Weekend med Njord

Sidste weekend havde jeg Njord til overnatning, der var gået 1½ år siden sidst, så vi skulle lige finde hinandens grænser igen. Jeg har været så ked af at der ikke har været overskud til at have ham, men det er ikke så ligetil efter at de flyttede til Fårevejle. Det tager mellem 1½ og 2 timer hver vej, så det skal virkelig planlægges grundigt. Det var noget nemmere da de boede i Roskilde, så kunne jeg bare hente ham i institutionen og så tage toget her hjem til mig.

Men nu havde vi jo en ekstra fridag, så han kunne have en hel dag her og så sove her 2 gange, det var bare så godt. Fredagen gik med transport, aftensmad og hygge med Disney Sjov. Så heldigvis havde vi en hel lørdag, til at tulle og lege.

I Ringsted skal vi have Børnefestival den 11. juni, så der var lidt optakt med maskotten Line Solsikke på torvet lørdag formiddag

Her delte hun is ud efter at have sunget en sang, Njord skulle have den grønne is, og den blev hurtigt spist.

Bagefter var vi i Mødrehjælpens genbrugsbutik og købe lidt flere biler til min kasse. Biler kan man jo ikke få for mange af er Njords mening.

Vi blev også nødt til at gå en tur ud til moster, for at lege med den traktor hun har i sin kasse og så lige se det nye (gamle) LEGO hun havde været ude og købe. Njord skal nemlig have styr på sagerne.

Om aftenen lavede vi pizza, hvor ønsket til fyld var ananas. Jeg puttede selvfølgelig osse skinke og ost på.

Søndag formiddag gik vi en tur til åen med fiskenettet, men da vi var på vej derned skrev hans mor at, nu var de på vej. Så vores planer gik lidt i vasken der.

Der er altid så meget vi gerne vil når det kun er ham og mig, og det er ikke nemt at nå det hele, det er lidt svært at rumme når man kun er 4 år uden at blive skuffet og ked af det.

Men det vigtigste var at vi fik hygget og bygget lego. Jeg elsker tiden med ham.

På cykel igen efter næsten 2 år

 Mon ikke foråret nydes hos de fleste nu.  Det gør jeg i hvert tilfælde.

Jeg har fået lyst til at cykle lidt, selv om jeg foretrækker at gå, men der skal være en grund til at cykle, jeg cykler ikke bare for fornøjelsens skyld. Så der er gået et par år siden sidst, cyklen blev toptunet sidste år hos cykelsmeden og i år kom turen så til min cykeltrailer, så nu kan jeg køre ud og handle stort ind.

Men tilbage til det jeg ville skrive om i dette indlæg.

Sidste lørdag havde jeg fået overtalt Sofie til at køre med mig ud efter the i Mosehuset i Dyndet, det ligger i nærheden af Borup på Sjælland.  Under coronaen har jeg bestilt min the online, men det giver ikke den samme oplevelse, som et besøg på stedet gør og nu var mine the-dåser ved at være tomme, så vi måtte afsted.

Dette skæve hus er proppet med hyggelige ting og sager,  under taget er der fyldt med julehygge hele året, i underetagen er der porcelæn, krydderier, the, kaffe og gode sager.  Bare duften når man træder ind af døren er så skøn. Vi elsker at komme der.

Vi kørte hjemmefra kl 11:30 og det tog os godt og vel 1 time at køre derud, og bagdelen kunne mærkes.

Vi cyklede hen til Malerklemmen, der ligger tæt ved, vi skulle lige igennem et lille sommerhus område, så var vi der lige op af jernbanen mlm Borup og Ringsted, man kan tydeligt se det fra toget. Her kan man hele året få æbleskiver og frokost, før corona havde de i weekenden frokost buffet, men det har de afskaffet nu.

Vi fik en lille frokostplatte, med sild, æg med kaviar, fiskefilet og ost, osten blev udskiftet med en frikadelle, da jeg ved bestilling sagde at det skulle være uden ost. Det var fin service og efter vores cykeltur var  vi osse godt sultne, så det var dejligt.

Jeg var spændt på hvordan mine ben ville klare det, da der er omkring 13 km derud og selvfølgelig det samme hjem igen.

Sofie havde købt cykeltasker, så de blev fyldt op med the og kaffe, Sofie blev fristet af de meget velduftende dessertkaffer, og købte to små poser med hjem, så hun kunne prøve det. Vi er ikke de store kaffedrikkere, ja jeg drikker slet ikke kaffe, men det dufter godt når man dufter til de der hele bønner.

Så ventede turen hjem igen, og den var godt nok hård, ja jeg må nok indrømme at bagdelen, virkelig var en bagdel.  Men Sofie fik hevet mig til Ringsted, og jeg måtte gå mange gange på turen.

Hjemme igen var selv den bløde sofa, slem at sætte sig i, hold da op jeg var øm. Dagen efter havde jeg det som om jeg havde lavet virkelig mange balleøvelser.

Men samtidig var det skønt at det lykkedes og vi hyggede os virkelig meget.

Jeg er blevet mormor igen

Den sidste uge i marts stod den på ferie, eller rettere mormor kvalitetstid. Jeg havde lovet Amalie at være oppe ved dem i den uge hvor hun havde termin.  Vi fik rigtig hygget og gjort Njords værelse klar til at blive malet, noget sort tapet på en væg skulle fjernes, nyt tapet sættes op og så skulle væggen males. Det sidste nåede jeg ikke at være med til før  jeg tog hjem igen. Jeg var nødt til at tage hjem fredag den 1. april, da jeg skulle på pigetur om lørdagen.

Selvfølgelig begyndte veerne om fredagen, da vi gik rundt i byggemarkedet, hvor der blev købt maling til værelset inden jeg blev kørt til toget.

Så omkring kl 21 fredag aften kom Fenja til verden, hun ville simpelthen ikke ud så længe mormor var på besøg.  Heldigvis var der nogen farforældre der tog over fredag aften, så drengene ikke skulle være alene eller forældrene blive stressede.

Jeg havde fået syet 3 par bukser str.. 62 så de var klar,  men når man bare er 50 cm, så varer det lidt før de kan passe.

Weekenden efter tog jeg op til dem, og så nød jeg alle tre børnebørn maks.  Fenja som lillesøster hedder virker til at være ret så nem. Meget observerende, når hun altså ikke sover.

Og så fik jeg set Njords lyserøde væg, som han er meget glad for, hans farmor havde malet mens de ventede på at de nybagte forældre kom hjem igen.

Nye bøger til reolen

Da jeg havde fødselsdag tidligere på måneden, havde jeg mine døtre med familie på besøg. Det var så hyggeligt, selvom vi på grund af corona ikke kunne være her samtidig alle sammen. Det må vi vente med til alle er vaccineret.

Jeg fik bøger, jeg elsker bøger, rigtige bøger, som jeg kan bladre i.

Jeg fik disse tre, de to af dem var på min ønskeliste, mens "Den lille cafe i København" ikke var kommet på listen, trods det faktum at jeg havde kigget på den adskillige gange, så det er dejligt at ens døtre kender ens smag.

Jeg havde nogen pengegaver liggende, så da man jo ikke kan få for mange bøger, bestilte jeg fra Coop, disse tre bøger, der var igen både fra min liste og så var der kommet en ny fra Sophie Kinsella, som også lige måtte med i kurven. Så nu er der sikret læsestof til en rum tid.

Og jeg er stadig i gang med de bøger, jeg fik i julegave 😆

Og se lige farverne på omslagene, de er da bare skønne og lige mig.

Eftertænksomhed, når man nu er hjemme hele tiden

Sofie og jeg går stadig tur i weekenden, men her under Corona er det ikke blevet til så mange fotos undervejs, da vi har en masse at snakke om. Vi skal jo høre hvordan den forgangne uge er gået, om der er sket noget spændende, især jeg har brug for dette afbræk, da jeg nu har været i skole over teams i et helt år og ikke har set mine klassekammerater mere end end håndfuld gange i samme periode.

Så jeg går måske her og bliver sær, med kun min kat at snakke med. Og ja han er osse skør, så at snakke med et ordentligt menneske engang imellem, ja det løfter min dag enormt.

Her får i lige et par glimt af min dag med katten.

Måske mener han jeg ser for meget fjernsyn, for en dag jeg kom hjem fra at have handlet, lå han og tronede på bordet op ad fjernsynet.

En anden dag kom jeg ind i stuen, for lige at nå at se, at han spurtede ind under tæppet i sofaen.

Jeg satte mig ved siden af tæppet, for ja at se TV, men han blev liggende og kun hans lille lyserøde snude afslørede ham.

Nå men tilbage til sidst Sofie og jeg var ude at få lidt luft og nogen skridt på kontoen, kom vi forbi en stor plamage af violer og da solen skinnede på den, behøvede vi ikke at bukke os ned over den for at få glæde af duften. Grunden til at jeg fik taget et billede var at der både var en sommerfugl og et par brumbasser i gang med at suge nektar. Sommerfuglen nåede at flyve, men en enkelt brumbasse kom da med på billedet. Den er sådan cirka i midten af billedet.

Den weekend der lige er gået, blev vi hjemme, det var alt for kedeligt vejr, med masser af regn, så vi satte andet på programmet hver især. For mit vedkommende lidt serier i Tv og lidt kreativt. Det sidste kommer der et indlæg om senere når det er lavet færdigt.

Så gik der tid med det og kulørte kyllinger

Så blev specialet afleveret, og der har været opstart på afgangsprojektet. Der er lige nogen detaljer, der skal på plads, så vores projekt kan godkendes og vi kan få et go fra lærerne. Jeg er træt af at være studerende døgnet rundt, der er ikke tid til at slappe af, hvilket jeg kan se på min manglende lyst til at sidde med et håndarbejde om aftenen, jeg er simpelthen brugt. Jeg kan se enden 2 ½ måned mere og så skulle jeg gerne stå med et bevis på, at jeg er Kort- og Landmålingstekniker.

Så er jeg noget så klar til at vise min værdi på arbejdsmarkedet, jeg vil så gerne arbejde med oplysning til borgerne ved brug af kort og planlægning af opgaver også ved at bruge kort.

Men fra i morgen vil jeg altså prøve at glemme alt om opgaver, holde fri og hygge med mine børn og børnebørn.

For nu er det påske og det betyder hygge og pyntning af hjemmet, næsten på samme niveau som julen.

Jeg pyntede op til påske i starten af måneden, det nye i år er en glasvase fyldt med kyllinger i en masse fine farver, det er lige hvad jeg trænger til nu, kulør masser af kulør og så må solen også meget gerne komme frem.

Jeg ved ikke hvorfor men hvert år kommer der nyt til på pynte delen, nøjagtig som der gør op til jul. Jeg elsker den varme, det giver i mit hjem når der pyntes op. 

Det er så meget at mine piger griner når jeg siger jeg godt kunne tænke mig et af de der tiny home, som man kan se på rundt omkring på nettet. For det hænger virkelig ikke sammen med mit nips niveau 😆

Weekend med dejlig udsigt

Sidste weekend var jeg nordpå i Odsherred kommune. En weekend med masser af hygge med børnebørnene og deres forældre. Vi fik bygget togbane og samlet Lego, sunget og læst masser af bøger. Det er så hyggeligt at sidde der på gulvet og ham på 15 måneder så kommer med en bog i hånden og bakker ind for at sætte sig på ens skød. Ham på 3 år elsker osse at få læst bøger og vi kan hurtigt få samlet en pæn bunke bøger omkring os.

Om lørdagen var vi ude at få luft og vi kørte ud til Vejrhøj, hvor vi gik gennem skoven op af bakken til toppen. Og ja der er koldt på toppen, det blæste godt og der var jo frost grader, så vi begav os hurtigt ned af bakken igen til læet i skoven.

Vi fik nogen snakke undervejs, når vi så huller i jorden eller som på billedet her til venstre i et træ, hvem mon boede i de huller, hvis der altså overhovedet boede nogen. ?  Skoven er en naturskov, så der var masser af væltede træer og afbrækkede grene (stammer), det er en maget spændende natur. Så vil helt klart glæde mig til at komme derud til sommer igen.

Der var masser af steder undervejs mod toppen hvor der var en fantastisk udsigt ud over Sejerøbugten.

Vandet så meget indbydende ud, men jeg er ikke vinterbader og tror også der ville være koldt at gå tur nede på stranden.

Tænk at bo der ude i ingenting, men med en smuk udsigt.

Her oppe på toppen kunne man se helt til Kalundborg og skorstenene, fik Njord til at sige at han kunne se Roskilde og ja med de to skorstene der stod tæt på hinanden. Kunne det godt ligne udsigten over Roskilde når man stod oppe på legepladsen ved Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Man kan da næsten se hvor koldt der er, på dette billede. Men klar himmel og frost, heldigvis kan man ikke mærke blæsten gennem et foto.

Og et par korte sokker, her i weekenden

Yngste vil gerne have sokker med kort skaft og i neutral farve, så jeg måtte lige se, hvilket garn jeg havde, der kunne opfylde dette.

Det viste sig at jeg havde 2 ngl tilovers fra  Njords sweater, så der blev slået op i fredags og da jeg ikke er god til at gå tidligt i seng var de færdige natten mlm lørdag og søndag. Og det passede fint med de 2 ngl.

Der er kun 3 rapporter på skaftet, hvor der på de andre er 7. Så den er meget kortere, men har en fornemmelse af at der kun skulle have været 2. Men det må komme an på hvad hun siger, når hun får dem her.

Jeg har bestilt gråt og beige sokkegarn hjem, så der kan startes på nye par, hvis og når de mangler igen.

Hurtig strik omkring årsskiftet

Jeg havde for noget tid siden indkøbt sokkegarn, til nye sokker til mine piger. Og hvad skulle jeg ellers begynde på her i tiden, mens der læses op til eksamen. Det skal helst være noget hvor jeg kan slappe af i hovedet i mens. Så jeg fandt garn og den sædvanlige feminine opskrift frem og slog op til det første par et par dage før nytår.  De blev færdige mens jeg hørte Dronningens Nytårstale. (ja jeg var kun mig, så var ikke nødt til at være så højtidelig 😉)

Så den aften blev der slået op til næste par og den første af sokkerne var færdige inden året var omme. Det er en opskrift der flyver hurtigt over pindende, men det kan mærkes i armen når man strikker så meget og hurtigt. Så jeg døjede med at falde i søvn grundet at det gjorde ondt i højre arm og selvfølgelig at der blev skudt fyrværkeri af både kl. 3 og 3:30.

Parret var færdig inden jeg gik i seng på den første dag af det nye år. Så det var en forrygende start på et nyt strikkeår. 

Men jeg kan godt love at tempoet vil blive sat betragteligt ned igen.

Begge par er afleveret til min ældste, så hun er klar til lange arbejdsdage på legepladsen, når nu daginstitutionerne ikke bliver lukket ned til nødberedskab. 

Nytårs tilbageblik

 Godt Nytår til alle der læser med her.

Så er det tid til en lille status over det forgangne år. Det var et meget anderledes år, med en masse tid hjemme, få kontakter og et anstrøg af ensomhed.

Skolen blev klaret over Teams, både undervisning, gruppearbejde og eksamen foregik på den måde, forårssemestret var hårdt på den måde, da det var en ny verden for alle og vi ikke var indstillet på den måde. Det var noget andet, da vi skulle tilbage på 3. semester efter sommerferien, hvor vi var indstillet på at det var fremgangsmåden, endda på en måde så vi egentlig syntes det var træls, når vi fik besked på at dukke op in real Life.  Det vil da være bedre at mødes på skolen så vi kunne sparre med hinanden på tværs af grupperne, men selv det har vi fundet ud af via teams og messenger.

Lige rundt om hjørnet venter endnu en eksamen her i januar og derefter sidste semester med specialeskrivning. Og her mangler jeg stadig at finde et emne.

Da landet blev lukket ned i marts, var der en masse, der blev anderledes for alle. I min familie blev mit yngste barnebarn  døbt ved en enkel ceremoni, hvor det kun var den lille familie, der var i kirken. Ingen fest blev det til i denne omgang. Flere fester, der var inviteret til i april og maj måned blev aflyst og udsat og er alle blevet afholdt i september i stedet for.

Al den tid jeg har fået foræret, ved ikke at skulle transportere mig ind til skolen i København, burde jo så have været omsat til kreativitet. Men der skete lige det modsatte, tristhed tog over og det samme gjorde tid på computeren med ligegyldige spil, måske for at modvirke negative tanker. Det har så resulteret i tørre albuer og ondt i ryggen, begge dele noget jeg kunne undvære.

Efteråret bragte en masse godt nyt i familien, begge mine døtre fik fast arbejde og det bragte forandringer med for begge på boligfronten.  Ældste med kæreste fik  lejlighed i et nyere byggeri, end det de boede i, der var fra 40érne, nu tager det mig så 20 min at gå ud til dem, de har fået en lille have, som de glæder sig til at bruge til sommer.  Yngste med mand og børn købte hus, dog længere væk fra mig (1 time længere transporttid), men de fik mere og bedre plads til at være familie på, de kan komme ud og lege og der er ikke langt til skov og strand, så det bliver rigtig godt til sommer.

Jeg fik sluttet året af med at få strikket en del småting, det er ret så dejligt at få lidt gang i strikkepindende igen. Og jeg kan se på min bogliste, at dette var året hvor jeg fik læst ret så meget,  37 bøger blev det til, tror faktisk at det er det højeste antal, siden jeg begyndte at dokumentere det her på bloggen.

Samtidig må jeg nok erkende at det osse var året, hvor jeg ikke fik skrevet særlig meget her på bloggen, 52 indlæg blev det til, kun et år tidligere fik jeg skrevet mindre,  nemlig 51 indlæg. Det er 4. år hvor jeg ikke har fået skrevet mere end i 50'erne af indlæg. Men der skal jo være noget at skrive om. Om det bliver til mere i år tør jeg ikke love. Men jeg har sat mig for, at jeg skal være meget bedre til, at kommentere på de blogge jeg læser og at det vil smitte af med kommentarer her.

Men nu er det tid til at tage julepynten ned, jeg synes ikke det er sjovt, for jeg elsker den ekstra hygge, det giver i stuen, men det skal jo gøres.

Så rigtig godt nytår herfra.

En af 2020's dejlige aftenhimler 

Stille jul

Alt er ikke normalt i år, men sådan er det for alle. Sofie og jeg skulle have været til Jylland og holde jul, men da vi så hvor det hele bar hen, med corona og alt muligt, blev vi enige om at det ikke var i år, at vi skulle ud i trængslen for at holde jul.

Så det blev os to, her hos mig. Sofie kom med det sødeste lille skæve træ, som vi pyntede i fællesskab.

Vi stegte andebryststege, lavede brunkartofler, kogte kartofler, lavede risalamande, og sovs. Alt hvad der hører til på sådan en juleaften. Og ja vi lavede ikke flæskesteg, for hvem gider spise det når der er masser af and.

Sovsen var virkelig sovs, den blev tyk som kagecreme, den smagte skønt og hang fast på kartoflerne. 

Bagefter hyggede vi med en god film på skærmen, så vi snakkede om at det var en luksus udgave af vores hygge film aftner. Men Sofie mener at det bliver for dyrt i længden hvis vi indfører gaver til vores hyggeaftner, jeg syntes ellers det var en god ide. 😉

1. Juledag dukkede Amalie med familie op her til hygge, vi gik en tur ud til Sofie og Andreas, så de kunne se deres nye lejlighed. Bagefter gik vi tilbage hertil, hvor vi lavede en improviseret julefrokost.

Det har været en hyggelig jul, bare min helt egen lille boble, her hos mig. Men i går var der pludselig meget stille igen.

Når der følger ekstra med ved et huskøb

Ja det er altså ikke mig der har købt hus, jeg bor stadig i lejligheden, som jeg mente blot skulle være midlertidig, nu har jeg så allerede boet her i 7 år.

Men  Amalie og Rasmus er flyttet til Odsherred, så nu er det slut med de mange ture til Roskilde. Det er lidt trist, men de har fået et skønt hus, med god plads til at drengene kan udfolde sig.

Amalie var så heldig at få en fast stilling på Holbæk Bibliotek, så det gav ligesom startskuddet til en flytning og en ny begyndelse.

Med huset hørte en masse ting, der normalt ikke hører med i en hushandel, blandt andet 2 katte. Det er meget hyggeligt, med dyreliv. Freyr er meget glad for dyr, så han stiller sig med hånden fremme og slår klik med tungen, for at lokke dem hen til sig. Det lykkes dog ikke, sådan en et årig kan godt være lidt for meget for en kat.

Nå, men der stod osse en stor Clivia i huset, og da jeg kom derop til Njords fødselsdag i fredags (3 år allerede) var denne sat udenfor. Freyr havde taget en bid af den og det var jo ikke så smart, så den kom med hjem til mig. 

Nu står den så her ved altandøren og jeg håber at katten kan lade den være.

Jeg håber at denne vil belønne mig med en masse blomster, det lykkedes ikke med den sidste jeg havde. Så jeg sætter min lid til denne.

Sofie har også været så heldig at få fast ansættelse i den børnehave/vuggestue hvor hun har været siden 16. Så nu er det kun mig, der ikke har et job, men det kommer til sommer når jeg er færdig med uddannelsen. Det må jeg tro på og det vil være mit ønske for det nye år.

1. søndag i Advent

Det er 1. søndag i advent, og jeg har i år sat mig for at drengene skal have adventsgaver. 

Og da vi var til fødselsdag hos dem i dag i anledning af at Freyr blev 1 år i onsdags, var det meget fint at kunne have adventsgaverne med derind.

Det er så osse kun dem til i dag jeg havde klar, hvilket vist ikke gør så meget, da de lige nu bor i papkasser, da de overtager deres hus her den 1. december og flytter næste weekend.

Til i dag har jeg strikket disse to bluser til drengene.

Jeg har fundet opskriften hos Karen Ohanlon, som havde denne julebluse som Knitalong  i 2019 (2020 er der kommet en snemand på fronten)

Jeg har lavet lidt om på selve blusen, da det garn jeg havde købt havde en anden strikkefasthed, da jeg ikke ville have så tyk en sweater.

Jeg har fået taget julekasserne ned (Jeg fik lige Sofie til at hjælpe mig, da det med at stå på en trappestige og balancere med en stor kasse ikke er så smart når man er alene), men nu har jeg fået hængt stjernerne op i vinduerne. Så kan de lyse sammen med lyskæden på altanen, og signalere at julen nærmer sig.

Nu mangler jeg så lige advents"kransen",  det er simpelthen ikke lykkedes mig at finde nogen lys jeg synes om endnu, så om det bliver til noget i år, det får vi at se i løbet af den næste uge.

Der blev pludselig behov for en ny Pixie-hue

Amalie ringede til mig en dag, for at vise hvor dygtig hun var til at filte.  Og hun er meget dygtig 😍, men men der var jo osse en bagside, nemlig den at Njord nu ikke havde en hjemmestrikket uldhue.

Her er det så at jeg kom ind i billedet, så nu er der strikket en ny hue, lidt stor i det, men så kan Amalie jo bruge sin nyopdagede evne, hvis hun synes.

En stk. pixie-hue har set dagens lys, i en klar blå farve, der passer til flyverdragten.

Nu kan han forhåbentlig holde varmen om ørerne igen.

Men nu hvor vi ved at vaskemaskinen kan filte ting, så er det måske noget vi skal prøve af på ting, der skal filtes. Sutsko måske.

En tur til byen og se musical

Forrige lørdag var Sofie og jeg i Det Ny Teater og se Oliver. En musical over Charles Dickens fortælling om den forældreløse Oliver Twist.

Det var en dejlig musical, med Preben Kristensen i rollen som Fagin og nogen fantastiske børn. Drengen der spillede Oliver havde en fantastisk sangstemme. Og som sædvanlig sad vi med tåre i øjnene når de gjorde det ekstra godt.

Alle spillede fantastisk og scenografien var enkel og god, alle skilte for butikker var med tekster og navne fra forskellige af Charles Dickens historier, så det virkede meget autentisk.

Udover Preben var det kun Ann-Mari Max-Hansen, hvis navn sagde mig noget. For selvfølgelig var de fleste uddannet fra musical-skolerne både i Danmark og udlandet.

Jeg fik lige taget et foto af "fortæppet" inden telefonen blev slukket. Stolene blev hejst op da stykket startede og skuespillerne skulle kunne være på scenen.

Det var første gang jeg var ude til noget siden landet blev lukket ned i foråret. Det var meningen at vi skulle have set Dance of the Vampires i foråret, men det blev jo aflyst og vi fik ombyttet vores billetter til denne forestilling.

Vi skulle have mundbind på når vi bevægede os rundt på teatret, og der var 2 ledige pladser på hver side af os, det sidste var faktisk meget dejligt. Der var i det hele taget gjort meget ud af at man skulle føle sig sikker. Det kunne dog være lidt trangt hvis man skulle på toilettet og man skulle kante sig forbi hinanden på vej ud og ind der.

Vi havde taget en eftermiddagsforestilling, så passede det nemlig med at man kom ud igen til spisetid, så vi fandt et sted at indtage noget lækkert mad inden vi tog toget hjemad igen. 

Jeg holder meget af at have disse oplevelser med Sofie og glæder mig meget til næste gang hvornår det så end bliver. Men forhåbentlig skal vi i Ulvedalen og se Hobbitten til sommer alle sammen.

Efterladt broderi, blev til solskin i sofaen

Tilbage i august måned fandt jeg dette broderi frem. Det lå imellem alt det broderigarn, jeg fik efter at min svigermor døde i 2010, dengang havde jeg ikke fået gang i/lyst til at kaste mig ud i broderiets kunst. 

Samtidig var det svært følelsesmæssigt, der skal gå tid inden man er klar til at kigge på de ting vores kære har efterladt af halve håndarbejder. Jeg har også nogen få ting liggende fra min mormor, som jeg endnu ikke er nået til.

Nu 10 år efter er jeg nået dertil, hvor jeg kan tage fat i de ting, svigermor efterlod. Jeg ved af gode grunde ikke hvad tanken var med dette broderi, og der var heller gået ud fra et mønster, så jeg måtte gøre det til mit eget.

Sådan her så det ud

Jeg fortsatte og prøvede så godt som muligt at fange en måde at lave flader på, så der både var tænkt over det og det fik et udtryk af tilfældighed.

Broderiet er 37x37 cm og da monteringspuden var 40x40, vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle gøre, indtil min mor foreslog at jeg syede puden ind, så ville den nemlig også blive fastere og puden bedre.

Så det gjorde jeg og den er dejlig fast.  Jeg er godt tilfreds med resultatet.

Undervejs når jeg sad med broderiet, tænkte jeg på svigermor og alle de år og oplevelser, jeg havde med hende. 

4. maj 2020

I år er det som bekendt 75 år siden det meste af Danmark blev befriet, i den anledning har der været sendt meget om den tid i fjernsynet. Jeg sad og så "Ingemann og besættelsen", to rigtig gode udsendelser som kom godt rundt om det der skete dengang, set fra forskellige vinkler.
Særligt det sidste afsnit gjorde indtryk på mig, her kom man ind på de ting der skete i dagene efter befrielsen, hvordan man behandlede folk, der havde handlet med eller på anden måde været sammen med tyskerne.  Hvordan man behandlede de tyske flygtninge, hovedsagelig børn og kvinder, der kom til landet. Nej det var ikke i orden, det der skete i tiden efter.

Men intet af det må gå i glemmebogen, og forhåbentlig har alle lært noget af de år. Det er det jeg håber når jeg sætter lys i vinduet den aften.

Eftermiddagen havde været rigtig hyggelig, for da jeg kom hjem fra lægen, dukkede den lille familie op og overraskede mig.  Og de blev her så vi kunne spise aftensmad sammen, allesammen da de ringede efter de to andre, og hentede mad fra den gyldne måge. Det var så dejligt og lige noget vi alle trængte til.
Så 4. maj var på alle måder en dejlig dag.

Når man bliver overrasket

Som jeg antydede i går, fik jeg en dejlig overraskelse i Påsken.
Jeg havde ikke set den lille familie siden den 7. marts og det havde været hårdt trods det at vi havde facetimet en del gange.
En af påskedagene hvor jeg lå og læste i min seng i stedet for at stå op, troede jeg at det rablede for mig, da jeg pludselig syntes at jeg hørte Njords stemme. Lige efter det ringede min telefon, det  var min datter, der bad mig komme ud på altanen og der stod de så og ville have mig med ud og gå en tur.  Det var så dejligt 💖
Vi gik en tur, fik snakket og jeg fik krammet Njord. Det havde vi alle brug for.
Da vi nåede hjem igen fik jeg et påskeæg, som Njord havde malet. (De har været meget kreative under den her lockdown)

Den weekend der lige har været, har jeg så haft Njord hos mig til overnatning, så vi er lige så stille begyndt at finde ud af at ses igen. Stadig med gåture med mor, far og Freyr, men kontakten til den lille 5 måneders er helt fin, han betragter mig meget indgående, men vil gerne smile til mig, så det skal nok gå godt med ham også.
Denne weekend har vi haft slæbt moster med ned og se på togene og busserne, det er et stort hit.
Og nede ved åen fangede jeg en lille grøn frø, det var osse et hit, selv om den fik skylden for at min taske gik i stykker kort efter at frøen var hoppet hen på den. Njord var overbevist om at det var frøen, der havde ødelagt den.

Vi finder ud af at leve med den nye verdensorden uden kram. 
Men man skal også vænne sig til at man ikke kan være så impulsiv.  Man skal f.eks. have pladsbillet til toget, så man er nødt til at vide, hvornår man vil afsted og hvornår man vil hjem igen, og det er bare ikke lige mig med det planlægning. Så foreløbig er de kommet til mig.

Barnedåb under lockdown og et lille broderi

Freyr blev døbt den 15. marts, lige da statsministeren havde lukket ned for landet.  De havde selv været ude først på ugen og aflyst festen, (da min svigersøn befinder sig i risikogruppen, grundet en gigtsygdom med heftig medicin, der har smadret hans immunsystem).
Freyr skulle have været døbt i forbindelse med en højmesse, men den blev jo så aflyst af statsministeren. Men døbes syntes både de og præsten jo at drengen skulle, så aftalen blev at de kom til kirken og at præsten sørgede for to vidner til handlingen.
Så den lille familie mødte op i Roskilde Domkirke, kun de 4, præsten, kirketjenerne som vidner, organisten og en kirkesanger, som de sagde bagefter,  var det en meget surrealistisk oplevelse.

Vi nåede ikke at få overleveret familiekjolen, så de købte en anden som drengen fik på, og alt det med faddere og gudmor, det blev jo heller ikke til noget under selv dåbshandlingen, men de er alle noteret i kirkebogen. Han fik de fine fornavne Freyr Skjold.

Alt i alt en meget anderledes dag for hele familien, hvor vi bare alle kunne sende dem varme  vibrationer og tanker.

Jeg havde lavet et broderet billede til dagen, men jeg var ikke super tilfreds med det, men nu fik jeg jo tid til at lave det om, så jeg kunne levere noget ordentligt. (Njord havde fået en sangkuffert, da han blev døbt, men det syntes jeg ville være lidt voldsomt, hvis de skulle have dobbelt op der)

Men jeg fik først afleveret det til dem i går, hvor det var bare den anden gang jeg så dem efter ned lukningen af landet. (Første gang glemte jeg det, da de kom og overraskede mig totalt, det får I i et andet indlæg.)

Men denne gang huskede jeg det. Så nu kan jeg endelig vise det herinde.

Lille Darth Vader med the deathstar som ballon (er ikke selv så meget inde i Star Wars, så stavefejl kan opstå).
Fundet på Pinterest og mønster købt via Etsy hos Crazzzy Stitch.

En fødselsdagsgave

Sofie har fødselsdag midt i februar og det er altid spændende hvad man skal finde på, ønskesedlen siger næsten altid gavekort. Men det synes jeg er lidt trist, så jeg lagde hovedet i blød og kiggede på Pinterest efter ideer.
Sofie og jeg ser rigtig mange serier sammen, blandt andet NCIS, Blacklist og Doktor Who. Jeg tænkte at det var oplagt at finde en ide, hvor en af disse indgik. Det lykkedes at finde et broderi med både telefonboksen "Tardis" og Sofies yndlings Dr.Who skuespiller ses.
Dette broderi mønster kunne man desværre ikke købe mere, så jeg måtte brodere efter billedet der var på Pinterest. Det var lidt af en satsning at tælle på en fotokopi af et foto, men jeg syntes det lykkedes ret godt.

Det blev sat i ramme så hun enten kan hænge det op eller have det stående på en hylde.

Behøver jeg sige at hun blev glad 😍

Jeg nåede også lige at strikke et par af de sædvanlige sokker, i de blå/violette nuancer, så de matchede billedet. Men dem fik jeg selvfølgelig ikke fotograferet, man kan jo ikke nå det hele.