mandag den 31. oktober 2011

Energiforladt

Det er hvad jeg har været i en uge nu og stadig er. Grunden er ikke kun vejret, men også at min mormor for en uge siden måtte på plejehjemmets akutstue, da hun var begyndt at forlade sin lejlighed om natten uden at kunne finde hjem igen. Sådan en telefonopringning kl. 2 om natten fra søde naboer, der havde fået hende indenfor igen, den hiver altså tænder ud. Jeg er den eneste i familien, der bor i samme by, som hende så jeg er den, der hurtigst kan komme frem.
Men nu er hun der og der kan hun så være i 14 dage og hvad så ??
Vi tager den en dag af gangen og må så håbe at kommunens visitatorer kan se det umulige i at sende hende hjem til lejligheden igen. Længst muligt i eget hjem, ja det er fint, men men men på bekostning af hvad ? de pårørendes helbred ?

Nå men vi besøger hende hver dag, der er gode dage og dårlige dage hvor hun er forvirret, men sådan er det. Det værste er måske nok at hun selv er klar over det, åh det er så synd.

Men når jeg cykler ud til hende så kommer jeg på denne sti, efterårs fedtet og flot og så kommer smilet frem.

Selv samme sti hvor min morfar i slutningen af 1920'erne kørte med aviser og mælk, dengang var det bare ude på landet og nu er det midt i byen. Godt man har alle de gamle historier at tænke på ;-)

søndag den 23. oktober 2011

Så er der lys i


God søndag aften, til jer derude ;-)

En aften der her i huset står på, Borgen, te og strikketøj

Halloween klar ?

Er ved at gøre klar,ved af erfaring fra de sidste par år, at jeg hellere må have lidt uhygge slik parat i god tid, da ikke alle har styr på hvilken aften det er man skal komme rundt og være udklædte.
Så det mangler jeg, men græskarret er klart.  Det første vi købte måtte kasseres da det påbegyndte rådnings-processen inden jeg fik været der med kniven, så nu er et nyt købt og det står nu klar ude på bænken. sammen med vores hjemmedyrkede pynte-græskar.


Uhyggelig blev han ikke, mere lidt lummer ;-D  Og så med en krog i toppen, så låget kan løftes. Det er da lidt alternativt.

torsdag den 20. oktober 2011

Wiinblad igen ;-)

Ja nu kom jeg så lige forbi en af de andre genbrugsbutikker her i byen, og sørme om der ikke lige var endnu et årstids fad, denne gang sommer


Så mig ind efter det, denne gang til 60 kr, så nu er jeg halvvejs med året.  Det er da sjovt som tingene dukker op i stimer.

Lidt mere København

Pigerne og jeg var jo som sagt i København i går. Planen hjemmefra var at vi skulle rundt til nogen af de genbrugs/vintage-butikker, der ligger i indre by, for at se om vi kunne finde en selskabs/galla-kjole til gymnasiets gallafest i December måned. Men men vi fandt intet, der duede så vi må på den igen en anden dag.
Men vi kom så lige forbi og indenfor i Liebe-shoppen, her blev der så lige lagt lidt penge, da jeg faldt for en broche og Amalie fandt de øreringe, som hun tidligere på året havde købt andet steds og senere tabt den ene af, så de måtte indkøbes igen.

Brochen

Så fik vi frokost-buffet hor RizRaz, hvilket ældste ikke var helt så begejstret for, der er jo intet kød som hun sagde ;-), men deres falafel er altså rigtig god.
Så fortsatte vi til Kongens Nytorv, hvor vi kiggede ind til Stasia, her kiggede vi på de mest fantastiske kjoler og vi fik fin rådgivning og ideer fremlagt, en fantastisk kvinde, der med det samme kunne se hvad der ville passe både i stil og farver. Men en skræddersyet kjole efter mål, nej det må yngste datteren min altså vente med til en anden og mer særlig lejlighed. ;-D

Ikke det store udbytte vi fik, men lidt bragte vi da med hjem og en masse ideer til hvad der skal på vores ønskesedler, som jo meget snart skal skrives.

Det vigtigste var dog at vi fik hygget os sammen.

onsdag den 19. oktober 2011

Halloween i Tivoli

Dagen i dag bød på tur til København, sammen med mine piger. Faderen stødte så til efter fyraften.
Og da mørket kom tog vi i Tivoli, for at se hvad der kunne bydes på af Halloween ideer


Og ja der var mange græskarmands tableauer, det var så fint. Vi fik Glühwein og varm kakao og det var rigtig godt for det var altså koldt og vådt at gå rundt derinde her til aften.


Græskar-konkurrencens vinder :  et stk. græskar  288,2  kg



Butik med julepynt, se lige et kulørt skue af glaskugler, dekorativt men jeg købte ingen ;-).
Det må virkelig vente til julemarkedet.


tirsdag den 18. oktober 2011

Hvad er der på pindene ?

En masse masker med en masse snoninger, i en meget smuk farve ;-) og dejlig blødt garn, der bare glider hen af pinden.


Højlands lammeuld fra Garnudsalg i farven Slikkepind på pind 3.5. Strikkefastheden passer ikke helt, men det er ok for brystvidden i opskriften stemmer heller ikke, så mon dog ikke det ender op med at trøjen kommer til at passe.

Opskriften er fra tillægget til Hendes Verden nr. 33



Den skal nok blive en ynglings.

mandag den 17. oktober 2011

19 år fejres med hygge

Så er det yngstes 19 års fødselsdag, i lørdags havde vi familien og i dag har hun veninder til Brunch og hygge ;-)

Masser af frugt, brød,  små pandekager, scrambled eggs og pølser til Brunch

Og nu er det ved at være tid til mega skumfiduser og lagkage.

  (havde ikke tænkt på kage, stor fejl !!!) men jeg har en skøn hurtig opskrift fra Isabellas nr. 1 2002.
Hvis man laver den i god tid er den også fantastisk som islagkage ;-)

1 pakke chokolade bunde
½ l piskefløde
1 lille kop brun farin
5 spsk kakao

Fyld : Fløden piskes. Farin og kakao vendes i.
 Kagen lægges sammen med fyldet fordelt mellem bundene.
Drysses med flormelis på toppen inden servering.

Med plastwrap over kan den sættes i fryseren, så skal man bare huske at tage den ud af fryseren 1 - 2 timer før servering.

Hvis man hellere vil have den med mocca-smag kan man udskifte kakao med nescafé.





søndag den 16. oktober 2011

De sidste hindbær

Der var hindbær til at pynte 2 lagkager med ;-),  men nu er det også slut, og de skal klippes ned.  Så det satser jeg på at vi når i eftermiddag.


19 meget pink lys, der ikke helt ville stå lige, blev det også til .

fredag den 14. oktober 2011

Sikke rød himlen var



Uhyggeligt rød, men sikke former de skyer har, flot siger jeg bare. Og det varsler vist en kold nat.
Så nu må det være tid til te, tæppe, strikketøj, stearinlys og Vild med dans. ;-)

Hav en hyggelig fredag aften derude i sofaerne eller hvor i vælger at opholde jer

God fredag

Det håber jeg alle vil få, mens jeg drømmer om at jeg havde siddet i en af de fly, der har lavet de fine striber på himlen, som jeg kan sidde her inde i varmen og se ud på


Hvor mon de er fløjet hen  ? 

God fredag 

torsdag den 13. oktober 2011

Lidt Wiinblad

Det er torsdag, så genbrugsbutikken havde åbent i dag. Og jeg måtte lige tage en runde da jeg lige kom forbi alligevel.
I dag drog jeg hjem med dette fad

Forår
De er begyndt at være lidt med på hvad tingene koster, men 100 kr synes jeg nu er ok ;-)

søndag den 9. oktober 2011

En buket inden frosten kommer

Jeg har taget en buket georginer ind i dag, måske er det sidste chance hvem ved. I Københavns området har det været frost i nat, har hørt om krukker med pelargonier som ikke overlevede frosten så nu må der tages ind hvad reddes kan.


Jeg har også plukket de sidste brombær og klippet dem ned. Plukket lidt hindbær, de er også ved at være på det sidste, men jeg håber lige at jeg kan få lidt til at pynte lagkagen på lørdag, når vi skal holde yngstes fødselsdag. Så kan de også klippes ned, men altså først på søndag !!

Den nåede det

Jeg troede at frosten havde gjort kål på den hvide af vores Syriske Roser, men pludselig begyndte den at skyde nedefra og nu står den lige så fint med en masse knopper på.
Og sandelig om den ikke lige nu står med 2 udsprungne blomster og masser af blade.


De to andre Syriske roser vi har i haven, har smidt deres blade forlængst, så det ser ret spøjst ud  ;-)
Men i år må vi vist hellere huske at dække den til så den overlever og får lov at blomstre samtidig med de andre næste sommer.

lørdag den 8. oktober 2011

Det første par

I en skuffe hos min mormor fandt jeg i går, mine allerførste briller, årgang 1969, der var ikke meget at vælge mellem til børn dengang (det har der garanteret heller ikke været til voksne), så det blev der par :


Kønne var de nu ikke, men jeg kunne se og det var jo nok så vigtigt, når man nu skulle begynde i skole ;-)

Her er jeg med min bror, nye briller og manglende fortand


På et tidspunkt knækkede den ene stang, og kløgtig som jeg var, ville jeg selv reparere dem.  Materiale plast kan smeltes ! Tændt stearinlys, genialt ;-D  lige indtil der gik ild i stangen. Resultatet ses lidt sløret her.


Jeg fik så nye briller, og de var faktisk ikke kønnere, men de er altså ikke gemt.

torsdag den 6. oktober 2011

Lidt nyt til sofaen

Så blev der lige syet en pude til sofaen ;-), dejligt med et lille hurtigt projekt.


2 viskestykker a 6 kr. fra Netto, røg i kurven forleden, da jeg lige kunne se dem for mig sammen med de "nye" tæppe. 3 gamle puder måtte lade livet og blev til fyld. Så et stk pude for 12 kr. det kan man da kun blive glad for på sådan en efterårsdag.

tirsdag den 4. oktober 2011

Jeg opgi'r !

Er i gang med et par strømper, med strømpe garn købt hos Coop, men nu har jeg ondt i skuldre og albue.
Det er simpelthen så hårdt at strikke med så nu opgi'r jeg.


Så nu ryger det i en pose, og så kan Røde Kors strikkedamerne få det, mon ikke de kan få noget godt ud af 3 ngl. garn. ;-) Så kan det da gøre gavn der.

Helt almindelig tirsdag formiddag

Solen skinner, vinden blæser og vaskemaskinen kører.  En tur rundt i blogland og så en tur i rundt i haven ;-)


Der er fuldt knald på georginerne med blomster på op til 20 cm i diameter og der er rigtig mange lige nu.
Pynte-græskarene står med de flotteste gule blomster, men der bliver nok ikke nogen græskar til pynt. Men så må vi nyde blomsterne noget mere.
God tirsdag derude.

lørdag den 1. oktober 2011

Dagens udbytte

HIndbærbedet bød i dag på


844 gr. lige til fryseren og smagen ja den er der ikke noget i vejen med ;-)
Forhåbentlig er der stadig til at plukke lidt om 14 dage, hvor der skal lægges lagkage sammen her i nr. 16.