Viser opslag med etiketten drivhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drivhus. Vis alle opslag

onsdag den 21. august 2013

Naturens små finurligheder

Ja altså bare lige en enkelt lille en. Denne her lille dobbelte tomat plukkede jeg i drivhuset, sidste weekend



 
Den smagte nøjagtig som de andre.
 
Høsten i drivhuset er ikke på toppen i år, måske skyldes det husets lufttur tidligere på året. Der gav nogen skævvridninger som har givet en del utætheder, så det har ikke været så nemt at holde temperaturen i de kølige nætter.
Agurk-planterne har jeg allerede fjernet, aldrig har jeg da set så massivt et angreb af spindemider, selv selve agurkerne var angrebet.

søndag den 14. oktober 2012

Vinterklargøring i haven

I går var det et fantastisk vejr, så Thomas gik igang i haven. Først satte han fugle huset op, så vi er klar til fodrings sæsonen. Jeg blev selvfølgelig ikke færdig med at male det, så det bliver næste år.


Det er sat fast på en stamme vi lod stå da vi savede busken ned, og den skyder allerede voldsomt igen.

Fuglene har allerede fundet ud af at der er mad til dem


For et par uger siden satte jeg nødde-nettet op, og der må fyldes op et par gange om ugen, da det er vel besøgt af  mejser, musvitter, gråspurve, skovspurve og bogfinker.



Men det er ikke kun fuglene, der blev sørget for i går, drivhuset blev også tømt, tomaterne på billedet her blev plukket inden planterne blev hevet op. Nu står der kun Basilikum planterne tilbage.


Jeg fik disse to skålfulde ind, så der skal vist syltes lidt her en af dagene, til de røde skal basilikummen bruges sammen med hvidløg.


Det skal nok blive godt, nu er der kun tilbage at få plukket hindbærrene, og det bliver ikke i dag, da regnen siler ned i dag.

torsdag den 2. august 2012

Lige et tomat-indlæg mere ;-)

Den tomat jeg viste i grøn version i et tidligere indlæg, er nu blevet plukket.  Den endte med at være meget moden i den ene ende og meget umoden i den anden, så hvad skal man, jeg plukkede den.
Den vejede  765 gram, hold da op siger jeg bare, den var stor og meget grim ;-) i faconen, men flot i farverne.


Det grønne måtte skæres væk da det var helt hårdt, men den havde en fantastisk smag, og var rigtig god med rejer på.

tirsdag den 31. juli 2012

Drivhus høsten er begyndt

Den bliver ikke så voldsom i år, synes det ser noget sløjt ud derude.

Agurkerne er angrebet af spindemider, de har givet 10 agurker og resten ser noget sølle ud. Men vi får se måske kommer der en spurt.
Tomaterne har jeg selv sået af spændende typer, men jeg tror ikke det bliver til henkogte tomater i år, så skal der da ske noget drastisk med planterne.
Så ikke så meget arbejde i køkkenet og ikke så meget til hylderne i kælderen. Så ved jeg det og det skal jeg så nok ikke gentage næste år.
Men i dag har vi fået tomater af egen avl i salaten, dagens høst var således:



Black from Tula  (skulle måske have været mørkere, men var meget blød), kommer ikke på programmet næste år.
Principe Borghese (perfekte små og søde) dem skal jeg have igen næste år  og  til sidst   Hillbilly, som smager godt og er meget orange  i frugtkødet. Tror også en enkelt plante af den kommer indenfor næste år.
Fik desværre ikke taget billede af dem, da de var skåret igennem. Så en af de næste dage får i lige et billede af gennemskårede tomater.

Men vi har altså tomater i alle størrelser i år og det er lidt sjovt. Og så kan man vist heller ikke komme udenom at de er kønne.
Ikke mere tomatsnak herfra.


torsdag den 26. juli 2012

Hvor stor ?

skal en tomat være før den begynder at få farve ?


Denne her er stadig grøn, måske er det en familietomat !!!
Sorten hedder Hill Bill og skal blive pink og orange. Vidste godt det var en bøf-tomat, men alligevel ;D

onsdag den 2. maj 2012

Haven sidste weekend i april


Jeg fik plantet 6 tomat planter ud i drivhuset, og der er blevet indkøbt 2 agurk-planter og en enkelt Aubergine-plante, som skal plantes derude om et par uger, når vejret forhåbentlig er blevet mere stabilt.



Rabarberne fylder rigtig meget derude i køkkenhaven, og det er ikke blevet mindre på de dage jeg har ligget brak inde i min seng. Når kræfterne er vendt tilbage igen, så skal der gang i gryder og ovn.  til flasker, glas og fryser (kager, ikke rå frugt)



Have-slangen havde gemt sig, men den er fundet nu, og manden fik kørt årets første tur med græsslåmaskinen.

Nu skal vi så snart have have-møblerne sat frem på terrassen og så er vi klar til sommer.

tirsdag den 3. april 2012

Forårstegn rundt om i huset

Ja her er fyldt op de mærkeligste steder i huset.  Nu står der tomatplanter i soveværelset, 20 planter fordelt på 3 sorter, er lige blevet priklet om og må nu gerne vokse sig større.


Under køkkenskabet står kartofler klar til snart at komme ud i jorden, men det bliver først efter påske, når spirerne er lidt større og måske mere hårdføre.


Lige om lidt skal flere planter sættes igang, så der kan komme flere grønsager i køkkenhaven og blomster på terrassen, så nogen flere dage med solskin ønskes. Så jord og terrasse kan gøres klar til snarlig indtagelse af planter og mennesker. ;-)

mandag den 12. marts 2012

Forår i haven

Jo den er god nok jeg tror på det nu, min ynglings forårsblomst er kommet frem, den lille meget blå våriris.
Hvis nogen skulle være i tvivl er det dem på det store billed nederst til venstre ;-)


De øvrige billeder viser de 4 farver krokus, der danner tuer rundt om i bedene lige nu, det er bare farver man kun kan blive glad ved at se på.

Måske nogen husker at jeg har sået salat i drivhuset, det er kommet op, juuubiiii, prøv lige at se her


Nu må jeg så lige overveje, om jeg mon kan få nye kartofler, inden jeg skal plante drivhuset til med tomater og agurker, hvis jeg nu sætter et par stykker i morgen ??  Det kunne da være sjovt, nogen har jo allerede haft nye kartofler fra drivhus til 1000 kr. pr. kg, har jeg set for en uges tid siden i fjernsynet. Så det skal da vist prøves.
God aften til jer derude

tirsdag den 28. februar 2012

Forårs utålmodighed

Det ramte mig i gårsdagens regnvejr, som så åbenbart fortsætter i dag, utålmodigheden !!!

Sidste år fik jeg intet ud af den såede salat i haven, jorden var for varm iden jeg fik frøet i jorden, så i år vil jeg have salat derude.
Så i går ja, der kom der salatfrø i jorden, men det var dog i drivhuset, så nu må vi jo se om det alligevel er for tidligt ;)
Samtidig fik jeg bestilt tomatfrø, vi plejer godt nok bare at købe færdige planter til drivhuset, men i år skal det være anderledes.
Mine forældre havde en artikel fra JyskeVestkysten med herover til mig om tomater og der var nogen sorter der skulle prøves blev vi enige om. Så nu er de bestilt


 Black from Tula

 Principe Borghese

Hillbilly

Billederne er fra Albinus frø

Måske skal vi osse have den almindelige tomat fra plantecentret som vi plejer, men der skal jo også være plads til agurkerne. Og et ekstra drivhus i haven er der vel ikke stemning for (endnu).

God dag derude, regnvejret på trods ;-)

tirsdag den 29. november 2011

Søndags blæst

Blæsten tog til i løbet af eftermiddagen og aftenen i søndags. På et tidspunkt gik Thomas i haven med lommelygten for at finde de forfløjne plader fra drivhuset. Specielt to af dem flyver væk hver gang det rusker meget.
Så da det blev lyst mandag så drivhuset sådan ud


Gavlpladerne fik jeg sådan nogenlunde skubbet ind på plads, men de to helt løse må vente til det bliver weekend.
Taget på den nye overdækning af terrassen, larmede også godt om natten, men med alle de skruer, der var sat i der, var der ingen problemer. Taget ligger stadig hvor det skal ;-)
Så det var kun småskader vi havde. Men nu overvejer vi at anskaffe et mere solidt drivhus.

Som det måske også kan ses på billedet sidder der på trods af vindens rusken stadig masser af æbler på træet. Til stor glæde for solsortene og Sjaggerne senere på vinteren.

onsdag den 17. august 2011

Søndags høst (nu med link til opskrift)

En lille kurv fuld tomater, fik jeg plukket i drivhuset i går. Det er ellers en noget sølle omgang i år med det drivhus, kom nu med noget sol, så jeg kan få lidt mere ud af det.

Nå men jeg fandt 3 halv liters patentglas frem, og proppede tomaterne deri sammen med hvidløg, basilikum, salt og lidt olivenolie. Så kom de ind i ovnen, der stod de så al den tid det tog at komme fra 0 til 110 grader og tilbage igen.


Opskriften er fra Camilla Plum og DR2. og findes her

3 glas er ikke meget, men de kan da gøre en forskel for noget af vores mad i løbet af vinteren, for de er helt klart bedre end tomater på dåse, økologiske eller ej.
Men jeg krydser alligevel fingre for noget sol, så der kan komme lidt flere glas til hylden.

torsdag den 14. juli 2011

Havehøst

Kom i tanke om at ærterne måske var spiseklar der ude i bedet, så gummistøvlerne på og ud i regnen det gik.

Her er hvad jeg kom ind med ærter, tomater og et par agurker. Jeg kunne have plukket flere agurker, men det gjorde jeg altså ikke ;-)  (foreløbig er vi oppe på 12 stk.)


De små cherrytomater blev plukket på planten i krukken, den har sin egen historie, den er en overlever. Lige omlidt er renoveringen af altanerne i den bebyggelse min mormor bor i færdig og hun skal have sin plante hjem igen. Planten der ikke ved at den er en-årig og de små tomater smager rigtig godt.

lørdag den 25. juni 2011

Det gror

Så er der sørme blevet bundet op inde i drivhuset, hold da helt op hvor det vokser  ;-)


Det ser ud til at det bliver en god høst i år igen.  Så fik jeg da også lige plantet de to sidste chilier.

Mht. myrerne så er de væk, manden placerede en myrelokkedåse i bedet og det virkede rigtig godt.

Lamperne er bare til pjat, det er solcelle-lamper fra IKEA, som hænger der hele året.

søndag den 8. maj 2011

Drivhus-sæsonen er i gang

Nu synes jeg det er sommer, bortset fra blæsevejret forstås, så cykeltraileren blev monteret og vi satte kurs mod plantecentret (rygvind) .
Vi fik købt  3 tomatplanter, det var det vi skulle derudefter, så så langt så godt, men så gik det galt.
I vognen kom osse 2 agurkplanter (for tidligt til drivhus), 1 stk stærk chili, 1 potte basilikum, en enkelt mini petunia,1 stikkelsbærbusk, drivhusgødning og squash frø.

Så i eftermiddag er der blevet plantet i drivhus, i krukke, i potter og i selve haven.


Tomater, Basilikum og Chili i drivhuset, agurker i krukker i køkkenvinduet sammen med alle de priklede Flittig Liser, der har fået endnu en større potte og fået nippet topskud.
Så nu kan Agurkerne stå der og blive kraftigere og større indtil de i starten af juni kan sættes ud i drivhuset.
Men nu er sæsonen i gang

tirsdag den 8. februar 2011

Stormskader




Hold da helt op hvor er jeg glad for at vi fik nyt tagpap og nye kanter på taget i efteråret.


Så nu er det kun drivhuset, der skal lappes sammen. Det er af tykke plastplader, så de har larmet godt i nat. Men alle lister er samlet sammen, og de revnede plader, ja de må klares med gaffa-tape.
Er der ikke noget om ,at kan man ikke klare det med gaffatape er man en dårlig håndværker, eller er det noget jeg har misforstået ??


Ellers er der så vidt jeg lige kunne se på min mini rundtur ikke sket noget, en enkelt krukke er væltet men ikke gået itu, så pyt med det.