torsdag den 13. juni 2019

Weekend med dyrskue i Roskilde

I år var jeg for første gang i mit liv på Roskilde Dyrskue, Sofie og jeg hentede Njord og så tog vi ud for at hygge. Men hold da op hvor var der mange mennesker, det var meget overvældende for os. Men vi fik set de store kvægracer, der blev ført frem i ringen til bedømmelse, nogen var gigantiske mens andre havde en mere beskeden størrelse. Vi prøvede at overbevise Njord om at det var en ko, men han holdt hårdnakket på at det var en hest. 😂

Men jeg fik ikke taget billeder af dyrene eller maskinerne, (som også var meget store) for ham den  den lille skulle bæres,  da han tidligt på turen havde vredet om på foden, så han var ikke meget for at støtte på den og der er jo ikke meget overblik fra en klapvogn.

På vejen tilbage mod byen, besøgte vi lige min niece, der bor i Musicon bydelen. Her blev foden god og der kunne løbes stærkt igen, så det var godt med en pause og vi fik snakket med niecen, som vi ikke ser så meget til, som vi kunne ønske. Men studie og arbejde tager jo meget tid, og der skal snart skrives en bacheloropgave.

Vi gik af Musicon stien og her så vi endnu et tiltag fra kommunens side om at tiltrække insekter, idet der er sat de smukkeste blomster (judaspenge og margueritter) på begge sider af stien på noget af strækningen.


Vi afleverede en glad dreng til hans forældre, og Amalie havde nået at skrive nogen sider på sin afsluttende opgave. Den var jeg så inde om søndagen og læse igennem, så skønhedsfejl kunne fanges og rettes til inden hun afleverede den om aftenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar