Udsigt til Marmorkirken
Bag disse buske lå der et par husbåde
Ved hallerne var der alle disse postkasser, men jeg ved ikke om de stadig var i brug
I en af hallerne var der et antik loppemarked, som vist nok har åbent hver weekend, det var meget dyrt alt sammen, og det var mest teak- og palisander møbler, der var til salg der. Men det var helt klart professionelle, der solgte der. Vi købte ikke noget, hver gang jeg faldt for noget, sagde Sofie: " Du bærer det selv i toget", og det lagde helt klart en naturlig dæmper ;-)
Endelig stod der Teaterøen, så skulle vi bare finde den rigtige bygning. Helt ud på spidsen måtte vi, men selve markedet skuffede os, der var to kunsthåndværkere, 3 loppeboder og en lille cafe. Vi fik at vide at det også var en skuffelse for dem at der ikke var flere, der skete da også det at de aflyste arrangementet om søndagen.
Udsigt til Trekroner Fort
Udsigt til Langelinie
Det sorte hus med det lille tårn, er rent faktisk en husbåd,
Men jeg kom da hjem med en enkelt vase, den var blå og det kunne jeg ikke stå for. Den er fra keramikfabrikken BAY West Germany, og jeg betalte nok lige i overkanten for den, men sådan er det. Den er pæn.
Og den står fint der sammen med mine fugle på det lysegrønne skab. Jeg er glad.

