Elefanthue til voksne

Jeg havde jo købt 3 ngl grønt akrylgarn, så jeg strikkede lige en hue mere. Denne gang en af de famøse elefanthuer eller balaclava, som de kaldes når det skal være fint.

De er ikke kønne, det er de altså ikke. Men man kan holde varmen om ørerne, det kan man altså. Og ikke at forglemme, man behøver ikke hele tiden at skulle hive den på plads, som jeg har erfaring med at jeg altid skal med alle andre huer.

Jeg indviede den i går da jeg gik hjem fra min datter efter at det havde sneet. Og det var dejligt at den bare blev på plads over ørerne.

Hvorfor det lige pludselig er blevet moderne med disse elefanthuer til voksne vides ikke bestemt, men jeg så morgentv på TV2 i weekenden, der var noget om at alle kan lære at strikke. Her blev der snakket om de her huer og det var noget med at der var forskellige modehuse, der havde haft dem med i deres modeshows og derfra havde det bredt sig. Men det er da rart at det nu er smart at holde på varmen.

Jeg brugte en gratis opskrift fra strikkeglad.dk. Men der er mange der har udgivet opskrifter på forskellige udgaver af denne varme sag.

Jeg trængte virkelig til nye sko

Nu hvor det er igen er blevet tid til at have andet end sandaler på, når man skal ud af døren, måtte jeg konstatere at alle mine sko var af et materiale, der ikke var vandtæt. Samtidig var de indre såler slidte på en måde, der gjorde at jeg fik vabler på hælene, så alt talte for at jeg skulle have nye sko.
Jeg synes, det er svært, at finde ordentlige sko, og efter jeg har fået gigt i den ene storetå er det bestemt ikke blevet nemmere.
Men jeg endte ude i Outlettet, da et par kondisko eller som det hedder i dag et par sneakers 😉var hvad jeg havde brug for.

Det blev til dette par

Jeg har ikke fået vabler af at gå i dem, ej heller ondt nogen steder, så de har bestået prøven. Så nu kan jeg bevæge mig ud i regnvejr uden at få alt for våde tæer, og det er jo rart.

Men derfor må varmen alligevel godt komme tilbage så sandalerne kan blive luftet noget mere.

Nyt hår, fra kort mod langt eller tilbage til start 90*erne

Ja ja nu prøver jeg det igen, tilbage i 80'erne prøvede jeg ved hjælp af den dengang så typiske permanent. Det var ikke kønt, så det blev hurtigt klippet af og jeg blev helt korthåret igen.

Det meste af mit liv har jeg været korthåret, det var nemt og jeg har altid hadet at blive redt.
Men nu synes min frisør at der skal prøves noget nyt, så vi arbejder på at længderne bliver ens og jeg får lyse striber i mit kedelige leverpostejsfarvede hår.

Så efter dagens frisørtid ser det sådan her ud, der er stadig lang vej ned til skuldrene, så om det nogensinde når derned, det er lige spørgsmålet.
Jeg har så lige siddet og kigget fotos igennem (fra den gang man fik dem fremkaldt på papir) og kunne se, at den frisure jeg havde, da Sofie blev døbt, er meget lig den jeg har nu. 😁 Så det er tilbage til 90'erne, men det ses jo osse tydeligt på det tøj, der findes i butikkerne, som osse har tydelig spor af 90'erne.
Mon ikke vi er mange, der er enige om at moden dengang ikke var særlig vellykket, mine døtre kan i hvertilfælde ikke forstå hvordan, jeg kunne klæde dem så hæsligt på, da de var små.
Nu er jeg spændt på, om jeg er mere standhaftig nu i mine 50'ere end i mine slut 20'ere og om det vil lykkes at lade det gro mindst ned til skuldrene.
Det vil det næste års tid vise, måske er det et nytårs fortsæt.

Dagens kjoler

Vi havde købt brudens kjole allerede i foråret, så jeg vidste hvilken stil, jeg skulle gå efter i min søgen efter en kjole til mig selv. Det skulle være lidt Downton Abbey, gatsby stil.
Så jeg søgte på nettet og fandt en butik i London, som havde lige det jeg søgte. Jeg fik Amalie til at kigge med, så det blev den rigtige farve, ikke for lys, så den mindede om hendes og ikke sort, for det er der noget overtro med med hensyn til bryllupper.
Så langt om længe (1 måned før festen) fik jeg bestilt og 4 dage efter modtog jeg den fineste kjole fyldt med perler og Pailetter (vægt 1.6 kg). Så var jeg klar til datterens store dag.

En glad brud og hendes stolte mor

Storesøster havde fundet sig en 50'er inspireret kjole, som passede perfekt til hendes figur.  Knaldrød og hold da op hvor er rødt godt til hende.

Jeg er nu heldig at være mor til de to kvinder.

Så var vi alle klar til fest.

Der var sørme gevinst

I sidste uge kom jeg hjem til en pakke, min første reaktion var "jeg har da ikke bestilt noget!", da jeg så så at der stod Skovhuus-strik, tænkte jeg igen "jeg har ikke bestilt garn".

Så jeg skyndte mig at åbne pakken og så viste det sig at jeg havde vundet en konkurrence i Femina, en strik-jakke fra firmaet Skovhuus-strik.  Jaaa og jeg havde glemt alt om, at jeg havde deltaget.
Mon ikke vi alle har det med at deltage i de der sms-konkurrencer, for derefter at glemme alt om det.

Her er jeg så med min fine ternede topmoderne jakke med 3/4 ærmer

Men uh nu bliver jeg jo nødt til at have nye sorte bukser og en langærmet bluse, der passer i farven må der vist også til.

Yvonne kjolen

I et tidligere indlæg fortalte jeg om mit køb af en Yvonne kjole og der blev efterspurgt billede.

Her ses jeg så i kjole og matchende strømper, indkøbt samme sted, desværre er det svært på billedet her at se øreringene, som min mor havde fundet frem i gemmerne.

Glas kugle på en fin stav og som klips til at sætte på øreflippen,  Godt at hun havde gemt dem ;-)