søndag den 17. juli 2016

Teater i Dyrehaven

Vi havde for lang tid siden købt billetter til "Kong Arthur", som Det Kongelige Teater opførte i Ulvedalen denne sommer. Vi havde købt til fredagen efter vores eksamener, således at vi kunne slappe rigtigt af og nyde.
Så den 24. juni, dagen efter at Sankt Hansaften var blevet skyllet væk, drog vi mod Klampenborg, med stor oppakning af tæpper, mad og drikkevarer, det var noget af en togtur vi skulle ud på så vi var godt sultne da vi nåede frem.

Da vi nåede ud til Ulvedalen slog vi os ned blandt alle de andre og tog vores pastasalat frem, så vi kunne få stillet vores sult.

Jeg fik osse mulighed for at lufte mine sandal brune fødder


Vi holdt godt øje med himlen, for vejrudsigten var stadig ikke særlig lovende og der trak da også en del mørke skyer


Da vi var færdig med maden og havde stået i lang kø til toiletterne, fandt vi vores siddepladser.
Og sådan bænket med fin udsigt til hele området, var vi helt klar


Der var gøglere på området, så gik og underholdt publikum mens disse fandt deres pladser



Man måtte ikke fotografere under forestillingen, men der manglede intet, der var heste, motorcross-maskiner, fyrværkeri og sang. Det bakkede område var udnyttet optimalt, bl.a. kom koret gående gennem dalen, således at man kunne høre dem længe før de blev synlige på bakken, det var smukt.
Og ridderne kunne man følge længe når de red bort ad stierne gennem området.
Hvis man ikke har oplevet en forestilling i Ulvedalen, skal man unde sig selv det næste gang, der sættes i stykke op derude.
Selv de lokale hjorte dukkede op i udkanten af området, mens stykket var igang.

Under pausen meddeltes det i højtaleren at DMI meldte at det ville begynde at regne kl 23:30, så de bad folk om at finde deres pladser hurtig,t så de kunne komme igang med andet akt og være færdig til den tid.
Og stykket var færdig til tiden og vi havde helt undgået så meget som en enkelt dråbe regn. Men da vi gik mod stationen begyndte det at lyne, og da vi sad i toget begyndte regnen at falde tungt allerede inden vi havde nået Hellerup. Så vi var heldige med vejret, at vi måtte gå hjem fra stationen her i Ringsted i regnvejr, betød jo ikke så meget, da kl var 1 om natten og vi bare skulle hjem under vores varme dyner.

Så gik der en måned mere

Siden jeg skrev sidste indlæg, er der sket en del. Først blev jeg færdig med min uddannelse som Teknisk Designer, med et 4 tal til eksamenen, desværre havde jeg ikke nok tegninger med til mit projekt, til at vise min kunnen i tegneprogrammet, hvilket trak ned. Min opgave burde have været formuleret anderledes, så vægten havde ligget på tegninger og ikke på rapporten, hvilket hverken jeg eller min underviser havde været opmærksom på. Så det var lidt ærgerligt.

Men nu er jeg da færdig og kan begynde at tjene rigtige penge. Foreløbig har jeg en tidsbegrænset ansættelse på mit praktiksted, det var dejligt at de gerne ville beholde mig, så nu holder jeg skansen, mens de andre holder sommerferie.

Samtidig blev Sofie færdig med pædagog-uddannelsen, så nu er hun også klar til at komme ud og tjene nogen penge. Foreløbig er hun sommervikar i en kombineret børnehave og vuggestue, hvor hun har været ansat før, da hun holdt pause fra studiet.

Til afslutningen på seminariumet fik vi lidt godt at spise, friske grøsager, små forårsruller, skaller med ostecreme og hhv. laks og peperoni og fantastiske små romkugler.


Så det var to eksamener på en uge, men vores afslutninger var heldigvis i hver deres uge.

Amalie fik osse afsluttet sit semester med en eksamen, mens svigersønnen stadig knokler med sin opgaveskrivning, som skal afleveres i næste måned, så han kan få sin kandidateksamen.