Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag

lørdag den 6. juli 2019

En tiltrængt makeover

Min liggestol trængte til nyt stof, det der var på, var fra 90'erne, hvidt lærred med typisk stof fra tiden syet på.
Som det ses på fotoet, var bomuldstoffet slidt på kanten, det var dertil osse ret så falmet. Og ja grimt.


Jeg havde faktisk købt nyt lærred til den allerede sidste år, men ikke fået taget mig sammen der. Men nu skulle det alligevel være, så sidste lørdag, tog pokker ved mig og værktøjet blev fundet frem.

Stoffet blev skiftet og her forleden fik osse nakkepuden nyt stof. Så nu er den klar til solskin på altanen igen.


Så regn gå væk, tak.

fredag den 16. november 2018

Ny farve på stolene

Da jeg var inde og købe stof til bukser til ham den lille, da købte jeg også møbelstof til at forny mine spisebordstole med.
Så sidste weekend ændrede de farve fra lilla til grøn, så nu er der mere overensstemmelse i farverne her i stuen.

Lilla og meget slidt


Blågrøn og klar til flere år


5 stole fik nyt betræk, jeg mangler stadig at skifte på 2. Men de er stadig hele og pæne og ikke lilla.

torsdag den 8. februar 2018

Lidt om at få struktur på ugen og noget blødt til bagdelen.

Det med at være arbejdsløs er hårdt arbejde, jeg har tænkt jobsøgning konstant, faktisk hele døgnet og hele ugen.
Jeg har nu været igang med et mini coach-forløb et par uger, hvor jeg får hjælp til at sætte min uge i struktur, så jeg ikke tænker jobsøgning 24-7, men også holder fri. Jeg kan mærke at det giver bedre ansøgninger og så må det jo også øge muligheden får at jobbet kommer.
Men det er svært at planlægge forud, fredag skal jeg nemlig sætte mig og planlægge næste uge, og jeg ved nu at jeg er nødt til at skrive den plan ned, for at den ikke glider ud i fortabelsen. (det sker nemlig alt for nemt for mig)😏
Og pludselig har jeg weekenden fri til at være kreativ eller at være social, ligesom da man var i arbejde, for da var der jo struktur på dagene.
Nu skal jeg bare passe på ikke at falde tilbage og huske på at det er ok at holde fri.

Det giver mig nemlig overskud at have tid til at være kreativ og lidt praktisk.

Sidste weekend fik jeg syet en hynde til gyngestolen, så nu er den helt behagelig at sidde i.
Fandt skumgummihynde i Stof 2000 og stof i skuffen.


Nu skal jeg så finde ud af at det også giver luft til at være kreativ, at holde orden på bordene i lejligheden. 😁

fredag den 19. januar 2018

Tung januar og nyt til stuen

Det har været så som så med energien her i januar, jeg er mærket af det grå og kedelige vejr, og det er der sådan set intet nyt i. Men når man så ikke har noget man skal, så man kommer ud af døren, så bliver det altså alt for let til at man putter sig i sofaen og ser serier på Netflix eller boligprogrammer på TV2Fri.
Men nu skal det være løgn i dag bliver der først tændt for det fjernsyn når jeg skal se nyheder i aften, for at se hvordan den der storm hærger Europa.

Men lidt forandringer sker der da osse her hos mig, jeg er stadig i tænkeboks med hensyn til hvilken type reol, der skal til, til de bunker af bøger, der i øjeblikket ligger på gulvet. Men lige pludselig har jeg vel fundet en løsning på det også.

Mellem jul og nytår købte jeg mig en rigtig mormorstol eller i hvert tilfælde købte jeg en gyngestol, hos FDB møbler, jeg havde nemlig opdaget at de havde sat den lyserøde ned til halv pris. Jeg fik at vide at det var fordi den farve ikke solgte, da den var rigtig tøse lyserød.
Så jeg blev lidt skuffet, da fragtmanden kom med den, da den nærmere er gammel rosa. Jeg har endnu ikke fundet ud af præcis hvor den skal stå og der skal købes et lammeskind til den, så den bliver lidt behageligere at side i.


De øvrige pastelfarver der er i min stue er lidt renere i farven, så jeg går stadig og lurer på denne støvede udgave af en lyserød. Sjovt som man har det med farver.

mandag den 16. marts 2015

Lappeløsning

Jeg har en 60'er lænestol, som var blevet meget slidt, således at jeg efterhånden havde træuld og skumgummi alle vegne. Ikke just et ønske scenarie når man gerne vil kunne sidde i den uden at skulle støvsuges bagefter og slet ikke når man skal have gæster, hvor alle stole skal bruges.
Så noget måtte jeg finde på. Min mor havde for et par måneder siden sendt mig et udklip, fra Jyske Vestkysten om stole med patchwork beklædning, da hun mente jeg måske kunne blive inspireret.

Så jeg dykkede ned i stofbunkerne for at se om der skulle være noget lidt kraftigt stof, der kunne bruges til dette formål. Der var lidt, men ikke nok til en hel stol, men der var  til "ørerne" og armlænene, som var de akutte steder.

Men nemt er det godt nok ikke at skulle tegne et mønster op udfra en stol, uden at sprætte den op.

Sådan ser det så ud lige nu:


Jeg har hæftet det hele vejen rundt med nål og tråd, med en meget øm pegefinger til følge. (jeg kan ikke finde ud af at bruge et fingerbøl)



Det er ikke det kønneste at se på, men det fungerer og det var jo det, der var meningen, da jeg gik i gang med projektet.

Nu kan man sidde godt uden at få savsmuld på tøjet, det er da dejligt.

tirsdag den 24. september 2013

Indretningen af lejligheden skrider fremad, med små bitte skridt

For første gang (tror jeg nok) i mit voksenliv, har jeg anskaffet et møbel, der hverken er arvet eller købt i IKEA. Jeg har simpelthen investeret i en rigtig god sofa.
Jeg er glad, man sidder godt i den, man flyder godt i den og man ligger godt i den. Og ikke mindst vi kan være der alle tre uden at sidde lårene af hinanden.

Se lige her
 
Nu er der så bare det der luksus problem, at de puder jeg har, ikke passer til den der grøn/beige farve sofaen har. Men hvad gør det når jeg har masser af stof og en hel del monterings-puder liggende. Intet, med mindre altså at jeg lige kan finde den kasse hvor det er i.
Men som man siger Rom blev ikke bygget på en dag og puderne skal nok blive lavet. Når jeg er færdig med at pakke ud og komme på plads. Det er vel også en helt i orden rækkefølge, når man nu tænker nærmere over det.

torsdag den 27. juni 2013

Så har symaskinen været i gang

Der er nu blevet lavet en skammel/puf ting, til at hvile fødderne på, når man sætter sig til rette i sofaen.
Jeg havde indkøbt noget chenille-møbelstof for nogen tid siden, da jeg i mange år har haft en ide, til sådan en sag. Alt andet der skulle bruges havde jeg stående i kælderen. Plade, ben og skumgummi.

Her er så det endelige resultat, den ser mega stor ud, men den er "kun" 60 x 60 cm og 42 høj.
Så den skulle gerne kunne du til at agere chaiselong i den ene ende af sofaen.


Nu skal jeg vist bare lige have byttet om på sofabordene, så jeg får et mindre op fra kælderen.

søndag den 19. maj 2013

Regnvejrs søndag

Hvorfor vejre skulle blive så trist i dag, ovenpå at Danmark vandt Melodi Grandprix'et i aftes, vides ikke. Men pigerne drog afsted for at tilbringe dagen med deres far, først på noget kræmmermarked i Roskilde, senere ringede de lige for at sige at de tog i zoo og kom hjem til aftensmad. (typisk udflugt for skilsmissebørn, hvilket jeg ikke undlader at drille med ;-), her er børnene så bare 20 og 24 år, åh det er altså sjovt)
Hvad skulle jeg så få tiden til at gå med, førssst blev det til lidt facebook og spil på Ipaden. Det bliver man altså trist i hovedet af. Så hellere være kedelig og vaske tøj ;-).
Så var der lige et hængeparti med to stole ud af 6, rundt om spisebordet, der endnu ikke havde fået nyt lilla betræk, det har de nu, yeah jeg er glad

 
 
Det err meget længe siden jeg har haft fat i mine pensler, ihvert tilfælde sammen med et lærred. Så tænkte, det måske var på tide. Så her er der et maleri på vej
 
 
 
Nu skal det lige tørre inden jeg fortsætter, med den ide jeg lige nu har for billedet. Måske bliver den forkastet inden i morgen, hvem ved, det er jo den kunstneriske frihed.
 
Imens har jeg lyttet til Enya "Amaratine" og lige nu hører jeg Adrea Bocelli "Aria".
 
Men lige om lidt er det slut med at høre til slige sager, for det er ikkeden type  musik pigerne ynder at høre på.


onsdag den 14. november 2012

Indretning af værelse påbegyndt

Den triple bogkasse, jeg malede for en måned siden. Er jo kommet op at hænge på væggen inde på Sofies værelse. Det har jeg jo helt glemt at vise hvordan kom til at se ud. Men snydes skal i jo ikke, så her kommer det


Lidt fik hun sat på plads i den, da hun var hjemme på weekend. Resten må vente til højskoleopholdet er slut og hun rigtig har tid.
Men den nye hylde her krævede så en ny reol, da den i bøgefiner overhovedet ikke passede ind mere. ;-)
Så jeg bestilte lige en sort sag fra Trævarefabrikkernes udsalg. Så nu ser det helt stilig ud.


Farverne på bøgernes og filmenes rygge, komme også helt vildt godt til deres rette sammen med sort.
Men værelserne er et, du holder fingrene væk mor, projekt.  Men den lille papirs-cupcake fik jeg lige sneget ind ups, hovedrysten fremkaldte det fra hende  ;-)

onsdag den 15. august 2012

Skab in progress

Min oldemors skab har stået i min kælder, siden min mormor flyttede i beskyttet bolig for ½ år siden. Før stod det i hendes kælder og før det i min oldemors udhus.

Men nu skal det stå i min stue, men det har krævet lidt arbejde. Fineren var ødelagt forneden og de små træ"orme" havde også været i gang. Jeg gik i gang i søndags, hvor det blev slebet og afvasket. Mandag blev det grundet og i går og idag er det så blevet malet, så nu er det ydre klart.


Nu skal de grønne ruder sættes i igen, og så skal jeg finde ud af hvad der skal gøres ved hylderne og bagvæggen indvendigt. Måske noget tapet, vi får se.

fredag den 20. april 2012

Så er farven skiftet

En del orange farve kom i den lille dåse med lysegule maling, der var blevet brugt til taburetten.  Så nu er farven blevet forvandlet fra svag grønlig-gul til dejlig æggesnaps gul ;-)


Jamen er den ikke bare blevet fin, nu er jeg endelig tilfreds med min taburet kvartet. Nu skal der så lige findes plads til dem rundt omkring i stuen, der er kun plads til 2 under det gamle bord, der står op af sofaen.
Så nu skal der tænkes  ;-)

God fredag til jer, herfra hvor solen skinner dejligt ;-)

søndag den 15. april 2012

Så blev der malet lidt småmøbler

Der blev ikke hverken ryddet op eller brugt nogen klud her i denne weekend, som jeg ellers havde snakket om i sidste indlæg. Vejret var altså for godt i går, at det så har regnet her i dag, det er jo noget helt andet. Det ansporede dog heller ikke til at gribe fat i rod og støv ;)

I går fik jeg tværtimod slebet, grundet og givet første gang farve til  taburetterne, i dag har jeg så givet dem anden lag farve og nu ser de sådan ud :   Lilla og lysegul


Og her er de så sammen med de to andre, dem fra min mormors kælder.


En anden ting fra min mormors kælder, en blomster piedestal, fik også anden lag maling. Den mangler nu en plads og en blomst.


Nu vil jeg så holde pause fra møbelmaleriet et stykke tid.

Andre sager presser sig på, noget vil syes, andet strikkes, så nu må de ting lige prioriteres lidt.
Håber jeg kan overholde det ;-)

Den gule skal males om, jeg er altså ikke tilfreds med den der fesne grønlige gule, nu har jeg kigget på den hele dagen og det er altså en ommer.

lørdag den 24. marts 2012

Flere stole

Så er der to stole mere der er færdige, så er der bare to tilbage rundt om bordet før de alle er fine og "nye".


Men men tålmodighed er jeg jo ikke udstyret med, så det der med at vente til malingen er gennemhærdet, det går det altså ikke så godt med, så de kommer sikkert til hurtigt at se slidte ud igen.

torsdag den 22. marts 2012

Farven Lilla og færdige stole

Jeg må jo have noget med den farve, det er mig der har plantet de blomster i haven, som jeg viste i sidste indlæg. Og det er jo også mig, der har valgt det stof til stolesæderne. Og den dukker jævnligt frem rundt omkring her i nr. 16 til både det ene og det andet ;-)


De måtte lige en tur ud på terrassen, for at få ordentlig lys på.
Og så kan man også tydeligt se hvor der mangler dele af udskæringen.

Så er der lige de 4 andre stole, der skal friskes op med lidt ny maling og nyt betræk, men der skal lagret lige tjekkes for pladevat, inden jeg går igang med dem. De skulle jo også gerne blive lidt blødere at sidde på, når der nu skal skiftes betræk, det vil jo ikke være at kimse af.

onsdag den 21. marts 2012

Hvidt på penslen

Nu har de her stole stået som ekstra pladser, ved spisebordet i rigtig mange år efterhånden. Nu fik jeg endelig taget mig sammen, de blev afvasket, slebet, grundet og endelig malet.


Som det kan ses er de "født" med fletsæder, men jeg har kun set dem med fastsæde med rødt riflet fløjl, men det skal være slut med det nu. I morgen får de nyt polster og betræk. Der skal bare lige et strygejern på stoffet, som har ligget og ventet, på mig og min energi.  Fletværket ja det må de blive foruden.


De fine udskæringer på ryglænet er ikke intakt, men hva pokker,  på den her mangler der lidt øverst, på den anden er det det nederste mønster der mangler samme blad. Så der er balance når de står ved siden af hinanden.
Allerede nu kan jeg se det bliver godt, kan nu bedst lide at mine stole har samme kulør hele vejen rundt om bordet.
Nu skal de øvrige stole så bare lige have en genopfriskning med den hvide pensel, så slidtagen forsvinder.

onsdag den 16. november 2011

Doven tirsdag

Al min energi blev åbenbart opbrugt i mandags. I går faldt jeg i søvn på sofaen kl 9 efter at have været oppe i 3 timer, det er altså meget lidt smart.
Så ud over de normale gøremål (vask, indkøb, strik og besøge mormor) blev det til meget lidt.

Men taburetterne fik endnu en omgang maling og nu står de så klar til brug ;-)

Jeg er godt tilfreds ;-) overvejer nu om spisestolene skal have en omgang.  hmmm