Min tid på kontanthjælp og lidt om altanen

Der sker ikke så meget på min altan, jeg har simpelthen ikke haft lyst. Jeg har håbet på at få en mindre lejlighed og dermed en mindre altan. Men jeg må nu konstatere at det ikke bliver her i sommer det lykkes, der er simpelthen ingen, der fraflytter de lejligheder jeg har lagt billet ind på.

Samtidig er jeg røget på kontanthjælp og det er virkelig ingen svir, man kan overleve men heller ikke mere. Man skal så gøre nytte for sine penge, så jeg har været afsted fra 8 - 14 hver dag i 3 måneder, for at lave nogen nyttige opgaver, som nogen kloge hoveder har udtænkt. Her i kommunen, er det at male bænkene på skolerne, at køre rundt til alle kommunens institutioner og spritte håndtag af (en tur til hver af de første 4 dage i ugen og så forfra igen ugen efter) og at ordne haveareal på et botilbud for unge mennesker.
Tiden hvor man effektivt kan søge job blev hermed noget indskrænket, hvilket jeg syntes gik noget ud over kvaliteten af ansøgningerne, der blev sendt afsted i den periode.
Nu er tiden igen min egen, jeg har søgt ind på uddannelse og krydser fingre for at komme ind. Jeg vil hellere på SU med muligheden for at blive klogere, og dermed øge mine jobmuligheder.

Det var nok et lille surt opstød, men det at stå i stampe og ikke føle der sker noget, det dræner en for energi og kreativitet.

Nu begynder jeg at kunne se fremad igen, ingen arbejdsgiver har villet give mig en chance for at få erfaring, så nu vælger jeg at bygge ovenpå og blive klogere og dygtigere.
Jeg kan mærke at det bliver godt for mig.

Brumbassen kan ikke flyve men ingen har fortalt den det,så derfor gør den det.  Jeg blir ikke yngre, men jeg er ikke for gammel til at lære nyt.

Jeg har dog fået sået lidt morgenfruer, tallerkensmækker og lakridstagetes, alt fra før jeg indsamlede i mine krukker sidste år. Så nu ser jeg frem til lidt farver på altanen alligevel.
Nogen frø har overvintret i jorden, så de første tallerkensmækker springer ud her i løbet af weekenden.

Ny togstrækning afprøvet

For 14 dage siden, skulle vi en tur til Køge, Sofie skulle have nye sandaler og så ville vi prøve dineren "Staceys" ude ved Marinaen.

Som noget nyt kan man nu tage toget til Køge, eller rettere Køge Nord. Der er dog stadig bus 2 gange i timen, heldigvis for der kører kun et tog i timen. Men vi tog som sagt toget, så vi kunne se den nye station i en anden vinkel end den man ser når man kører under den på motorvejen til København.

Den ligger som en rumstation i landskabet, men når man kommer tæt på er den faktisk meget elegant.

Her er udsigten ud over perronen til fjerntoget og motorvejen, set inde fra bygningen.

Her ser man hvordan den indvendigt er beklædt med bøgestave, og de organisk formede bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten, hvis man altså er til at tælle biler.

For enden af stationsbygningen, kan man se ud over et villakvarter, som nu har fået meget tæt til toget. Og man kan nyde tagene på cykelholdepladserne.

På det sidste billede fra stationen, står vi og venter på S-toget ind til Køge og her kan man se hvordan bygningen slanger sig hen over motorvejen.
Tror ikke det kan betale sig at tage toget, tror vi sparede 10 minutter i forhold til bussen, da vi ankom til Køge N, lige da der var kørt et S-tog.

Efter at have gået rundt i byen og Sofie fik sine sandaler og jeg fik en ny regnfrakke, begav vi os ud mod Marinaen i regn og torden. Vi blev våde, men da vi også er ret stædige, skulle det ikke stoppe os.

Stedet er malet i de fineste pastelfarver, og der blev spillet 50ér musik, særligt Elvis var på programmet mens vi var der.
For at det ikke skal blive for tøset, har man på toilettet blandet tøset lyserødt med rå bildæk og tappehaner.

Vi sluttede af med at bestille en Bailey milkshake til deling (burgeren fyldte godt i maven), og hold da op det var noget, der var godt. Med flødeskum og revet chokolade på toppen. Næste gang (for det bliver der) skal jeg nok kun have denne milkshake. 

uhm

Pinsen var fyldt med hygge og en smule kreativitet

Lørdag var jeg til 50 års fødselsdag, hos min grandkusine, det holdt hun i naturskønne omgivelser nede ved Susåen i en bygning, der hedder Svellehuset.  Det ligger på en gammel gård, der står som museum.
Søndag fik jeg besøg af den lille familie og vi fik gået en lang tur. Kastet med sten i vandet i de regnvandsøer, der er på den modsatte side af stien i forhold til åen. Både Njord og jeg blev rigtig beskidte af  den våde lerjord langs bredden der. Heldigvis havde de vådservietter med, så vi kunne få fjernet det værste.
Mandag fik jeg været lidt kreativ med et par gamle hullede jeans og en arvet nederdel (fra min mormor). De blev kombineret til en mere moderne udgave, jeg synes den er smart og tror den nok skal blive et hit, når sommeren lander. Det er jo moderne med blomster print på tøjet.

Det var egentlig ikke så meget,der skulle syes, det handlede mere om at klippe de rigtige steder og i den rigtige længde. Måske skulle jeans stykket have været lidt kortere, men nu prøver jeg det lige af. På den blomstrede nederdel fjernede jeg elastik linningen og det var bare det. De to dele blev syet sammen og da den jo var lagt op fra start af, var den hurtigt færdig.

Weekend med dyrskue i Roskilde

I år var jeg for første gang i mit liv på Roskilde Dyrskue, Sofie og jeg hentede Njord og så tog vi ud for at hygge. Men hold da op hvor var der mange mennesker, det var meget overvældende for os. Men vi fik set de store kvægracer, der blev ført frem i ringen til bedømmelse, nogen var gigantiske mens andre havde en mere beskeden størrelse. Vi prøvede at overbevise Njord om at det var en ko, men han holdt hårdnakket på at det var en hest. 😂

Men jeg fik ikke taget billeder af dyrene eller maskinerne, (som også var meget store) for ham den  den lille skulle bæres,  da han tidligt på turen havde vredet om på foden, så han var ikke meget for at støtte på den og der er jo ikke meget overblik fra en klapvogn.

På vejen tilbage mod byen, besøgte vi lige min niece, der bor i Musicon bydelen. Her blev foden god og der kunne løbes stærkt igen, så det var godt med en pause og vi fik snakket med niecen, som vi ikke ser så meget til, som vi kunne ønske. Men studie og arbejde tager jo meget tid, og der skal snart skrives en bacheloropgave.

Vi gik af Musicon stien og her så vi endnu et tiltag fra kommunens side om at tiltrække insekter, idet der er sat de smukkeste blomster (judaspenge og margueritter) på begge sider af stien på noget af strækningen.

Vi afleverede en glad dreng til hans forældre, og Amalie havde nået at skrive nogen sider på sin afsluttende opgave. Den var jeg så inde om søndagen og læse igennem, så skønhedsfejl kunne fanges og rettes til inden hun afleverede den om aftenen.