Det er hvad jeg har været i en uge nu og stadig er. Grunden er ikke kun vejret, men også at min mormor for en uge siden måtte på plejehjemmets akutstue, da hun var begyndt at forlade sin lejlighed om natten uden at kunne finde hjem igen. Sådan en telefonopringning kl. 2 om natten fra søde naboer, der havde fået hende indenfor igen, den hiver altså tænder ud. Jeg er den eneste i familien, der bor i samme by, som hende så jeg er den, der hurtigst kan komme frem.
Men nu er hun der og der kan hun så være i 14 dage og hvad så ??
Vi tager den en dag af gangen og må så håbe at kommunens visitatorer kan se det umulige i at sende hende hjem til lejligheden igen. Længst muligt i eget hjem, ja det er fint, men men men på bekostning af hvad ? de pårørendes helbred ?
Nå men vi besøger hende hver dag, der er gode dage og dårlige dage hvor hun er forvirret, men sådan er det. Det værste er måske nok at hun selv er klar over det, åh det er så synd.
Men når jeg cykler ud til hende så kommer jeg på denne sti, efterårs fedtet og flot og så kommer smilet frem.
Selv samme sti hvor min morfar i slutningen af 1920'erne kørte med aviser og mælk, dengang var det bare ude på landet og nu er det midt i byen. Godt man har alle de gamle historier at tænke på ;-)
åh det er slemt når ens pårørende ikke længere kan klare at være i eget hjem.
SvarSletJeg håber I snart får en bolig til din mormor...er hun selv klar til at flytte?
det gør så ondt at læse, jeg håber din kære mormor får et godt plejehjem meget meget snart...
SvarSletJa min mormor er begyndt at indse at det ikke duer for hende at være alene og at det bedste nu ikke længere er en ældrebolig men en plejebolig.
SvarSletDet værste er at indtil juli måned i år var hun total frisk og kunne alt selv. Så det går lidt for hurtigt, synes jeg.
Men vi håber der snart sker noget godt for hende.
Det er trist, når det er den vej, det går. Jeg håber, hun finder et nyt hjem på et godt plejehjem, og kan falde til det nye sted.
SvarSletØv hvor er det trist. Jeg håber, at der bliver taget ordentlig hånd om hende og hendes sag. Hun er heldig, at hun har dig i nærheden.
SvarSletMin mor er 87 og bor i egen bolig. Det holder stadig og hun føler sig tryg,men .. men ... Det er vanskeligt at vide hvornår tiden er inde til noget andet. I din mormors situation er der vist ingen tvivl om at tiden er inde.
SvarSletVarme hilsner!
Hiya, Trine. Sorry to hear about your mormor. I hope you can find a safe happy place for her to stay.
SvarSletBig hug
Kx
Jeg føler mig, dig kender det så godt. Min egen mor sidder i dag på plejehjem med stærk Altzheimer, hun kender mig ikke mere. Det værste var dog inden hun kom på plejehjem hvor hun gik på gaden om natten og kunne ikke finde hjem, glemte at gå i bad og fik ingen mad fordi hun glemte det. Det var en svær tid når der var 60 km op til hende og man havde sit arbejde at passe.
SvarSletHeldigvis gik det rimelig hurtig med en plejehjemsplads, dog måtte vi tvangsflytte hendeog det gør stadig ondt langt ind i mig. Men hvad skulle vi gøre.....
Hej Trine
SvarSletNår det er gået så stærkt, så skal I måske undersøge, om der er tale om en depression. Når ældre får depressioner, så glemmer de at spise og drikke, og så kan de nemt komme til at virke demente. Jeg så det nogle gange i min tid på Amtshospitalet i Vordingborg.
KH
Pia
Det er en hårdt. Vi har selv været igennem sygdom med min mor, og der er regler for hvornår man kan komme på plejehjem. Håber I finder en løsning på problemet inden alt for længe.
SvarSletTak for alle jeres søde kommentarer.
SvarSletÅh Irene hvor jeg føler med dig, det må være hårdt når det ikke er frivilligt. Men vi kan jo kun gøre det vi synes er det rigtige. Og så trøste os med at vi har været der og gjort hvad vi kunne.
Pia: jeg har prøvet at foreslå lægen at det kunne være depression, men som han siger vi tager lige en ting af gangen. Som om hun har alverdens tid.
Min mormor har nu fået ændret på sin medicin og er blevet klar igen, det er dejligt. Så nu er hun ihvert tilfælde for rask til plejehjem.
Men hun vil gerne bo et sted hvor maden bliver serveret og hun kan spise den i selskab med andre. Så det må vi jo se på.