Der var fantastiske møbler, til en total vanvittig pris, som tydede på at det hele blev håndlavet og nusset om.
Endelig var der en pige, der lavede upcyclet design til børn, der var de fineste kjoler syet af gamle lyseduge og skjorter. Der var små babybukser syet af ærmerne fra gamle skjorter, hvor knapperne for enden af ærmerne udgjorde den fineste afslutning på buksebenene.
Jeg fik ikke taget et eneste foto, mens vi gik rundt inde i hallen, jeg opsugede blot indtryk og ideer.
Hvis man bor i nærheden af Roskilde er det altid vær at holde øje med de ting, der foregår i Musicon bydelen. Udover arrangementer i hallerne, er der også små butikker, spisesteder og et lille bryggeri derude, og der kommer hele tiden nyt til derude.
På vej tilbage mod bymidten fik vi samlet en masse kastanier og vi morede os meget over at vi tog helt til Roskilde for at samle disse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar