Viser opslag med etiketten Ferniseringer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferniseringer. Vis alle opslag

fredag den 20. maj 2011

Fernisering på Ringsted Galleriet

Nu har vi været til fernisering igen ;-), denne gang er det Billedkunsnerisk grundkursus (BGK), der har afslutning på deres 2. års forløb. De har hen over året haft diverse weekend forløb, sammen med afdelingerne fra Holbæk og Roskilde, hvor der har været forskellige gæstelærere på. Foruden at de havde deres inspirationstur til New York tidligere på året.
Her får i et bombardement af billeder fra udstillingen

Keramik


2 forskellige projekter


 Selvportrætter


Indtryk fra New York


Udstillingen er der hele denne weekend, hvis nogen skulle være interesserede, for det var meget mere end det jeg her har vist. Bl.a. videoinstallationer, skulptur og installation i kælderen, alle rum på galleriet er udnyttet, selv kosteskab og toilet.

lørdag den 26. februar 2011

Fernisering på Ringsted Galleriet

Vi tog til fernisering på en ny udstilling på Ringsted Galleriet, denne gang var det med en kunstner der hedder Michael Isling.
Vi kan godt lide at høre kunstnerne fortælle om hvordan de arbejder, og hvad deres tanker bagom har været, nogen kan formidle med deres sprog og andre kan ikke, ham her kunne.
Det handler om naturen og om hvordan naturen med tiden skjuler vores ødelæggelser af den. Derfor er det meget grønt, et par af billederne indeholdt intet grønt (ikke med vilje ihvertfald), fordi han engang imellem trængte til lidt afveksling.


Der er en kæmpe afgrund og en masse huller man som tilskuer kan falde ned i, i hans billeder, det er en oplevelse at se billeder med god dybde i.
Som noget helt nyt og som han kun havde to eksemplarer med af, er han begyndt at male bobler på sine billeder. Disse bobler skal symbolisere energi-flowet. De var fantastiske ;-) tror jeg vil til at male bobler.

Udstillingen kan varmt anbefales, og den er her i Ringsted indtil den 20. marts, åbningstider kan ses på Galleriets hjemmeside.