En kølig majdag med høj sol

Vi er begyndt at finde tid til vores weekend gåture igen, der er ikke så mange områder vi kan bevæge os hen til , så Ringsted Å bliver et tilbage vendende tema for os.

Men vi har prøvet noget nyt, i stedet for at gå ad stien langs åen, bevægede vi os op i terrænet, hvor man kan skrå hen over et græsningsareal hvor der går en flok tyrekalve. Hvorfor jeg ikke tog billeder af flokken er egentlig et godt spørgsmål, som ikke kan besvares.

Den nedre del af arealet er sumpet og der holder viben til, vi hørte dens skrig og så den dykkede, så mit gæt er at den havde æg i reden.

Åen løber nede ved buskadset.

Allerede den 9. maj kunne det tydeligt ses at området, der var oversvømmet tidligere på året, var ved at være tørt allerede.

Det var en smuk dag med rapsmarkerne på behørig afstand (det river alt for meget i næsen, når man kommer tæt på dem), bellis og mælkebøtter på engen, og ikke mindst en blå og næsten skyfri himmel.

Sådan en gåtur gør godt for sind og sjæl, og vi får vendt en del emner på vejen.

Hvid Jul

Jeg holdt jul hos mine forældre i år, jeg tog derover den 23. og jo længere vest på jeg kom jo mere sneede det. Og næste dag i solskinnet gik jeg en lille tur i haven og tog disse stemningsbilleder.

De har rigtig mange høje træer, både i forhaven og bag huset.

Her ser man ud på "marken" ved siden af hvor vi plantede 5000 træer det år Amalie blev 10 år, så næste efterår er det 20 år siden vi brugte en efterårsferie på dette arbejde, og nu er det ved at være tid til at de såkaldte ammetræer skal fældes, så det vi plantede kan få plads.

Samme sted ved skumringstid juleaften, dyrene kigger efter mad, her har de nemlig udsigt til at se om der kommer nogen ud med spandende med kartofler, gulerødder og æbler som de elsker.

Vi havde hvid jul i det jyske og da vi kørte mod Sjælland 2. juledag, var det kørt fast til et tykt lag is på vejen udfor deres grund, da det ikke er et sted hvor der bliver kørt med sneskraber.

Roserne blomstrer

Jeg holder meget af roser, særligt dem der dufter. Jeg holder meget af alle de forskellige farver, både de skarpe og de douche farver. Da jeg havde have lykkedes det mig aldrig at få dem til at trives, om det er fordi jorden her i Ringsted er meget leret, det ved jeg ikke.

Amalie er jo flyttet op til Odsherred og i deres have står der de skønneste roser både frit som buske og op af espalier. Og de har alle hver deres dejlige dufte. Jeg fik lov til at plukke nogen og tage med hjem, da jeg var deroppe. Desværre tænkte jeg ikke på lige at svøbe noget fugtigt køkkenrulle om stilkene, så de har hængt noget efter jeg kom hjem.

Denne her ferskenfarvede er 2 meter høj og står op af en bue ved deres terrasse. 

                       

Den lyserøde er en forholdsvis stor busk og dufter helt vildt bare man passerer busken.

Mine morforældre holdt også meget af roser, så hvad var mere naturligt end at plante roser på kirkegården. Særligt min morfar havde en forkærlighed for de gule roser, så selvfølgelig er der en gul af slagsen på deres grav.

Jeg var en tur forbi dem tidligere i dag, og nu efter 8 år er de så småt ved at have fat.  Særligt den gule og den orange buketrose, den sidste har det dog med at få rust på bladene, hvert år krydser jeg fingre for at den slipper dette år.

Den lyserøde her er lidt bagud, der er faktisk kun den her ene blomst i år og heller ikke mange flere blade end hvad kan skimtes her på billedet, men den får lov at blive. Og så håber jeg at den får bedre fat inden næste år, ellers må jeg overveje at skifte den ud.

Så der er nok at nyde i øjeblikket og ellers må jeg en tur i havecentret og snuse til  roserne der. Og så prøve ikke at købe så meget, hvilket egentlig ikke burde være så svært når man kun har en altan.

 

Før og nu i barndommens baghave

Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.

Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er  det min tidlige barndoms land.

I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.

Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.

(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)

Jeg fandt nemlig dette billede i albummet, det er taget i maj måned 1964, og der er træerne helt nye, de er sikkert plantet i slutningen af 63. 

Det er meget sjovt sådan at kunne se før og nu billeder, fra området.

Solskinstur i vintervejr

I mens der flere steder i landet var snestorm og flere cm sne. Ja så blev det ikke til meget her i Ringsted. Hvis det ikke havde været for frosten, så tror jeg såmænd ikke vi havde haft nogen sne liggende.

Men vi har haft megen solskin i den forgangne uge. Og i tirsdags tog jeg mig sammen og gik mig en lille tur. Stadig til min gamle baghave, som jeg kalder det.

Da jeg var barn blev den lille sø, som man ser lidt af til venstre i billedet, ryddet hver vinter og der var hængt lamper hen over den, således at man kunne stå på skøjter på den de år hvor der var masser af frost.

Blandt de gule bygninger man kan se i baggrunden på disse billeder, det er et vandværk, lå der engang et stort dobbelthus, som var boliger for to familier, der arbejdede for kommunen. Her boede jeg, fra jeg var 1½ til jeg var 8-9 år. Der var masser af natur, store klamme tudser i jordbærbedet og skræpper som man kunne lave huler under. Derfor kalder jeg det min gamle baghave.

 Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.

Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej. 

Weekend med dejlig udsigt

Sidste weekend var jeg nordpå i Odsherred kommune. En weekend med masser af hygge med børnebørnene og deres forældre. Vi fik bygget togbane og samlet Lego, sunget og læst masser af bøger. Det er så hyggeligt at sidde der på gulvet og ham på 15 måneder så kommer med en bog i hånden og bakker ind for at sætte sig på ens skød. Ham på 3 år elsker osse at få læst bøger og vi kan hurtigt få samlet en pæn bunke bøger omkring os.

Om lørdagen var vi ude at få luft og vi kørte ud til Vejrhøj, hvor vi gik gennem skoven op af bakken til toppen. Og ja der er koldt på toppen, det blæste godt og der var jo frost grader, så vi begav os hurtigt ned af bakken igen til læet i skoven.

Vi fik nogen snakke undervejs, når vi så huller i jorden eller som på billedet her til venstre i et træ, hvem mon boede i de huller, hvis der altså overhovedet boede nogen. ?  Skoven er en naturskov, så der var masser af væltede træer og afbrækkede grene (stammer), det er en maget spændende natur. Så vil helt klart glæde mig til at komme derud til sommer igen.

Der var masser af steder undervejs mod toppen hvor der var en fantastisk udsigt ud over Sejerøbugten.

Vandet så meget indbydende ud, men jeg er ikke vinterbader og tror også der ville være koldt at gå tur nede på stranden.

Tænk at bo der ude i ingenting, men med en smuk udsigt.

Her oppe på toppen kunne man se helt til Kalundborg og skorstenene, fik Njord til at sige at han kunne se Roskilde og ja med de to skorstene der stod tæt på hinanden. Kunne det godt ligne udsigten over Roskilde når man stod oppe på legepladsen ved Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Man kan da næsten se hvor koldt der er, på dette billede. Men klar himmel og frost, heldigvis kan man ikke mærke blæsten gennem et foto.

En bitte gåtur, er osse en gåtur.

Jeg får ikke gået så meget for tiden, da jeg får et par uger siden var så uheldig at sparke lilletåen ind i den høje stol, og forstuve tåen kraftigt. Det betyder at når jeg tager sko på og går en mig en tur, så bliver min fod omkring tåen ret så varm og vel hjemme igen er den hævet op igen.

Men forleden da solen var fremme måtte jeg ud, så det blev til en lille tur ned i min barndoms baghave, 3 km i alt. Men det var rart med noget luft.

Der var meget vand i åen, som altid på denne årstid, og der er nogen der har haft travlt med at skære beplantning ned imellem træerne, så der er fri adgang til vandet. Forhåbentligt bliver det pænt når der kommer blade på træerne.

En bitte tur til Vesterhavet

I januar måned var jeg en tur i det jyske hos mine forældre, en af dagene derovre kørte vi til Blåvand, da vi kom derud var det spisetid, så vi måtte lige have lidt at spise inden vi kørte helt ud til vandet.

Der trak den ene mørke sky efter den anden, og de fleste af dem gav vand, så det blev en meget kort tur ned på stranden. Men det var nok til at man kunne se skummet på bølgerne og mærke kulden i kinderne.

 Kig mod nord

Kig mod syd

Herfra var der ikke langt til Tirpitz, vi var der en halv time før de lukkede. Men det betød nu ikke så meget, jeg er ikke så historisk interesseret. Men det arkitektoniske er spændende, vi gik en runde, rundt om og ovenpå bygningen.

Det er flot som det bliver opslugt af naturen, og brugen af de "rustne" rækværk kombineret med glas, passer godt til lyng og maregræs.

Tordenvejr i juni

For lige at runde juni måned af, vil jeg nok sige at det var en typiskdansk sommer måned, Med meget omskiftelig vejr.
Særligt synes jeg den huskes på en uge, hvor det faktisk tordnede hver aften, særligt en aften var slem, da det kom rullende meget hurtigt og var lige op over her.

Alle billederne er taget samme aften, den 19. juni.

Så smukt var det kl 20.20 (igen antydning af hvad der ville komme)

Halvanden time senere, kl. 21.57 kom denne monster sky rullende og det blev mørkt

kl. 22.03 så det sådan ud (altså på 5 min), det oplyste og det svagt lyserøde område lige over bygningen er et lyn.

Det sidste billede er taget indenfor det samme minut. Det var meget mørkt og faktisk også ret uhyggeligt. Normalt rører det mig ikke med torden, men den her var lige lovlig voldsom.

Herefter satte jeg mig ned med benene på sofabordet, hvilket gjorde at jeg lidt efter da glimt og brag kom på en og samme gang, kunne mærke at ejendommen og mine møbler rystede.
Men derefter forsvandt det lige så hurtigt, som det var kommet.
Det var virkelig vildt.

Et par dejlige ture ud i det blå

Der har været nogen dage med godt vejr, men ikke noget sammenlignet med sidste år på denne tid selvfølgelig. Jeg savner sol og varme, det skal ikke være nogen hemmelighed, mit humør er meget afhængigt af vejret.
Men jeg har fået gået mig et par ture hhv. den 15. og den 18. begge dage var det solskinsvejr og himlen blå.
Den ene tur gik udover landet, en tur som jeg tit gik med min morfar, da jeg var en lille pige,  Torpet rundt kaldte vi det. En tur på omkring 5 km, ikke langt men det behøver det jo heller ikke være, bare man får rørt sig lidt.
Men her ude på bakken mod Sorø, kan man rigtig se tilbage på byen, med kirken liggende der midt i alt det grønne.

Når man så har rundet Torpet, kommer man ned af bakke igen, og her kan man så se ud over mosen.

Ringsted Forsyning har etableret regnvandsbassiner i ådalen, og lavet gangbroer over de arealer, der normalt er oversvømmet om foråret. Forhåbentligt ender det med at blive godt, men lige nu er det noget bart, da man har fjernet al den beplantning, der var i områderne. Her i blandt et buskads hvor jeg for et par år siden hørte nattergalen.

Begge fotos er taget på god afstand, så man måske kan fornemme, hvor stort et område der er blevet rodet på.

Min anden tur, startede jeg med at gå ud til Outlettet, og der udefra gå langs motorvejen ned til åen.

Det kan godt se ud, som om jeg gik gennem rapsmarken, men der er en bred grusvej mellem marken og volden ud mod motorvejen,  og det var her jeg gik..

Jeg blev her også fascineret af de kuglerunde frøstande fra mælkebøtten, naturen er bare smuk.

Jeg gik langs åen, frem til regnvandbassinerne, og da jeg kom igennem et pile krat på strækningen, kunne jeg til min glæde konstatere, at nattergalen stadig er nede ved åen.
Nu skal planterne bare have mulighed for at sprede sig til de grus skråninger, der er opstået, da man har hævet stien, så skal der nok blive pænt igen.
,

En tur ud i det blå efter te

Forrige weekend skulle jeg have fyldt op i mine te-dåser, de 3 slags jeg altid har var brugt op. Jeg var endda begyndt at drikke af de te'er, som jeg ikke er så vild med.
Jeg køber mine te'er i Mosehuset ved Dyndet, der ligger i nærheden af Borup. Tidligere har vi cyklet derud, det er en tur på 14 km hver vej, men efter jeg er flyttet tættere på bymidte og station, har jeg næsten glemt hvordan man cykler. 😆
Så der var lige en med bil, der skulle overtales.
Da vi kom derud startede vi med at gå en tur rundt om Badesøen, som er en gammel tørvegrav, det er et meget smukt område. Da pigerne var yngre kunne vi godt finde på at cykle derud og bade, og så få en pandekage fra Pandekagehuset, som hører til Mosehuset.

På den ene side af søen ligger der sommerhuse og ved den ene ende bag nogen træer ligger en campingplads, så det er mange mennesker i området om sommeren.

Nu er te-dåserne fyldt op og jeg kan nu klare mig i nogen måneder.