Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

onsdag den 26. februar 2020

En bitte tur til Vesterhavet

I januar måned var jeg en tur i det jyske hos mine forældre, en af dagene derovre kørte vi til Blåvand, da vi kom derud var det spisetid, så vi måtte lige have lidt at spise inden vi kørte helt ud til vandet.
Der trak den ene mørke sky efter den anden, og de fleste af dem gav vand, så det blev en meget kort tur ned på stranden. Men det var nok til at man kunne se skummet på bølgerne og mærke kulden i kinderne.

 Kig mod nord


Kig mod syd


Herfra var der ikke langt til Tirpitz, vi var der en halv time før de lukkede. Men det betød nu ikke så meget, jeg er ikke så historisk interesseret. Men det arkitektoniske er spændende, vi gik en runde, rundt om og ovenpå bygningen.






Det er flot som det bliver opslugt af naturen, og brugen af de "rustne" rækværk kombineret med glas, passer godt til lyng og maregræs.

onsdag den 23. marts 2016

Endelig påskeferie

Ja ferie kan det vel ikke kaldes, det er jo blot de selv samme dage som alle andre. Men skolen kaldte de her tre første dage i ugen.
Da det nu er lyst når man kommer hjem er der alligevel blevet pyntet lidt op. Ja jeg skriver lidt for når man ikke har små børn og heller ikke skal have gæster i påsken, så er det kun til glæde for mig selv.
Så det eneste der er kommet frem er de kyllinger, som jeg selv har fabrikeret gennem årene. Plus et lille får og et påsketog, der bare hører sig til.



Det er dejligt med dage uden planer, der er nemlig bunker, der skal kigges. Ting der skal sorteres ud af huset og håndarbejder, der skal færdiggøres og andre, der skal sættes igang.
Hvis solen skinner skal der også traves eller cykles lidt.
Rigtig god påske til jer alle derude bag skærmene.

søndag den 8. november 2015

Harry Potter, nørderi for folk der elsker at tegne

Ja, jeg elsker at tegne, jeg tager mig bare ikke tid til det.
Så her får i nogen af de fantastiske tegninger, der er lavet til brug til udførelsen af bygninger, rekvisitter etc.






Der er også tegninger, malerier af forskellige illustratorer



Det her træ er bare så flot, jeg var dybt fascineret, mens jeg gik og studerede alle disse tegninger.


Modeller var der osse en del af, det er altså fascinerende at tænke på hvor mange arbejdstimer, der ligger bag hver enkel kulisse. 
Studiet er helt klart et besøg værd og jeg måtte erkende at man virkelig kan bruge rigtig mange timer her.

lørdag den 24. oktober 2015

London, part 3

Vi havde ikke planlagt meget hjemmefra, men et af de tilbagevendende punkter blev hurtigt noget med bøger. Der var steder fra bøger, forfatteres opholdssteder og boghandler, der skulle besøges.
Først skulle perron 9 3/4 på Kings Crossstation selvfølgelig opsøges, Sofie er stor fan af Harry Potter, mere om det i næste indlæg.
På vejen dertil kom vi forbi Londons hovedbibliotek et meget moderne byggeri


På forpladsen til biblioteket, stod denne kæmpe statue af Newton igang med sine beregninger med passer og vinkelmåler.


Vi kom over flere pladser, der var smukt beplantet, jeg faldt for denne fine plantekumme på pæle, med facon klippede træer, det var meget elegant.. På Regents Place var der sat storskærm op, så man kunne følge med i  Wimbledon.


Kings Cross station er en meget moderne bygning, loftet er en meget flot stålkonstruktion og jeg er meget præget af min uddannelse og min interesse for arkitektur, så jeg kunne ikke lade være med at spekulere på hvordan den dog skulle tegnes-




Perron 9 3/4 var skabt i den ene ende af denne enorme hal (for at man ikke skulle betale for at komme ned på selve perronerne), og her kunne man så stille sig op i lang kø, for at blive fotograferet med bagagevognen.


Og det gjorde vi selvfølgelig, så her går jeg så gennem muren. (jeg kunne ikke huske husenes farver, så Sofie måtte lige forklare, og det må hun nok snart forklare mig igen)


Så var der jo så lige nogen boghandler, der skulle besøges. Mærkeligt nok kan jeg huske at for 30 år siden var det HMV shoppen, der skulle besøges, dengang handlede det om musik og ikke bøger. Men i dag er det de store boghandler, der trækker.
Billederne her er fra Foyles, Med oversigts skilt lige som i et stormagasin




På øverste etage er der cafe i den ene ende og fremmedsprogede bøger i den anden.
Sofie og jeg måtte ind imellem skrive til hinanden, når vi var blevet væk fra hinanden. Jeg var blevet udstyret med lille liste over bøger Amalie godt kunne tænke sig, hvis jeg kunne finde dem altså, så der kom lidt med hjem der. Jeg er ikke selv så godt hjemme i at læse på engelsk, så der blev ikke købt til mig selv. Trods det, at der var meget, der fristede.


Læsehesten i sit mekka, og hendes søster var misundelig, da hun så billederne.
Vi var i flere boghandel , men der tog jeg ingen billeder eller næsten ingen, blot et enkelt af disse skønheder


søndag den 30. august 2015

London den første uge i juli part 1

Sommerferien ligger nu en del uger tilbage i tiden, men den er ikke gået i glemmebogen og nu vil jeg begynde en lille serie af indlæg med indtryk fra Sofies og min uge i London.

En uges tid før vi skulle afsted skulle vi j o lige finde ud af hvordan vi kom fra Gatwick lufthavn og frem til vores hotel. Andre mennesker undersøger nok sådan noget samtidig med at de bestiller rejsen, men ikke os. ha ha. Nå men Gatwick ligger jo syd for London og vores hotel lå nord-øst for centrum. Vi fandt ud af at det tog 40 min fra hotellet og ind til Oxford Street, altså det samme som det tager her hjemmefra til vi står på Strøget i København.
Stationen hedder Newbury Park og derfra havde vi måske 200 meter til hotellet.


 Ved ankomsten til Gatwick, blev vi mødt af disse to kæmpe billeder af Dronning Elisabeth, lavet som collage af fotos af almindelige mennesker, så smukt synes jeg.


Aften billeder af hotellet, indgangspartiet til venstre, og bagsiden med en døgnåben Mark og Spencer benzintank, hvor vi handlede sandwich og drikkevarer, når vi manglede lidt om aftenen. Bagved os lå Mac Donalds hvor vi spiste den første aften. Vi ankom i 30 graders varme, så vi orkede ikke at bevæge os nogen steder hen.


Udsigten fra værelset, til venstre den før omtalte tankstation, bag træerne Mc D og til højre ToysR'us
Ikke vildt flot men vi var jo i "provinsen".


Udsigten fra lobbyen (der hvor elevatoren var) ind mod London City. Så smukt, ingen udsigt til høje huse.

Her boede vi og hele ugen havde vi selskab af The Salvation Army (Frelsens Hær), der afholdt international kongres i byen. Vi var der ovre mens der var Wimbledon, men det var nærmest umuligt at finde ud af hvordan det gik med Wosniaki, da det kun var de britiske tennisspillere, der blev nævnt i tv og i gratis-aviserne.
De aftner hvor vi kom hjem sent, mødte vi en lille ræv, den var så sød og stoppede og kiggede på os, på samme måde som de vilde katte gør herhjemme. En fantastisk oplevelse.