lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår Allesammen

Vil bare lige hurtigt mellem mad og pynt og hvad der ellers foregår lige her og nu. Ønske jer alle en rigtig god nytårsaften.
Jeg glæder mig til fortsat at følge med rundt omkring i blogland i det nye år, og til at møde flere af jer i virkeligheden.
Det har været rigtig hyggeligt med de bekendtskaber jeg allerede har fået i det år, der lige om lidt er gået.

Vi ses og læses ved i 2012

fredag den 30. december 2011

gave-bytning

Det er en disciplin, jeg er ved at være god til, i år var der 3 gaver, der skulle byttes.

En Omaggio-skål fra Kähler,  blev byttet til en Mano-tekande i türkis fra samme fabrik, den har dog endnu ikke fundet sin plads i nr. 16, da Kop og Kande kun havde den i sort.

Endnu 2 skåle, ala Margrethe skåle blev byttet, der var ikke plads i skåleskabet ;-), men de blev byttet til en Jamie Oliver  Morter, som nu har indtaget køkkenet og venter på at blive taget i brug.

Tilsidst var det 2 sæt sengetøj fra Dansk Damask, i en mode rigtig grøn, der skulle byttes, da farven var alt for heftigt til vores råhvide/beige soveværelse. Så det krævede lige en tur til Roskilde, der var startet udsalg i byens butikker, så det blev lidt dyrere end jeg havde planlagt hjemmefra.


Her ses så en s..... tung morter   og et svagt havgrønt dynebetræk.

Tror vi kommer til at sove fantastisk med dette bløde satinvævet egyptiske bomuld, svøbt omkring os.

torsdag den 29. december 2011

Julerosen

Det er første år den blomstrer til jul, måske fordi den først blev plantet i år ;-)



Den grønne ved siden af, Nøkkerose tror jeg den hedder, står kun med knopper, jeg er spændt på at se dens midte.
Men den hvide her, er bare et helt kunstværk, et helt studie værd.  Jeg synes den er fantastisk smuk.
Godt jeg endelig fik den i min have.

mandag den 26. december 2011

Trøjen med snoninger og hulmønster

Men nu er det jo ikke jul det hele, strikkepindene har osse været i gang og nu er jeg endelig nået så langt med min trøje, at der skal tages masker op til ærmer.


Jeg glæder mig, til jeg er færdig med den, den har godt nok taget sin tid, men jeg tror den bliver det værd.
Men men, den har udfordret min tålmodighed.

Julegaver

Juleaften var vi 14 mennesker og 2 katte, det var første jul hvor vi alle var sammen efter at min svigermor døde for snart 2 år siden, så det var meget følelsesladet. Vi havde en meget hyggelig aften og da yngste barn i familien er 9 år også rolig ;D
Gaverne bliver delt ud stille og roligt, så vi også kan nå at se hvad hver enkelt har fået.  Men selv om vi var så mange tog det kun 1½ time og det er da vel egentlig ikke så slemt.


Det her er to af dem jeg pakkede ud,  filmen (tv-serien) fik jeg af mine piger, den er fra 1985 og jeg elsker den.  (de ville vist ikke risikere at de selv fik den, men de kan jo låne)
Svigerinderne og jeg begyndte straks at synge (skråle) Nana-sangen, det er jo en af de gode Sebastian-sange og hvem kan ikke dem.

Før Julegave ;-)

Mine forældre kom over til Sjælland den 23. for at holde jul med min mormor i hendes lejlighed, som hun er på vej hjem til igen efter 8 uger på en akutafdeling på plejehjem. Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til det.

Nå men tilbage på sporet igen ;-)  Men kære bonusfar havde tænkt på mig da de havde været en tur i Randers, og købt disse  Christel-tegninger til mig  og dem skulle jeg have som før gave



Uh ha som jeg blev glad,  har altid holdt meget af hendes streg.  Har alle min mors Puk -bøger og har efterhånden fået suppleret op så jeg har samtlige af disse også. Men dem kan jeg jo ikke hænge op vel ?

Nu kan hende her komme op sammen med den ene, jeg har fra min mors tid.  Hvis jeg altså kan få den tilbage ?? tror vist den ene af mine piger har snuppet den.  Det er så skønt at have døtre ;-D

søndag den 25. december 2011

Glædelig Jul allesammen, foråret venter lige om hjørnet

Her midt i juledagene, vil jeg lige ønske for jer alle  at i må få nogen og allerede har haft nogen dejlige dage.

Og så vil jeg lige, vise jer at foråret er lige om hjørnet, dette billede er taget her til formiddag, den 25. december 2011, i min svigerinde og svogers have i den anden ende af Ringsted


Jeg troede det var løgn, da jeg så dem i går aftes, stå der lige så fine ude i mørket.  Men de stod stdig lige så fint her i formiddag, så det må da være bevis på at foråret er på vej.

torsdag den 22. december 2011

Snemænd i december

ja det kan vi vist godt kaste en hvid pind efter i år.  Jeg kan nu godt lide at have en snemand stående i haven ;-)
Men i år må jeg så nøjes med dem, jeg har her inde i stuen, og de er jo ikke ligefrem af sne


Men de kan stå fremme hele vinteren og det så ligemeget om det er de Kongelige eller den fra SFO'en.

For hyggelige det er de,og denne gang tror jeg ikke,de bliver gemt væk sammen med julepynten, sådan som  de plejer.

onsdag den 21. december 2011

Så blev det tid for Galla-fest på Roskilde Gymnasie

Efter megen research i diverse butikker og byer, uden noget kjole resultat, der tilfredsstillede datterens ønsker og smag, tyede vi til nettet.
Heller ikke det var nemt, en dag sad jeg så og kiggede lidt på http://www.etsy.com/ , så søgte jeg på party-dresses og så var det bare at kigge, uh ha der er mange lækre sager derinde.

Men pludselig var den der bare kjolen, totalt Amalie,  ikke vildt prinsesse, ikke blankt stof,  kan bruges til lidt af hvert, men vildt meget galla alligevel.

Mål blev taget, kjole bestilt, i Phonix, Arizona, hold da op vi var spændte nåede den nu frem og al det der.
Men den kom, blev lige snuppet i Tolden haps 340 kr oven i, men alligevel stadig billig i forhold til hvad der ellers har været kig på.

I dag skulle den så i brug, så nu må jeg vise den frem herinde på blog og facebook.

Den dag vi modtog den                                            før galla  med bolero over


De sorte Converse sko, var med i tasken, til fødderne ikke kan klare de høje sko længere ;-)

Kjolen er købt i butikken, der hedder OUMA, Monique, der har butikken syr mange forskellige kjole med store tylsskørter, og hun svarer hurtigt på ens mails. Rigtig fin service. Det har bare været en god oplevelse.

God aften allesammen ;-)

Onsdag lige før jul

Sådan så der ud, da jeg trak gardinet fra i dag, måske bliver det hvid jul, men nej det er næsten væk igen ;-)



Yngste er taget afsted for at aflevere sin SRP-opgave og så står den ellers på Galla-fest på gymnasiet i aften. Så har hun juleferie og mon ikke der skal soves, det er ikke blevet til megen søvn, den sidste uges tid mens opgaven er blevet skrevet.

Nu skal der nusses rundt og de sidste småting klares.  Alle gaver er på plads og pakket ind. Så nu kan roen sænke sig over nr. 16. ;-)

God onsdag derude

mandag den 19. december 2011

Ris alamande på en anden måde, nu med anmeldelse

Ris alamande kan de fleste lide, men ikke min den yngste, hun kan ikke lide mandler og vil helst også gerne undvære flødeskummet. Men så er det jo kun risengrød. Så det plejer hun at få juleaften. ;-)
Jeg synes jo ikke det er særlig lækkert, så jeg leder hvert år efter noget, der minder mere om det vi andre spiser.
I år faldt jeg så over en opskrift i FEMINA på Panna Cotta med ris, så nu er det lige blevet hældt op i en skål, så vi kan afprøve det inden juleaften. Men det skal stå koldt til i morgen, inden vi kan smage.


Men det dufter skønt  uhmm
Ældste synes også det lyder mere fornemt end Ris alamande.

Så anmeldelse af desserten må i vente med til morgen aften ;-)


Så blev det tid til madanmeldelsen : 
Meget meget sødt, ja faktisk vammelt ;-)  Sukker og kondenseret mælk kogt op med fløde og vanilie, giver en meget sød blanding. At det bliver blandet op med risengrød letter ikke nok.
Vi måtte konstatere at  af denne dessert kunne man spise endnu mindre end af Ris alamanden. 
Så beskeden lød, det skal du IKKE lave juleaften.  Så den er slettet på listen over gøremål den 23. ;-)

søndag den 18. december 2011

Sidste søndag inden jul

Så blev det endelig sådan i vejret at vi kunne få sat de løse plader i drivhuset igen, det klarede Thomas mens jeg gjorde sprøjtepistolen klar med en omgang silikone, så nu er der lavet en fuge omkring dem også, så nu er det spændende om de bliver siddende næste gang vinden suser


Da jeg nu engang var ude i haven med kameraet, så kiggede jeg mig lige rundt, først og fremmest for at se om Julerosen måske var klar over at julen er lige om hjørnet, og sørme så


Men krokuserne ja de tror altså det er forår, og så nu hvor jeg har set at sneen er på vej, det er altså ikke så smart, men de må klare sig som de plejer, mon ikke det også nok skal gå godt endnu engang.

Da jeg kom hjem fra visitten hos  min mormor, havde Thomas lagt en adventspakke til mig, (ellers ikke noget vi bruger) han syntes jeg trængte til lidt opmuntring.



Bulow lakrids og en fin elastisk ring, meget bling bling siger Amalie. Men den er lige mig. At jeg så sikkert glemmer at bruge den, er jo noget helt andet ;-)
Jeg elsker lakrids, stærk lakrids, er meget til saltpastiller, saltbomber og Piratos. Manden gennem 30 år  købte sød lakrids ;D,  ja ja vi lærer hele tiden nyt om hinanden. Men glad det blev jeg meget ;-)
Synes så også lige i skulle se hvor flotte tulipanerne er i dag.

Har lige tænkt på at om 14 dage er det den 1. januar 2012, og vi sidder og ser skihop ;-)

lørdag den 17. december 2011

17. december

Var i byen i dag efter de sidste julegaver, og dem mangler jeg så stadig ;)  Hvorfor er det mon sådan at når man har noget i tankerne og så man finder det , så overstiger det lige budgettet 150 % ?? og ja det holder simpelthen ikke.  Så jeg mangler stadig 2 gaver.

Men på Torvet havde de juletulipaner, i ved dem man sætter på kirkegården, så jeg fik købt nogen af dem og var ude og placere dem mellem granet, hos min morfar og mine oldeforældre. det blev så fint ;-)
Men ham der torvemanden, ja han havde så lige 2 bundter tulipaner for 40 kr, så de kom altså lige med hjem.


Nu står de så der på bordet sammen med julekugler og fyrfadslys. Det kan jeg så nyde synet af, mens jeg pakker alle de hjemmegjorte gaver ind


Satser på at nå det inden jeg skal se Ludvig og Julemanden, for hvor vil det da være skønt også at være færdig med indpakningen i god tid.

God lørdag aften til jer alle.

3. søndag i advent

Ja det var i sidste weekend, men tiden flyver altså her, ligesom jeg kan se at den gør for så mange andre i denne tid.
Men altså sidste søndag havde jeg besøg af 3 hyggelige kvinder, 3 bloggere , som jeg skriver med (eller hvad man nu kalder det ;-)) Anne, Susanne og Lise.
Jeg havde inviteret dem til Strik og drik, og sammen med æbleskiver, gløgg og te, gik snakken helt klart mere end pindene. Hold da helt op, hvor det var hyggeligt.
Selvom jeg ikke havde helt styr på mit køkken, den eftermiddag. Blev æbleskiverne varme og teen (fra Sorø museum, Anne) fik trukket de minutter den skulle.
Den grå filtnisse fra Susanne ser tv med os og julestjernen fra Lise står og lyser op på bordet. Så hyggen fortsætter.
Håber vi ses i det nye år.

For det er ikke sidste gang, jeg inviterer til bloggertræf,  det er helt sikkert.

Måske flere bloggere har lyst til at være med, det er ihvertfald dejligt at mødes i det virkelige liv.

lørdag den 10. december 2011

Fredags fri

Amalie og jeg holdt fredagsfri i går, og tog toget til København. Endeligt mål var Julemarkedet  på Christiania.
Men først var vi en tur i Rundetårn, det var meget lang tid siden for os begge, som i flere år. Så vi entrede sneglen og bevægede os opad, puh ha det holdt hårdt , og når man så tror at nu kan det ikke blive værere, så kommer der trapper, smalle smalle trapper. Men så kom vi osse ud i blæsten på toppen ;-) og hold da op en udsigt, desværre var det diset, men men vi kunne se både Øresundsbro og Zoo tårnet.


På vejen op havde vi et par stop, det ene var i Bibliotekssalen, hvor der var en fantastisk udstilling, og enkelte arbejdende kunstnere, vi kiggede blandt andet på en illustrator (Otto Dickmeiss) , der var igang med nogen af sine tegninger, men ham fotograferede jeg altså ikke, det syntes jeg altså var at træde for tæt på.

Men kunstneren Lars Kræmmer, havde en portræt serie hængende, som han havde kaldt "Icons with tears", dem faldt jeg for. Sammen med dem hængte der streg tegninger udført af Lars H.U.G, hvor det var meningen at man som publikum selv kunne komme med tilføjelser. Der var ved samtlige af dem ophængt filtpenne til samme brug, en meget fin ide, hvis man ikke som kunstner nødvendigvis kræver total kontrol over sine værker.



Men altså se lige de heftige farver, der er benyttet i disse portrætter, de fanger altså.

Efter at have fået noget indenbords, satte vi kursen mod Christiania til fods, og hold da helt op et syn, der mødte os da vi trådte indenfor i den Grå Hal. Der var da mange skønne ting, men vi kunne slet ikke samle os i den trængsel, så vi fik ikke købt noget. Selv om der da var fristelser, bl.a. en bod med Venetianske masker.
Men nej, selv om det var mig der insisterede på julemarkeds besøg, ja så må jeg nok indrømme at den trængsel altså overhovedet ikke er mig. Øv øv.

Kan konstatere at man godt kan tage til København uden at Dankortet bliver rødglødende, det er da skønt ;)

tirsdag den 6. december 2011

Er der nogen, der ligger inde med en opskrift

I Femina i sidste uge var der denne sweater i patent/halvpatent, fra firmaet Nué Notes til 1200 kr.
Den vil Amalie meget gerne have, men men moren her synes da lige det er lidt i overkanten, for noget jeg da lige kan strikke selv, hvem her i blogland kender mon ikke den tanke ;-)
Men kan jeg måske lige finde en opskrift ? nej det tror jeg da lige ikke jeg kan.
Raglan, bådhals og patent, i en og samme opskrift.
Så er det da lige jeg tænker, at måske kan der findes hjælp herude, please ))
Det næste bliver så at finde lige den farve, hun ønsker.  For ja den skal være sådan lidt rød, orange, pink i det. Og hun mener ikke stribet i de 3 farver.
Forstår efterhånden hvad min mor mente, når hun sagde, at jeg ikke var til at finde tøj til, da jeg var i den alder. Ja, da havde hun opgivet mig på det område allerede. Og der kommer vist flere og flere områder til, så efterhånden får jeg kun penge, så kan jeg jo selv finde, det jeg vil have.  Men det er jo en hel anden historie ;)
Håber på lidt hjælp med det mønster, har fundet noget, men med rullekrave, inde hos Drops. Den falder ikke lige ind i kategorien syns, der skal lidt mange ændringer til.

lørdag den 3. december 2011

Lidt af hvad julekassen rummer

Hvad møder en når man dykker ned i den store julekasse  ?


Det gjorde det her stjernehelvede, de plejer at hænge i det store vindue, men i år er plejer død, gider simpelthen ikke at filtre dem ud. Så mon ikke de ender i skraldespanden.

Men der var også gode ting i kassen ;-)


Den gamle nisse, der har fulgt mig altid, med sit tynde og beskidte skæg, jeg elsker ham, tror han er i familie med Gjøl-troldene.
De gamle røde træstager fra Thomas' familie,  nisseranken og pap-krybben, som hans mormor altid havde stående fremme i december og som jeg reddede fra udsmidning efter hendes død. Disse karton ting er pynt, der har stor betydning for os alle 4 her i nr. 16.

Men julehumøret, det er altså ikke dukket frem endnu.

torsdag den 1. december 2011

Julen sniger sig ind i nr. 16

Så fik jeg endelig lavet krans til hoveddøren, uden at brænde fingrene.  Den plejer at være bundet af grønt fra haven, men da jeg har opdaget at jeg nu osse får kløe i næsen af buksbom, blev den i år magen til min mors, blot med lidt røde bånd.  Og så har velkomst hønen fået lov til at blive på døren, den passer lige det midt i kransen ;-)
Min adventsdekoration er blevet byttet ud med noget mere enkelt, grundet den der buksbom, der var begyndt at dufte efterhånden som den blev tør.

Glaskugler er blevet hængt op i vinduet, her er billeder af dem i hhv. dagslys og ved aftentide med genskær og det hele.


Adventsdekorationen er blevet tændt, det hygger og nu var den nye jo bagud, så deet !
Amalie mener at den nye dekoration er mere os og ja måske, enkelhed er vist i højsæde lige på det område.

God aften til jer, nu skal der slappes af med julekalenderen på TV2, strik på pindende og te på kanden.

A late autumn make, from xxx

Stod der på en kuvert, der lå i min postkasse her i regnvejret.  Jeg blev bare så glad, så jeg havde stort smil i hele hovedet, da jeg kom ind.
Og hvad havde veninden, helt der ovre i Sussex, så fundet på


En ranke af de dejligste filtede efterårsblade, den er næsten 2 meter lang og hænger nu i gardinstangen.

Tak Karin ;-D  de er bare flotte, havde det godt på fornemmelsen da jeg så dem på din blog, men farverne i virkeligheden wauw siger jeg bare

Klar til æbleskiver

Hvad er æbleskiver uden hindbærmarmelade ??  På hylden i kælderen var der kun brombær, det var lidt trist.
3 kg hindbær blev taget op i går og nu står der så 11 glas færdig marmelade på bordet, det er så godt.


Et enkelt glas blev lige rørt med en lille teskefuld kanel, ved ikke hvordan det smager, men min mormor havde læst om hindbærmarmelade med kanel i et blad, så det syntes hun jeg skulle prøve ;-)  Men så kan hun jo få det ind til sig.
Klokken er kun 10, sikke da en masse jeg kan nå i dag, hvis jeg bliver ved på den her måde.  Men det gør jeg heller ikke bare rolig ;-D

Godmorgen 1. december

Så er det blevet december, kl. 7 var jeg ude og tilslutte lyskæderne.  Så huset kunne lyse op i morgenmørket. Det slukker kl 8 30 og så tænder det igen til aften. Ikke noget med el frås her i de lyse timer.

Nu er solen så på vej op, for 10 minutter siden var der virkelig ild på himlen



Nu er alle de røde farver væk og himlen er blå (det går så stærkt)

God 1. december til jer alle, håber i får en god dag der ude