Jeg havde for noget tid siden indkøbt sokkegarn, til nye sokker til mine piger. Og hvad skulle jeg ellers begynde på her i tiden, mens der læses op til eksamen. Det skal helst være noget hvor jeg kan slappe af i hovedet i mens. Så jeg fandt garn og den sædvanlige feminine opskrift frem og slog op til det første par et par dage før nytår. De blev færdige mens jeg hørte Dronningens Nytårstale. (ja jeg var kun mig, så var ikke nødt til at være så højtidelig 😉)
Så den aften blev der slået op til næste par og den første af sokkerne var færdige inden året var omme. Det er en opskrift der flyver hurtigt over pindende, men det kan mærkes i armen når man strikker så meget og hurtigt. Så jeg døjede med at falde i søvn grundet at det gjorde ondt i højre arm og selvfølgelig at der blev skudt fyrværkeri af både kl. 3 og 3:30.
Parret var færdig inden jeg gik i seng på den første dag af det nye år. Så det var en forrygende start på et nyt strikkeår.
Men jeg kan godt love at tempoet vil blive sat betragteligt ned igen.
Begge par er afleveret til min ældste, så hun er klar til lange arbejdsdage på legepladsen, når nu daginstitutionerne ikke bliver lukket ned til nødberedskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar