lørdag den 27. august 2011

Sofie har bagt

chokolade- trøffelkagen fra sidste nummer af boligliv, hvor vi da skal hygge og smovse foran fjernsynet her til aften.  Mon der ryger en film på dvd'en ??  jeg tror det !!


Hun måtte ud og plukke hindbær, for det mener hun vil være et perfekt smags match til chokoladen.
Uh ha som jeg glæder mig til at smage

torsdag den 25. august 2011

Så gik tiden

Med hygge og te i sofaen

nussen med den "vilde" kat, som vi ikke ved hvor hører til



Og lige pludselig lå der et par færdige strømper på bordet


og sådan går der hurtigt en uge ;-)

mandag den 22. august 2011


I fredags så jeg noget i en genbrugs-butik, som jeg ikke troede hørte sammen. Men så søgte jeg på det på nettet og det viste sig at det gjorde det. Så mig op lørdag og købe ;-)


Ildfast gryde med låg  fra Norge  af Figgjo

Nu vil jeg bare gerne finde nogen tallerkner

I dag skulle jeg så aflevere noget tøj hos Røde Kors genbrug og så tog jeg da lige en lille runde og her fandt jeg så denne bambimor, som kom med hjem til Amalie, der i forvejen har en lille med pletter, som hun har fundet i mine gemmer fra jeg var barn.


Her er hun så placeret ovenpå en af sættekasserne.

Årets første Hindbær

dem høstede jeg i går, 375 gr lige i fryseren.  Så nu kan jeg nok plukke en lignende portion hver anden dag cirka, den næste måned.  Der vil blive ved med at modnes hindbær indtil frosten sætter ind, det er det fine ved denne sort som hedder Autum Bliss


søndag den 21. august 2011

Lille busk med mange blomster


Den "lille" af vores Syriske roser står i fuldt flor lige nu, det er et lilla farvebombardement som man kun kan nyde. Vi har 3 små buske, stående i potter, som vi skal have plantet ud, dem har jeg selv frem elsket af frø fra den her busk. Så jeg er spændt på hvordan de vil se ud når de om nogle år selv vil blomstre.

For moderbusken har da flotte blomster, synes i ikke ?


Vores husdyr ??

Det eneste husdyr, vi har her i nr. 16, er en kanin, der har sit bur i garagen, da halvdelen af familien har allergi. Det er virkelig hårdt da vi alle 4 er totalt vilde med selvsamme dyr.

Men på en eller anden måde ved dyrene at vi holder af dem ;-) se bare her

Sådan så der ud på vores terrasse i går, ren idyl. Den lyse har boet på terrassen det meste af sommeren, at dømme efter vores hynder, vi har også set ham ligge og sove der i vores stole. Han har ingen øretatovering, så hvor han hører til er en gåde.  Men nu må vi da godt nusse ham og han snakker til os når vi kommer ud.

Den lille stribede er genboens hunkat Preben, som vi i vinter kom til at lukke inde i garagen en kold vinternat, det har dog ikke skræmt hende ;-)
Tror man man lige skal have en slapper på madrassen, næ næ så vil Preben være med


Åh så hyggeligt det er.



torsdag den 18. august 2011

Efterår omkring terrassen

Frugt og efterårsblomster.  Ja og så lige en enkelt blåregns klase
Fersknerne mangler sol og æblerne, ja der går lige et par måneder, før de er klar
Men den syriske rose, den er bare så flot lige nu.

Længere nåede jeg ikke rundt i haven med kameraet, for lige pludselig blinkede den røde lampe, nogen har mere energi end andre, her er det så kameraet, der havde mindst energi.

onsdag den 17. august 2011

Vimpler

Ja så blev vimpel-snor nr. 2 færdig, den bliver ikke her i nr. 16, men bliver sendt ud i verden ;-)


Nu er det så på tide at gå fra hæklenål til strikkepind igen, så nu skal der kigges blade, bøger, mapper og hvor jeg nu ellers har alle opskrifterne.


Søndags høst (nu med link til opskrift)

En lille kurv fuld tomater, fik jeg plukket i drivhuset i går. Det er ellers en noget sølle omgang i år med det drivhus, kom nu med noget sol, så jeg kan få lidt mere ud af det.

Nå men jeg fandt 3 halv liters patentglas frem, og proppede tomaterne deri sammen med hvidløg, basilikum, salt og lidt olivenolie. Så kom de ind i ovnen, der stod de så al den tid det tog at komme fra 0 til 110 grader og tilbage igen.


Opskriften er fra Camilla Plum og DR2. og findes her

3 glas er ikke meget, men de kan da gøre en forskel for noget af vores mad i løbet af vinteren, for de er helt klart bedre end tomater på dåse, økologiske eller ej.
Men jeg krydser alligevel fingre for noget sol, så der kan komme lidt flere glas til hylden.

tirsdag den 16. august 2011

Så er tæppet på plads sammen med sokkerne

Tænkte at der måske var interesse for at se hvor tæppet ligger ;-)  og hvordan det ser ud når stolene har fået deres sokker på.


Det var noget af et arbejde at blive klar til at flytte møbler og fjerne det gamle tæppe. Men nu hvor både det nye tæppe og sokkerne var færdige, så skulle det altså være.
Der er lang tid til weekend og hjælp, så jeg gik i gang selv og nu er det færdigt.
Forhåbentlig bliver manden glad, for at han slipper.

mandag den 15. august 2011

Tæppeprojekt, FÆRDIGT

ja ja pause weekend, som om. Der er hæklet er der til den store guldmedalje. Så i dag blev det færdigt
Det blev  172 x 142 cm og vejer 4.3 kg. Og helt ærligt det var godt nok tungt at sidde med og dreje rundt. Skuldre og albuer er godt nok smadrede og trænger til et lille enkelt håndarbejde, så ja, jeg laver lige en vimpel-ranke til (selvom jeg havde skrevet aldrig mere).


Forhåbentligt bliver tæppet lagt på plads i næste weekend

Men først skal der flyttes støv, for der er godt nok blevet støvet af al denne strimlen op af dynebetræk ;-)

fredag den 12. august 2011

Gulvtæppe projekt, dag 4

Nu er der dømt weekend, fra det store projekt her.



105 x 79 cm

Hvis jeg kan regne og tælle rigtigt, så mangler jeg sådan ca. 25 omgange endnu, inden jeg når det ønskede færdige mål på tæppet.  På nuværende tidspunkt vejer det ca. 2 kg.



torsdag den 11. august 2011

Tæppe, dag 3

81 x 57

Der er strimlet 2 dynebetræk i dag, så jeg har pudset næse og briller flere gange i løbet af dagen.

onsdag den 10. august 2011

Tæppe, dag 2

Ja indlæggene bliver nok lidt ensformige i et par dage, mens jeg hækler løs ;-)


størrelse lige nu  61 x 40 cm

En fjerdedel af størrelsen er på plads, omgangene bliver længere, så hvor mange dage mon det vil tage mig før det er færdigt  ??

tirsdag den 9. august 2011

Gulvtæppe projekt, dag 1

43 x 20 cm
(slutresultat ca. 200 x 180 cm )

For pokker det mærkes i skuldre og albuer, så det kommer nok til at tage mere end en uge, det her ;-D

mandag den 8. august 2011

Nyt projekt

Så har jeg hentet to store bøtter op fra kælderen fyldt med optrevlet og opvundet sengetøj, og nu skal den store hæklenål nr. 10 findes frem.


Tæppet under bøtterne skal kasseres og et nyt til under sofabordet skal kreeres, af alle de der ruller plus de stoffer der ligger ved siden af som lige skal strimles og vindes op. Jeg river strimlerne, så det kræver godt vejr, hvis jeg altså ikke vil være et nysende og snottet tilfælde af allergi.

Weekendens tidsfordriv

Så røg jeg med på bølgen med de hæklede vimpler, og de er nu sat op


Nemt og hurtigt håndarbejde, mellem de større og for albuen hårde håndarbejder.

lørdag den 6. august 2011

Skovtur til Røsnæs

Vores årlige familiekomsammen gik i vasken i år, af forskellige årsager som ikke skal nævnes her.
Men nogen af os aftalte at vi så satte hinanden stævne ved Røsnæs Naturskole, som kan lejes til fester, overnatning mv. Vi er nemlig nødt til at finde et sted, hvor der er plads til minimum 45 personer i en hel weekend og hvor man også må slå telte op hvis det er det man ønsker. Og det må vel og mærke ikke være sovesale for det gider vi virkelig ikke ;-)

Og vi forelskede os simpelthen i stedet, området og naturen. Prøv bare at se det her udpluk


Vi startede med at slå lejr ved en stor grill, hvor vi grillede pølser og koteletter og varmede brød til. Der var medbragt kartoffelsalat, grøn salat, øl og vand (med både brus og uden). Kaffe, te og kage. Åh som det da var hyggeligt.
Vi sluttede af med 2 timers rundvisning på Naturskolens område, vi blev meget kloge på både naturen og 2. verdenskrig.
Og nu er der taget beslutning om næste års træf. dejligt !

fredag den 5. august 2011

En tur i genbrugsen

I Ringsted har vi 4 genbrugsbutikker, hvoraf Kirkens Korshær har de 2, den ene kun med møbler og boligtilbehør og den har kun åben torsdag, fredag om eftermiddagen og så lørdag formiddag.
Her finder man ting fra næsten samtlige årtier i det 20. århundrede.

I dag havde jeg lidt penge med så jeg brugte 35 kr   (uhha det var vildt ;D)


Rullepølse-presse 20 kr, Sodavandsflaske 10 kr og en bakke til en femmer

Macro indstillingen ville ikke som jeg syns den sku'  men man kan da se at det er Carlsberg og med det fine soltegn på.
Det gamle egyptiske soltegn (som nazisterne misbrugte til deres hagekors) , fik Carlsberg registreret som varemærke i august 1881, og de ophørte med at bruge det i 1942. Af ganske gode grunde.  Det var lige lidt bonus info jeg googlede mig frem til.

mandag den 1. august 2011

Der sker noget i haven, når man er væk

Tænk at komme hjem til Syriske roser, der er begyndt at blomstre og Hortensia, der osse blomstrer på trods af forholdene.


Den dobbelte sidder på en busk, der er på højde med huset og den enkelte har vi fået af en af mandens gamle kollegaer, som selv havde sået den. Så den ankom til nr. 16 som en lille plante på 15 cm og i dag nærmer den sig de 150 cm.  Og sætter frø hvert år som kan såes med gode resultater.


Hvis nogen er interesseret i frø af den enkelte , så bare sig til, så høster jeg til efteråret.