fredag den 29. november 2013

Fredag den 29. eller er det den 13. ??

Hvorfor nu den overskrift ?

Dagen startede som den skulle, jeg kom op til tiden, nåede mit tog og kom i skole til tiden.  Det var i sig selv en bedrift. Det har været en hård uge, med eksamensprojekt start mandag, søvnløse nætter, med snittegninger på nethinden, når øjnene blev lukket.
Deadline den 12. kl. 11 20, hvor både rapport og de ca. 10 tegninger skal være printet ud i 3 eksemplarer og afleveret.  Puh ha jeg er godt oppe at køre.

Nå men lige om lidt er det jo så december, der skal pyntes op, bages og hvad der ellers hører med. Heldigvis har jeg ikke små børn, så jeg står ikke alene med det hele.

Men nu kommer vi så til det der med den 13.

Jeg stegte laks og Amalie lavede tomatsalsaen,  skærebrættet blev lagt i vasken og vi satte os ind for at spise. Da jeg havde lagt laksestykkerne på vores tallerkner, gik jeg ud og satte den varme pande ned i vasken. Det var jo fint nok, men men men

Ja sådan så det så ud, høj varme og plastik, er ikke en god kombination


Jeg havde gjort dej klar til jødekager, de skulle så bages da vi havde fået ryddet op i køkkenet, 3 plader blev det til. Første plade blev sort, som det ses på billedet herover. Men resten er okay, så nu sidder jeg her lige så stille, og lader op. Nu skal der hygges

Stjernen havde jeg med hjem fra IKEA i onsdags, 29 kr for varm hygge, der spejler sig i ruden og giver fine skygger på væggen.


Og med en skål af de gode Jødekager og en god kop te. Lige om lidt vil jeg sætte computeren til side og gribe fat i strikketøjet. Nu er der dømt hygge ;-)

Hav en dejlig fredag aften derude i det ganske land.

tirsdag den 19. november 2013

Der bor en bager

ja det gør der, 100 m fra min gadedør.  Og vi elsker at hygge og dermed at guffe. Så hertil aften mens vi ventede på valgresultatet, satte vi en film på (Grusomme mig 2, som jeg ikke havde været i biffen og se) og så havde vi købt denne sag, altså en til hver forståes


Det kedelige, men vigtige strikketøj kom frem, der fabrikeres jo gaver i denne tid ;-)


Da filmen var slut, passede det så lige med at resultatet for Ringsted kommune tonede frem på skærmen. Men det resultat gider jeg så ikke lige beskæftige mig med.

søndag den 17. november 2013

Rosenkål kun til pynt

Vinterkrukker a la Tivoli, hvide Hyacinter, Rosenkål og en anden grøn potteplante, som jeg ikke lige kunne se hvad var.  Men enkelt og flot det er da altså.


Nemt at gøre efter, hvis man har et sted at sætte sådan en krukke.

Tivoli sneak peak jul

Ja vi var  i Tivoli  onsdag til forpremiere på Tivolis juleåbning, Amalie havde fået firmabilletter af sin svigerfar, og da hendes kæreste var blevet syg, inviterede hun sin mor, søster og sine veninder med. Så vi mødtes på hovedbanen og fulgtes hen i Tivoli, her delte vi os, da Sofie og jeg ikke er til de vilde forlystelser og hellere ikke havde fået aftensmad. Så de tre tøser begav sig ud for at prøve så meget som muligt, mens Sofie og jeg fandt en bod hvor vi fik de mest fantastiske frikadelle sandwich, inden vi gik turen rundt for at se på alle lysene

Russisk tema med babusjka boder, og Nøddeknækkeren som fint stod oppe på balkonen på koncertbygningen og kiggede ud over plænen.



Der var sponsoreret indslag , og man kunne gætte på hvor mange karameller, der var brugt til dette fine juletræ, der vel var omkring 180 cm højt.


Disse tre hjerter stod lige så smukt og skiftede farve hele tiden



Her er så et stort piletræ, set på afstand og et billede hvor jeg står lige under og fotograferer op i kronen, det var så fantastisk ;-)  og læg lige mærke til ænderne i søen.



 Jeg har altid været meget begejstret for at gå en hygge tur rundt i den gamle have om aftenen. Men må nok indrømme at der efterhånden er ved at være lidt trangt derinde, med alle de forlystelser, der er kommet til. Men selvfølgelig det er jo en forretning, der skal køre og helst med overskud. Men det er nu synd for der forsvinder noget af hyggen.

tirsdag den 12. november 2013

Blomster fra mig til mig

Ja lidt forkælelse skal der til og det samme med farver. Så jeg købte mig lige et par bundter roser, da jeg var i København forleden


 
Og de holder fantastisk, ikke en af dem er begyndt at hænge med hovedet. Ikke som  hvis jeg havde købt dem henne i supermarkedet, der synes jeg tit de hænger allerede efter et par dage. Eller er det mon bare mig, der er uheldig med supermarkeds bundterne ?

Strikkepindene klirrer

ja det gør de jo sådan set ikke, efter jeg er gået over til træpindene er det jo ikke megen lyd der fremkommer når man strikker.

Men bortset fra det så er det jo ikke meget jeg kan vise frem her på bloggen, for det er enten julegaver eller babygaver, der fabrikeres fra min side for tiden. Og da jeg ikke ved om modtagerne af dem kigger med her må i andre også vente.

Men jeg har strikket de sædvanlige sokker, Sofie var gået igennem sine neon grønne, så et par nye var bestilt, dog i farven sort, inden hun skulle af sted på forlænget weekend til Berlin.
De er taget i brug ;-)



Et par i Ragsok garn (mor Aase fra Rema 1000)  kom også lige af pindende. Men det garn bryder jeg mig altså ikke om at strikke med, synes det er alt for hårdt.
Men sokkerne ligger nu klar hvis nogen skulle fryse om fusserne.


og jeg har 15 nøgler garn tilbage, hmmm