En kølig majdag med høj sol

Vi er begyndt at finde tid til vores weekend gåture igen, der er ikke så mange områder vi kan bevæge os hen til , så Ringsted Å bliver et tilbage vendende tema for os.

Men vi har prøvet noget nyt, i stedet for at gå ad stien langs åen, bevægede vi os op i terrænet, hvor man kan skrå hen over et græsningsareal hvor der går en flok tyrekalve. Hvorfor jeg ikke tog billeder af flokken er egentlig et godt spørgsmål, som ikke kan besvares.

Den nedre del af arealet er sumpet og der holder viben til, vi hørte dens skrig og så den dykkede, så mit gæt er at den havde æg i reden.

Åen løber nede ved buskadset.

Allerede den 9. maj kunne det tydeligt ses at området, der var oversvømmet tidligere på året, var ved at være tørt allerede.

Det var en smuk dag med rapsmarkerne på behørig afstand (det river alt for meget i næsen, når man kommer tæt på dem), bellis og mælkebøtter på engen, og ikke mindst en blå og næsten skyfri himmel.

Sådan en gåtur gør godt for sind og sjæl, og vi får vendt en del emner på vejen.

På tur til zoo

 For 14 dage siden var Sofie og jeg i zoologisk have for første gang i 2 år, der var gået så lang tid, at vi faktisk havde glemt hvordan man kørte årskortet igennem ved indgangen. 😁 Men til sidst lykkedes det, heldigvis havde vi ikke nået at gå hen og få hjælp, vi grinte lidt af os selv lige der.

Der var sket en del derinde på den tid, der har været lukket ned. Desværre var madboderne lukket ned for sæsonen, så der var ikke så meget at vælge imellem da vi blev sultne, men en god hotdog med cacaomælk til, går man jo aldrig fejl af.

Den store hanløve og hans hun havde indtaget pladsen på den store sten, så de kunne have overblikket både over deres egen flok og over os der stod udenfor anlægget.

Et af de steder vi opdagede at der var lavet ændringer, var inde ved krybdyrene, der var kommet større terrarier og det var blevet nemmere at få øje på dyrene. Blandt andet denne skønne grønne kamæleon.  

Det samme gjaldt de meget blå og meget giftig grønne små frøer, de var også blevet nemmere at få øje på. Men dem fotograferede jeg selvfølgelig ikke.

Vi hyggede os og fik gået rigtig mange skridt den dag.

Oprindelig ville vi have været i zoo i Odense, men det var kun indtil vi fandt ud af at det kostede  4 dobbelt pris med toget fordi man skal over Storebælt, for det kan ikke være de 20 min ekstra turen tager, der giver den pris difference. 

Der er grønt derude

Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.

Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.

Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.

Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 

Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.

På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 

Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.

Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

Før og nu i barndommens baghave

Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.

Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er  det min tidlige barndoms land.

I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.

Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.

(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)

Jeg fandt nemlig dette billede i albummet, det er taget i maj måned 1964, og der er træerne helt nye, de er sikkert plantet i slutningen af 63. 

Det er meget sjovt sådan at kunne se før og nu billeder, fra området.

Solskinstur i vintervejr

I mens der flere steder i landet var snestorm og flere cm sne. Ja så blev det ikke til meget her i Ringsted. Hvis det ikke havde været for frosten, så tror jeg såmænd ikke vi havde haft nogen sne liggende.

Men vi har haft megen solskin i den forgangne uge. Og i tirsdags tog jeg mig sammen og gik mig en lille tur. Stadig til min gamle baghave, som jeg kalder det.

Da jeg var barn blev den lille sø, som man ser lidt af til venstre i billedet, ryddet hver vinter og der var hængt lamper hen over den, således at man kunne stå på skøjter på den de år hvor der var masser af frost.

Blandt de gule bygninger man kan se i baggrunden på disse billeder, det er et vandværk, lå der engang et stort dobbelthus, som var boliger for to familier, der arbejdede for kommunen. Her boede jeg, fra jeg var 1½ til jeg var 8-9 år. Der var masser af natur, store klamme tudser i jordbærbedet og skræpper som man kunne lave huler under. Derfor kalder jeg det min gamle baghave.

 Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.

Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej. 

En bitte gåtur, er osse en gåtur.

Jeg får ikke gået så meget for tiden, da jeg får et par uger siden var så uheldig at sparke lilletåen ind i den høje stol, og forstuve tåen kraftigt. Det betyder at når jeg tager sko på og går en mig en tur, så bliver min fod omkring tåen ret så varm og vel hjemme igen er den hævet op igen.

Men forleden da solen var fremme måtte jeg ud, så det blev til en lille tur ned i min barndoms baghave, 3 km i alt. Men det var rart med noget luft.

Der var meget vand i åen, som altid på denne årstid, og der er nogen der har haft travlt med at skære beplantning ned imellem træerne, så der er fri adgang til vandet. Forhåbentligt bliver det pænt når der kommer blade på træerne.