Bukser til børnebørnene

Endnu engang kan jeg starte et indlæg med at der er gået lang tid siden sidst. Men der går altså meget tid med det der arbejde og weekenderne er meget korte. 

Jeg får ikke strikket eller hæklet for tiden, der er ikke meget kreativt overskud i mit hoved. Mon ikke det bliver bedre med tiden. Men kan mærke at jeg har brug for at lade op, når jeg har fri og det gøres åbenbart ikke med håndarbejder for tiden.

Når det så er sagt, så har jeg fået syet bukser til drengene, det gik ikke længere, med huller på knæene og bukser der ikke nåede ned til skoene.

Drengebukser med biler og traktorer

Med stjerner, så blev der også et par til lillesøster

Det samme gjorde sig gældende med ugler

Og et par tynde bomuldsbukser til Fenja, så hun kan undgå de bare ben i solen uden at få det for varmt.

Hawaiiblomst med et tvist

For et par uger siden overraskede min Hawaiiblomst med et lidt særligt kronblad, det var nemlig halvt pink halvt gul.  Hvor det pink islæt kommer fra vides ikke, den har altid i de mange år jeg snart har haft den været gul og udelukkende gul. Og den står helt alene inde på værelset, så hvad der er sket må forblive en gåde.

Men smukt det var det da

Weekend med Njord

Sidste weekend havde jeg Njord til overnatning, der var gået 1½ år siden sidst, så vi skulle lige finde hinandens grænser igen. Jeg har været så ked af at der ikke har været overskud til at have ham, men det er ikke så ligetil efter at de flyttede til Fårevejle. Det tager mellem 1½ og 2 timer hver vej, så det skal virkelig planlægges grundigt. Det var noget nemmere da de boede i Roskilde, så kunne jeg bare hente ham i institutionen og så tage toget her hjem til mig.

Men nu havde vi jo en ekstra fridag, så han kunne have en hel dag her og så sove her 2 gange, det var bare så godt. Fredagen gik med transport, aftensmad og hygge med Disney Sjov. Så heldigvis havde vi en hel lørdag, til at tulle og lege.

I Ringsted skal vi have Børnefestival den 11. juni, så der var lidt optakt med maskotten Line Solsikke på torvet lørdag formiddag

Her delte hun is ud efter at have sunget en sang, Njord skulle have den grønne is, og den blev hurtigt spist.

Bagefter var vi i Mødrehjælpens genbrugsbutik og købe lidt flere biler til min kasse. Biler kan man jo ikke få for mange af er Njords mening.

Vi blev også nødt til at gå en tur ud til moster, for at lege med den traktor hun har i sin kasse og så lige se det nye (gamle) LEGO hun havde været ude og købe. Njord skal nemlig have styr på sagerne.

Om aftenen lavede vi pizza, hvor ønsket til fyld var ananas. Jeg puttede selvfølgelig osse skinke og ost på.

Søndag formiddag gik vi en tur til åen med fiskenettet, men da vi var på vej derned skrev hans mor at, nu var de på vej. Så vores planer gik lidt i vasken der.

Der er altid så meget vi gerne vil når det kun er ham og mig, og det er ikke nemt at nå det hele, det er lidt svært at rumme når man kun er 4 år uden at blive skuffet og ked af det.

Men det vigtigste var at vi fik hygget og bygget lego. Jeg elsker tiden med ham.

Mors dag

Det har været mors dag, Sofie kom forbi med blomster fra hende og Amalie. Og den holdt i 1½ uge, det var jeg meget imponeret over.

Selv havde jeg sendt en frøpakke, der var en temakasse, der hedder Mormors retrohave, så må hun selv i gang og har forhåbentlig til mange buketter senere på året. Pakken indeholder frø til Stolte kavaler, Zinnia, Morgenfrue og Sommerasters, alle sammen meget blomsterrige, og ja de smider alle frø, så måske har min mor blomster til mange år.

Mors dag er en lidt underlig starut, man er både bange for at blive glemt og for at skuffe, det er ikke en nem dag. Mon det bare er mig der har det sådan.

En kølig majdag med høj sol

Vi er begyndt at finde tid til vores weekend gåture igen, der er ikke så mange områder vi kan bevæge os hen til , så Ringsted Å bliver et tilbage vendende tema for os.

Men vi har prøvet noget nyt, i stedet for at gå ad stien langs åen, bevægede vi os op i terrænet, hvor man kan skrå hen over et græsningsareal hvor der går en flok tyrekalve. Hvorfor jeg ikke tog billeder af flokken er egentlig et godt spørgsmål, som ikke kan besvares.

Den nedre del af arealet er sumpet og der holder viben til, vi hørte dens skrig og så den dykkede, så mit gæt er at den havde æg i reden.

Åen løber nede ved buskadset.

Allerede den 9. maj kunne det tydeligt ses at området, der var oversvømmet tidligere på året, var ved at være tørt allerede.

Det var en smuk dag med rapsmarkerne på behørig afstand (det river alt for meget i næsen, når man kommer tæt på dem), bellis og mælkebøtter på engen, og ikke mindst en blå og næsten skyfri himmel.

Sådan en gåtur gør godt for sind og sjæl, og vi får vendt en del emner på vejen.

En lille fugl med en olivenkvist

Lige efter at russerne havde invaderet Ukraine, kom lilleliis med en ny opskrift på et lille ophæng med en fredsdue og et hjerte. Jeg så det på Instagram og tænkte det vil jeg lave, når jeg får overskud.  Men jeg gemte det selvfølgelig ikke, hvorfor skulle jeg dog det.  Men der skete så det, at jeg selvfølgelig glemte, hvor jeg havde set det. Indtil det dukkede op igen, og så skyndte jeg at printe opskriften. 

Nu har jeg så fået hæklet og ikke mindst monteret det lille ophæng.  Klar til forhåbentlig at blive hængt på Fenja's vogn.

Og ja det ligner mere en spurv end en due, men det er i hvert fald en fugl med en olivenkvist i munden. 

Tomatplanter til altanen

Jeg er ikke nået så langt med forberedelser til en sommer på altanen, dog har jeg fået sået de små tomater, der er særlig egnet til altan og krukker.

Der var 10 frø i posen og der kom 9 planter.

I torsdags fik jeg så plantet dem ud i hver deres potte og stillet til at suge vand i køkkenvasken. 

Samme dag havde der været håndværkere i lejligheden, hullerne i væggen fra de skiftede vandhanen ud og rørene der blev ført fra badeværelset til køkkenet blev ført ned i skabet under vasken. Løsningen på at dække hullerne blev denne her lidt minimale stålplade. Kønt ?  nej det kan man vist ikke påstå.

Så nu venter vi på sol og varme ikke mindst, så der kan plantes ud på altanen, og jeg kan få dejlige små velsmagende tomater.

På cykel igen efter næsten 2 år

 Mon ikke foråret nydes hos de fleste nu.  Det gør jeg i hvert tilfælde.

Jeg har fået lyst til at cykle lidt, selv om jeg foretrækker at gå, men der skal være en grund til at cykle, jeg cykler ikke bare for fornøjelsens skyld. Så der er gået et par år siden sidst, cyklen blev toptunet sidste år hos cykelsmeden og i år kom turen så til min cykeltrailer, så nu kan jeg køre ud og handle stort ind.

Men tilbage til det jeg ville skrive om i dette indlæg.

Sidste lørdag havde jeg fået overtalt Sofie til at køre med mig ud efter the i Mosehuset i Dyndet, det ligger i nærheden af Borup på Sjælland.  Under coronaen har jeg bestilt min the online, men det giver ikke den samme oplevelse, som et besøg på stedet gør og nu var mine the-dåser ved at være tomme, så vi måtte afsted.

Dette skæve hus er proppet med hyggelige ting og sager,  under taget er der fyldt med julehygge hele året, i underetagen er der porcelæn, krydderier, the, kaffe og gode sager.  Bare duften når man træder ind af døren er så skøn. Vi elsker at komme der.

Vi kørte hjemmefra kl 11:30 og det tog os godt og vel 1 time at køre derud, og bagdelen kunne mærkes.

Vi cyklede hen til Malerklemmen, der ligger tæt ved, vi skulle lige igennem et lille sommerhus område, så var vi der lige op af jernbanen mlm Borup og Ringsted, man kan tydeligt se det fra toget. Her kan man hele året få æbleskiver og frokost, før corona havde de i weekenden frokost buffet, men det har de afskaffet nu.

Vi fik en lille frokostplatte, med sild, æg med kaviar, fiskefilet og ost, osten blev udskiftet med en frikadelle, da jeg ved bestilling sagde at det skulle være uden ost. Det var fin service og efter vores cykeltur var  vi osse godt sultne, så det var dejligt.

Jeg var spændt på hvordan mine ben ville klare det, da der er omkring 13 km derud og selvfølgelig det samme hjem igen.

Sofie havde købt cykeltasker, så de blev fyldt op med the og kaffe, Sofie blev fristet af de meget velduftende dessertkaffer, og købte to små poser med hjem, så hun kunne prøve det. Vi er ikke de store kaffedrikkere, ja jeg drikker slet ikke kaffe, men det dufter godt når man dufter til de der hele bønner.

Så ventede turen hjem igen, og den var godt nok hård, ja jeg må nok indrømme at bagdelen, virkelig var en bagdel.  Men Sofie fik hevet mig til Ringsted, og jeg måtte gå mange gange på turen.

Hjemme igen var selv den bløde sofa, slem at sætte sig i, hold da op jeg var øm. Dagen efter havde jeg det som om jeg havde lavet virkelig mange balleøvelser.

Men samtidig var det skønt at det lykkedes og vi hyggede os virkelig meget.

Nyt påskepynt

Det har været påske og her skal der jo pyntes op, det blev ikke det helt store i år, men lidt kom der da op.

Og jeg havde lavet noget nyt til i år. Nemlig hr. og fru Hare fra Krea de Luxe.

De nåede at blive færdige inden påskedagene og inden familien kom her 1. påskedag til spisning. 

Teatertur til København

Den 2. april var jeg på tur til København med Sofie,  der mødtes vi med endnu en Sofie og hendes mor, som jeg har gået i gymnasie med.  Vi har holdt forbindelsen nogen gange med meget lange mellemrum, men det er hyggeligt når vi ses. Vores døtre, er lige gamle og fandt på et tidligt tidspunkt ud af at de harmonerede fint sammen og at de havde så teatret eller musicals interessen tilfælles.

Denne gang havde vi så fundet på at lave en tur, vi kaldte 2 gange Sofie og mor på tur.  Vi havde nemlig alle lyst til at se Kinky Boots på Det ny Teater, med Silas Holst i hovedrollen som dragqueenen Lola. Alle skuespillerne var gode, der blev danset og sunget til den store guldmedalje, og vi var fulde af beundring over alle de mænd der kunne danse rundt i 10 cm høje hæle, en højde hvor jeg da i hvert fald højst kunne gå 5 skridt.

Det var en fantastisk oplevelse som vi kan leve højt på længe, hele sidste nummer stod alle op og vi var endda nogen der ikke kunne lade være med at danse lidt med til musikken.  Musikken var af Cindy Lauper som mange af os, der var unge i slut 70'erne og start 80'erne sikkert huske ganske godt.

Det var en forestilling der både frembragte smil, grin og tårer. Der var da et par gange hvor tårerne trillede ned af mine kinder, det er jeg da ikke bange for at indrømme.

Forestillingen kan anbefales, men man skal være hurtig da sidste dag er den 1. maj.

Vi havde set eftermiddagsforestillingen, så vi skulle spise bagefter. Vi havde dog været lidt sent ude med at bestille bord, så det blev til en fin, men kold gåtur rundt om søerne, inden det var tid til at gå til Fiolstræde og restauranten.

Jeg er blevet mormor igen

Den sidste uge i marts stod den på ferie, eller rettere mormor kvalitetstid. Jeg havde lovet Amalie at være oppe ved dem i den uge hvor hun havde termin.  Vi fik rigtig hygget og gjort Njords værelse klar til at blive malet, noget sort tapet på en væg skulle fjernes, nyt tapet sættes op og så skulle væggen males. Det sidste nåede jeg ikke at være med til før  jeg tog hjem igen. Jeg var nødt til at tage hjem fredag den 1. april, da jeg skulle på pigetur om lørdagen.

Selvfølgelig begyndte veerne om fredagen, da vi gik rundt i byggemarkedet, hvor der blev købt maling til værelset inden jeg blev kørt til toget.

Så omkring kl 21 fredag aften kom Fenja til verden, hun ville simpelthen ikke ud så længe mormor var på besøg.  Heldigvis var der nogen farforældre der tog over fredag aften, så drengene ikke skulle være alene eller forældrene blive stressede.

Jeg havde fået syet 3 par bukser str.. 62 så de var klar,  men når man bare er 50 cm, så varer det lidt før de kan passe.

Weekenden efter tog jeg op til dem, og så nød jeg alle tre børnebørn maks.  Fenja som lillesøster hedder virker til at være ret så nem. Meget observerende, når hun altså ikke sover.

Og så fik jeg set Njords lyserøde væg, som han er meget glad for, hans farmor havde malet mens de ventede på at de nybagte forældre kom hjem igen.

Jeg har rundet et skarpt hjørne

Der er nu gået næsten 2 måneder, siden jeg har foretaget mig andet herinde, end at opdatere min læseliste.  

Livet er gået stærkt i de måneder i starten af marts rundede jeg endnu et skarpt hjørne, hvor jeg blev fejret både på mit arbejde og herhjemme af børnene.

På jobbet modtog jeg en fantastisk buket blomster og så var der ellers kage i lange baner, da jeg havde med og min arbejdsplads havde sørget for kage.  Det var samtidig et skønt vejr, så vi sad udenfor og nød solen mens vi guffede.

Jeg blev hentet fra arbejde af den lille familie og så viste det sig at de havde bestilt bord til senere, men de var så hemmelighedsfulde, så de ville ikke røbe det for mig, selv om jeg ytrede bekymring for at jeg jo ikke havde købt ind til aftensmad.  (havde regnet med en stille aften foran flimmerkassen).

Derhjemme stod endnu en buket blomster, den viste sig at være fra min veninde og hendes mand. Hvor heldig har man lov at være.

Jeg fik en bog af den lille familie og Amalies svigerforældre.  Jeg er lige blevet færdig med at læse den her til morgen, og jeg er glad for, at jeg ikke sad i bussen/toget og læste den, for hold da op hvor jeg tudede til sidst. Det er virkelig ikke en feel good bog, den handler meget om hvordan man lever sit liv og at få noget ud af det for lige pludselig er det forbi. Så jeg har følt mig lidt tom siden og det duer ikke, jeg må ud og nyde solen og så gøre klar til hele banden kommer i morgen.

Selve dagen faldt på en onsdag, så jeg havde hele familien til Tapas om lørdagen, her var godt fyldt op i lejligheden, og jeg havde en skøn dag.

Drengene fik bukser

De to kommende store brødre (selvom Njord havde sagt til sin oldefar at han da var storebror, til spørgsmålet om han glædede sig til at blive storebror), skulle jo have lidt nyt til garderoben, når nu jeg havde maskinen fremme.

Så jeg fik lige syet et par bukser til dem hver, den ene i det velkendte mønster og til Njord blev det et nyt mønster, der skulle afprøves. 

En smal buks uden den baggy facon, som de andre jeg havde prøvet havde, når man er spinkel dur det ikke.

Farven er svær at se på billedet, så jeg har prøvet med et nærbillede, hvor jeg håber det er bedre at se det.  Den er brunlig, ved ikke om man kan sige at den er musebrun.

Stoffet er isoli med lodden bagside, så de skulle være lidt lune, her til det tidlige forår.

Pusletasken til lillesøster

Hold da helt op hvor tiden løber stærkt, coronaen holdt sit tag i mig i 10 dage, kors hvor var jeg da træt bagefter, så der har ikke været meget overskud til noget når arbejdsdagen var klaret. Ej heller til håndarbejde.

Men jeg brugte et par weekender i januar og februar på at sy en pusletaske til min datter.  Jeg havde nok så frisk sagt at det kunne jeg da lave en ny en af, dengang de havde vandskade og den pusletaske de havde brugt til drengene var blevet muggen.

Og med en ny baby i vente her i foråret, var det ved at være tid, at få gang i symaskinen. Jeg havde købt stoffet, men manglede nogen magnet-knapper til bunden og knapper til lommerne, så var alt klart.

Jeg havde virkelig udfordret mig selv med lynlåse, foer, håndtag og skulderrem, der manglede skam ikke detaljer i det stykke sytøj.

Yderstoffet er mørk marine farvet bomulds canvas, mønstret er fra Stof og Stil, og når man ikke er så øvet i at sy, så skulle der virkelig gang i hjernecellerne.

Der er en udvendig lomme på begge sider af tasken og kraftige hanke, så den skulle kunne holde til noget.

Foret er grågrønligt bomuldslærred og herpå er syet lommer, tre på den ene side og en enkelt på den anden, her er der endvidere syet flexbånd på, til at sætte den løse inder taske fast på.

Selvsamme inder taske voldte mig problemer, da den skulle fores og vendes, det gik helt galt så sømmen kom på den forkerte side og jeg måtte ind og åbne lynlåsen for at kunne vende den. Kunne simpelthen ikke greje vejledningen, stoffet vendte korrekt men det gjorde sømmen ikke den kom frem i stedet for at være mlm lagene. Men det betyder jo intet for brugen af den lille ekstra taske.

Stoffet til lommerne gav mulighed for at give tasken lidt personlighed, begge mine døtre holder meget af Harry Potter, så det var jo oplagt at bruge disse stoffer, da jeg fandt dem .

De 3 lommer og ligge underlaget, den ene med Hogwarts ekspressen, perron 9 3/4 og skolen, det andet med Gryffindor halstørklædet, brillerne og Hedvig.

Her ses tasken foldet helt ud klar til brug, det eneste der undrer mig er at underlaget og stedet hvor barnet skal ligge og blive skiftet er så smalt.

Amalie blev glad, selv om jeg har på fornemmelsen at hun syntes at jeg var lidt skør med mit valg at stof.

Men nu er den klar til lillesøster kommer og behøver jeg sige at vi glæder os.

Underlige januar, så gik den ikke længere

Lige om lidt er januar gået, det har været og er en mærkelig måned.   

Jeg kom godt ind i 2022 uden de store fald ballader, bare mig og min kat, jeg lavede lidt god mad, med appelsin mousse til dessert og bagte kransekage til midnat, men der var meget, så spiste af det hele aftenen. Hen mod midnat drønede nogen store kanonslag af tæt på min blog, så jeg kunne mærke vinduerne blafre, da jeg stod og kiggede ud.

Det blev hurtigt hverdag igen og min tid har gået med arbejde og alt det kedelige i weekenderne. Sofie og jeg har gået en enkelt tur i år og Amalie og hendes lille familie har været her en weekend, så der har skam været tid til lidt hygge også.

Coronaen er kommet tættere på, daginstitutionerne er blevet ramt og for 1½ uge siden blev det så Sofies tur og i torsdags fik jeg feber, men en kviktest fredag var negativ og der var først tid til pcr i går mandag, og ja som i måske har gættet så var den positiv. Så nu sidder jeg her , jeg hoster og har en smule ondt i halsen. Det værste er at jeg ikke kan koncentrere mig så længe af gangen. Så nu skal jeg have en snak med mit arbejde senere på ugen, for måske at få mulighed for at arbejde på nedsat tid, jeg har jo arbejdsstation herhjemme.

Her i januar har jeg hæklet lidt og syet lidt, men jeg kan ikke blive færdig, det er som om koncentrationen forsvinder når jeg prøver at forstå hvad det er jeg skal som det næste i projekterne. Det er så frustrerende.

Jeg læser stadig Harry Potter, jeg mangler 2 bøger nu,  men det er hyggeligt at læse dem igen, nu hvor det er 20 år siden den første udkom og altså 20 år siden jeg læste den.

Solen skinner i dag, ikke fra en skyfri himmel, men alligevel.

Pas på jer selv derude