Hvordan går det med gendyrkningen af det der spidskål, tænker du måske. Jo det løber i vejret, det har sat blomster af, de fineste gule blomster.
torsdag den 24. juni 2021
Gendyrkning af Spidskål, episode 2
Roserne blomstrer
Den lyserøde er en forholdsvis stor busk og dufter helt vildt bare man passerer busken.
Så der er nok at nyde i øjeblikket og ellers må jeg en tur i havecentret og snuse til roserne der. Og så prøve ikke at købe så meget, hvilket egentlig ikke burde være så svært når man kun har en altan.
fredag den 18. juni 2021
Altanen trænger til lidt kærlighed
Som skrevet i et tidligere indlæg har altanen været noget forsømt, dette forår og tidlige sommer, men nu er jeg ved at komme ovenpå igen nu skolen er overstået. Så bliver der tid til at gøre noget ved krukkerne derude.
Forårsblomsterne står stadig, stedmoderblomsterne fylder fint i deres krukke og trillingeblomsten står sammen med en rosetplante, som jeg ikke kan huske navnet på står i en anden.
Forsøg med at gro nyt fra grønt affald.
Jeg har læst rundt omkring om gendyrkning af grøntsager, f.eks. skulle man kunne plante rodenden af forårsløgene i stedet for at smide dem ud. Men jeg har spist rigtig meget spidskål, så en dag satte jeg resolut enden af et godt brugt spidskål i en af krukkerne på altanen. Så kunne det jo passe sig selv derude.
Først kom der lidt lilla kulør på og efter en uge kom der lidt højde på midten af kålet. ( den 27. maj)
Og nu her den 17. juni er den klar til at blomstre. Måske kan man spise bladende, men det var ikke lige det jeg havde forestillet mig for en måned siden da jeg satte det ude i krukken.
torsdag den 17. juni 2021
Tomater og chili i vindueskarmen
Tomater og Chilli, står stadig i vindueskarmene, men snart skal de ud på altanen. Varmen er jo kommet bragende her de sidste par dage, så snart skal der hentes underskåle op fra kælderen, således at planterne kan få lov at soppe lidt i vand derude.
Jeg kan meddele at den der lige i midten er spist nu og den smagte dejligt.
Slut med skole
Eksamen er overstået, det er i dag en uge siden at jeg bestod min eksamen og nu kan kalde mig Kort- og Landmålingstekniker.
Det har været et underligt forløb, da vi jo som så mange andre blev sendt hjem sidste forår midt i 2. semester. Siden da har vi ikke været inde på skolen, vi har fået fjernundervisning og ja det er så som så, hvordan den har været.
Men nu er det overstået og til september venter jobbet.
De sidste mange måneder har jeg, sammen med en af mine medstuderende, brugt meget tid ved Køge Nord Station, hvor vi har målt op, sat bygning af og forskellige andre ting, der skulle med i afgangsprojektet. Vi synes det var meget, men det syntes underviserne ikke, så det trak ned i den samlede bedømmelse.
Nu er der endelig tid til at være kreativ og læse skønlitteratur igen. Altanen skal også have en overhaling og det er igen tid til familiehygge.
fredag den 4. juni 2021
Hvor blev maj måned af ?
Maj måned gik hurtigt, der er blevet lavet afgangsprojekt, med opmålinger i marken i weekenderne og beregninger og tegningsarbejde i hverdagene. Det har været en hård periode, men om en uge er det slut og jeg kan nu se en ende på al min uddannelse. Jeg er så træt af det nu, men tænker at det er ok i min alder, at være skoletræt.
Det er andet år i træk, jeg ikke har kunnet nyde foråret, pga. eksamensforberedelse, så til næste år skal jeg rigtig nyde foråret og forårsblomsterne.
Jeg har prøvet at holde lidt fri ind imellem, være sammen med min familie, gjort altanen klar til sommer og gå nogle ture.
Jeg fik min første vaccine i maj måned, det var noget af en lammer og det tog mig omkring en uge, før jeg følte mig ovenpå igen, jeg blev simpelthen så træt. Ja så træt at jeg var klar til at gå i seng kl 22, mig som har svært ved at gå i seng på den rigtige side af midnat. Og så siger nogen at nummer 2 skulle slå hårdere, så er det da godt at jeg har ferie til den tid.
Jeg har fået hæklet lidt, meget lidt, energien eller overskuddet er der slet ikke til at koncentrere mig om et mønster.
Men når alt det så er sagt så nyder jeg at kunne have døren til altanen åben, at solen endelig er ved at få magt og at jeg lige om lidt har tid til at nyde det gode vejr.
Det her er hvad jeg har fået hæklet en hårelastik, fordi jeg lige manglede en blå.
Der ligger en del billeder og venter på at der bliver tid til igen at side her og laver indlæg, jeg glæder mig til at det bliver for min fornøjelses skyld og ikke nødvendighed, at jeg sætter mig her ved tastaturet. Åh ja der er mange ting jeg glæder mig til.