tirsdag den 31. juli 2012

Drivhus høsten er begyndt

Den bliver ikke så voldsom i år, synes det ser noget sløjt ud derude.

Agurkerne er angrebet af spindemider, de har givet 10 agurker og resten ser noget sølle ud. Men vi får se måske kommer der en spurt.
Tomaterne har jeg selv sået af spændende typer, men jeg tror ikke det bliver til henkogte tomater i år, så skal der da ske noget drastisk med planterne.
Så ikke så meget arbejde i køkkenet og ikke så meget til hylderne i kælderen. Så ved jeg det og det skal jeg så nok ikke gentage næste år.
Men i dag har vi fået tomater af egen avl i salaten, dagens høst var således:



Black from Tula  (skulle måske have været mørkere, men var meget blød), kommer ikke på programmet næste år.
Principe Borghese (perfekte små og søde) dem skal jeg have igen næste år  og  til sidst   Hillbilly, som smager godt og er meget orange  i frugtkødet. Tror også en enkelt plante af den kommer indenfor næste år.
Fik desværre ikke taget billede af dem, da de var skåret igennem. Så en af de næste dage får i lige et billede af gennemskårede tomater.

Men vi har altså tomater i alle størrelser i år og det er lidt sjovt. Og så kan man vist heller ikke komme udenom at de er kønne.
Ikke mere tomatsnak herfra.


1 kommentar:

  1. fint med tomatsnak, her har vi også flere sorter ,hvad de hedder aner jeg ikke ,,
    hos os syntes jeg også det er lidt sløjt i år, ja faktisk i hele urtehaven ,,,,

    SvarSlet