Årets sidste fra pindende

Der nåede lige at ryge et par sokker af pindende her til aften

3 afteners arbejde og de er klar til brug eller til gavekurven, hvem ved ;-)
Første projekt i det nye år,  bliver et cover til min telefon.

Godt nyt håndarbejds-år 2015

Godt Nytår og pas godt på jer selv

Så er det lige før 2014 er slut, det har for mit vedkommende budt på lidt af hvert, heldigvis mest positivt.  Det var året hvor jeg endelig fik min elevplads og dermed blev der en bekymring mindre i mit liv.
Men jeg er desværre sådan indrettet, at jeg altid kan finde ting at bekymre mig om. Så nu ønsker jeg mig et andet sted at bo, for mangler at kunne gå ud i en have. Så et lille rækkehus står højt på min ønskeseddel for 2015.

Men jeg vil begynde at øve mig på at være positiv

På mit køleskab hænger en lille sentens, som jeg vil ligge mig på sinde, der står

"Jeg har haft en masse problemer i mit liv .... men de fleste blev ikke til noget"

Forhåbentlig kan jeg huske på den, det næste par år. Kan man mon omkodes i min alder ?

Med dette ønske for mig selv, vil jeg ønske jer alle et dejligt nytår. Vi ses derude både her på bloggen og nogen af jer også i det virkelige liv.

Nyt til reolen og nye ideer til pindende

For et par måneder siden var der bogauktion på Amalies arbejde og der fik hun lige en strikkebog til sin mor for den vældige sum af 5 kr.
Så nu kan der strikkes huer, halstørklæder og vanter

I julegave fik jeg så en strikkebog med meget fine bluser, kjoler og nederdele, med masser af hulmønstre, læg og hvad ved jeg.
En roman blev det osse til og oveni købet af den morsomme slags, den glæder jeg mig til at komme igang med. (Men der er lige et par fra biblioteket jeg skal være færdig med først).

En lille film fik jeg også i julegave, en skøn en om pensionerede lejemordere. Den er set før men kan sagtens ses flere gange.

De hjemmelavede gaver

Når man har travlt med arbejde, kan jo godt mærke at det ikke har været med i min planlægning i mange år, bliver det ikke til så meget som de foregående år.

Men 4 par strømper

og 2 undertrøje str. 1 år, er det blevet til

 Jeg bliver aldrig træt af at strikke strømper, men de der undertrøjer puh ha de trak tænder ud. Så de kommer ikke på pindende igen.

Men i 2015 starter jeg meget tidligere på de hjemmelavede gaver, det lover jeg mig selv.
Sofie og jeg har i fællesskab lavet en julegave, men jeg glemte at fotografere, inden der kom papir omkring. Så det må komme på senere.

Glædelig jul

En lille hilsen til jer, der læser med her på min lille blog.
Jeg håber i alle får en rigtig dejlig jul, sammen med dem i holder af.

Her er der dømt juleferie efter en hyggelig dag på arbejdet, dejligt lige at nå et par dage på kontoret, efter halvanden uge hvor jeg lå underdrejet med forkølelse.
Hvilket også har betydet at der ikke er blevet bagt julesmåkager og pyntet op som der plejer. Men det betyder ikke noget for jul bliver det alligevel og måske lærer det mig at tage det hele lidt mere afslappet for eftertiden.

Men en rigtig glædelig jul til jer alle og pas godt på hinanden ;-)

Julegodter

Inden jeg måtte overgive mig helt til host og snot (undskyld min ligefremhed) nåede jeg lige at få lavet romkugler og pebermyntepastiller, men ingen småkager.
Så nu har jeg en masse smør liggende i køleskabet, så efter nytår så skal der bages en masse muffins eller andre kager med smør. Så det er vel heller ikke helt værst.

Men den smule jeg har fået lavet, ser vel egentlig også helt fint ud.

3. og 4. søndag i advent

Der er gået over en uge uden at jeg har været på her i blogland, jeg har simpelthen måttet overgive mig til en virkelig ordentlig omgang forkølelse, nu er den efter halvanden uge endelig på vej retur.
Sidste søndag fik jeg karameller i min adventsgave, de er pist væk

 I dag var der så en æske Åkander, jeg har stadig ikke brudt plastiken omkring dem, erfaringen siger mig at så holder sig længere

Så er spændingen udløst, alle 4 pakker er åbnet, og hvor har det været hyggeligt.

2. søndag i advent

I dag var det tid til min anden pakke, dagens pakke indeholdt denne æske med tre stykker dessertchokolade, uhmmm, men hold da op, de pakker kommer vist til at koste på vægten.

Nu sidder jeg her og hygger med te og chokolade, lysene tændt og lige om lidt vil jeg sætte en film på, pakke mig ind i et tæppe og finde strikketøjet frem.

Siden jeg tog billedet er det blevet mørkt og man kan kun høre regnen, ikke se den. Så det kan man vist kun være tilfreds med.

Julelys i København

I onsdags var jeg en tur hos tandlægen og som sædvanlig gav det mig en tur til København, denne gang sidst på dagen, så jeg fik rigtig set alle lysene. Og hvor var det smukt. Men hvor bliver det også godt når Metroselskabet bliver færdig med deres byggeri, så alle facader på Kgs. Nytorv kan ses tydeligt.
Men først kom jeg lige forbi Holberg statuen foran Det Kongelige Teater, han var blevet bekranset samme formiddag i anledning af hans fødselsdag. En tradition for gamle elever fra Sorø Akademi, det bliver arrangeret af Soransk Samfund (forening for elever udgået fra skolen)

Rundt om hjørnet så Magasin ud som det plejer i december, enkelt og stiligt, nede ad Strøget var der heller ikke megen fornyelse, men det gør ikke noget, det er rart med traditioner. Men så nåede jeg ned til Rådhuspladsen og hold da op, juletræet var der ikke noget nyt i, heller ikke Tivoli men Industriens hus hold da op

Her skete der godt nok noget, nisserne rendte rundt om huset, så det var svært at få et ordentligt billede, men her er mine forsøg

Jeg måtte lige over på det modsatte fortov og stå. Den side af vejen er stadig præget af nedrivningen af Scala og det hul der er der. Hvorfor skal det gå så langsomt med at få gjort pænt der ?
Jeg mener lige overfor Tivoli, som er Danmarks turist attraktion nr. 1, burde der ikke se pænt ud der ?

1. søndag i advent

Ja så nåede vi her til, dagen hvor jeg skulle åbne den første pakke og jeg har lovet at i må se med
Jeg valgte at starte med den "runde"

Uhm det var guf

For nogen uger siden fandt jeg nogen "blik" nr-skilte i en af mine skuffer, jeg aner ikke, hvornår de er blevet købt, men de var lige til adventslysene, så med røde bloklys (købt til halv pris i sommer), lidt bånd, lidt stjerneanis og et par små bamser, blev der lige til en lille opstilling på et gammelt rouladefad.

Julen har ellers ikke gjort sit indtog her endnu, bortset fra de lysende stjerner i vinduerne. Kasserne står stadig i skabet, men jeg må nok hellere kigge på det, de næste par dage, det er jo trods alt den 1. december i morgen.
Men den specielle juleduft af kanel og nelliker er begyndt at komme her, da jeg har lavet dejen til brunkagerne. Der er også købt ind til pebermyntepastiller, så lidt efter lidt dukker julestemningen vel frem.
God 1. søndag i advent, derude i stuerne

At glæde andre og få overraskelser tilbage

Da jeg afleverede grydelapperne til min kollega, spurgte hun om hvad hun skyldte mig og jeg gav hende prisen på garnet. Hvad jeg skulle have for at hækle dem, var så noget helt andet, for hvordan prissætter man sit eget arbejde. Så jeg sagde at hun måtte overraske mig.
Og det må jeg da nok sige hun gjorde. I mandags da jeg kom på arbejde, stod der en pose på mit skrivebord og heri var der 4 pakker. Så for første gang i mange år, har jeg fået mig en adventskalender, dog uden tal på. Hun mener jeg er gammel nok til at administrere det ;-)

De står nu og venter til næste weekend.

• 

Behøver jeg sige, at jeg glæder mig ?

Lidt chokolade er godt, meget chokolade er ekstra godt eller er det ?

Her i huset har vi, Sofie og jeg, en helt klar ynglings Ritter Sport. Den har ikke været til at få længe så jeg havde næsten glemt variationen. Indtil Sofie sidste år havde den med hjem fra en tur på RitterSport museet i Berlin, det var så der hun gjorde bekendtskab med den.
I lørdags blev vi lækkersultne og da vi var i Netto skulle vi da lige se hvad der var af tilbud på slik-bordet, og hvad var der så lige der på hylden ! jaaa Rittersport med rom rosiner og nødder. Glade var vi og der røg 4 i kurven.

Men hvad gør man nu, når man ikke ved hvornår de igen kommer på hylderne her i Danmark,  ja vi besøgte lige butikken i dag igen og ned i kurven røg de resterende.

Så nu kan vi klare os lidt og spare på julekonfekten i stedet. For at i ikke skal sidde og tælle så var der 15, puh ha den ene blev spist på vejen hjem. Det er altså godt, men måske vi skulle købe os en badevægt inden det tager helt overhånd med det der chokolade.

Grydelapper

Man skal passe på hvad man siger, fandt jeg ud af, da en kollega lige så forsigtigt spurgte om jeg mon tro hæklede grydelapper ?
Hun manglede nye, da hendes farmor ikke var mere og hendes søster ikke havde tid efter at hun havde fået børn.
Nå men så pyt sagde jeg og så kom hun med en, jeg kunne kigge efter og der var frit farvevalg så det var jo nemt nok.

Så det blev til disse karryfarvede med mørk lilla kant og stjerner, det værste var faktisk at sy de der stjerner. Men færdige er de og hun blev glad.
Så nu fortsætter jeg med julegaverne ;-)

Hvordan surt vejr kan indvirke på energien, men mest om familiehygge

Når hverdagen sniger sig ind på en og novembers mørke og grå vejr trænger sig på humøret, så bliver der ikke til mange kreative tanker og udførelser her i lejligheden.
Når det så er sagt, så vil jeg lige sige, at det går mig virkelig på. Kan det virkelig være rigtigt at ens overskud sådan bare forsvinder ? Aftenerne forsvinder på sofaen foran fjernsynet med strømpestrikning (det kører jo på automatpiloten), weekenderne forsvinder med rengøring og tøjvask. Hvordan får jeg fundet overskud til andet end det kedelige ?

Vi er nu halvvejs inde i november måned, min mor er blevet 70 år og vi var til fødselsdag i det jyske, med stor brunch på Hotel Arnbjerg og dejlig aftensmad hjemme. Undervejs på den dag smuttede vi lige omkring en fotograf og fik taget et billede til min mors væg. Hun har nu fået billedet og hun sendte mig et foto af det på mms. Hun var meget glad for det.

Men her er det, undskyld til mine døtre, niecer og nevøer hvis i synes det er tarveligt at sætte det på min blog, men jeg synes faktisk at vi er ret gode alle sammen, så stort knus til jer allesammen.
Så her er min bror og jeg med alle vores unger mellem os.

Sidste weekend kom Amalie og Rasmus her og spiste og hvad var mere nærliggende end at holde Mortens aften der, så der blev stegt andebryster og varmet æbleskiver senere på aftenen. Så vi fik hygget i lørdags.
Nu er det så weekend igen, tøjvasken er klaret og der ligger 2 dage nu hvor de eneste planer har noget at gøre med støvklud og støvsuger, så måske der bliver tid til at være kreativ.

Årets måske sidste høst fra altankassen

Jeg har idag høstet spinat til en enkelt portion stuvet spinat. Det er nu meget hyggeligt at kunne gå ud på altanen og lige snuppe lidt grene med en masse små blade, og så tilberede sig et lille let måltid.

Spinat har en skøn klar grøn farve både før og efter blanchering. Et dejligt aftensmåltid. Men et er klart, der skal sås mere spinat næste år i min lille altankasse. Så der kan blive mere end en portion.

Så blev der endelig bagt

Energien har ikke været den største de sidste par uger og mit overskud har ikke været til noget som helst når jeg kommer hjem fra arbejde. Så det halve af weekenderne bliver osse sovet væk.
Hvilket ikke just hjælper på mit humør, da jeg jo derfor heller ikke når at rydde op i lejligheden, ej heller får jeg taget hul på nogen af alle de ting, jeg gerne vil. Såsom at få syet af de stoffer jeg fik købt i foråret, til en kjole og en nederdel. Jeg ville også gerne i gang med at male igen og så her jeg nogen projekter med at få lavet serverings bakker med decoupage.
Men nok om det, i dag fik jeg endelig bagt. Morgenbrød til fryseren og æble/kanel knuder.

De er slet ikke så svært med de knuder, som jeg troede, så det er ikke sidste gang de bliver bagt.

Og så smager de godt, og duften af kanel åh den er skøn. (og så skulle duften være god mod depression og med det her gråvejr er det desværre nødvendigt for mig).

Håber alle må få en god uge.

Søndagens solnedgang

Ja ja jeg ved godt det er tirsdag, men tiden løber jo ;-)

Mod syd

Mod vest

Begge billeder taget ud gennem vinduet i stuen (heldigvis blev de pudset sidste weekend).

Men tænk at himlen kan se så forskellig ud på samme tid, det er da forunderligt.

Sweater ala Nørgaard på Strøget

For 3 uger siden, spurgte jeg Amalie om hun stadig var interesseret i sådan en Nørgaard look a´like sweater- Og jo det var hun da.
Hun sendte mig et billede af hvad hun havde tænkt sig, og jeg fik købt garn og farverne blev godkendt.
I fredags havde hun så fødselsdag og jeg havde planlagt at den skulle være færdig hertil. Så når jeg var hjemme sad jeg med klirrende pinde, heldigvis af en str. 5 af slagsen, så i onsdags kunne jeg lukke de sidste masker af og få stoppet ender ind.

Jeg er godt tilfreds med resultatet, den er meget mørkeblå, med neon-orange kanter. Hvilket er lidt svært at se på billederne.

Her ses den glade modtager, og efter hendes smil at dømme skal den nok blive slidt op. Hun mente dog at ærmerne burde have været en smule længere. Men det må løses med nogen pulsvarmere eller halvhandsker.

Spagetti med kødsovs eller noget om tomater på glas

Ja det er jo ikke for at det skal gå hen at blive en madblog, men et enkelt lille madindlæg kan vist lige sniges ind.
Jeg havde to glas stående med ovn-henkogte tomater fra sidste år stående i skabet, så det ville jeg bruge når vi nu havde fået hentet hakket oksekød ude fra Krogagergård. Et økologisk landbrug med en rigtig god gårdbutik til, som ligger ca 50 min på cykel herfra. Den tur tog vi fredag den 10. for det var solskinsvejr og det skulle udnyttes.
Nå men tilbage til de der tomater på glas.
Det ene så sådan her ud og det kom ned til kødet og vi fik en dejlig kødsovs ud af det.

Det andet glas så således ud

 

Og det røg lige durk i skraldespanden. Sådan går det når man ikke sikrer sig at låget sidder ordentligt fast efter at det skulle have dannet vacum efter afkølingen. Føj det var klamt. Jeg turde næsten ikke trække vejret mens jeg smed det ud.

Men sådan kan det altså gå.

Tænke sig, vi har været kulturelle 2 weekender i træk

Som nogen måske har opdaget fejrer man i øjeblikket 200 året for skolen som vi kender den. Dette blev markeret af DR med en Tema Lørdag på DR2 om emnet i lørdags.
Dette blev gjort med Live underholdning fra DR's koncerthus. Og gæt engang det var Sofie og jeg inde og overvære. Sikke en oplevelse.
Billetterne havde vi fået af min eks' faster, som havde fået købt dem og så alligevel ikke havde mulighed for at bruge dem. Så der var vi heldige.
Vi havde aldrig været i koncerthuset før, så allerede der fik vi en oplevelse. Foran huset er der anbragt en skulptur, Amalie kalder den en mega golfkølle (hun går i skole i nærheden, så kommer forbi den flere gange om ugen)

 Mellem koncerthuset og DR-byen løber denne glasbygning og under den er der et vandmiljø, og man har et fantastisk kig ind til byen og man kan lige ane det snoede spir på Børsen over boligblokkene.

Indenfor i foyeren var der linet op med basketstativ, gyngestativ, sjippetov og børn, alt sammen for at få en til at tænke på skolegård og frikvarter.

Vi skulle have fundet vores pladser 20 min før transmissionen gik i luften og herefter var det ikke tilladt at fotografere eller have tlf. tændt. Desværre er der mange, der ikke forstår en så simpel besked. Tænker lidt at når voksne mennesker ikke kan fatte det, hvordan skal deres børn så kunne.

Men sådan så der ud på scenen inden det hele gik igang

Vi blev guidet gennem 200 års skole af Rasmus Bjerg og med Søren Malling som pedel. Denne startede op med at give os alle en eftersidning på 2½ time inden showet gik igang. 

Vi blev i løbet af aftenen udsat for morgengymnastik, morgensang og blokfløjteundervisning (fløjterne var placeret under sædet eller blev delt ud) og det var obligatorisk at deltage.

Vi hørte god musik TV2 og Underholdnings-orkestret (der blev osse fyret nogen hints af omkring nedlæggelsen af dem) Pigekoret og nogen rappere sang.

Der var gymnastik-opvisning af nogen rigtig gode springgymnaster og så var der nogen unge fyre, der var Europa-mestre i fysik og kemi, der viste nogen forsøg hvor de brugte ild. Ret imponerende var det.

Vi var i godt selskab af både Kronprinsessen og Undervisningsministeren, ikke at vi fik snakket med dem, men vi så dem.

Nu glæder vi os til at se genudsendelsen lørdag eftermiddag, for vi har slet ingen fornemmelse af om vi blev fanget af kameraet og kunne ses på skærmen hjemme i stuerne. Og så ikke mindst til at se nogen af tingene tættere på, for man kan jo ikke sådan zoome ind når man sidder der på 6. række på balkonen.

Hvis i ikke har set udsendelsen, så kan det varmt anbefales, de 2½ times eftersidning gik ihvert tilfælde hurtigt, det kunne vi da blive enige om bagefter.

Tak for billetterne, det var en dejlig aften ;-)

Zoologisk Have, nu med årskort

Vi har været i zoo igen for nogen uger siden. Forrige gang vi var der inde besluttede jeg mig for at få lavet et årskort. Det var på det tidspunkt anden gang, vi havde været der i år og jeg ærgrede mig over at jeg ikke allerede første gang havde fået lavet et, da man allerede har tjent det ind 3. gang man er der inde. Så da vi kom hjem bestilte jeg et kort med det samme. (Man kan trække den betalte billetpris trukket fra hvis man bestiller kortet inden for et par dage efter besøget) Så nu var det tid til at få et rigtigt kort med foto og det hele. Jeg viste min kvittering, blev fotograferet og vupti så havde jeg det fineste kort.
Vi var derinde den dag zoo havde fødselsdag 155 år, så der var længe åbent. Vi var først derinde kl 17, så det var en helt anden stemning man oplevede blandt dyrene, der i skumrings tiden.

Der var mere liv blandt mange af de dyr vi ellers oplever ligge og slappe af, her tænker jeg specielt på løverne, ulvene og tigrene.
Tiger hannen var ude og svømme i det "skønne" algefyldte vand og jeg kan hilse og sige at det var ikke den skønneste duft, der kom op der nede fra. Engang i mellem måtte han lige på land og irettesætte, de store unger med et dask og lidt brølen. Inden han gik i vandet igen.

Det var ikke nemt at tage billeder i det svage lys, specielt ikke med mit kamera. Men Sofie fik fanget
tigeren i det grønne vand med sit.
Mens jeg prøvede at få et godt billede af den røde Panda, som er et af mine yndlings dyr, da den er sådan et roligt dyr.

Men det blev noget mørkt idet, det er ærgerligt for den havde for en gang skyld begivet sig helt op i toppen af træet, så man kunne se den helt tydeligt.
Vi tog hjemad ved 19 tiden, men vi stod lige af i Roskilde og gik på Bones få at få lidt mad inden vi tog videre hjemad.
Det er så skønt med rejsekortet, så kan man nemlig tillade sig at stå af undervejs og opleve flere ting, hvilket man ikke kunne dengang man købte billet fra en by til en anden.

Fredags udflugt til Det Ny Teater

I fredags drog vi til København, vi er Sofie og mig, vi havde billetter til Skønheden og Udyret. Men først skulle vi jo have noget at spise, så vi gik en tur op og ned af Vesterbrogade, for der er jo rigtig mange muligheder og hvad havde vi egentlig lyst til. Der var meget, der skulle tages hensyn til der, men vi endte med at gå ind på Floras Café og det fortrød vi bestemt ikke, maden stod foran os et kvarter efter at vi havde bestilt og der var rigeligt og det smagte skønt.
Bagefter gik vi en lille tur ned om søen ved Planetariet, inden vi gik hen til teateret.
Her fandt vi vores pladser på 1. række på balkonen, næsten midt for, nøj hvor vi sad godt, heldigvis er vi forholdsvis små, for meget benplads var der bestemt ikke.
Preben Kristensen var en fantastisk Lumiere,  som var meget fransk. Han var den eneste jeg kendte af de optrædende, men det var en fantastisk oplevelse.

 billede lånt fra Det Ny Teaters hjemmeside
På billedet er det godt nok Maria Lucia som Belle, men i fredags var det Frederikke Vedel, der havde rollen.

billede lånt fra Det Ny Teaters hjemmeside

Søndag med frisk luft og lyserød aften himmel

I dag har vi været ude at gå en dejlig lang tur Sofie og jeg, ikke noget med åen denne gang næ vi ville i skoven, men det er i den helt anden ende af byen, så vi kom op på en tur på næsten 10 km. Det var dejligt men som de tosser vi er var vi endnu engang kommet afsted uden hverken vådt eller tørt, så endnu engang måtte vi rundt om McD og blive tanket op. Det er altså et skråplan.

Kameraet var heller ikke med på turen, men så blev der plads til en masse kastanier i lommerne. Vi elsker kastanier, min morfar havde altid kastanier i lommen som han gik og nulrede, det gav ro og han sagde at det var godt for hans gigt. Men om det er sandt vides ikke. Men det er dejlig beroligende at have en kastanie i hånden.

Jeg ved ikke om i lagde mærke til solnedgangen her til aften, men den var bare smuk. Og her var jeg så i nærheden af kameraet

Og ja jeg har Fakta som nabo ;-)

Lidt mormoragtig har man vel lov at være

Forrige weekend var jeg også til Tupperware party og Sofie var med. Det er jo ellers sådan noget mormor noget i vores univers. Jeg har altid syntes at det var sjovt at nogen ville bruge så mange penge på noget plastik.
Men jeg skal da lige love for, at jeg fik taget revanche denne gang. Jeg havde jo efterladt noget af det gamle i nr. 16, da jeg flyttede derfra for et år siden. Siden har vi klaret os med billige bøtter fra IKEA og tomme isbøtter, når vi havde rester der skulle fryses ned.
Sofie faldt for et lagkagefad, hvor låget kan gøres højere, så man kan lave og transportere en dejlig stor lagkage.

Vandflasker, madkasse og grøntsags kasser til køleskabet, ja nu har vi vist ingen undskyldning for ikke at have orden i skabene.
Frostboksene er i blødere plast end de øvrige så måske vi undgår revnede låg, når de tages af direkte fra frost. Eller er det det man ikke må ? jeg husker det ikke, så det må komme an på en prøve.

Blogger-møde forrige weekend

Forrige søndag var jeg sammen med nogen skønne kvinder til strikke/snakke komsammen hos Lykke. Endnu engang var der gjort en masse ud af det, jeg undrer mig over hvor fra energien kommer, måske jeg en dag kan lurer hende af.

Der var dækket flot op og der blev serveret kyllinge/karry-suppe og uhm den var god. Da vi havde spist blev strikketøjet hivet frem og snakken fik frit løb om strikdesignere, garn og hvad der ellers lige lå os på sinde, når nu vi havde bloggeriet og håndarbejdet til fælles.
Der havde været gang i taster og telefon for at finde sponsorer til gaver, som vi trak numre til som lå på bordet (de små glassten) og så var det jo spændende hvad man fik.
Jeg fik en roman, en strikkebog "Nordiske masker 2" og to nøgler Kauni. De to strikke hæfter lå i en pose som vi alle fik. I Kauni hæftet er der et sjal som jeg kraftigt overvejer at lave.

ca. 250 gr garn i et meget fint forløb, ligger nu og venter på en god ide.
Tak for en hyggelig eftermiddag, som gik meget hurtigt. Vi var meget overraskede over at se hvad klokken var da vi brød op. Tiden var ilet uden at vi havde opdaget det.

Job og uddannelses-situationen her i nr. 8

I starten af juli måned var jeg til jobsamtale til en elevplads, men derefter var det ferietid, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed i en måneds-tid. Der gik dog halvanden måned før jeg havde dem i telefonen, med meldingen om at de gerne ville have mig som elev. 

I mellem tiden var jeg startet på 1. hovedforløb på uddannelsen i starten af august, de ville dog gerne have at jeg havde begge mine praktik-perioder hos dem. Det var helt fint med mig, da jeg ikke syntes at jeg havde fået noget ud af min skolepraktik.

Men så var det så bare at det skulle godkendes at jeg forlængede mit uddannelsesforløb med 20 uger (de uger, som 1. hovedforløb varer), heldigvis blev det godkendt af det regionale uddannelses-udvalg.

Så her 1. september startede jeg som elev i Anlægs-afdelingen hos Køge Kommune og det er bare så dejligt. Nu foretager jeg mig endelig noget, jeg virkelig får noget ud af og som gør gavn.

Det er på alle områder så meget bedre end skolepraktikken, hvor jeg bare følte at det var tidsfordriv eller ren og skær opbevaring.

Sofie er startet op på Pædagog-studiet, men det har ikke været helt ligetil. Hun har været i gang med uddannelsen tidligere, men måtte stoppe for 3 år siden, da hun gik ned med en stress-relateret depression. Hun fik så dengang endelig taget en ordblinde-test, der viste at hun havde seriøs brug for hjælpemidler hvis hun skulle være i stand til at læse og forstå studiets lærebøger.

Det sidste år har hun så arbejdet i en vuggestue og følte sig nu klar til at starte helt forfra igen.

Men så kom beskeden, "du har fået obligatorisk merit, for det hele. Så du skal starte på 3. praktik-periode med det samme". Det betyder at hun kun skal i den sidste praktik, der skal munde ud i at hun skal aflevere sin bachelor derefter. 

Bang sagde det så, hun røg ned igen, men vi fik lige hevet hende hurtigt op igen. Nu er der sendt klage afsted, med dokumentation på ordblindhed og behov for hjælpemidler. Og en klar forklaring på hvorfor hun stoppede dengang og hvorfor der er gået så lang tid før hun går i gang igen.

Alt det her bare fordi regeringen har lavet nye regler for optag på videreuddannelserne, ingen må gentage forløb, som de har bestået. Uden hensyn til de enkelte personer, der kommer i klemme.

Vi har haft kontakt til BUPL, der kalder det tvangs merit.

Jeg håber optagelses udvalget på skolen giver hende en ny chance, for hun er bare god til at se hvad de små børn har behov for og være tilstede blandt dem.

Vi er enige om at hun tager ind og følger undervisningen på 1. semester, til vi har en afgørelse. Hendes lærer og hold kammerater støtter hende også og håber at hun får lov at blive der. 

Vi har begge behov for at der sker noget positivt i vores liv nu. Mit liv er godt på vej, så nu krydser vi fingre for at Sofie får sit ønske om at starte forfra på uddannelsen også går i opfyldelse. Så vi alle kan trække vejret frit igen.

Lidt syltning bliver det da til

Jeg får ind imellem små leverancer fra min gamle have, og af det kg ferskner jeg har fået er, der blevet 8 glas marmelade.
Den smager rigtig godt med citronsaft og vanillie i, jeg er dog lidt spændt på den sidste portion, jeg lavede, da der vist kom lige lidt rigeligt citron i, så tror den er til den sure side.

Men kønt er det at se på, som glassene står der i mit lille kolonialskab, som er en naturlig del af det oprindelige køkken fra 1958, da ejendommen blev bygget.

Hæklerier fra venindens efterladte ufoer

Så blev jeg færdige med de sidste UFO projekter fra min veninde, nu skal jeg bare have det hele afleveret til hendes datter

Så her er der en elefant med knude på snablen og et par dejlige chokolade cupcakes, de sidste voldte mig nogen problemer, da formen skulle hækles vandret gennem flere af maskerne fra foregående række. Men ved lidt hjælp fra min lokale garnsælger, fandt jeg ud af det. Så det var en udfordring at få lavet disse hæklerier.

Et hjørne af stuen bliver forandret

Her i løbet af sommeren flyttede yngste hjemmefra og til Roskilde, hvor hun er flyttet sammen med kæresten i hans lille 2 værelses lejlighed og de har fået indrettet sig hyggeligt med et pænt miks af begges ting og nogle få nyindkøbte møbler.
Men dette har betydet at jeg nu har fået mit eget soveværelse, hvor jeg kan lukke døren, så nu er der ikke længere klædeskab og seng i stuen. Og så alligevel for nu står Amalies seng og reol i stuen. Men det har betydet at der nu er plads til alle mine bøger i stuen og det er rigtig dejligt.
Min reol, der før skjulte min seng for resten af stuen er nu kommet til at stå op af væggen, over den har jeg hængt et af mine gamle malerier og bogkassen har fået lov at blive hængende selv om den måske burde hænges højere op. Her har jeg stillet mine stiletter, som jeg selvfølgelig har købt for små. Men de lyser op som udstilling sammen med Bo Boyesen aben, min Mercedes model bil  og andre små finurligheder jeg har fundet frem
.

Amalies seng og reol står her ud i stuen, så det stadig virker som om der er et lille værelse, når der kommer nogen og overnatter her.

Hjørnet med reol og kreaskab roder stadig, da jeg endnu ikke har besluttet hvordan det skal fungere med bordet, garn, male og sy ting blandet sammen. Men der sker hele tiden lidt. Det går dog meget langsomt, da jeg stadig har liggende i baghovedet at vi skal væk herfra og det bare er en overgang. 

Vi drømmer stadig om et lille sted vi kan kalde vores og hvor vi kan komme ud i en lille have.

Vi har nu boet her et år og vi har næsten vænnet os til at bo så tæt på andre mennesker. Selvom der stadig er folk i opgangen, vi ikke ved hvem er. Det er noget underlig noget at man kan bo så tæt uden at vide hvem de andre er. Man har helt klart meget mere at gøre med hinanden på en villavej end i en opgang i en boligblok. Behøver jeg sige at jeg savner mine gamle naboer ?