I år syntes Sofie at vi skulle prøve noget nyt, vi skulle nemlig til Sagnlandet Lejre. Hun sørgede for sandwich til os og vi kørte afsted, da Andreas var kommet fra arbejde.
Da vi havde spist, siddende mellem alle grillpladserne, gik vi ud i den dal hvor der var gjort klar til Sankt. Hansbål. Det skulle tændes allerede kl. 19, med repræsentanter fra forkellige tidsaldre. Først kom Theodor fra 1800 tallet, og fortalte at det var Johannes Døberens fødselsdag, den ligger præcis 6 måneder efter Jesus fødselsdag. Disse kristne fejringer blev lagt der hvor de hedenske fejringer af solhvervet lå.
Bålet var en måde at holde trolde og hekse væk, men Theodor fortalte at det kunne man også ved at hænge en Hyldegren op over sin dør.
Derefter kom vikingen Ragnar, der fortalte at man tændte bål for at fejre solhvervet og fejre at dag og nat er lige lange. Jernaldermanden fortalte at ved midsommer, der ofrede man til guderne, for at sikre god høst og godt helbred. Til sidst kom stenalder manden løbende og råbte til de andre at de skulle holde fingrene fra hans bål, for han skulle bruge det til at brænde skoven af, så han kunne få jord at dyrke.
Men så begyndte de at konkurrere om hvem, der skulle tænde bålet, så de skulle jo have lidt forberedelsestid.
Theodor følte sig rimelig sikker, for han havde jo en svovlstik.😊
Og straks derefter kom der også røg fra jernaldermandens tørre græs, mens Theodors første svovlstik gik ud, og han måtte have fat i en ny
Men så fik han også ild på sit neg og gik mod bålet, hvor vikingen allerede havde sat sit lille neg til og der var gået ild i grenene. Theodors undskyldning for ikke at komme først, var at nogen havde tisset på hans svovl.
Så nu var der så ild på begge sider af bålet.
Der var hurtigt godt blus på og de måtte have fat i ildbaskerne, til stor frustration for stenaldermanden, som kunne se at flammerne var på vej op mod skoven.
Der blev sunget midsommervisen mens bålet brændte, det foregik nærmest i kanon rundt i bålet, det var ret skægt, hvilket jernaldermanden, der lige gik runden op blandt alle os, der sad på skrænterne hele vejen rundt, drillende bemærkede.
Herefter skulle vi gå på række ligesom den store Midgårdsorm, gennem terrænet ud til offermosen, hvor vi skulle deltage i jernalderens midsommerfejring. Der var desværre mange, der skød genvej og ikke gad deltage i denne leg.
Da vi var nået frem og havde placeret os rundt om mosen, kom jernalderfolkene gående gennem skoven med fakler, det var meget stemningsfuldt.
Her er de lige ankommet til pladsen og høvedsmanden anbringer faklerne rundt om offerpladsen.
Så lærte han os nogen udråb/lyde, der hørte til under samlinger, det gav lidt kolorit på det hele.
Lige pludselig blev han råbt an af gudinden, der stod på den modsatte bred. Dette foregik på oldnordisk (hvis det hedder sådan altså), først kastede de blomster ud over mosen, men det var ikke nok til at tilfredsstille hende, hun ønskede en menneskeofring.
Han prøvede så at udpege nogen blandt os,der var kommet udefra, men der var ingen hun ville have, så de måtte finde en af deres egne.
Han fik skåret halsen over og så var gudinden endelig tilfreds med aftenens ofring.
Her med sluttede aftenen, en anderledes Sankt Hansaften, men også en noget mere lærerig aften.
Det er en oplevelse, der klart kan anbefales, hvis man skulle have muligheden næste år.
