lørdag den 16. juni 2012

Lidt lopper

Mon ikke det er et af  "byens" største loppemarkeder, der har været i dag i Vetterslev-Høm Idrætsforening. Fakta er at Idræts foreningernes loppemarkeder altid har været de største her i Ringsted.
Vi tog cyklerne og kørte de ca. 6 km derud og hold da op hvor fodboldbanen var fyldt op med møbler og telte med diverse ting og sager.
Møbler skulle vi ikke have, men vi kiggede og der var mange fine skabe og stole, men men cykeltrailer og stadig overfyldt kælder herhjemme, det ville bare slet ikke gå godt.
Så vi gik til småtingsafdelingen ;-)


Amalie fik købt et slidt spejl og en lille vase fra Knabstrup, Sofie købte Shakespeares samlede værker på engelsk og et lille "sølv" fad (ikke fotograferet) og jeg fik købt 3 bakker og en lille Bjørn Wiinblad platte/askebæger, i alt brugte vi lige præcis 100 kr.
Det er vi ret godt tilfredse med ;-) og vi er blevet gode til at få et hurtigt overblik og ikke købe til bunke.

5 kommentarer:

  1. De kan være rigtig gode sådanne loppemarkeder , fin fin vase , ❤

    SvarSlet
  2. Vi havde også en drøm om at skulle have været afsted men så fik jeg started på at rydde op i alle de ting vi har stående, som skal sættes istand og det er ikke småting, så den fornuftige hjernehalvdel vandt, det blev til oprydning og havearbejde og det var rigtig skønt at se på da vi nåede til aften, men begrænsningens kunst kan godt være svær.
    Rigtig god søndag
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så godt når man engang imellem kan lade fornuften råde. ;-)

      Slet
  3. Uha fine sager, jeg var desværre på arbejde, men var opdateret om markedet hele dagen, da min søde kærste faktisk var ham der solgte møbler, og hvis jeg havde fri skulle jeg have solgt nips, som jeg plejer. tænk engang der er faktisk 100 hjælper til det markede, men der er sørmer også mange ting. til billige penge. ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er godt nok også mange besøgende til det marked, så kan godt forstå de mange hjælpere.

      Slet