Jeg har ikke været så heldig at det er lykkedes at komme i job, jeg har nu været ledig i 2 ½ år og er godt træt af det. Jeg har søgt både indenfor min uddannelse og alt muligt andet, kundemedarbejder, rengøring, pædagogmedhjælp og you name it. Så det er ikke fordi jeg har søgt ensporet,men jeg har ingen erfaring og der er åbenbart ingen der vil give mig den.
Så da jeg i marts måned nåede dertil hvor det hed kontanthjælp, tænkte jeg at det altså ikke var det jeg ville med mit liv. Så jeg søgte ind på uddannelse igen, denne gang via kote 2, så jeg sad her for en måned siden ligesom så mange andre og ventede spændt på om jeg var kommet ind.
Og det gjorde jeg, så de næste 2 år befinder jeg mig på KEA (Københavns Erhvervs Akademi), hvor jeg skal uddanne mig til Kort- og landmålingstekniker.
Jeg er spændt og usikker, for hvad pokker er det nu jeg kaster mig ud i, og ikke mindst hvordan ser min jobsituation ud bagefter. Det giver jo ikke ligefrem erhvervserfaring, men det giver mig en masse ny viden, oveni det jeg kan i forvejen.
Så lige nu siger jeg hellere komme ud af døren og blive klogere, end at sidde herhjemme og blive skør.