Teatertur til København

Den 2. april var jeg på tur til København med Sofie,  der mødtes vi med endnu en Sofie og hendes mor, som jeg har gået i gymnasie med.  Vi har holdt forbindelsen nogen gange med meget lange mellemrum, men det er hyggeligt når vi ses. Vores døtre, er lige gamle og fandt på et tidligt tidspunkt ud af at de harmonerede fint sammen og at de havde så teatret eller musicals interessen tilfælles.

Denne gang havde vi så fundet på at lave en tur, vi kaldte 2 gange Sofie og mor på tur.  Vi havde nemlig alle lyst til at se Kinky Boots på Det ny Teater, med Silas Holst i hovedrollen som dragqueenen Lola. Alle skuespillerne var gode, der blev danset og sunget til den store guldmedalje, og vi var fulde af beundring over alle de mænd der kunne danse rundt i 10 cm høje hæle, en højde hvor jeg da i hvert fald højst kunne gå 5 skridt.

Det var en fantastisk oplevelse som vi kan leve højt på længe, hele sidste nummer stod alle op og vi var endda nogen der ikke kunne lade være med at danse lidt med til musikken.  Musikken var af Cindy Lauper som mange af os, der var unge i slut 70'erne og start 80'erne sikkert huske ganske godt.

Det var en forestilling der både frembragte smil, grin og tårer. Der var da et par gange hvor tårerne trillede ned af mine kinder, det er jeg da ikke bange for at indrømme.

Forestillingen kan anbefales, men man skal være hurtig da sidste dag er den 1. maj.

Vi havde set eftermiddagsforestillingen, så vi skulle spise bagefter. Vi havde dog været lidt sent ude med at bestille bord, så det blev til en fin, men kold gåtur rundt om søerne, inden det var tid til at gå til Fiolstræde og restauranten.

En tur til byen og se musical

Forrige lørdag var Sofie og jeg i Det Ny Teater og se Oliver. En musical over Charles Dickens fortælling om den forældreløse Oliver Twist.

Det var en dejlig musical, med Preben Kristensen i rollen som Fagin og nogen fantastiske børn. Drengen der spillede Oliver havde en fantastisk sangstemme. Og som sædvanlig sad vi med tåre i øjnene når de gjorde det ekstra godt.

Alle spillede fantastisk og scenografien var enkel og god, alle skilte for butikker var med tekster og navne fra forskellige af Charles Dickens historier, så det virkede meget autentisk.

Udover Preben var det kun Ann-Mari Max-Hansen, hvis navn sagde mig noget. For selvfølgelig var de fleste uddannet fra musical-skolerne både i Danmark og udlandet.

Jeg fik lige taget et foto af "fortæppet" inden telefonen blev slukket. Stolene blev hejst op da stykket startede og skuespillerne skulle kunne være på scenen.

Det var første gang jeg var ude til noget siden landet blev lukket ned i foråret. Det var meningen at vi skulle have set Dance of the Vampires i foråret, men det blev jo aflyst og vi fik ombyttet vores billetter til denne forestilling.

Vi skulle have mundbind på når vi bevægede os rundt på teatret, og der var 2 ledige pladser på hver side af os, det sidste var faktisk meget dejligt. Der var i det hele taget gjort meget ud af at man skulle føle sig sikker. Det kunne dog være lidt trangt hvis man skulle på toilettet og man skulle kante sig forbi hinanden på vej ud og ind der.

Vi havde taget en eftermiddagsforestilling, så passede det nemlig med at man kom ud igen til spisetid, så vi fandt et sted at indtage noget lækkert mad inden vi tog toget hjemad igen. 

Jeg holder meget af at have disse oplevelser med Sofie og glæder mig meget til næste gang hvornår det så end bliver. Men forhåbentlig skal vi i Ulvedalen og se Hobbitten til sommer alle sammen.

Hyggetur til Roskilde bydelen Musicon

Sidste lørdag i september fik jeg lokket Sofie med på tur, jeg ville nemlig gerne se designmarkedet i hal 7 på Musicon i Roskilde. Der var mange ting og sager, særligt var der mange smykker. Her var der specielt nogen udstanset i tynd finer, der fangede min interesse, jeg glemte bare at tage deres visitkort, så det får jeg jo ikke meget ud af.
Der var fantastiske møbler, til en total vanvittig pris, som tydede på at det hele blev håndlavet og nusset om.
Endelig var der en pige, der lavede upcyclet design til børn, der var de fineste kjoler syet af gamle lyseduge og skjorter. Der var små babybukser syet af ærmerne fra gamle skjorter, hvor knapperne for enden af ærmerne udgjorde den fineste afslutning på buksebenene.
Jeg fik ikke taget et eneste foto, mens vi gik rundt inde i hallen, jeg opsugede blot indtryk og ideer.

Hvis man bor i nærheden af Roskilde er det altid vær at holde øje med de ting, der foregår i Musicon bydelen. Udover arrangementer i hallerne, er der også små butikker, spisesteder og et lille bryggeri derude, og der kommer hele tiden nyt til derude.

På vej tilbage mod bymidten fik vi samlet en masse kastanier og vi morede os meget over at vi tog helt til Roskilde for at samle disse.

1.fredag i November var lig med lys-fest

Sidste fredag var der lysfest i Roskilde, jeg havde besluttet at i år ville jeg opleve det, hvis altså det var tørvejr. Det var det heldigvis,  så jeg tog ind til den lille familie, og hyggede inden det var tid at tage op i midtbyen. Det startede med optog kl. 17, men der skulle vi tænke på aftensmad, så da vi endelig var klar nærmede kl. sig 19.30. Men det gjorde ikke noget, vi skulle ikke på tilbuds jagt, vi skulle bare se lysshow og hygge.
Vi oplevede stier kantet med lysposer, lysende skraldespande og lyskugler omkring biblioteket og klostret. Det var smukt og stemningsfuldt, men det var svært at navigere i med barnevognen. 😊

Håber i kan fornemme det, på det her billede (det er svært at tage billeder i mørke)

På Stændertorvet var der lys på tårnet på det gamle rådhus, Byens Hus, og der kom røg ud af gluggerne foroven. Vi spekulerede lidt på om det var tilsigtet eller der var ild i tårnet, heldigvis var det røgkanoner.

Men det der virkelig var flot,var lysshowet på Roskilde Domkirke, laserlys styret af elektronisk musik. Vi stod længe og kiggede på det og da kirkeklokkerne slog timeslag kl. 21, (video nr. 2), ja så kunne det ikke blive mere stemningsfuldt. Det blev vi hurtigt enige om, da vi bevægede os videre rundt i byen op mod stationen, så Sofie og jeg kunne komme hjemad.

Endnu en hyggelig aften med mine børn, dejligt at de stadig kan lokkes med.

Slotskoncert i Ledreborg Slotspark

I går var det lørdag igen, og igen tid til at være kulturelle. Sofie havde købt billetter i god tid til DR's Slotskoncert på Ledreborg. Det betød at vi kunne komme ind allerede kl. 10:30 (koncerten startede kl 15), så vi drog fra Ringsted med toget 20 over 9, og var på plads foran indgangen klokken lidt over 10.
Vi placerede os på et tæppe på græsset lige foran scenen, så vi havde det bedst mulige udsyn. Da vi jo havde mange timer, der skulle slås ihjel inden koncerten, havde vi medbragt boller og te til vi kom derind (ingen af os er super gode til at spise lige når vi er stået op) og pastasalat til frokost og lidt kage til senere. Andre, der sad omkring os, havde bøger og diverse spil med, så det var ret hyggeligt, måske vi skal huske det næste år.
Men som timerne gik, trak skyerne sig også sammen, vi havde regnjakker med, men vi valgte heldigvis at købe nogen regnslag på pladsen, så vi kunne sørge for at osse vores ben forblev tørre. For regnen kom ikke voldsomt men rigeligt til at vi blev våde.

Selve koncerten startede kl. 15 og første halvdel var en hyldest til Leonard Bernstein, der ville være fyldt 100 år i år, hvor man havde lavet en koncertversion af West Side Story. 

 Her var Silas Holst som den ene bandeleder Griff, hvor han både sang og dansede. Og da vi nu sad som vi gjorde, var det herligt at se hans små børns glæde over at se deres far optræde.

Som Tony, så og ikke mindst hørte man Diluckshan Jeyaratnam, han synger fantastisk.

Som hans elskede Maria, havde de hentet den engelske musicalartist Lauren Chia, som også sang helt fantastisk.

Szhirley  gav den som Anita, her i America

Som fortælleren, der fik det hele til at hænge sammen, og som konferencier under hele koncerten, oplevede vi Pelle Emil Hebsgaard.

Som det måske kunne ses på enkelte af billederne regnede det en del, så i pausen købte vi lige et par regnslag ekstra, som vi satte os på, så vi kunne holde os tørre, på vores bagdel, efterhånden som tæppet bliver mere og mere vådt.

Anden del af showet startede med at Pelle stod oppe på trappen ved slottet og sang "On Broadway", i duet med Stig Rossen, der stod på scenen. Mens Pelle samtidig var ved at falde i fuldkommen svime over selv samme Stig Rossen.
Så han løb ned af trappen og langs hække til han endelig kom op på scenen, hvor han efterlignede alt hvad Rossen gjorde.

Om Pelle havde lånt Score Kaj's outfit (en af Peter Myginds roller fra 90'erne) vides ikke.

Nu fulgte der flere numre fra Broadway musicals, først et nummer fra Jekyll og Hyde med Stig Rossen

Her et foto af Louise Fribo, med et nummer fra en musical, der hedder Candide, som jeg aldrig har hørt om.

Pelle Hebsgaard sang "Friend Like me" fra Aladdin, hvor han narrede Stig Rossen til at sidde på det flyvende tæppe.

En af de sidste sange var fra The Sound of Music, hvor Louise Fribo sang "Climb Every Mountain", og hold da op hvor hun kan komme højt op i tonerne. Hendes operauddannelse fornægter sig ikke.

Ind imellem disse numre var der også sange fra  The Book of Mormon, Wicked, Moulin Rouge, Prince of Egypt, Skønheden og Uhyret og Annie Get Your Gun.

Der var også et par numre, der ikke stod i det udleverede program, blandt andet var der et nummer  med Diluckshan, som stammede fra en film fra hans families hjemland.

Men det hele bliver sendt på DR1 senere på året, og der vil vi helt klart sidde foran skærmen og opleve det hele igen, denne gang i tørvejr.

Men intet slår at se det live, med alle de skønhedsfejl, der vil være klippet ud når det sendes i TV.

Men for jer, der ikke var der,  se det og nyd den gode musik når det sendes på skærmen.

Da vi stod på stationen og ventede på at blive transporteret hjemad, kom tordenvejret og skybruddet, hvor heldig har man lov at være, at det først kom da koncerten var slut. 

Sandskulpturer i Zoo

Denne sommer og helt frem til den  16. September er der Sandskulptur festival i Zoo København, med fokus på verdens truede dyr og zoo's naturbevarelsesprojekter.

De fleste af skulpturerne behøver ikke nogen forklaring, da de "bare" viste dyrene, som dette næsehorn.

En detalje 

Ålen og ålefiskeren på næste skulptur, med den ensomme ål og fiskeren der trækker sin ruse ind. Et symptom på overfiskning, kan huske at have fået fortalt hvordan min familie stangede ål ved strandene på Langeland i 50'erne. Det kan man nok ikke i dag.

Så får I lige lidt billeder uden kommentarer

Så nåede vi til en skulptur fra regnskoven, Tapirens levested

På skrænten kan vi se de store maskiner, der fælder skoven og jævner jorden til opdyrkning.

Havskildpadden og plastik affald

At se alle de smukke og meget detaljerede sandskulpturer, på en meget trist baggrund, sætter gang i mange tanker.
Når der så samtidig tales om at vi bruger jordens resurser alt for hurtigt, ja så må vi begynde at tage det alvorligt, men hvor er det svært, for hvor skal vi begynde ?
Nå ingen politik her, det er ikke meningen med min blog, men man må jo godt tænke på fremtiden😉

Mere kultur, denne gang abstrakt kunst

Sidste lørdag var jeg på Rønnebæksholm med en veninde, både for at se udstillingen og for at se Herregårdshaven. Hun havde ikke været der før, det har jeg sidste år i maj, så jeg havde foreslået at vi tog en tur derned. Det ligger lidt udenfor Næstved i retning mod Præstø, og er et kulturcenter for kommunen.
Den aktuelle udstilling, der er der indtil den 2. september hedder "en kort historie om abstraktion", den er sammensat af kunstneren Julie Sass (som jeg ikke kendte til på forhånd) og hun har valgt abstraktion, da det er denne form hun selv udtrykker sig med.
Fra udstillingsguiden har jeg lige sakset følgende

Udstillingen kan ses som et unikt blik ind i "maskinrummet" af Sass' kunstneriske praksis, da hun betragter sine værker som skabt i en dialog med andre kunstneres værker og tanker. De er specifikke udtryk for en kompleks historie, der trækker tråde på tværs af gængse kunsthistoriske kategorier og rammer.

Udstillingen rummede 60 værker af 23 kunstnere fra 11 lande og med et spænd på 100 år.

Her vil jeg vise jer dem, der fangede mig og som jeg måske kunne finde på at bruge som inspiration, til nogen af alle de lærreder, jeg har stående.

Marie Søndergaard Lolk 2014, Akryl, reb, trælim og fugemasse på træ, 140x122 cm

Vilhelm Bjerke Petersen, Cirkeldans, olie på lærred, 66x79 cm

 James Hyde,  Pandora #17, 2003 

Emalje på støbt aluminium, 30,5 x 28 x 11cm, 

placeret næsten helt oppe i hjørnet under loftet.

James Hyde, Pandora #11, 2003

Emalje på støbt aluminum, 21 x 20,5 x 14 cm,

også placeret i et hjørne oppe under loftet.

Arturo Herrara, KFA 2012

collager, 31 x 22,5 cm.

Man Ray, Kegler 1927

Fotogram/Rayograph

(fik mig til at tænke på Mumitroldene 😉 )

Julie Sass, Triptykon (åbenform) 2017

Træsnit og Litografi

Der var mange værker af Julie Sass og de var alle i jordfarver. Men jeg kan da kun anbefale at tage en tur derned, der er åbent torsdag til søndag, fra 12 til 17.

Rønnebæksholm set fra tagterrassen på "Venligheden" Grundtvigs skrivepavillion

Herregårdshaven er en køkkenhave efter fransk stil, med felter og skrå rækker, af alskens grønsager og pavillioner med klatreroser, hvor stierne krydser. Vi fik megen inspiration, men ingen fotos, af at gå rundt her og smagte på stikkelsbær og gule hindbær.

En anderledes og lærerig Sankt Hansaften

Det var Sankt.Hans aften i går og mange måtte opleve denne aften uden bål på grund af afbrændings forbud. Det er jo i sig selv en anderledes måde. De fleste steder hører der båltaler til, ofte af en lokalpolitiker, det er i hvert tilfælde sådan jeg husker det fra min barndom i den lokale kolonihaveforening.  Meget kedeligt og tørt, men med en masse regn.

I år syntes Sofie at vi skulle prøve noget nyt, vi skulle nemlig til Sagnlandet Lejre.  Hun sørgede for sandwich til os og vi kørte afsted, da Andreas var kommet fra arbejde.
Da vi havde spist, siddende mellem alle grillpladserne, gik vi ud i den dal hvor der var gjort klar til Sankt. Hansbål. Det skulle tændes allerede kl. 19, med repræsentanter fra forkellige tidsaldre. Først kom Theodor fra 1800 tallet, og fortalte at det var Johannes Døberens fødselsdag, den ligger præcis 6 måneder efter Jesus fødselsdag. Disse kristne fejringer blev lagt der hvor de hedenske fejringer af solhvervet lå.
Bålet var en måde at holde trolde og hekse væk, men Theodor fortalte at det kunne man også ved at hænge en Hyldegren op over sin dør.
Derefter kom vikingen Ragnar, der fortalte at man tændte bål for at fejre solhvervet og fejre at dag og nat er lige lange. Jernaldermanden fortalte at ved midsommer, der ofrede man til guderne, for at sikre god høst og godt helbred. Til sidst kom stenalder manden løbende og råbte til de andre at de skulle holde fingrene fra hans bål, for han skulle bruge det til at brænde skoven af, så han kunne få jord at dyrke.

Men så begyndte de at konkurrere om hvem, der skulle tænde bålet, så de skulle jo have lidt forberedelsestid.
Theodor følte sig rimelig sikker, for han havde jo en svovlstik.😊

Og straks derefter kom der også røg fra jernaldermandens tørre græs, mens Theodors første svovlstik gik ud, og han måtte have fat i en ny

Men så fik han også ild på sit neg og gik mod bålet, hvor vikingen allerede havde sat sit lille neg til og der var gået ild i grenene. Theodors undskyldning for ikke at komme først, var at nogen havde tisset på hans svovl.

Så nu var der så ild på begge sider af bålet.

Der var hurtigt godt blus på og de måtte have fat i ildbaskerne, til stor frustration for stenaldermanden, som kunne se at flammerne var på vej op mod skoven.

Der blev sunget midsommervisen mens bålet brændte, det foregik nærmest i kanon rundt i bålet, det var ret skægt, hvilket jernaldermanden, der lige gik runden op blandt alle os, der sad på skrænterne hele vejen rundt, drillende bemærkede.

Herefter skulle vi gå på række ligesom den store Midgårdsorm, gennem terrænet ud til offermosen, hvor vi skulle deltage i jernalderens midsommerfejring. Der var desværre mange, der skød genvej og ikke gad deltage i denne leg.
Da vi var nået frem og havde placeret os rundt om mosen, kom jernalderfolkene gående gennem skoven med fakler, det var meget stemningsfuldt.
Her er de lige ankommet til pladsen og høvedsmanden anbringer faklerne rundt om offerpladsen.

Så lærte han os nogen udråb/lyde, der hørte til under samlinger, det gav lidt kolorit på det hele. 

Lige pludselig blev han råbt an af gudinden, der stod på den modsatte bred. Dette foregik på oldnordisk (hvis det hedder sådan altså), først kastede de blomster ud over mosen, men det var ikke nok til at tilfredsstille hende, hun ønskede en menneskeofring.

Han prøvede så at udpege nogen blandt os,der var kommet udefra, men der var ingen hun ville have, så de måtte finde en af deres egne.

Han fik skåret halsen over og så var gudinden endelig tilfreds med aftenens ofring.

Her med sluttede aftenen, en anderledes Sankt Hansaften, men også en noget mere lærerig aften.
Det er en oplevelse, der klart kan anbefales, hvis man skulle have muligheden næste år.