Viser opslag med etiketten syet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syet. Vis alle opslag

tirsdag den 2. august 2022

Bukser til børnebørnene

Endnu engang kan jeg starte et indlæg med at der er gået lang tid siden sidst. Men der går altså meget tid med det der arbejde og weekenderne er meget korte. 

Jeg får ikke strikket eller hæklet for tiden, der er ikke meget kreativt overskud i mit hoved. Mon ikke det bliver bedre med tiden. Men kan mærke at jeg har brug for at lade op, når jeg har fri og det gøres åbenbart ikke med håndarbejder for tiden.

Når det så er sagt, så har jeg fået syet bukser til drengene, det gik ikke længere, med huller på knæene og bukser der ikke nåede ned til skoene.

Drengebukser med biler og traktorer


Med stjerner, så blev der også et par til lillesøster


Det samme gjorde sig gældende med ugler


Og et par tynde bomuldsbukser til Fenja, så hun kan undgå de bare ben i solen uden at få det for varmt.



fredag den 22. april 2022

Jeg er blevet mormor igen

Den sidste uge i marts stod den på ferie, eller rettere mormor kvalitetstid. Jeg havde lovet Amalie at være oppe ved dem i den uge hvor hun havde termin.  Vi fik rigtig hygget og gjort Njords værelse klar til at blive malet, noget sort tapet på en væg skulle fjernes, nyt tapet sættes op og så skulle væggen males. Det sidste nåede jeg ikke at være med til før  jeg tog hjem igen. Jeg var nødt til at tage hjem fredag den 1. april, da jeg skulle på pigetur om lørdagen.

Selvfølgelig begyndte veerne om fredagen, da vi gik rundt i byggemarkedet, hvor der blev købt maling til værelset inden jeg blev kørt til toget.

Så omkring kl 21 fredag aften kom Fenja til verden, hun ville simpelthen ikke ud så længe mormor var på besøg.  Heldigvis var der nogen farforældre der tog over fredag aften, så drengene ikke skulle være alene eller forældrene blive stressede.

Jeg havde fået syet 3 par bukser str.. 62 så de var klar,  men når man bare er 50 cm, så varer det lidt før de kan passe.




Weekenden efter tog jeg op til dem, og så nød jeg alle tre børnebørn maks.  Fenja som lillesøster hedder virker til at være ret så nem. Meget observerende, når hun altså ikke sover.

Og så fik jeg set Njords lyserøde væg, som han er meget glad for, hans farmor havde malet mens de ventede på at de nybagte forældre kom hjem igen.


fredag den 25. februar 2022

Drengene fik bukser

De to kommende store brødre (selvom Njord havde sagt til sin oldefar at han da var storebror, til spørgsmålet om han glædede sig til at blive storebror), skulle jo have lidt nyt til garderoben, når nu jeg havde maskinen fremme.

Så jeg fik lige syet et par bukser til dem hver, den ene i det velkendte mønster og til Njord blev det et nyt mønster, der skulle afprøves. 

En smal buks uden den baggy facon, som de andre jeg havde prøvet havde, når man er spinkel dur det ikke.


Farven er svær at se på billedet, så jeg har prøvet med et nærbillede, hvor jeg håber det er bedre at se det.  Den er brunlig, ved ikke om man kan sige at den er musebrun.
Stoffet er isoli med lodden bagside, så de skulle være lidt lune, her til det tidlige forår.





Pusletasken til lillesøster

Hold da helt op hvor tiden løber stærkt, coronaen holdt sit tag i mig i 10 dage, kors hvor var jeg da træt bagefter, så der har ikke været meget overskud til noget når arbejdsdagen var klaret. Ej heller til håndarbejde.

Men jeg brugte et par weekender i januar og februar på at sy en pusletaske til min datter.  Jeg havde nok så frisk sagt at det kunne jeg da lave en ny en af, dengang de havde vandskade og den pusletaske de havde brugt til drengene var blevet muggen.

Og med en ny baby i vente her i foråret, var det ved at være tid, at få gang i symaskinen. Jeg havde købt stoffet, men manglede nogen magnet-knapper til bunden og knapper til lommerne, så var alt klart.

Jeg havde virkelig udfordret mig selv med lynlåse, foer, håndtag og skulderrem, der manglede skam ikke detaljer i det stykke sytøj.

Yderstoffet er mørk marine farvet bomulds canvas, mønstret er fra Stof og Stil, og når man ikke er så øvet i at sy, så skulle der virkelig gang i hjernecellerne.

Der er en udvendig lomme på begge sider af tasken og kraftige hanke, så den skulle kunne holde til noget.


Foret er grågrønligt bomuldslærred og herpå er syet lommer, tre på den ene side og en enkelt på den anden, her er der endvidere syet flexbånd på, til at sætte den løse inder taske fast på.
Selvsamme inder taske voldte mig problemer, da den skulle fores og vendes, det gik helt galt så sømmen kom på den forkerte side og jeg måtte ind og åbne lynlåsen for at kunne vende den. Kunne simpelthen ikke greje vejledningen, stoffet vendte korrekt men det gjorde sømmen ikke den kom frem i stedet for at være mlm lagene. Men det betyder jo intet for brugen af den lille ekstra taske.

Stoffet til lommerne gav mulighed for at give tasken lidt personlighed, begge mine døtre holder meget af Harry Potter, så det var jo oplagt at bruge disse stoffer, da jeg fandt dem .



De 3 lommer og ligge underlaget, den ene med Hogwarts ekspressen, perron 9 3/4 og skolen, det andet med Gryffindor halstørklædet, brillerne og Hedvig.


Her ses tasken foldet helt ud klar til brug, det eneste der undrer mig er at underlaget og stedet hvor barnet skal ligge og blive skiftet er så smalt.


Amalie blev glad, selv om jeg har på fornemmelsen at hun syntes at jeg var lidt skør med mit valg at stof.

Men nu er den klar til lillesøster kommer og behøver jeg sige at vi glæder os.

fredag den 22. oktober 2021

Lidt stof brugt, men der er stadig meget i skufferne

Jeg havde en plan om at få brugt noget af indholdet i mine stofskuffer, mens jeg gik hjemme. Men det blev ikke til så meget som jeg havde tænkt, sådan er det når man hele tiden får nye ideer til ting man har lyst til at lave.

Min tanke var at jeg skulle se hvilken størrelse stofstykkerne passede til og derefter var det det, der blev klippet og syet. 
Og jeg har virkelig gemt mange små rester af stof fra bukser jeg har syet til Njord og Freyr. 

Jeg fik kun syet disse to par bukser, et par som Njord kan passe nu og et par i str. 62, som er lagt i kassen, så kan de en dag komme i brug hvis/når der kommer flere børnebørn, eller de kan komme op til Mødrehjælpen.



mandag den 30. august 2021

Der ryddes lidt op i stofbunken



Jeg har sat mig for at få brugt noget af al det stof jeg har i skufferne inden jeg kan købe noget nyt. Så det bliver nok til en del bukser i størrelserne fra 62 til 110, som Njord er nået op i nu. Nogen af stykkerne er dog så små at der vil blive en del i de små størrelser også. Men planen er i første omgang at lave bukserne så store som de kan blive af de pågældende stykker stof.

Foreløbig er det blevet til disse 2 par bukser til Njord.  De er meget baggy, og det ses tydeligt på en ble fri spinkel dreng, så der skal findes et andet snitmønster.







Det går ikke så hurtigt med at få syet, der er så mange andre ting jeg også har lyst til at lave, men det kommer lige så stille. Efterhånden som jeg får styr på alle de projekter, der står i kø for at blive udført.


 

onsdag den 27. januar 2021

En bluse til mig selv.

Jeg købte i efteråret noget stribet stof, til en bluse til mig selv. Men jeg har ikke kunnet finde et mønster, som jeg syntes om. Men så kom min mor med en ide, om at jeg da kunne tegne af efter en af de bluser, jeg bruger meget. Så ja det prøvede jeg og jeg synes faktisk det blev helt godt.

Så nu har jeg en ny bluse, den er lidt stram over overarmen, men det løsner mens man har den på.





Dejligt at få lidt gang i symaskinen, selvom det holder hårdt, når det er gråt og trist i vejret, jeg har brug for godt lys når jeg skal sy, da jeg ikke har nogen pærer i maskinen, mine fingre er for tykke til at komme ind og sætte den i. Det er noget værre bøvl.

Jeg har også været i gang med at strikke en bluse til mig selv, men nej den er pakket sammen og kommer op til genbrug, når de engang får lov at åbne igen.

Jeg må nok erkende at det med at strikke bluser til mig selv, det skal jeg simpelthen stoppe med.  Jeg føler mig ikke tilpas i det.

torsdag den 26. november 2020

Flere bukser til Njord

Det gode gamle mønster kom i gang igen, bukserne med elastik i livet var for store og gav hængerøv. Så jeg øgede det gode mønster i længde og bredde. Så det passer til en str. nogen og 90. Så denne gang håber jeg sørme de dur.

Jeg havde noget stof, ud over det med vaskebjørnene, med loden vrang, så det skulle være nogen lune bukser.

Der var ikke nok til en hel buks af nogen af de to stykker, men da kvalitet og bundfarve var det samme, satsede jeg og syede et par med forskellige ben. Nu er det jo så bare spændende om de vil blive godkendt. Jeg synes de er søde,


Og så er der gengangerne vaskebjørnene, på de mange meter stof Amalie havde købt på lagersalg hos Småfolk.


Så nu er der to par bukser klar til at holde Njord varm i løbet af vinteren.

lørdag den 24. oktober 2020

Bukser til Njord

Njord er skudt i vejret, så nu skulle der nye bukser til. Men når man skal op i str. 98 eller 104, så skal der elastik i livet. Det krævede lige at moren fik målt ham om maven, da jeg helt klart ikke kan gå ud efter den længde på elastik, der står i mønstret, da han er en spinkel dreng.
Men det lykkedes og jeg fik syet 3 par bukser.







Jeg har rigtig meget af de her tre stykker stof, som Amalie har købt på lagersalg hos Småfolk. Så jeg håber ikke de bliver trætte af at se på det.

torsdag den 30. juli 2020

Syet sommertøj til drengene

Indtil nu har der været 3 sammenfoldede vattæpper i bunden af weekend-sengen,  når Njord har overnattet, men det skulle simpelthen være slut nu, syntes jeg og i Stof og Stil kunne jeg få en til 149 kr.
Så jeg tog en tur til Roskilde efter en madras, men som de fleste ved, kan man jo ikke tage i Stof og Stil, uden at komme hjem med en del mere end planlagt. (det er lidt ligesom at tage i IKEA).

Så jeg fandt lidt bomuldsjersey med sommermotiver til drengene. Så jeg har fået syet lidt bukser.

Et enkelt par til Freyr, (der er jo ret mange i str 74 at arve fra Njord). Men af det stk. med is, passede lige til at de begge kunne få et par bukser.


                                 

Njord bruger str. 92 lidt endnu, det er osse den største størrelse der er i mit minikrea-mønster. Så nu skal der findes et nyt mønster, men de fleste mønstre fra størrelse 98 og op, skal der både elastik og snor i, mon man kan undlade snoren ?  det vil jeg meget gerne, da jeg synes det er mega upraktisk.


Jeg faldt bare pladask for dette hajmønstrede stof, og købte en hel meter, så jeg har fået både et par bukser og en bluse ud af det, der er stof tilbage så måske skal Freyr osse have et sæt, men mon det er for kikset med ens tøj til de to. Mine piger synes det var, da de var små, det har de ihvetttilfælde givet udtryk for når de har set billede fra dengang.
Men må jo høre hvad Amalie siger, nu hvor hun selv er mor til to.




Jeg fandt noget stribet ribstof, men tænkte ikke lige på at købe ensfarvet jersey, så det blev til en sommer t-shirt til Njord, der var lige nok.


Så må det gerne blive ordentlig sommer, for det er godt nok træls det her blæst, regn og lave temperaturer.

fredag den 19. juni 2020

Sommerbukser til drengene

Så blev det tid til at få symaskinen frem, de små drenge manglede sommerbukser. Freyr er for stor til at bruge Njord´s sommerbukser fra hans første sommer, ihvertfald dem i fast stof.
Så der måtte syes et par mælkedrenge stribede bomuldsbukser i str. 74.



Njord manglede korte bukser, så der fik jeg lige syet  to par, af det stof Amalie havde købt på udsalg hos Småfolk.



Det bliver godt med noget at skifte med, henover sommeren, selvom der er købt shorts, så kan man vel ikke få nok, hvis sommeren fortsætter med sol og varme.

søndag den 27. oktober 2019

Småt syet til den lille ny

Inden babyshowret havde jeg osse syet lidt bukser i str. 62. Denne størrelse havde jeg ikke syet ret meget i til Njord, så det ville de komme til at mangle.

Men der var et helt zoologisk tema over disse bukser, fra hunde og lamaer til to versioner af ræve. Og ikke mindst de meget onde bjørne, bjørnene i sig selv er meget søde, men de har gule øjne, hvilket give dem et meget djævelsk og ondt udtryk. (jeg ved godt at djævelen altid afbildes med røde øjne, men alligevel)




Det var helt mærkeligt at sidde med den lille størrelse, for hvor har man allerede glemt at Njord har været så lille, nu hvor man kan føre en samtale med ham og han kan en masse ting.

tirsdag den 30. juli 2019

Lidt om sommerens håndarbejde

Vi slutter lige måneden af med to par korte bukser mere. Så nu tror jeg Njord kan klare resten af sommeren i fin stil.



På strikkefronten går det lidt tungere, jeg har trævlet op 3 gange, da strikkefastheden  ikke passede når jeg først gik igang, med selve blusen, på trods af at strikkeprøven var ok. Sådan oplever jeg det tit, når der skal strikkes i bomuldsgarn i hulmønster.
Så nu er jeg gået i gang med en bluse i glatstrikning med v-hals. Helt uden nogen svinkærinder, bare helt slå hjernen fra strik. Hvilket jeg kan mærke er helt fint i øjeblikket.

mandag den 22. juli 2019

Der bliver aldrig mangel på bukser

Amalie havde været en tur i stof og stil og det resulterede i at hun kom med 3 stk. stof, som hun gerne ville have syet bukser af til Njord. Det gør jeg gerne, denne gang i str. 86, for tro det om man kan, så er han blevet 1 ½ år, ja faktisk er han 19 måneder, men hvem tæller 😉

Han snakker konstant og der kommer mange sjove bemærkninger, vi har haft en diskussion om en helikopter er en flyver, men nu har han fundet ud af forskellen og bruger ordet helikopter fint. Ellers ser vi mange traktor og grako, når vi går tur. Ellers bliver ordet altså brugt rigtig meget, sammen med ordet ej.
Nå men tilbage til de bukser, jeg har fået bestilt str. strygemærker til str. 86 og 92, så nu kan der rigtig syes.
Det blev til disse 3 par, med henholdsvis lamaer, ræve og bjørne på




Så tænkte jeg lige at jeg da kunne sy et par korte bukser i yndlings stoffet, som der er mere af i skuffen.


De korte har været i brug og med den vejrudsigt må jeg hellere sy et par korte mere. Så der ikke skal vaskes hver dag.

mandag den 8. juli 2019

Blåt til The

I sidste måned var vi til fejring af en nyudklækket læge, pigerne og jeg havde købt en thekande til hende, som hun havde ønsket. Da hun pakkede den ud, kiggede hun på mig, mens hun konstaterede, at nu manglede hun så en thehætte.
Da jeg jo ikke er helt fat svag, vidste jeg, at der ikke var andet for, end at kigge i skuffen efter noget stof. Men der måtte selvfølgelig suppleres inden jeg kunne gå igang med projektet. (er det ikke altid sådan?)

Så i sidste uge fik jeg syet en ret fin hætte.

Det sort/hvide stof havde jeg i skuffen, men de blåmønstrede til ydersiden er ny indkøbt.



Det ternede og det ensfarvede til indersiden havde jeg også.


Pladevat og kantebånd, har jeg heldigvis masser af, og at jeg skriver heldigvis er fordi min egen trænger virkelig til at blive opfrisket, da den både er hullet og falmet.

lørdag den 6. juli 2019

En tiltrængt makeover

Min liggestol trængte til nyt stof, det der var på, var fra 90'erne, hvidt lærred med typisk stof fra tiden syet på.
Som det ses på fotoet, var bomuldstoffet slidt på kanten, det var dertil osse ret så falmet. Og ja grimt.


Jeg havde faktisk købt nyt lærred til den allerede sidste år, men ikke fået taget mig sammen der. Men nu skulle det alligevel være, så sidste lørdag, tog pokker ved mig og værktøjet blev fundet frem.

Stoffet blev skiftet og her forleden fik osse nakkepuden nyt stof. Så nu er den klar til solskin på altanen igen.


Så regn gå væk, tak.

onsdag den 3. juli 2019

Det blir ikke til det vilde, men dog lidt til Njord

Der sker ikke så meget på håndarbejds siden. Jeg har strikket næsten en hel bluse, men jeg synes den ser underlig ud, så den er jeg i gang med at hylle op. Så må jeg jo se om jeg kan finde en anden opskrift, der passer til det bomuldsgarn jeg har brugt.
Men jeg har fået syet et par korte bukser til Njord, måske bliver det til flere, det ved jeg ikke endnu. Det er jo ikke fordi man har lyst til at sidde inde og sy, når solen skinner og der er skønt på altanen. Men når det blæser som i dag og som det ser ud til at ville gøre hele denne uge, så kan det godt være at der bliver syet lidt de næste par dage.

Jeg har brugt samme mønster, som til de lange. Men med en anden rib bredde til benene, som selvfølgelig også er klippet kortere.


torsdag den 13. juni 2019

Pinsen var fyldt med hygge og en smule kreativitet

Lørdag var jeg til 50 års fødselsdag, hos min grandkusine, det holdt hun i naturskønne omgivelser nede ved Susåen i en bygning, der hedder Svellehuset.  Det ligger på en gammel gård, der står som museum.
Søndag fik jeg besøg af den lille familie og vi fik gået en lang tur. Kastet med sten i vandet i de regnvandsøer, der er på den modsatte side af stien i forhold til åen. Både Njord og jeg blev rigtig beskidte af  den våde lerjord langs bredden der. Heldigvis havde de vådservietter med, så vi kunne få fjernet det værste.
Mandag fik jeg været lidt kreativ med et par gamle hullede jeans og en arvet nederdel (fra min mormor). De blev kombineret til en mere moderne udgave, jeg synes den er smart og tror den nok skal blive et hit, når sommeren lander. Det er jo moderne med blomster print på tøjet.



Det var egentlig ikke så meget,der skulle syes, det handlede mere om at klippe de rigtige steder og i den rigtige længde. Måske skulle jeans stykket have været lidt kortere, men nu prøver jeg det lige af. På den blomstrede nederdel fjernede jeg elastik linningen og det var bare det. De to dele blev syet sammen og da den jo var lagt op fra start af, var den hurtigt færdig.

onsdag den 20. marts 2019

Hyggebukser til undertegnede eller er det en ommer

Ja nu har jeg prøvet på at sy lidt til mig selv igen, af stof fra skuffen. Et stykke pink velour som det var min agt skulle blive til en strandkjole dengang jeg købte det. Men det er meget pink og til sommerbrug meget varmt, hvis altså vi igen skulle få en sommer, som den vi havde sidste år.
Så nu blev det til et par bukser.
Foreløbig har de kun været på, da jeg skulle tage disse billeder



og jeg må nok indrømme, at jeg er lidt skeptisk. De sidder ikke helt godt, tror måske det skyldes at stoffet er for tykt til disse bukser, som egner sig bedre til en bomuldsjersie eller t-shirt stof om man vil. Måske er det farven, der bare er for meget, tror simpelthen ikke de kommer i brug.
Så må vel konstatere at det er en ommer.