torsdag den 29. november 2012

Det er ikke nemt at blive gammel

Siden vi kom hjem fra Bornholm, har jeg hængt lidt med tungen ud af munden. Da min mormor blev indlagt om mandagen efter endnu et fald hjemme i sin lejlighed.
Denne gang var det værre end det havde været de andre gange, ryggen er brækket mellem skuldrebladene, så hun er kommet i et tre-punkts korset, med besked om at ligge stille på ryggen de næste 3 måneder. Hvor nemt er det lige ?
De første par dage måtte de også lægge dræn ind, da hendes ene lunge var klappet sammen og der havde samlet sig noget væske. Men den kom sig heldigvis forholdsvis hurtigt.
Men nu er hun totalt dopet af diverse smertestillende midler. Så mad og drikke orker hun simpelthen ikke.
Det er hårdt at stå ved siden af uden at kunne gøre noget. Og min mor får kørt nogen km i bilen i disse dage, da hun jo bor i Vestjylland. Og jo osse gerne vil hjem engang imellem.

Så der sker ikke meget kreativt i nr. 16, som i nok kan regne ud. Tværtimod det hober sig op, for jeg køber jo stadig ind til det ;-)
Tog en smut i Ikea i mandags og jeg kom hjem med lidt stof til gardiner og et par puder. Så det ligger lige og venter på at jeg får syet et par sømme ;-)


Besøg på Bornholm

Forrige weekend tog vi et smut til Bornholm, for at se hvordan Amalie havde det på højskolen. Vi ankom fredag formiddag, hvilket krævede at vi tog toget kl. 5 40, da bussen kørte fra København H kl. 7. Så vi var ret så trætte da vi nåede frem til højskolen.



Amalie var i glasværkstedet, da vi kom. Så der blev vi hentet ind. Der var dejlig varmt, da de havde to glasovne tændt og var i gang med at puste glas-ting.  Som det ses lå piberne klar til at blive brugt i ovnåbningen. Jeg fik lov at lave en kugle, dog uden pust. Men hold da op det er svært ;-)


Amalie var igang med at skære strimler af vinduesglas, som hun skulle lave "sne-fnug" af, som det ses på den sorte plade i nederste højre billede. Da hun var den eneste der arbejdede med vinduesglas, skulle hun producere til en hel ovn. Så det var mange ;-)
Undervisningen sluttede kl 15, og herefter optrådte musik-holdet med nogen numre de havde fået indøvet, bl.a.  et nummer komponeret af en af drengene på holdet. Det var en dejlig oplevelse ;-)
Vi blev indlogeret på et værelse og var med til alle måltiderne på skolen, det var hyggeligt og vi fik snakket med nogen af de piger, som Amalie har mest med at gøre.
Desværre er Amalie meget skuffet over sit ophold, undervisningen er hun glad for, men det sociale er ikke hvad hun havde regnet med. Og må nok indrømme at vi oplevede også at efter kl 15 fredag, skete der intet hele weekenden. Ud over hvad de selv bestemte sig for. Halvdelen af eleverne er bosiddende på Bornholm, så de tager hjem hver weekend. Nogen af dem er der ikke af fri vilje, men sendt ud af Bornholms kommune, hvilket desværre heller ikke undgår at påvirke stemningen på skolen.
Desværre er det ikke noget, der oplyses om på hjemmesiden.

Men man kan nyde naturen ;-)  så vi fik gået nogen ture i Ekkodalen, som er baghave til skolen, her ses nogen stemningsbilleder fra dette kæmpe område.


Ja det var efterår, der var svampe, syre, lav og stubbe, masser af stubbe, da der var ryddet et ret så stort område af skoven.


Lørdag stod den også på fødselsdags kaffemik i Rønne, hvor vi kom indenfor i et fantastisk gammelt Svenskerhus. Men det var uden kamera. Men det var et skønt kvarter med en fantastisk historie fra anden verdenskrigs afslutning, som jo var noget anderledes for Bornholm end for resten af Danmark.
Alt i alt havde vi en hyggelig weekend sammen med Amalie, som glæder sig til at komme hjem igen.
Om 3 uger har vi så pigerne hjemme hos os igen, og spørg lige om vi glæder os, jo jo ;-)

onsdag den 28. november 2012

Ikke mere plads til billeder ?

Åh nej så ramte jeg igen muren, der er ikke plads til flere billeder i lageret. Sidst jeg ramte det punkt var jeg inde og slette gamle billeder. Men nu kan jeg ikke huske hvor det var jeg gjorde det henne.
Er der nogen, der kan hjælpe ?

Eller skal jeg bare betale for mere plads ?  hvad gør i andre i den situation. ?

torsdag den 15. november 2012

Gravhund uden hale

I går var jeg lige forbi den ene af byens genbrugsbutikker, de har halv pris på alt i butikken i denne uge. Så skulle da lige ind og lure.
Men det eneste jeg fandt af interesse var denne lille brio hund, til 12.50 kr.  Godt nok mangler halen ;-)


Nogen der har en ide til en ny hale ?  Jeg er selv lidt ide tom lige nu, på dette område.

Og hvis nogen skulle undre sig over, hvad jeg skal bruge den til (mor !), så ved jeg det da virkelig ikke ;-)Men den er da sød og en klassiker, det er den ihvertfald . Det skal man endelig huske at tænke på ;-)

onsdag den 14. november 2012

Et par færdige strik ting

jaa  så kan jeg nok holde varmen denne vinter, i dag har jeg klaret alle de små ender, der skulle stoppes ind.

Det skete i hyggeligt selskab med katten.


2 par sokker, et af de sædvanlige og et (det med den pinke blondekant)  fra det seneste nummer af BoligLiv.

En hue og en hals loop, som det så fint hedder, så nu kan jeg holde varmen både om ørerne og tæerne.

Så nu er pindene tomme , måske jeg skulle lave lidt firkanter til tæpper til de hjemløse ;) , det er en facebook gruppe 'varme 15 x 15', der har arrangeret og samler sammen og har kontakt til Projekt Udenfor.

Indretning af værelse påbegyndt

Den triple bogkasse, jeg malede for en måned siden. Er jo kommet op at hænge på væggen inde på Sofies værelse. Det har jeg jo helt glemt at vise hvordan kom til at se ud. Men snydes skal i jo ikke, så her kommer det


Lidt fik hun sat på plads i den, da hun var hjemme på weekend. Resten må vente til højskoleopholdet er slut og hun rigtig har tid.
Men den nye hylde her krævede så en ny reol, da den i bøgefiner overhovedet ikke passede ind mere. ;-)
Så jeg bestilte lige en sort sag fra Trævarefabrikkernes udsalg. Så nu ser det helt stilig ud.


Farverne på bøgernes og filmenes rygge, komme også helt vildt godt til deres rette sammen med sort.
Men værelserne er et, du holder fingrene væk mor, projekt.  Men den lille papirs-cupcake fik jeg lige sneget ind ups, hovedrysten fremkaldte det fra hende  ;-)

Puder med dyretryk

Pigerne og jeg var i Stof og Stil tidligere på året, meget tidligere. Nu har jeg endelig fået syet en pude til dem hver, af noget af det indkøbte stof.

Jeg havde ikke nogen monterings puder i den rette størrelse, så  vores kæmpepuder måtte lade livet.  Ikke noget større tab, da de alligevel var blevet forvist til kælderen.
Men mine arme syntes ikke just det var sjovt, at mase puder ind i betræk,der var 10 cm mindre end puder. Og så bagefter at holde stof sammen medens jeg syede dem til i hånden, det gav kramper, sikke en ynk ;-)
Men resultatet blev godt, dejlige hårde puder ;-)


Her står de sammen, men efter fotografering er de nu placeret på hvert sit værelse ;)
Amalie's ugle skulle have "skind" tittekant, det har den fået, men hold da op det er svært, varer længe før jeg begiver mig ud i det igen.

søndag den 11. november 2012

Op at hænge

Trykket (kortet) jeg havde med hjem fra København forleden, er nu kommet i en skifteramme fra 80'erne.
Kantet med en omgang pink masking tape, det giver et helt godt resultat.


Det er endda blevet hængt op, så engang imellem rykker jeg hurtigt, på mine ideer. ;-)


Der er plads til flere grafiske udtryk på væggen, så er spørgsmålet så bare om det bliver købe eller homemade.  Men det må tiden vise.

Søndags solskin

Ja det har vi her, blå himmel og flot solskin.
Men denne sky er lige blæst forbi, uhyggelig så den ud, med varsel om sne. Men væk er den igen, heldigvis .


Men det er koldt og blæsende, så vi holder os inde i varmen.

God søndag, allesammen ;-)

fredag den 9. november 2012

Hvad et tandlæge besøg fører med sig

I går var det så dagen for mit halvårlige besøg hos tandlægen, det betyder en tur til København. (Jeg kommer hos en holistisk tandlæge, hvor man ikke er ude af døren igen på et kvarter og hvor de hører på en, når man fortæller om, hvordan man ellers har det, ud over det der med tænderne. Der er en rigtig god stemning og jeg synes det er hyggeligt at kommer der. )
Men der var nul huller eller tabte eller løse plumber, så det var en nem omgang. Men til foråret skal der endnu en krone til, men det er til den tid. Så pyt ;-)

Bagefter var der så nogen små butikker, der skulle besøges. Runden bliver større og større for hver gang, takket være input her fra blogland.
Denne gang måtte jeg rundt om Frk.NØ , Søstrene, Liebe og Retro Villa, ja og så lige ind til Tutein og Koch, hvor jeg køber Masking Tape.
Nu kan i jo se noget af det, der kom med hjem og mon ikke mange kan se hvor de forskellige ting er købt.


Jeg fik købt lidt til både væg, mave, jul og kreativitet.  Ja der er lidt for enhver smag.

Trykket er af  Jane Stub Kirchhoff, det er så fint og nu skal der findes en ramme, så det kan komme op på væggen.
Den lille rest tapet ved jeg endnu ikke hvad skal bruges til, men syntes den var så køn, så den måtte med hjem.

Der var mange tyskere på strøget i går, der var vist noget med en fodboldkamp i Parken mellem FCK og Stuttgart. Men det var nu meget fredeligt.

Klokken 16 mødtes jeg så med Thomas på Rådhuspladsen, vi tog os lige en lille gåtur (som om jeg ikke allerede havde ondt i fusserne ) og så tog vi i biffen og så Skyfall ;-).  Uh ha den var god, der var godt gang i den, men på visse steder kunne den godt virke lidt langtrukken. Men det betød egentlig ikke så meget. Og til dem, der er bange for at det er slut med shaken not stired, så er det altså ikke i denne film det skete. ;-)

billede fra imdb 

Og jeg hører til dem, der er meget glad for Daniel Craig, som James Bond. Han er helt på linie med Sean Connery på alle områder. ;)

Hjemme igen ved 21 tiden, stod den så på the og rugbrødsmadder. Og ikke mindst fødderne op i sofaen.