torsdag den 28. juni 2012

Selvsået er velsået


Disse valmuer er efterladenskaber fra vinterens fuglefodring og selv om de står mellem Dahlierne, har de fået lov at blive. De er jo alligevel færdige med at blomstre, når Dahlierne er klar til at gå i gang, så pyt.


De er da smukke.

Vi har også gulerødder rundt omkring i bedet, det er også rester fra vinterfodringen, og de bliver ikke ædt af orm, som dem man sår selv. Så det er jo en ren win win situation .

Studenterne kom lige forbi

Ja kl. 9 30 kom de op af vejen og kl. 9 50 kørte de ned af den igen, puh ha sikke en dag de skal igennem.

Vi havde lavet en masse små bidder af frugt og mundrette muffins (Sofie havde bagt) ,  der var alkoholfri  frugtdrik (blendet vandmelon og hindbær blandet med danskvand og sukker), det var mange af pigerne glade for, der var også øl, rekorderlig og sodavand. Så tørsten kunne blive slukket lige meget hvad man så havde lyst til.
Der var ikke tyndet meget ud i ret meget af det, så vi har fået frugtsalat til aftensmad. ;-) og så er der chips og guacamole til fodboldkampen. Det ikke tit Thomas oplever det ;-)


Her er de så klar til afgang igen, der skulle vist nåes et par steder mere inden de skulle mødes med de øvrige afgangsklasser fra gymnasierne i Roskilde, til dans på torvet kl. 12.


De efterlod denne hilsen på vejen udfor nr. 16


Klokken 19 15 modtog jeg en sms, vi er lige nået frem til slutstedet (på Christianshavn). 

onsdag den 27. juni 2012

Færdig ....

Alt går ikke op i studenter halløj, om aftenen får jeg også lavet lidt andet, mens Thomas ser fodbold. Der er røget en del masker af pinden og blusen er nu syet sammen.
Og det bedste af det hele, den er godkendt ;-)

280 gr Højlands lammeuld, farve Blodappelsin, fra Weller, er hvad der gik til denne sag og et par skulderlapper  albuelapper  købt i Stof og Stil.


I dag har det været sommer og studenten har nydt friheden og at kunne sove længe igen.

Vi var en tur oppe i byen, og der hørte vi en lille pige sige til sin mor "det er altså mærkeligt i dag er det sommer og i går var det vinter". Ja sådan forvirrer det os allesammen, det vejr. ;D

tirsdag den 26. juni 2012

Sikke en dag

Op klokken 6, Amalie med toget 5 i 7, hun skal ind til forberedelse kl 8, så hun har 40 minutter når hun når Roskilde. Alt er i bedste orden.
Der går et kvarter, min mobil bipper, "toget har tekniske problemer, vi skal have et længere ophold i Borup" åh nej hvad nu, det har hun da ikke lige brug for.
10 min efter at toget skulle have været i Roskilde, kører det endelig fra Borup, Hun er på gymnasiet 10 min før hun skal ind, puh ha.
Og alt går godt, hun kom ud med et 4 tal i Spansk, farfar gav hende huen på, og jeg tog nogen dumme billeder, som censuren har nedlagt forbud mod at de kommer på bloggen (men først efter at et havde fundet vej til facen)



 Vi fejrede det med lækker mættende brunch på La Rustica i Ringstedet, med efterfølgende middagslur herhjemme. (meget tiltrængt efter disse eksamens-uger)



Amalies eget studenter-portræt, (hun er en meget bedre fotograf end hendes mor ;)


I morgen skal der soves, og på torsdag skal vi tidligt op igen, da vi er nr. 4 på deres kørsels liste. Og fordi hun endnu engang skal med toget meget tidligt, da de jo skal starte fra Roskilde

Godnat alle sammen

mandag den 25. juni 2012

Aftenhimlen

Det er sommer ikke ??  ja jeg spørger ikke kun på grund af regnen og blæsten, men også på grund af den her himmel, som jeg fangede her omkring kl. 22


Synes meget den ligner, det vi ser på de billeder, vi viser herinde forår og efterår, anyway koldt ser det ud  uff.
Sov godt ;D, godt der er varmt under dynen i sådan et vejr.

I morgen

Bliver Amalie student fra Roskilde gymnasiet, på torsdag skal de køre rundt på det meste af Midt og Øst Sjælland, fredag er der translokation. Og så er det ferie og mon så ikke der skal soves. Det er det ikke blevet meget til her den sidste uges tid, da de to sidste eksamener  ikke har været/ er  i ynglings fag, snarere tværtimod.
Men altså i morgen er eksamenen hjemme og huen på plads :D


Sofie har en bog med og om pop-cakes, så vi snakkede om at hun skulle lave nogen studenter. Nu er der købt ind til det, og hun har forsøgt ;)  her er resultatet. Hendes allerførste resultat, den er da sød, men men 20 af dem til på torsdag !!! og når man er perfektionist, det holder ikke. Så det får de ikke. Det bliver noget helt andet og noget vi har prøvet før.
Men pop-cakes skal der stadig eksperimenteres med her i nr. 16

lørdag den 23. juni 2012

Fuglefodring

Denne sommer har vi besluttet at fodre fuglene, ikke så meget som om vinteren men bare lidt. ;-)
Da min mormor flyttede, fandt vi 2 store poser hasselnødder i hendes fryser, de havde begge overskredet sidste salgsdag, men det er fuglene ligeglade med.
I øjeblikket, hvor Musvitter og Blåmejser har unger, er der trængsel på nettet. Her i formiddag fangede Thomas lige et par stykker med kameraet, normalt ses 4-5 stk af gangen plus de, der sidder i kø i busken ;-)


Men bare rolig ungerne bliver også fodret med småkravl, da fuglene tit ses nippende under vores tagudhæng og ved vore vinduer. Det er da bare hyggeligt ;-)

fredag den 22. juni 2012

Hængende have

Efter at vejret nu har været skønt i 2 dage, onsdag var det min mormors fødselsdag  92 år, torsdag ville min morfar have blevet 95, så der var vi på kirkegården og plante lidt blomster.
Men jeg havde jo luret på DMI at torsdag var sidste dag med tørvejr i en uges tid, så  pigerne og jeg cyklede de 14 km ud til Mosehuset i Dyndet for at hente nye forsyninger til tedåserne .(selvfølgelig glemte jeg kameraet) . Vi kom først afsted 16 30 (de lukker kl. 18) og da det tager ca. 45 min hver vej, så havde vi lidt travlt, men vi fik oset lidt, købt 3 slags te, nogen kaffebønner og bolsjer. Sofie fik købt lidt fondant og noget sort farve til samme. Hun har store planer om Pop-cakes med studenterhuer på, til Amalies køretur i næste uge. Men måske skal hun øve sig med nogen hekse pop-cakes til i morgen. 


I dag siler det så ned, så meget at planterne hænger helt vildt ude i haven, sørgeligt at se på, men heldigvis siger erfaringen at de rejser sig igen.






Jeg holder mig indendøre og håber fryseren indeholder noget vi kan spise til aften ;-)

God fredag til jer

onsdag den 20. juni 2012

Så er der saft

Så blev Hyldeblomstsaften hældt på flasker, en cola-flaske måtte  tages i brug, da der stadig er rabarber saft i de andre ;-), men hvad det betyder vel ikke det store, den er heftigt skyllet, så cola smagen skulle forhåbentlig være væk.


Den mørke farve skyldes at jeg har brugt rørsukker, i stedet for alm. stødt sukker ;-).
Så nu er vi klar til varme sommeraftner med kølige drikke på terrassen.
God sommerdag til jer

mandag den 18. juni 2012

Årets første høst

af jordbær fra egen have, 1100 gram  plukket  lige da regnen begyndte, men vi nåede det inden det begyndte at styrte så vi undgik at blive våde ;D


Nu er de næsten spist allesammen og de var rigtig dejlige.

Der er skabt mange så mon ikke vi får en god høst i år, det håber jeg.

søndag den 17. juni 2012

Hylden blomstrer

Som så mange andre rundt omkring fik jeg travlt, da jeg opdagede hylden blomstrer, citronsyre, øko citroner og øko-rørsukker blev indkøbt. Det har så ligget et par dage for den der enkelte blomster-klase der dukkede op her i min egen have, ja den gir jo ikke meget kraft ;-). Så da det endelig blev tørvejr her i eftermiddag i klædte jeg mig gummistøvler, saks og pose og så cyklede jeg ud efter klaser.

Så nu er der sat på køl til dejlig frisk Hyldeblomstsaft, eller som min gamle farmor kaldte det Blost ;-)


Citronerne var micro, som det ses på billedet hvor de er fotograferet sammen med posen fra syren, så der blev skåret dobbelt af hvad der stod i min opskrift. Sådan må der jo nogen gange reguleres lidt i opskrifterne.
Nu står det så på køl, lidt omrøring ind imellem og så er der frisk saft til næste weekend. Uhmmm

Indtil da kan vi klare os med at tage noget op fra fryseren, fra tidligere år.

Regnvejr = oprydning

Ja lidt i hvert fald ;-)
2 hylder i reolen og pladsen under selv samme reol, var fyldt op med diverse magasiner. De lå ret hulter til bulter, det skulle simpelthen være løgn. Så de blev spredt over hele gulvet, sorteret og lagt i nummer orden, hold  da helt op, 3 årgange Bo Bedre og Boligliv, og lidt af diverse øvrige ;)

Gamle sodavandskasser var blevet vasket, og nu er de så stillet op med bladene i, ved siden af reolen.


Det gav luft, nu mangler jeg bare at kigge de ældste årgange igennem, og pille det ud jeg tror, jeg kan få brug for på den ene eller anden måde.

Den nederste kasse har jeg i min teenagertid malet over med hvid maling, oprindeligt er den lilla med heftig gul skrift, som stadig svagt kan anes, VA...., et eller andet.

God regnvejrs søndag til jer

lørdag den 16. juni 2012

Lidt lopper

Mon ikke det er et af  "byens" største loppemarkeder, der har været i dag i Vetterslev-Høm Idrætsforening. Fakta er at Idræts foreningernes loppemarkeder altid har været de største her i Ringsted.
Vi tog cyklerne og kørte de ca. 6 km derud og hold da op hvor fodboldbanen var fyldt op med møbler og telte med diverse ting og sager.
Møbler skulle vi ikke have, men vi kiggede og der var mange fine skabe og stole, men men cykeltrailer og stadig overfyldt kælder herhjemme, det ville bare slet ikke gå godt.
Så vi gik til småtingsafdelingen ;-)


Amalie fik købt et slidt spejl og en lille vase fra Knabstrup, Sofie købte Shakespeares samlede værker på engelsk og et lille "sølv" fad (ikke fotograferet) og jeg fik købt 3 bakker og en lille Bjørn Wiinblad platte/askebæger, i alt brugte vi lige præcis 100 kr.
Det er vi ret godt tilfredse med ;-) og vi er blevet gode til at få et hurtigt overblik og ikke købe til bunke.

tirsdag den 12. juni 2012

Her kommer Mutter med

ja ikke kost og spand, selv om det helt klart ikke ville gøre noget ;-). Næ nej jeg greb fat i sav, saks og spade, så nu kan der køres på containerpladsen, mon ikke manden bliver glad. Forsytiaen blev beskåret, egetræet opstammet og den store rose blev beskåret og bundet op. Den samme omgang fik Blåregnen og sommerfuglebusk. Nogen af dem er jeg sent ude med og andre ja de kunne måske have ventet men nu var jeg så godt i gang ;-)


Og så begyndte jeg på bortskaffelse af Akelejer, Valmuer, Forglemmigej (Kærmindesøster) og Høst Anemoner fra staudebedet, det holder simpelthen ikke at de stauder, som jeg køber og planter, bliver kvalt.
Det er mit bed og jeg vil godt nok også bestemme hvad der skal blomstre i det. Så nu er der godt nok bare pletter, men klog af skade bliver der ikke plantet nyt før jeg er sikker på den hele er væk.

Men nu må det være slut i haven for i dag ellers får jeg nok ballade af min fysioterapeut, da mine skuldre ikke har det helt godt. Men 3 timer er vel også helt ok.

søndag den 10. juni 2012

Rosens farve

Noget er åbenbart ikke helt som det skulle være, havde jo besluttet at roserne ikke allesammen skulle være lyserøde, så den ene af dem, Chippendale Impuls er købt for at være Mørk Orange,  men se så lige her

Chippendale Impuls

Ja !!!!  jeg vil altså kalde den pink.

Men ved siden af  Den rosa farvede "Jacques Cartier"  der er den jo flot nok, men ikke just hvad den er købt for at være.

Jacques Cartier
Ikke at jeg vil klage, for jeg elsker farverne.  Men jeg ville så gerne variere mig lidt, men det blev så ikke i år. ;-)

lørdag den 9. juni 2012

International strik i fuldt offentlighed dag

Ja det har det været i dag. Der var intet arrangement i Ringsted, så jeg drog til Sorø sammen med en anden strikker fra Ringsteds omegn.
Vi var 8 strikkere i fuld gang med både strik og snakketøj. Te og kaffe var der på de medbragte kander, så vi hyggede igennem ;-)
Desværre fik jeg ikke taget nogen billeder men det gjorde Anne, så vi kan ses hos hende ;-D

Der kom mange og snakkede med os, en enkelt mand var lidt kvik, han manglede sokker og spurgte om nogen af os ikke lige kunne klare det, men det fik han ikke noget ud af, vi havde alle rigeligt i vores forskellig artede projekter.

Jeg har så fået hjemmeopgave for til næste år, da de andre syntes, at det var for dårligt, at jeg aldrig har strikket et sjal  puh ha altså. Så det må vel blive mit vinterprojekt ;-)

Men jeg gik i gang med en bluse, hvor jeg ikke skulle tælle,( man kan jo ikke både snakke og tælle), og her ses hvad jeg nåede under arrangementet i dag


Jeg er dog blevet lidt i tvivl om hvorvidt garnets struktur  rigtig kommer til sin rette, med alle de ret-riller, men det må jeg se på senere,for jeg skal videre med den patentstrikkede sag så den kan være færdig inden sommerferien begynder.


Jeg mangler 1½ ærme, en omgang sammensyning og så en halskant. Det burde jeg vel kunne klare på 14 dage ikke ??
God aften derude og tak for i dag til jer, der var tilstede i Sorø. ;-)

fredag den 8. juni 2012

Grydelapper (mine første)

Jeg har holdt en lille pause fra den patentstrikkede, den keder mig.  (jeg mangler 1½ ærme)
Jeg havde læst i et blogindlæg fra ældstes veninde, at hun havde måttet aflevere sin mors grydelapper tilbage. Det er jo lidt ærgeligt når man flytter hjemmefra at ens mor så vil beholde sine ting. Så jeg fattede lige lidt bomuldsgarn og en hæklenål.


Nu er ældste taget ind til veninden, de skal hygge og jeg håber på godt vejr i morgen, da de har aftalt en tur i zoo. Godt nok er både gummistøvler og paraply kommet med derind, men zoo er da sjovest i solskin.

Så nu håber jeg grydelapperne har den rette tykkelse og at de farvemæssigt passer til de viskestykker hun har købt i netto.
Nu er jeg så advaret om at ens ejendele kan forsvinde med i ungernes flyttekasser, når den dag kommer ,-).

Så mon ikke jeg skulle begynde at fremstille mundservietter til mine piger ???

torsdag den 7. juni 2012

Humørsvingninger og kagegafler

Det har ikke noget med hinanden at gøre og så lidt alligevel, for visse humørsvingninger kræver kage og chokolade, så derfor lidt om begge i dette indlæg ;-)

Dem der er rigtig tæt på mig, ved hvor påvirkelig jeg er af vejret. Så gråvejr er lig med en hvis tristesse, ugidelighed og håbløshed. I denne uge har jeg så oven i købet været megatræt. Derfor har denne uge været en uge af meget få ord og meget få gøremål.
Men her til aften dukkede solen frem og skinnede på mig og jeg tog en beslutning om at nu måtte det være nok for denne gang, så nu må positiviteten godt overtage.

Denne uge har også betydet indkøb af kage og slik, hvergang jeg har været ude og handle. I mandags fik jeg lyst til lagkage, så jeg indkøbte cremepulver med jordbærsmag, og det skulle bare røres op med kold mælk.
Mig der normalt laver kagecreme  fra bunden med æg,mælk og maizena. Puh ha bryder mig faktisk ikke om den syntetiske smag.  Så tirsdag fik vi lagkage og her i huset bliver sådanne kager spist med kagegafler, som man måske lige kan ane i billedet.


Min mormor har altid lagt kagegafler på bordet, når den stod på lækker kage og gør det stadig ;-) Så for nogen år siden da jeg opgav at få kagegafler til mærkedage, købte jeg 12 selv. Så nu er de blevet en naturlig ting her når den står på lagkage eller tærte.
Min svigermor havde hæklede mundservietter på bordet til alle måltider, så den tog jeg også til mig. Nu har jeg en hel skuffe i køkkenet fyldt  med servietter, som jeg fik af hende.

Her er det en vane, men det er skægt at se reaktionen, når der kommer nogen, der skal spise hos os for første gang ;-) Men bare rolig vi er ikke fine på den eller nogen Mrs Hyacint. Så kom bare  ;-)

søndag den 3. juni 2012

Opera-mennesker ? Os?

Manden havde endnu engang været heldig på arbejdet og vundet 2 billetter til Det Kongelige Teater, til en opera på Gammel Scene. Så lørdag formiddag drog vi til København ;-)  Forestillingen startede kl. 12 og vi havde parket-pladser på række C.  Hold da helt op vi sad på allerforreste række lige ud for slagtøjet. Aldrig har vi siddet så tæt på scenen, og det var heller ikke udelukkende fantastisk.
Operaen hedder Albert Herring og er skrevet af Benjamin Britten, (som jeg ikke vidste havde lavet andet end orkesterværker)
Heldigvis sang de på engelsk så man havde en chance for at følge med, dog findes der en lystavle under loftet hvor man får teksten oversat. Smart men man kan ikke både læse og se på sangerne på scenen, så man må vælge.
Den begyndte festligt med megen ironi over de fine folk og deres normer, men efter pausen var det altså svært at holde koncentrationen. Jeg blev rastløs og manglede mit strikketøj (det kan man jo ikke ha med i teater) og manden faldt i søvn. Så opera-mennesker, det er vi bestemt ikke.

Men nu har jeg lige siddet og læst programmet, og specielt læst om Britten. Så nu kan jeg se at min tolkning af det jeg hørte og så i går var rigtig. Så noget har jeg da fattet.

Her kan i se en trailer  fra Albert Herring, hvis i skulle have lyst til det ;-)

fredag den 1. juni 2012

Formiddags energi og eftermiddags sløvhed

Det var hvad jeg havde i dag, det var jo skønt, så jeg fik da lige bagt nogen boller til fryseren


Halvdelen af stuen blev støvet af og tøj blev vasket. Og takket være den heftige blæst, var det hurtigt tørt.

Vejret ser jo ikke ud til at forandres sådan lige med det første, så mon ikke resten af stuen når at få en overhaling også, det bliver bare ikke i dag.
Jeg har en bog der skal læses færdig og noget strik, der hænger mig ud af halsen, så det må se at blive færdigt må det. Men det er så kedeligt.

God fredag aften til jer