tirsdag den 28. juni 2011

Sommer i DK

Er ensbetydende med vind, vores terrasse vender mod syd men er åben mod øst og på en eller anden måde kommer vinden altid fra øst. Det betyder at det eneste sted hvor der altid er læ er i forhaven og indkørslen og mærkeligt nok er det altså ikke lige der man har lyst til at side og nyde solen og få sig lidt kulør på maven ;-D

Så i dag besluttede jeg at hente det gamle tresser læsejl frem fra garagen, jeg har ikke fattet hvordan man slår det op, så det blev så som så med det.  Men musene havde hygget sig i vinter


Men en smule læ fik jeg og et vattæppe rundt om kroppen, så var der dømt læsning på madrassen.
Joanne Harris : Blueeyedboy, hendes 10. bog på dansk. Jeg har læst dem alle og jeg elsker dem. Denne fandt jeg som kviklån og som sædvanlig var der 2 bøger jeg ville læse under kviklån, såå ja  jeg har 8 dage endnu og jeg mangler kun 320 sider, så no problem.

lørdag den 25. juni 2011

Det gror

Så er der sørme blevet bundet op inde i drivhuset, hold da helt op hvor det vokser  ;-)


Det ser ud til at det bliver en god høst i år igen.  Så fik jeg da også lige plantet de to sidste chilier.

Mht. myrerne så er de væk, manden placerede en myrelokkedåse i bedet og det virkede rigtig godt.

Lamperne er bare til pjat, det er solcelle-lamper fra IKEA, som hænger der hele året.

fredag den 24. juni 2011

1½ kg ribs

Det var hvad der var på busken
Det gav disse 4 glas gelé, uh ha som der skal spares på dem, og de skal godt nok nydes


Tror helt klart der må indkøbes et par buske mere, 4 glas det er altså bare ikke nok. Det er jo ikke engang 1 liter.

torsdag den 23. juni 2011

Snart skal der høstes

Var lige en tur rundt og se til frugterne.

Og lige om lidt skal der laves ribs-gele, mon ikke en dag her i weekenden skal sættes af til det  ??


Solbærrene er osse lige ved og så går der heldigvis et par måneder til resten bliver klart til høst.
Godt at vi har hyldeplads til sylterierne og en ekstra fryser, der kan tændes, så der kan gemmes til senere brug.

Kulør i haven

Lige nu er det Klematiserne, ridderspore og kæmpe knopurt, der bestemmer farverne i haven. Og de viser mine yndlings farver, undtagen knopurten, der bare er undtagelsen, der bekræfter reglen ;-D


Skønne kraftige farver, det er da bare livsbekræftende

Dumpet

Bare rolig, der er ingen der er dumpet til nogen eksamen og pigerne kan nu holde ferie.

Men vores overdækning på terrassen, den dumpede under nattens regnvejr. Vandet blev liggende på taget og kom så ned lige på madrassen.  Det holder altså bare ikke, men hvordan retter vi lige den hulning op ?

Vi har lagt hovederne i blød (ikke i regnvand), men måske nogen har et godt råd ?

Puh ha

I mandags stod den på højt belagt smørrebrød og bagefter til kaffen var der disse to store lækre lagkager, hentt hos bageren.

Det resulterede i halsbrand og kvalme, dagen efter. Det er hvad der sker når man synder med fede sager.
Men min mormor fik en dejlig fødselsdag og vi havde alle en en hyggelig aften.

søndag den 19. juni 2011

Nu kan vi sidde i tørvejr

Så er terrassen overdækket, jubiii
Vi gik igang mellem bygerne i formiddag og så gik det bare derud af med skruemaskinen.
Tænk sig sådan to kontormus, som os har banket en overdækning op, jeg er sgu stolt er jeg, helt uden hjælp til andet end at hente materialer (det er jo ikke så nemt på cykel), har vi gjort det yes yes.

Men tror nok det varer mange år før jeg får ham lokket igen ;-D

Blåregnen måtte finde sig i at blive ret så kraftigt beskåret, inden jeg bandt den op under taget.
Så må vi se om den gider sætte en masse nye skud, vi krydser fingrer, gør vi.

torsdag den 16. juni 2011

Min skøre ide / nu med afslørende billede ;-)

Nogen der tør gætte på hvad de her skal bruges til ?

Hverken kondom eller penisvarmer  næ næ meget mere sobert


Sokker til lænestolene !!!!

Gulvtæppet skal fjernes og filtknopperne falder af, da benene runder, og jeg vil altså ikke have ridser på parketten, så hvad ellers end at hækle sokker til stolebenene

søndag den 12. juni 2011

Selv gjort er .......

skævt, men det skal nok fungere skal det ;-)  Når først blåregnen gror over det hele så er der ingen , der kan se det. Men vi har banket det op helt selv og uden hjælp, yeah

Jeg synes det ligner en græsk taverna, bortset fra at vi ikke har nogen af de der elektriske flue/myggefangere.
Mon ikke der er lagt op til nogen timers nydning nu,
Næste weekend kan vi så ligge tagplader på, så vi også kan komme til at sidde i tørvejr.

lørdag den 11. juni 2011

Hvirvelstrøm

Så er trøjen tør, og nogen ville godt se den færdig
Her er den så, set både forfra og bagfra, desværre kan i ikke se, hvor blød den er men den er mega blød


Ærmerne er for stramme, fik så at vide af en af de andre strikkere i dag, at det er typisk for denne designers modeller. Så nu vil jeg se om det er muligt at hylle op, efter at garnet har været skyllet og centrifugeret, jeg håber det sandelig, for ellers vil den bare ligge og irritere mig.
Men først vil jeg gå igang med noget helt andet, denne gang tror jeg det skal være noget rigtig tosset, men hvad ?

Der blev strikket i Sorø

I dag var det World Wide knit in public day og i Sorø var der en frisk person, der havde arrangeret at man kunne sidde ved Viktoria biografen. I starten var der 3, så blev vi 5 og senere kom der et par stykker mere.

Mig, Nancy, Anne, Mia og Jytte

Som det ses var vi meget koncentrerede, var det ikke om vores strikketøj eller strikkemagasinerne, så var det om at snakke.  Nogen stoppede op og fik en sludder. Andre gloede åndsvagt og andre lod som om de slet ikke så os. Det var skægt at se og mærke folks reaktion på at der sad sådan en flok damer og nørklede.

En ung mor forklarede endda sin lille datter, at vi sad og lavede det samme som hendes oldemor gjorde ;-D.

Så kom jeg også lige til at tænke på at for 25 år siden, brugte jeg pinselørdag på at feste til karnevallet i København  og nu ja så sad jeg der og nørklede, der sker noget i ens liv med tiden og mon dog ikke det er godt nok.
Til jer der var tilstede vil jeg bare sige tak for en hyggelig formiddag.

fredag den 10. juni 2011

Sådan

så er Hvirvelstrømmen færdig, jeg tog mig sammen og fik den syet sammen i dag.
En kop Chai og en plads i solen og så var den klaret.

Nu er den så skyllet op, centrifugeret og hængt op på en gardinstang i kælderen. Det ser underligt ud, ligner vel nærmest en tunika, men det er en trøje.
Strikket i to tråde , cashmere/uld, fra garnudsalg. Kan bare sige den er sååååå blød.

Der er jo gang i roserne

sikke overrasket jeg blev, havde slet ikke set at de var begyndt at blomstre, de to roser jeg har ;-)
Det kunne lyde som om jeg har en kæmpe have, men nej det er en helt almindelig parcelhushave. Men der er altså blinde vinkler nar man kigger ud

Men flotte er de og den pink har den mest pragtfulde duft.

Staudebedet lige nu

Nyt på væggene

En gang imellem skal der ske noget nyt, forleden købte jeg hos Søstrene Grene et par wallstickers á 20 kr og nu har jeg fået sat den ene op.


I IKEA fik vi købt en ramme til yngstes selvportræt, så det har også fået en plads på væggen, men der er andre i familien, der vil have det hængende, så fra i næste uge kommer det på turne en måned hvert sted ;-)

torsdag den 9. juni 2011

Hvad der dog bliver sagt

Når man sætter sig og lytter til radioen eller bare lytter til kampen når manden ser fodbold/håndbold, så er det de utroligste billeder man kan danne sig. Mine piger og jeg har fået lige netop den vane til stor irritation for manden ;-D
Hertil morgen sad yngste og jeg og spiste morgenmad mens radioen kørte på P4. Lige pludselig spidsede jeg ører for hvad var det de sagde ?

På motorvejen var der en prop, der blev trukket frem og tilbage !!!  Hvem gjorde det ? og hvordan ?

Og på Lolland havde regnvejret kun givet UDVALGTE dråber !!!
Hvis nogen fra Lolland læser her, hvordan ser de dråber ud ?

Selv om vi er skøre, så lettede det lidt på datterens eksamens nerver.

God dag derude

tirsdag den 7. juni 2011

Snegleræs

Det taler de indimellem om i trafikradioen, når der tales om morgentrafikken på sydmotorvejen.
Men her i nr. 16 har vi vores helt egen version, vi har nemlig de flotteste vinbjergsnegle


Den lyse, nåede først hen over terrassen ;-)

mandag den 6. juni 2011

Tordenregn

Vi fik spist sen aftensmad på terrassen (som stadig ikke har nogen overdækning) og ryddet bordet af igen. Lige inden det trak sammen og blev mørkt. Så hørte vi bulderet og efterhånden begyndte det så at lyne, hvor var det smukt. Regnen ? det tog sin tid før det begyndte, først ganske svagt og så skal jeg da lige love for det kom, 14 mm viser vores gamle regnmåler og det er vel da egentlig helt ok. Mens det regnede var himlen helt orange, og det ville jeg jo gerne kunne dokumentere med et billede, men det foto yder altså ikke naturen retfærdighed øv.


Men jeg har set billeder hos en anden, der viser den rigtige orange farve.

søndag den 5. juni 2011

Indtryk på en søndag

Det spiselige begynder at dukke op, skovjordbærene spiser vi af, fersknerne venter vi på (ja hele vejen venter tror jeg ;-)) og i løbet af weekenden, er de 5 squash dukket frem af jorden i kompostbunken.
Nu sker der virkelig noget i haven også uden at vi rører en finger, nice

lørdag den 4. juni 2011

Rom blev ikke bygget på en dag

og det gør vores terrasse overdækning heller ikke, men hva pokker sommeren er lige startet så vi skal nok nå det ;-) I dag blev vi færdige med den ene side, men det er altså for varmt der lige i solen.
Så vi har taget en slapper her i eftermiddag, det lykkedes mig at læse et par kapitler i min bog siddende i liggestolen ved siden af drivhuset.


Jeg sad med udsigt til hhv. ferskentræet og den syriske rose, der står lige op af hinanden op af sydmuren. Der er ca. 3 m op til udhænget, så jo de er store ;-)

fredag den 3. juni 2011

Morgente på terrassen

I dag stod jeg op som den første, lavede en kande te og smurte mig noget brød med pålægschokolade
og satte mig ud i solen. Terrassen ligger mod syd med sol fra tidlig morgen, så chokoladen smeltede og teen kølede ikke ned, så det blev ikke til lang tid på den plads. Jeg dur altså ikke til det !! men hyggelige var de 5 minutter det blev til, med lilla kop og lilla blomster i baggrunden



God fredag og god arbejdslyst derude ;-)

Drømmesengen

fra gårsdagens indslag, er fra min mormor og morfars kolonihave, jeg elsker den med dens mega georginer ;-).  Som barn var den alletiders hule, begge ender op i lodret, et tæppe over og så en stak Anders And blade og nogen kiks. Åh det var dejligt.
Har stadig de selvsamme Anders And blade, så måske ???

torsdag den 2. juni 2011

Sker der noget her i nr. 16 ?

Lidt  sker der, vi har heldigvis teenager-genet godt gemt i os endnu, så vi sover længe, så morgenmaden bliver indtaget omkring kl 11 på sådan en fridag.
Så tog jeg saksen med i haven, klippede, hev og sled i den ene klematis, der var gået ud og er startet fra bunden igen.
Og så begyndte vi at fjerne noget af den nuværende "væg" på terrassen, så kan vi snart grave huller til de nye stolper og komme igang med overdækningen  puh ha  det griber om sig. Så lige nu ser der sådan ud

Med fri udsigt til den lille Syriske rose, og kaos på terrassen

Det blev da osse til 10 min på drømmesengen under æbletræet, sammen med kaninen. Men ikke så længe at der kunne nåes at tage et billede af det,. Så her kommer et af den tomme drømmeseng.

Mon ikke der er andre end mig, der har svært ved at slappe af, når der er noget der lige skal ordnes. Men jeg lover at når terrassen er færdig , så vil jeg slappe ad med en god bog i en liggestol  ;-)

onsdag den 1. juni 2011

Dagens arbejde

I går fik jeg købt noget kunstigt møbelskind hos Stof og Stil, i den flotteste røde farve. I dag er det så blevet sat på en lille stol, min bror har haft som lille og som musene havde guffet af på vores forældres loft.

Før og nu

Sikke et arbejde, troede da lige det kunne klares med et snuptag, hvor naivt var det lige ;-)

Ryglænet var sat fast med 12 stk's 5 cm søm, så de og ca 100 hæfteklammer skulle fjernes først.
Så skulle ryglænet sømmes på igen og her skulle ryglænets stof så sættes mellem og helst nagles fast med sømmene, det måtte så lige gøres om et par gange. Hvorefter jeg så kunne gå amok med hæftepistolen.

For eftertiden tror jeg, jeg nøjes med at ordne skamler, ryglæn er da noget stads at have med at gøre ;-)