Mors dag

Det har været mors dag, Sofie kom forbi med blomster fra hende og Amalie. Og den holdt i 1½ uge, det var jeg meget imponeret over.

Selv havde jeg sendt en frøpakke, der var en temakasse, der hedder Mormors retrohave, så må hun selv i gang og har forhåbentlig til mange buketter senere på året. Pakken indeholder frø til Stolte kavaler, Zinnia, Morgenfrue og Sommerasters, alle sammen meget blomsterrige, og ja de smider alle frø, så måske har min mor blomster til mange år.

Mors dag er en lidt underlig starut, man er både bange for at blive glemt og for at skuffe, det er ikke en nem dag. Mon det bare er mig der har det sådan.

Underlige januar, så gik den ikke længere

Lige om lidt er januar gået, det har været og er en mærkelig måned.   

Jeg kom godt ind i 2022 uden de store fald ballader, bare mig og min kat, jeg lavede lidt god mad, med appelsin mousse til dessert og bagte kransekage til midnat, men der var meget, så spiste af det hele aftenen. Hen mod midnat drønede nogen store kanonslag af tæt på min blog, så jeg kunne mærke vinduerne blafre, da jeg stod og kiggede ud.

Det blev hurtigt hverdag igen og min tid har gået med arbejde og alt det kedelige i weekenderne. Sofie og jeg har gået en enkelt tur i år og Amalie og hendes lille familie har været her en weekend, så der har skam været tid til lidt hygge også.

Coronaen er kommet tættere på, daginstitutionerne er blevet ramt og for 1½ uge siden blev det så Sofies tur og i torsdags fik jeg feber, men en kviktest fredag var negativ og der var først tid til pcr i går mandag, og ja som i måske har gættet så var den positiv. Så nu sidder jeg her , jeg hoster og har en smule ondt i halsen. Det værste er at jeg ikke kan koncentrere mig så længe af gangen. Så nu skal jeg have en snak med mit arbejde senere på ugen, for måske at få mulighed for at arbejde på nedsat tid, jeg har jo arbejdsstation herhjemme.

Her i januar har jeg hæklet lidt og syet lidt, men jeg kan ikke blive færdig, det er som om koncentrationen forsvinder når jeg prøver at forstå hvad det er jeg skal som det næste i projekterne. Det er så frustrerende.

Jeg læser stadig Harry Potter, jeg mangler 2 bøger nu,  men det er hyggeligt at læse dem igen, nu hvor det er 20 år siden den første udkom og altså 20 år siden jeg læste den.

Solen skinner i dag, ikke fra en skyfri himmel, men alligevel.

Pas på jer selv derude

På tur til zoo

 For 14 dage siden var Sofie og jeg i zoologisk have for første gang i 2 år, der var gået så lang tid, at vi faktisk havde glemt hvordan man kørte årskortet igennem ved indgangen. 😁 Men til sidst lykkedes det, heldigvis havde vi ikke nået at gå hen og få hjælp, vi grinte lidt af os selv lige der.

Der var sket en del derinde på den tid, der har været lukket ned. Desværre var madboderne lukket ned for sæsonen, så der var ikke så meget at vælge imellem da vi blev sultne, men en god hotdog med cacaomælk til, går man jo aldrig fejl af.

Den store hanløve og hans hun havde indtaget pladsen på den store sten, så de kunne have overblikket både over deres egen flok og over os der stod udenfor anlægget.

Et af de steder vi opdagede at der var lavet ændringer, var inde ved krybdyrene, der var kommet større terrarier og det var blevet nemmere at få øje på dyrene. Blandt andet denne skønne grønne kamæleon.  

Det samme gjaldt de meget blå og meget giftig grønne små frøer, de var også blevet nemmere at få øje på. Men dem fotograferede jeg selvfølgelig ikke.

Vi hyggede os og fik gået rigtig mange skridt den dag.

Oprindelig ville vi have været i zoo i Odense, men det var kun indtil vi fandt ud af at det kostede  4 dobbelt pris med toget fordi man skal over Storebælt, for det kan ikke være de 20 min ekstra turen tager, der giver den pris difference. 

45 år er gået siden min konfirmation

Den 10. oktober 1976 blev jeg konfirmeret, det er altså lige præcis 45 år siden i dag, hvor er de år dog blevet af, puh ha.

Ja med de orange gardiner, kan det vist ikke skjules at vi er tilbage i 70'erne.  Kjolen var den eneste der var at få i min størrelse, jeg var ret tynd, så der var ikke noget at vælge imellem. Det er da heldigvis blevet nemmere at være tynd i dag, mine døtre havde et større udvalg at vælge mellem, da de blev konfirmeret.

Jeg fik en transistorradio med kassettebåndafspiller i, det var virkelig stort.  I dag har jeg stadig en pilekurv, et messingskrin, smykkerne og min elskede jægertaske i kernelæder tilbage fra den dag. 

Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, festen blev holdt ugen efter i et forsamlingshus, min mormor havde bagt mandelrand til isen og i stedet for suppe fik vi faktisk tarteletter.

Det er aldrig blevet mig det der koncept med tre retter, sange, taler og musik og dans. Så det har kun været  den ene gang i mit liv jeg har været hovedperson til sådan en fest, og det er aldrig blevet praktiseret i mit voksenliv.

Mit liv lige her og nu

En lille status på mit liv lige her og nu

I morgen starter jeg på job, det er ikke uden sommerfugle i maven. Det er mit første job, siden 2016 hvor jeg havde ½ års projektansættelse, efter den 1. uddannelse jeg tog efter min skilsmisse. Jeg havde jo været hjemmegående de sidste 16 år af mit ægteskab, så der måtte genopfriskning af uddannelse til dengang. Det lykkedes så ikke efterfølgende at lande et job, så derfor byggede jeg ovenpå og jeg blev færdig her i juni måned og har fået job som jeg så starter på i morgen.

Jeg har kæmpet mig gennem de sidste 8 år, med uddannelse, arbejdsløshed og mere uddannelse. Så når jeg har fundet min plads i det nye arbejdsliv, så skal jeg til at nyde at være til igen, med fritid og hygge. Det skal nok blive godt.

Jeg både glæder mig og frygter det lidt. Men det er vist helt normalt. I går hentede jeg arbejds- pc og telefon, dem skal jeg lige lære at kende, inden jeg tager på opstarts workshop i morgen.

Så nu skal jeg begynde mit rigtige voksenliv, mens mine jævnaldrene begynder at tænke på og planlægge deres otium. 

Livet er godt og det næste stykke tid vil jeg nok være meget træt om aftenen, med alle de nye indtryk og opgaver jeg vil blive mødt med. Men jeg har fri, når jeg lander herhjemme igen og det glæder jeg mig også til.

Der er grønt derude

Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.

Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.

Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.

Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 

Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.

På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 

Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.

Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

Eftertænksomhed, når man nu er hjemme hele tiden

Sofie og jeg går stadig tur i weekenden, men her under Corona er det ikke blevet til så mange fotos undervejs, da vi har en masse at snakke om. Vi skal jo høre hvordan den forgangne uge er gået, om der er sket noget spændende, især jeg har brug for dette afbræk, da jeg nu har været i skole over teams i et helt år og ikke har set mine klassekammerater mere end end håndfuld gange i samme periode.

Så jeg går måske her og bliver sær, med kun min kat at snakke med. Og ja han er osse skør, så at snakke med et ordentligt menneske engang imellem, ja det løfter min dag enormt.

Her får i lige et par glimt af min dag med katten.

Måske mener han jeg ser for meget fjernsyn, for en dag jeg kom hjem fra at have handlet, lå han og tronede på bordet op ad fjernsynet.

En anden dag kom jeg ind i stuen, for lige at nå at se, at han spurtede ind under tæppet i sofaen.

Jeg satte mig ved siden af tæppet, for ja at se TV, men han blev liggende og kun hans lille lyserøde snude afslørede ham.

Nå men tilbage til sidst Sofie og jeg var ude at få lidt luft og nogen skridt på kontoen, kom vi forbi en stor plamage af violer og da solen skinnede på den, behøvede vi ikke at bukke os ned over den for at få glæde af duften. Grunden til at jeg fik taget et billede var at der både var en sommerfugl og et par brumbasser i gang med at suge nektar. Sommerfuglen nåede at flyve, men en enkelt brumbasse kom da med på billedet. Den er sådan cirka i midten af billedet.

Den weekend der lige er gået, blev vi hjemme, det var alt for kedeligt vejr, med masser af regn, så vi satte andet på programmet hver især. For mit vedkommende lidt serier i Tv og lidt kreativt. Det sidste kommer der et indlæg om senere når det er lavet færdigt.

Så gik der tid med det og kulørte kyllinger

Så blev specialet afleveret, og der har været opstart på afgangsprojektet. Der er lige nogen detaljer, der skal på plads, så vores projekt kan godkendes og vi kan få et go fra lærerne. Jeg er træt af at være studerende døgnet rundt, der er ikke tid til at slappe af, hvilket jeg kan se på min manglende lyst til at sidde med et håndarbejde om aftenen, jeg er simpelthen brugt. Jeg kan se enden 2 ½ måned mere og så skulle jeg gerne stå med et bevis på, at jeg er Kort- og Landmålingstekniker.

Så er jeg noget så klar til at vise min værdi på arbejdsmarkedet, jeg vil så gerne arbejde med oplysning til borgerne ved brug af kort og planlægning af opgaver også ved at bruge kort.

Men fra i morgen vil jeg altså prøve at glemme alt om opgaver, holde fri og hygge med mine børn og børnebørn.

For nu er det påske og det betyder hygge og pyntning af hjemmet, næsten på samme niveau som julen.

Jeg pyntede op til påske i starten af måneden, det nye i år er en glasvase fyldt med kyllinger i en masse fine farver, det er lige hvad jeg trænger til nu, kulør masser af kulør og så må solen også meget gerne komme frem.

Jeg ved ikke hvorfor men hvert år kommer der nyt til på pynte delen, nøjagtig som der gør op til jul. Jeg elsker den varme, det giver i mit hjem når der pyntes op. 

Det er så meget at mine piger griner når jeg siger jeg godt kunne tænke mig et af de der tiny home, som man kan se på rundt omkring på nettet. For det hænger virkelig ikke sammen med mit nips niveau 😆

Før og nu i barndommens baghave

Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.

Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er  det min tidlige barndoms land.

I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.

Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.

(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)

Jeg fandt nemlig dette billede i albummet, det er taget i maj måned 1964, og der er træerne helt nye, de er sikkert plantet i slutningen af 63. 

Det er meget sjovt sådan at kunne se før og nu billeder, fra området.

Solskinstur i vintervejr

I mens der flere steder i landet var snestorm og flere cm sne. Ja så blev det ikke til meget her i Ringsted. Hvis det ikke havde været for frosten, så tror jeg såmænd ikke vi havde haft nogen sne liggende.

Men vi har haft megen solskin i den forgangne uge. Og i tirsdags tog jeg mig sammen og gik mig en lille tur. Stadig til min gamle baghave, som jeg kalder det.

Da jeg var barn blev den lille sø, som man ser lidt af til venstre i billedet, ryddet hver vinter og der var hængt lamper hen over den, således at man kunne stå på skøjter på den de år hvor der var masser af frost.

Blandt de gule bygninger man kan se i baggrunden på disse billeder, det er et vandværk, lå der engang et stort dobbelthus, som var boliger for to familier, der arbejdede for kommunen. Her boede jeg, fra jeg var 1½ til jeg var 8-9 år. Der var masser af natur, store klamme tudser i jordbærbedet og skræpper som man kunne lave huler under. Derfor kalder jeg det min gamle baghave.

 Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.

Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej. 

Nytårs tilbageblik

 Godt Nytår til alle der læser med her.

Så er det tid til en lille status over det forgangne år. Det var et meget anderledes år, med en masse tid hjemme, få kontakter og et anstrøg af ensomhed.

Skolen blev klaret over Teams, både undervisning, gruppearbejde og eksamen foregik på den måde, forårssemestret var hårdt på den måde, da det var en ny verden for alle og vi ikke var indstillet på den måde. Det var noget andet, da vi skulle tilbage på 3. semester efter sommerferien, hvor vi var indstillet på at det var fremgangsmåden, endda på en måde så vi egentlig syntes det var træls, når vi fik besked på at dukke op in real Life.  Det vil da være bedre at mødes på skolen så vi kunne sparre med hinanden på tværs af grupperne, men selv det har vi fundet ud af via teams og messenger.

Lige rundt om hjørnet venter endnu en eksamen her i januar og derefter sidste semester med specialeskrivning. Og her mangler jeg stadig at finde et emne.

Da landet blev lukket ned i marts, var der en masse, der blev anderledes for alle. I min familie blev mit yngste barnebarn  døbt ved en enkel ceremoni, hvor det kun var den lille familie, der var i kirken. Ingen fest blev det til i denne omgang. Flere fester, der var inviteret til i april og maj måned blev aflyst og udsat og er alle blevet afholdt i september i stedet for.

Al den tid jeg har fået foræret, ved ikke at skulle transportere mig ind til skolen i København, burde jo så have været omsat til kreativitet. Men der skete lige det modsatte, tristhed tog over og det samme gjorde tid på computeren med ligegyldige spil, måske for at modvirke negative tanker. Det har så resulteret i tørre albuer og ondt i ryggen, begge dele noget jeg kunne undvære.

Efteråret bragte en masse godt nyt i familien, begge mine døtre fik fast arbejde og det bragte forandringer med for begge på boligfronten.  Ældste med kæreste fik  lejlighed i et nyere byggeri, end det de boede i, der var fra 40érne, nu tager det mig så 20 min at gå ud til dem, de har fået en lille have, som de glæder sig til at bruge til sommer.  Yngste med mand og børn købte hus, dog længere væk fra mig (1 time længere transporttid), men de fik mere og bedre plads til at være familie på, de kan komme ud og lege og der er ikke langt til skov og strand, så det bliver rigtig godt til sommer.

Jeg fik sluttet året af med at få strikket en del småting, det er ret så dejligt at få lidt gang i strikkepindende igen. Og jeg kan se på min bogliste, at dette var året hvor jeg fik læst ret så meget,  37 bøger blev det til, tror faktisk at det er det højeste antal, siden jeg begyndte at dokumentere det her på bloggen.

Samtidig må jeg nok erkende at det osse var året, hvor jeg ikke fik skrevet særlig meget her på bloggen, 52 indlæg blev det til, kun et år tidligere fik jeg skrevet mindre,  nemlig 51 indlæg. Det er 4. år hvor jeg ikke har fået skrevet mere end i 50'erne af indlæg. Men der skal jo være noget at skrive om. Om det bliver til mere i år tør jeg ikke love. Men jeg har sat mig for, at jeg skal være meget bedre til, at kommentere på de blogge jeg læser og at det vil smitte af med kommentarer her.

Men nu er det tid til at tage julepynten ned, jeg synes ikke det er sjovt, for jeg elsker den ekstra hygge, det giver i stuen, men det skal jo gøres.

Så rigtig godt nytår herfra.

En af 2020's dejlige aftenhimler 

Lidt strik blir det da til

 Her i december er jeg begyndt på at hylle den bluse op, som jeg strikkede i August måned. Jeg fik aldrig stoppet ender ind på den, da jeg allerede dengang vidste at den ikke duede.

Foreløbig har jeg hyllet op så, der kunne strikkes en kort tætsiddende Slipover, det der åbenbart nu til dags kaldes for en vest. Garnet og opskriften er fra Hobbii. 

Den er ikke til mig selv forstås, jeg kan ligeså godt lade være med at strikke til mig selv, jeg kommer ikke til at bruge det. Måske der er andre, der kender til at have den sådan, at man har fået nok af det stykke strik, man har siddet med, når det er færdigt. Har erkendt at det er tilfældet for mig, med mindre der er tale om sokker, huer og vanter.

Men forhåbentligt er der en, der vil synes at den er fin og vil bruge den over en skjorte. Man kan da altid håbe, ikke sandt.

Når der følger ekstra med ved et huskøb

Ja det er altså ikke mig der har købt hus, jeg bor stadig i lejligheden, som jeg mente blot skulle være midlertidig, nu har jeg så allerede boet her i 7 år.

Men  Amalie og Rasmus er flyttet til Odsherred, så nu er det slut med de mange ture til Roskilde. Det er lidt trist, men de har fået et skønt hus, med god plads til at drengene kan udfolde sig.

Amalie var så heldig at få en fast stilling på Holbæk Bibliotek, så det gav ligesom startskuddet til en flytning og en ny begyndelse.

Med huset hørte en masse ting, der normalt ikke hører med i en hushandel, blandt andet 2 katte. Det er meget hyggeligt, med dyreliv. Freyr er meget glad for dyr, så han stiller sig med hånden fremme og slår klik med tungen, for at lokke dem hen til sig. Det lykkes dog ikke, sådan en et årig kan godt være lidt for meget for en kat.

Nå, men der stod osse en stor Clivia i huset, og da jeg kom derop til Njords fødselsdag i fredags (3 år allerede) var denne sat udenfor. Freyr havde taget en bid af den og det var jo ikke så smart, så den kom med hjem til mig. 

Nu står den så her ved altandøren og jeg håber at katten kan lade den være.

Jeg håber at denne vil belønne mig med en masse blomster, det lykkedes ikke med den sidste jeg havde. Så jeg sætter min lid til denne.

Sofie har også været så heldig at få fast ansættelse i den børnehave/vuggestue hvor hun har været siden 16. Så nu er det kun mig, der ikke har et job, men det kommer til sommer når jeg er færdig med uddannelsen. Det må jeg tro på og det vil være mit ønske for det nye år.

Efterladt broderi, blev til solskin i sofaen

Tilbage i august måned fandt jeg dette broderi frem. Det lå imellem alt det broderigarn, jeg fik efter at min svigermor døde i 2010, dengang havde jeg ikke fået gang i/lyst til at kaste mig ud i broderiets kunst. 

Samtidig var det svært følelsesmæssigt, der skal gå tid inden man er klar til at kigge på de ting vores kære har efterladt af halve håndarbejder. Jeg har også nogen få ting liggende fra min mormor, som jeg endnu ikke er nået til.

Nu 10 år efter er jeg nået dertil, hvor jeg kan tage fat i de ting, svigermor efterlod. Jeg ved af gode grunde ikke hvad tanken var med dette broderi, og der var heller gået ud fra et mønster, så jeg måtte gøre det til mit eget.

Sådan her så det ud

Jeg fortsatte og prøvede så godt som muligt at fange en måde at lave flader på, så der både var tænkt over det og det fik et udtryk af tilfældighed.

Broderiet er 37x37 cm og da monteringspuden var 40x40, vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle gøre, indtil min mor foreslog at jeg syede puden ind, så ville den nemlig også blive fastere og puden bedre.

Så det gjorde jeg og den er dejlig fast.  Jeg er godt tilfreds med resultatet.

Undervejs når jeg sad med broderiet, tænkte jeg på svigermor og alle de år og oplevelser, jeg havde med hende. 

Min mormors Kaktus

Sidste weekend blomstrede arvekaktussen, eller Nattens dronning som den vel egentlig hedder. Den er så smuk og da den kun blomstrer en enkelt dag er det med at nyde den.

Den sarteste lyserøde farve man kan tænke sig og en masse støvdragere, elsker den. Og føler hver gang at det er min mormor, der sender mig et kærligt lille skub.

Underlige maj

Det har været en underlig måned, jeg synes, jeg har befundet mig inde i en glasklokke. Jeg har fulgt undervisning på teams, men jeg synes ikke, at jeg har fattet en brik.

I går vågnede jeg så og følte mig helt frisk og klar i hovedet. Klar på at få lavet en masse skolearbejde, og nu haster det virkelig, der er eksamen om lidt under 14 dage, og der skal gøres klar til at vi som gruppe kan præsentere en fed power point på 15 min. Og bagefter skal vi hver især kunne præsentere og svare på spørgsmål i 15 min, og så skulle man jo helst bestå.

Så nu hvor jeg faktisk har misset en måned, så har jeg mega meget der skal gennemgås, inden jeg føler mig klar. Så glem alt om pinse og grundlovsdag, der skal arbejdes.

Men jeg har kunnet hygge mig lidt med,  at der har været mere end en blomst på min Klematis i år.

Jeg fik en potte med jordbærplanter i og her kommer jeg til høste en håndfuld bær, uhm det blir godt.

Men ellers er der ikke sket det store på altanen, heller ikke der har jeg haft nogen energi til at ordne potter.

Maj måned har været betegnet af forstuvet fod og mega træthed. Manglende koncentration og opfattelse.
Det kan kun gå fremad nu, om 14 dage er det sommerferie og tid til at finde mig selv igen. Så vender energien forhåbentlig tilbage.

4. maj 2020

I år er det som bekendt 75 år siden det meste af Danmark blev befriet, i den anledning har der været sendt meget om den tid i fjernsynet. Jeg sad og så "Ingemann og besættelsen", to rigtig gode udsendelser som kom godt rundt om det der skete dengang, set fra forskellige vinkler.
Særligt det sidste afsnit gjorde indtryk på mig, her kom man ind på de ting der skete i dagene efter befrielsen, hvordan man behandlede folk, der havde handlet med eller på anden måde været sammen med tyskerne.  Hvordan man behandlede de tyske flygtninge, hovedsagelig børn og kvinder, der kom til landet. Nej det var ikke i orden, det der skete i tiden efter.

Men intet af det må gå i glemmebogen, og forhåbentlig har alle lært noget af de år. Det er det jeg håber når jeg sætter lys i vinduet den aften.

Eftermiddagen havde været rigtig hyggelig, for da jeg kom hjem fra lægen, dukkede den lille familie op og overraskede mig.  Og de blev her så vi kunne spise aftensmad sammen, allesammen da de ringede efter de to andre, og hentede mad fra den gyldne måge. Det var så dejligt og lige noget vi alle trængte til.
Så 4. maj var på alle måder en dejlig dag.

Dum start på Maj måned

Maj måned begyndte ikke så godt for mig, da jeg skulle over og handle om aftenen den 1. maj, så gav min fod sig under mig og jeg røg lige ned af de sidste 2 trin inden afsatsen. Mens jeg fald hørte jeg et lille smæld inde i min ankel, så jeg nåede lige at tænke "gu ve om jeg kan støtte på den".
Det kunne jeg heldigvis, så jeg vendte om og gik op til mig selv igen. Og så måtte Sofie komme hjem og handle for mig, så jeg kunne få aftensmad.
3 timer efter tog jeg mig sammen og ringede til skades-klinikken, efter pres fra min familie godt nok. Den sygeplejerske jeg talte med, mente at det var en forstuvning, og at hvis jeg kunne holde det ud, så skulle jeg vente og tage til egen læge om mandagen, og så tage noget smertestillende.

Tænk sig, jeg havde slet ikke tænkt på, at tage noget smertestillende, trods det at jeg faktisk havde rigtig meget ondt.

Jeg var så lige en tur rundt min egen læge mandag, og han trykkede og skubbede og alt muligt, men kom osse frem til at jeg havde en kraftig forstuvet fod, der bare skulle tage den tid det gør, før den er fin igen. Foden op og hvile til den.
Men jeg slap da egentlig heldigt, jeg kunne nøjes med at bruge mormors stok en dag, tænk hvis det der smæld havde været noget helt andet og foden skulle have været i gips, puh ha det vil jeg slet ikke tænke på.

Men den er er rigtig flot i farverne og det blå bevæger sig pænt rundt omkring foden, i dag er det nået til tæerne.

Hævelsen er heldigvis ved at være væk, men når jeg glemmer at det ikke er smart at sidde med foden nedad, når jeg skal passe skolen, ja så hævner det sig om aftenen.
Men det blir bedre og bedre, men jeg må vente med de lange gåture og have hjælp til indkøb lidt endnu.

Når man bliver overrasket

Som jeg antydede i går, fik jeg en dejlig overraskelse i Påsken.
Jeg havde ikke set den lille familie siden den 7. marts og det havde været hårdt trods det at vi havde facetimet en del gange.
En af påskedagene hvor jeg lå og læste i min seng i stedet for at stå op, troede jeg at det rablede for mig, da jeg pludselig syntes at jeg hørte Njords stemme. Lige efter det ringede min telefon, det  var min datter, der bad mig komme ud på altanen og der stod de så og ville have mig med ud og gå en tur.  Det var så dejligt 💖
Vi gik en tur, fik snakket og jeg fik krammet Njord. Det havde vi alle brug for.
Da vi nåede hjem igen fik jeg et påskeæg, som Njord havde malet. (De har været meget kreative under den her lockdown)

Den weekend der lige har været, har jeg så haft Njord hos mig til overnatning, så vi er lige så stille begyndt at finde ud af at ses igen. Stadig med gåture med mor, far og Freyr, men kontakten til den lille 5 måneders er helt fin, han betragter mig meget indgående, men vil gerne smile til mig, så det skal nok gå godt med ham også.
Denne weekend har vi haft slæbt moster med ned og se på togene og busserne, det er et stort hit.
Og nede ved åen fangede jeg en lille grøn frø, det var osse et hit, selv om den fik skylden for at min taske gik i stykker kort efter at frøen var hoppet hen på den. Njord var overbevist om at det var frøen, der havde ødelagt den.

Vi finder ud af at leve med den nye verdensorden uden kram. 
Men man skal også vænne sig til at man ikke kan være så impulsiv.  Man skal f.eks. have pladsbillet til toget, så man er nødt til at vide, hvornår man vil afsted og hvornår man vil hjem igen, og det er bare ikke lige mig med det planlægning. Så foreløbig er de kommet til mig.

Barnedåb under lockdown og et lille broderi

Freyr blev døbt den 15. marts, lige da statsministeren havde lukket ned for landet.  De havde selv været ude først på ugen og aflyst festen, (da min svigersøn befinder sig i risikogruppen, grundet en gigtsygdom med heftig medicin, der har smadret hans immunsystem).
Freyr skulle have været døbt i forbindelse med en højmesse, men den blev jo så aflyst af statsministeren. Men døbes syntes både de og præsten jo at drengen skulle, så aftalen blev at de kom til kirken og at præsten sørgede for to vidner til handlingen.
Så den lille familie mødte op i Roskilde Domkirke, kun de 4, præsten, kirketjenerne som vidner, organisten og en kirkesanger, som de sagde bagefter,  var det en meget surrealistisk oplevelse.

Vi nåede ikke at få overleveret familiekjolen, så de købte en anden som drengen fik på, og alt det med faddere og gudmor, det blev jo heller ikke til noget under selv dåbshandlingen, men de er alle noteret i kirkebogen. Han fik de fine fornavne Freyr Skjold.

Alt i alt en meget anderledes dag for hele familien, hvor vi bare alle kunne sende dem varme  vibrationer og tanker.

Jeg havde lavet et broderet billede til dagen, men jeg var ikke super tilfreds med det, men nu fik jeg jo tid til at lave det om, så jeg kunne levere noget ordentligt. (Njord havde fået en sangkuffert, da han blev døbt, men det syntes jeg ville være lidt voldsomt, hvis de skulle have dobbelt op der)

Men jeg fik først afleveret det til dem i går, hvor det var bare den anden gang jeg så dem efter ned lukningen af landet. (Første gang glemte jeg det, da de kom og overraskede mig totalt, det får I i et andet indlæg.)

Men denne gang huskede jeg det. Så nu kan jeg endelig vise det herinde.

Lille Darth Vader med the deathstar som ballon (er ikke selv så meget inde i Star Wars, så stavefejl kan opstå).
Fundet på Pinterest og mønster købt via Etsy hos Crazzzy Stitch.