45 år er gået siden min konfirmation

Den 10. oktober 1976 blev jeg konfirmeret, det er altså lige præcis 45 år siden i dag, hvor er de år dog blevet af, puh ha.

Ja med de orange gardiner, kan det vist ikke skjules at vi er tilbage i 70'erne.  Kjolen var den eneste der var at få i min størrelse, jeg var ret tynd, så der var ikke noget at vælge imellem. Det er da heldigvis blevet nemmere at være tynd i dag, mine døtre havde et større udvalg at vælge mellem, da de blev konfirmeret.

Jeg fik en transistorradio med kassettebåndafspiller i, det var virkelig stort.  I dag har jeg stadig en pilekurv, et messingskrin, smykkerne og min elskede jægertaske i kernelæder tilbage fra den dag. 

Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, festen blev holdt ugen efter i et forsamlingshus, min mormor havde bagt mandelrand til isen og i stedet for suppe fik vi faktisk tarteletter.

Det er aldrig blevet mig det der koncept med tre retter, sange, taler og musik og dans. Så det har kun været  den ene gang i mit liv jeg har været hovedperson til sådan en fest, og det er aldrig blevet praktiseret i mit voksenliv.

Der er grønt derude

Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.

Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.

Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.

Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 

Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.

På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 

Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.

Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

Før og nu i barndommens baghave

Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.

Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er  det min tidlige barndoms land.

I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.

Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.

(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)

Jeg fandt nemlig dette billede i albummet, det er taget i maj måned 1964, og der er træerne helt nye, de er sikkert plantet i slutningen af 63. 

Det er meget sjovt sådan at kunne se før og nu billeder, fra området.

Solskinstur i vintervejr

I mens der flere steder i landet var snestorm og flere cm sne. Ja så blev det ikke til meget her i Ringsted. Hvis det ikke havde været for frosten, så tror jeg såmænd ikke vi havde haft nogen sne liggende.

Men vi har haft megen solskin i den forgangne uge. Og i tirsdags tog jeg mig sammen og gik mig en lille tur. Stadig til min gamle baghave, som jeg kalder det.

Da jeg var barn blev den lille sø, som man ser lidt af til venstre i billedet, ryddet hver vinter og der var hængt lamper hen over den, således at man kunne stå på skøjter på den de år hvor der var masser af frost.

Blandt de gule bygninger man kan se i baggrunden på disse billeder, det er et vandværk, lå der engang et stort dobbelthus, som var boliger for to familier, der arbejdede for kommunen. Her boede jeg, fra jeg var 1½ til jeg var 8-9 år. Der var masser af natur, store klamme tudser i jordbærbedet og skræpper som man kunne lave huler under. Derfor kalder jeg det min gamle baghave.

 Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.

Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej. 

Nytårs tilbageblik

 Godt Nytår til alle der læser med her.

Så er det tid til en lille status over det forgangne år. Det var et meget anderledes år, med en masse tid hjemme, få kontakter og et anstrøg af ensomhed.

Skolen blev klaret over Teams, både undervisning, gruppearbejde og eksamen foregik på den måde, forårssemestret var hårdt på den måde, da det var en ny verden for alle og vi ikke var indstillet på den måde. Det var noget andet, da vi skulle tilbage på 3. semester efter sommerferien, hvor vi var indstillet på at det var fremgangsmåden, endda på en måde så vi egentlig syntes det var træls, når vi fik besked på at dukke op in real Life.  Det vil da være bedre at mødes på skolen så vi kunne sparre med hinanden på tværs af grupperne, men selv det har vi fundet ud af via teams og messenger.

Lige rundt om hjørnet venter endnu en eksamen her i januar og derefter sidste semester med specialeskrivning. Og her mangler jeg stadig at finde et emne.

Da landet blev lukket ned i marts, var der en masse, der blev anderledes for alle. I min familie blev mit yngste barnebarn  døbt ved en enkel ceremoni, hvor det kun var den lille familie, der var i kirken. Ingen fest blev det til i denne omgang. Flere fester, der var inviteret til i april og maj måned blev aflyst og udsat og er alle blevet afholdt i september i stedet for.

Al den tid jeg har fået foræret, ved ikke at skulle transportere mig ind til skolen i København, burde jo så have været omsat til kreativitet. Men der skete lige det modsatte, tristhed tog over og det samme gjorde tid på computeren med ligegyldige spil, måske for at modvirke negative tanker. Det har så resulteret i tørre albuer og ondt i ryggen, begge dele noget jeg kunne undvære.

Efteråret bragte en masse godt nyt i familien, begge mine døtre fik fast arbejde og det bragte forandringer med for begge på boligfronten.  Ældste med kæreste fik  lejlighed i et nyere byggeri, end det de boede i, der var fra 40érne, nu tager det mig så 20 min at gå ud til dem, de har fået en lille have, som de glæder sig til at bruge til sommer.  Yngste med mand og børn købte hus, dog længere væk fra mig (1 time længere transporttid), men de fik mere og bedre plads til at være familie på, de kan komme ud og lege og der er ikke langt til skov og strand, så det bliver rigtig godt til sommer.

Jeg fik sluttet året af med at få strikket en del småting, det er ret så dejligt at få lidt gang i strikkepindende igen. Og jeg kan se på min bogliste, at dette var året hvor jeg fik læst ret så meget,  37 bøger blev det til, tror faktisk at det er det højeste antal, siden jeg begyndte at dokumentere det her på bloggen.

Samtidig må jeg nok erkende at det osse var året, hvor jeg ikke fik skrevet særlig meget her på bloggen, 52 indlæg blev det til, kun et år tidligere fik jeg skrevet mindre,  nemlig 51 indlæg. Det er 4. år hvor jeg ikke har fået skrevet mere end i 50'erne af indlæg. Men der skal jo være noget at skrive om. Om det bliver til mere i år tør jeg ikke love. Men jeg har sat mig for, at jeg skal være meget bedre til, at kommentere på de blogge jeg læser og at det vil smitte af med kommentarer her.

Men nu er det tid til at tage julepynten ned, jeg synes ikke det er sjovt, for jeg elsker den ekstra hygge, det giver i stuen, men det skal jo gøres.

Så rigtig godt nytår herfra.

En af 2020's dejlige aftenhimler 

Efterladt broderi, blev til solskin i sofaen

Tilbage i august måned fandt jeg dette broderi frem. Det lå imellem alt det broderigarn, jeg fik efter at min svigermor døde i 2010, dengang havde jeg ikke fået gang i/lyst til at kaste mig ud i broderiets kunst. 

Samtidig var det svært følelsesmæssigt, der skal gå tid inden man er klar til at kigge på de ting vores kære har efterladt af halve håndarbejder. Jeg har også nogen få ting liggende fra min mormor, som jeg endnu ikke er nået til.

Nu 10 år efter er jeg nået dertil, hvor jeg kan tage fat i de ting, svigermor efterlod. Jeg ved af gode grunde ikke hvad tanken var med dette broderi, og der var heller gået ud fra et mønster, så jeg måtte gøre det til mit eget.

Sådan her så det ud

Jeg fortsatte og prøvede så godt som muligt at fange en måde at lave flader på, så der både var tænkt over det og det fik et udtryk af tilfældighed.

Broderiet er 37x37 cm og da monteringspuden var 40x40, vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle gøre, indtil min mor foreslog at jeg syede puden ind, så ville den nemlig også blive fastere og puden bedre.

Så det gjorde jeg og den er dejlig fast.  Jeg er godt tilfreds med resultatet.

Undervejs når jeg sad med broderiet, tænkte jeg på svigermor og alle de år og oplevelser, jeg havde med hende. 

Så er dåbskjolen pakket ned a la museumsgenstand

Dåbskjolen har hængt og ventet på, at nogen ville sy Njords navn og dåbsdato på den. Det er ikke det nemmeste at give sig i lag med, når jeg nu ikke lige fik et kursus i de sting, svigermor havde brugt til de andre navne, inden hun desværre gik bort.
Så jeg kastede mig bare ud i det, og så googlede jeg bagefter 😏, ikke det smarteste indrømmet. Så det blev en skøn blanding af stikkesting, kædesting og kontursting. Inden næste barn kommer til, skal jeg øve kontursting, da jeg nu kan se, at det er dem svigermor har brugt.

Skørtet er af foer stof, så det er både glat og uden brodervenlige tråde. Så hvis nogen har et godt råd til, hvordan man syer pænest her på, må de gerne fortælle mig det.

Men nu står han der på skørtet, over sin mor.

Kjolen har i mange år været opbevaret i en plastikpose, men da vi jo gerne skulle have den i familien i rigtig mange år endnu. Kom jeg på at den skulle opbevares på en anden måde fra nu af, mere ligesom man opbevarer tekstiler på museer.

Så jeg har indkøbt syrefrit silkepapir, til at pakke den ind i, både mellem lagene og rundt om. Men skulle den så i en plastikpose igen eller som jeg har læst nogen steder i et hvidt pudebetræk ?

Der hvor jeg købte det syrefrie silkepapir, spurgte jeg om der måske fandtes æsker i syrefrit pap. Og sørme om der ikke var en fin lysegul æske.

Så nu er den pakket ned, på fuld forsvarlig vis, så kan den vel blive over hundrede år gammel og bruges til mange generationer.

Ugens vigtigste kjole

Barnebarnet skal døbes på søndag, så i denne uge har jeg gjort dåbskjolen klar til brug. Det er 16 år siden den sidst var i brug, så den trængte til en let vask og strygning inden jeg kunne sætte nye bånd på.
Kjolen har næsten 56 år på sit cv, idet den første gang var i brug som mine pigers farmors brudekjole, den blev syet om til dåbskjole i 1965, da deres yngste skulle døbes. Siden er mine piger og deres fætre og kusiner blevet døbt i den, og nu er vi så klar til næste generation.

Vi har brugt at have en langærmet bluse i nogenlunde samme farve som båndene indenunder, da det giver noget fint at der kommer lidt farve under den gennemsigtige tyl i overdelen.
Nu håber vi bare på sol og forår på søndag.

Kastanietur i regnvejr

Sidste weekend, var det regnvejr lørdag og flot vejr søndag, men om lørdagen syntes ældste, at det var tid til, at vi skulle ud og samle kastanier.
Hun kan jo sagtens, det der regnvejr, for når man arbejder i en børnehave har man jo både gummistøvler og tæt regntøj. Det har jeg bare ikke, gummistøvlerne er smidt ud fordi de var revnet (og jeg har ikke fået købt nye) og hætten på regnjakken sidder alt for løst og ryger ned over øjnene. 😏
Men det skal jo ikke forhindre at man går ud vel ?
Så vi gik ud til stadion, hvor der er en kastanie Allé. Da vi gik der tænkte vi at det var da godt at det ikke var os, der løb rundt på fodboldbanen og spillede kamp, eller var forældre, der skulle stå og se på.
Vi havde det sjovt, selv om jeg brokkede mig en del, jeg blev jo mega våd. (selfies, kan jeg altså ikke finde ud af at tage)

Sofie var godt pakket ind, men måtte alligevel  dagen efter pakke sig godt ind på sofaen, med kriller i halsen.

På vejen hjem gik vi på kirkegården, hvor vi lagde de fleste af kastanierne,en tradition vi har haft siden min morfar døde i 2010. Før da var det til ham vi samlede, da han altid havde et par stykker i lommen til at nulre med. Nu gør Sofie og jeg det samme,vi skal have kastanier i vores frakke lommer,det er så dejlig beroligende at gå og køre dem rundt mellem fingrene.

Noget andet end strik

Til det nu overståede bryllup, havde jeg lavet et kort i det man kalder Pergamano. Jeg fik desværre ikke taget et foto af det, da det var færdigt. Der blev sat perlemors perler på og det blev foret med et stykke svagt laksefarvet  stykke papir og bundet sammen med et råhvidt smalt satinbånd.

Tidligere, som for mange år siden, lavede jeg invitationerne til pigernes konfirmationer, med den samme metode.

Sofies invitation i 2003 fik dette drømmende udtryk :

Og til Amalies i 2006, blev alfeagtigt

 Malet med akvarel og klippet med en lille spidssaks, med krumt skær.

Det er en teknik som ikke blev så udbredt i Danmark, så i dag kan materialerne ikke købes.
Så det bliver ikke på den her måde, jeg laver kort i fremtiden, det skal da være til helt særlige lejligheder.

Væggene bliver lige så stille "møbleret"

Mens blæsten raser udendørs, og jeg tager en pause i mit grundforløbs-projekt.
Er det blevet tid til at vise at der stadig sker fremskridt mht. indretningen af lejligheden her i nr. 8, som det hedder nu, hvis jeg skal være ærlig om det.

Jeg er kommet godt i gang med væggen over og ved siden af fjernsynet, der bliver hele tiden skaffet lidt nye grafiske tryk (postkort), fundet lidt i gemmerne og så fremdeles. Foreløbig ser det sådan ud, men der sker hele tiden lidt nyt.

 

Amagerhylden  i teaktræ arvede jeg, sammen med den lille kat og svanen, fra min oldemor, der døde i 1974, øllefanten fra Georg Jensen fik jeg for mange år siden, men den har været forvist til en plads bagerst i en skuffe, de sidste 10 år, men nu skal den frem.

 

Gips-englen har i mange år hængt i entreen i nr. 16, og maleriet, med det lyseblå hjerte, har ligget i en kasse i kælderen, siden jeg malede det for omkring 15 år siden.

Tallerkenrækken har stået i min mormors kælder i mange mange år, og har været meget svær at lokke fra hende. Men da hun flyttede til den centernære lejlighed, fik jeg endelig lov. Men så stod den så i min kælder. Nu har jeg fået malet den og endelig pynter den i mit køkken

 

 

 

Disse to fade, der står nok så fint i rækken, har min mormor malet. Ansigtet bestilte jeg fordi jeg forelskede mig i motivet, dengang jeg var en stor teenager. Desværre står der ikke årstal eller hendes initialer på. Det gør der til gengæld på den lilla som hun malede i 1983.

 



Så et hjem er ved at udvikle sig, men hold da op hvor har jeg mange ting og sager. Samler genet har jeg også fra min mormor.

Gåtur i barndommens land anno 2013

På en af vores gåture i sidste uge, var vi en tur i barndommens land (altså min ).  Det er dog ikke så langt væk, da jeg har boet i Ringsted alle årene af mit liv.
I årene fra 1½ til 9 år boede jeg  i en af kommunens ejendomme lige op af åen. Vandværket hed det. Selve værket ligger der endnu, men ikke beboelsesbygningen.
Men det var et skønt sted med masser af natur, om vinteren var der skøjtebane og kælkebakke for enden af haven (næsten ! ).
Søen blev dengang holdt ren om vinteren, hvor siv og dunhamre blev skåret ned af kommunens folk og der hang lamper henover søen. Mindes osse at isen blev fejet og at der altid var fuld gang og masser af mennesker. Noget anderledes end de år hvor kommunen har haft kunstbanen foran kirken.
Mindes at alt det der var min legeplads, ja der var meget albuerum, og byen var næsten lige om hjørnet ;)

Disse piletræer var min hule om sommeren, deres rødder danner et hulrum hvor man kan sidde. (mon ikke jeg fik skæld ud)

Denne række af birketræer plantede min morfar, da jeg var lille, de er nu topskåret, de var godt nok også blevet høje. Han havde fundet de små træer ved turbinerne på Gasværket, hvor han arbejdede dengang.
Bygningen til højre blev bygget mens vi boede der.

Min skolevej åen til højre og søen til venstre, jeg måtte ikke cykle der når det stormede, tænk hvis jeg nu blæste i vandet. Jeg kunne ikke svømme og ja det kan jeg altså stadig ikke ;-)

Nu har jeg fået alle fotoalbum med billeder i fra dengang i 1960'erne, så mon ikke jeg skulle se, om jeg kan lave et indlæg med billeder fra dengang men med samme location.

Sofies store taske på billedet skyldtes, at vi skulle handle inden vi kom hjem igen. Så det her var nærmeste omvej. Og den var s.... kold, skulle jeg hilse og sige ;-)

Mellem bygerne

I mellem bygerne her i eftermiddags gik vi en tur i det "nye" område, lige syd for motorvejen, mellem de to Ringsted af-kørsler.  Området hørte før hen til Ringsted Kaserne og var derfor militært område, og meget forbudt område ;).  Kasernen blev nedlagt og kommunen overtog jorden, som blev udstykket.  Man har bevaret meget af den vilde natur i området, så der stadig er våd-områder og høj træbeplantning.
Men at der var stier gennem al den natur udenfor de udstykkede områder har jeg først fået øjnene op for i år, hvor min mormor flyttede ud i området.

Åbning i volden ud mod motorvejen ved afkørsel 35, hvor DONG's naturgas ledning ligger nedgravet, markeret med de gul-orange pæle i landskabet.
I vandhullerne holder Blishønsene til og langs kanterne står Dunhammerne, kan huske hvor smart det var i 60'erne at have dem i gulvvaserne. Måske det var noget der skulle indføres igen, vi må se om det kommer næste sommer. Jeg har gulvvaserne ;-)

I år kom der så en cykel/gå sti med bro over motorvejen, det er den man her på det nederste billede kan se som en bjælke der ligger på volden.
De to Vipstjerter gik rundt foran en af de 2 store Børneinstitutioner, der også findes i området.
Vi studsede lidt over det hvide hoved den ene havde, men det er jo nok bare en af naturens luner ;) og lige om lidt er de på vej sydpå sammen med de gæs vi så højt oppe i luften.

I mormors gemmer, del 2

I skal også have et lille glimt fra hendes stofskuffer, eller rettere det jeg har fået med hjem.  Min mormor er ligesom så mange andre stof-impulskøber, det kunne jo bruges til .......
Ja det kunne det, men det blev det så ikke

3 m pyjamasstof 18 kr, hvor længe mon det har ligget i skuffen. Et stort stykke blomstret t-shirt stof (ved ikke lige hvad det hedder rigtigt ;D )

Blonder og hjemme hæklede mellemværk, fra min oldemor.  Og en front fra en gammel sofa-pude. Tror nu nok det er en jeg har købt på et loppemarked, som hun snuppede fra mig. Jeg har jo ikke det der med de 1000 ideer fra fremmede.

Så er der lige den store pose med skråbånd og kantebånd, i alle mulige farver. Og ikke mindst resterne fra den brokade kjole, hun havde syet til sig selv, til min mors bryllup, det er bare så kønt. Så der er også minder ved mange af de rester, der dukker op fra gemmerne.
Nu er det så bare om at få ideerne og komme igang.

I mormors gemmer 1

Ja jeg har med vilje sat et 1-tal på, for er helt sikker på at der kommer flere indlæg af den her slags.
Min mormor har fået tilbudt en  mindre lejlighed tæt på et plejehjem, med det samme personale, som på plejecentret, til at komme i lejlighederne. Det er rart synes jeg.
Men det kræver altså noget oprydning i skabe og skuffer. Der er mange skatte at finde, der for en kreativ sjæl ;-). Og da jeg er den eneste i flokken, der er blevet smittet med det kreative samlergen på den vilde måde, har der været nogen skuffer for mig at tømme.

Da jeg så oveni er opvokset hos mine morforældre, dukker der også en del op som jeg selv har været mester for i mine yngre år, og her tænker jeg tilbage på midt 70'erne. Dengang kunne man gå til porcelænsmaling i ungdomsskolen og se så lige her hvad jeg fandt i skuffen

Allerede dengang var jeg til lilla og lyserød ;-) 

Måske elefanten skulle op på badeværelsesdøren eller ???  nej det tror jeg så ikke lige !!!

København tur - retur

Mandag var jeg en smut i København, havde lige et hul i en tand og det måtte jo hellere laves.  Av det gjorde ondt i pengepungen.
Amalie havde aftalt ose-tur til København med en veninde, og da søndagen var brugt til oprydning etc. på hendes værelse og hun derfor havde fået trang til en mindre værelses makeover, havde vi aftalt at mødes og slå en smut indenom RetroVilla  ;-).
Så det gjorde vi, og hold da op, der var meget at vælge imellem, ikke den nemmeste opgave, Amalie kom på der, men vi endte med et par stykker tapet.

Hvordan det bliver brugt får i et se en anden gang.

Nå men så tog de to piger videre ud i byen, og jeg gik lige en tur i Tutein og Koch, efter lidt forskellige kreative småting. Blandt andet måtte jeg i år eje en lille Moleskine kalender i rød, nu skal jeg så bare huske at få skrevet i den. Kræver så lige at man også har noget at skrive med i sin taske.  Ja så røg der også lidt masking-tape og noget neonfarvet muresnor i kurven. Det ser jo lidt sjovt ud det der bliver fremstillet rundt omkring. ;-)

Herefter jeg gik mod hovedbanen og toget hjem.  Puh ha hvor de frister, de der pølsevogne på Rådhuspladsen, den der duft af hotdogs , uhmmm  ;D, men havde ikke tid i mandags toget skulle nåes.

På vejen hjem funderede jeg lidt over byens forandringer, specielt alle de lukkede steder.  For 30 år siden når vi var i København for at gå i biffen og få noget at spise, kunne vi godt lide at spise på Copenhagen Corner (der lå i underetagen på Industrienshus på Rådhuspladsen) eller på Aporta på Kgs. Nytorv.
Begge steder er i dag lukket, og det samtidig med at vi vel egentlig idag mere har alderen til disse restaurenter end vi havde dengang.

Kameraet var blevet hjemme i nr. 16, så har ingen billeder af diverse byggepladser i det centrale København.

Det første par

I en skuffe hos min mormor fandt jeg i går, mine allerførste briller, årgang 1969, der var ikke meget at vælge mellem til børn dengang (det har der garanteret heller ikke været til voksne), så det blev der par :

Kønne var de nu ikke, men jeg kunne se og det var jo nok så vigtigt, når man nu skulle begynde i skole ;-)

Her er jeg med min bror, nye briller og manglende fortand

På et tidspunkt knækkede den ene stang, og kløgtig som jeg var, ville jeg selv reparere dem.  Materiale plast kan smeltes ! Tændt stearinlys, genialt ;-D  lige indtil der gik ild i stangen. Resultatet ses lidt sløret her.

Jeg fik så nye briller, og de var faktisk ikke kønnere, men de er altså ikke gemt.