tirsdag den 23. september 2014

Blogger-møde forrige weekend

Forrige søndag var jeg sammen med nogen skønne kvinder til strikke/snakke komsammen hos Lykke. Endnu engang var der gjort en masse ud af det, jeg undrer mig over hvor fra energien kommer, måske jeg en dag kan lurer hende af.


Der var dækket flot op og der blev serveret kyllinge/karry-suppe og uhm den var god. Da vi havde spist blev strikketøjet hivet frem og snakken fik frit løb om strikdesignere, garn og hvad der ellers lige lå os på sinde, når nu vi havde bloggeriet og håndarbejdet til fælles.
Der havde været gang i taster og telefon for at finde sponsorer til gaver, som vi trak numre til som lå på bordet (de små glassten) og så var det jo spændende hvad man fik.
Jeg fik en roman, en strikkebog "Nordiske masker 2" og to nøgler Kauni. De to strikke hæfter lå i en pose som vi alle fik. I Kauni hæftet er der et sjal som jeg kraftigt overvejer at lave.



ca. 250 gr garn i et meget fint forløb, ligger nu og venter på en god ide.
Tak for en hyggelig eftermiddag, som gik meget hurtigt. Vi var meget overraskede over at se hvad klokken var da vi brød op. Tiden var ilet uden at vi havde opdaget det.

2 kommentarer:

  1. Det var så hyggeligt, håber i kommer igen, når det bliver forår ;0)

    SvarSlet
  2. Uh, den krimi kan du glæde dig til at læse. Jeg har læst to af Kristina Ohlsson, og de var gode.
    Det lyder som et skønt arrangement.

    SvarSlet