Det er så som så med det håndarbejde

Håndarbejde bliver det ikke meget til for tiden, jeg kan ikke finde lysten, hvilket jo ikke er optimalt i en periode hvor man har rigtig meget tid.

De sidste 3 uger er det kun blevet til lidt pjat.

En lille and fra en gratis opskrift , den kan ikke stå selv da hovedet er større end kroppen

Så jeg prøvede at rette det lidt til med større krop og vinger, meeeen jeg ved nu ikke helt om det er bedre.

Så fandt jeg en opskrift på hvordan man selv kunne hækle en hår elastik, det vil sige der er en hårelastik af de billige indeni denne.

Som I nok kan se er det ikke det store, ja det er vel nærmest pjat.

Det er forår, men et forår med mange tanker

Jeg var ude og gå en tur i går, sammen med Sofie. Det var stort, jeg har nemlig nærmest været panisk angst for at gå ud af lejligheden, Det eneste jeg har været ude siden den 11. marts har været de 3 gange jeg har været ude og handle, og den ene gang jeg har været i vaskekælderen. Jeg har selvfølgelig været nede med skrald men det går jo hurtigt.
Jeg er godt klar over at det ikke er holdbart, men det er altså svært.
Men i går tog jeg mig sammen, jeg savnede jo osse at snakke med mit ældste "barn", hun har været på arbejde hele ugen, da der jo er børn der skal passes, ikke mange men dog en god håndfuld.

Vi fik gået os en lang tur langs åen, vi mødte andre men dog ikke noget, der betød det store. Vi fik snakket om løst og fast, vi fik gået en masse skridt og vi nød at være sammen.
Vi snakkede om hvordan jorden helbreder sig selv og hvordan vi håber at menneskeheden vil tage lære af det her. Hvis vi drosler ned, bliver mere hjemme i vores nærområder og måske ikke producerer så meget som hidtil, ja så vil vi måske ikke længere stå med et klimaproblem.

Jo jo vi blev helt filosofiske, ja endda religiøse, Sofie snakkede om de 7 plager, der blev sendt for at få folk til at stoppe op, måske er denne virus et tegn fra moderjord til os om at stoppe op.

Nå nok om det, vi gik den samme tur som jeg havde gået inden det her blev vores virkelighed og det fik mig osse til at  tænke på hvor hurtigt naturen forandrer sig.

Den 8. marts tog jeg dette billede af et eng areal, der ligger op af åen, åens løb er til højre i billedet.

I går tog jeg dette billede over selv samme areal, åen løber stadig til højre i billedet, mens engarealet nu er fugtigt slam, der lugtede lidt. Men helt ærligt sikke en forandring på bare 3 uger.

I skole på afstand

Det er nu 14 dage siden, vi gik hjem fra skole og skulle gøre klar til fremlæggelse om fredagen. Men sådan blev det ikke, det vi havde gået og snakket om hvornår ville ske, skete om aftenen, da statsministeren indkaldte til pressemøde og sagde at det var nu vi lukkede ned.
At mødes i store flokke, og vi er 40 i klassen, var slut for en periode. Undervisning skulle ny tænkes og fra sidste mandag har der været undervisning via teams, 3 formiddage om ugen. Problemet med det og den uddannelse jeg er i gang med, er at meget af undervisningen er praktisk med totalstationer i marken. Det kan ligesom ikke lade sig gøre, så hvad der sker når vores undervisere har fortalt os alt teori, det er et godt spørgsmål.
Der opstår mange spørgsmål i øjeblikket, hvad med eksamen og praktik til efteråret, vi skal jo have bestået en eksamen for at komme i praktik.
Bare lige en lille hilsen her fra hjemmepladsen.

Ellers prøver jeg at holde humøret, det er ikke altid nemt når man tusser her alene med katten. Men så må jeg facetime mine døtre, så er det næsten som at have dem her ved siden af mig. Det er meget nemmere at snakke når man kan se hinanden.
Men som en af familiens ældre sagde til mig, når vi bor alene har vi ingen at blive uvenner med og det er vel da egentlig heller ikke helt dumt.