Viser opslag med etiketten tosserier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tosserier. Vis alle opslag

mandag den 9. maj 2022

En lille fugl med en olivenkvist

Lige efter at russerne havde invaderet Ukraine, kom lilleliis med en ny opskrift på et lille ophæng med en fredsdue og et hjerte. Jeg så det på Instagram og tænkte det vil jeg lave, når jeg får overskud.  Men jeg gemte det selvfølgelig ikke, hvorfor skulle jeg dog det.  Men der skete så det, at jeg selvfølgelig glemte, hvor jeg havde set det. Indtil det dukkede op igen, og så skyndte jeg at printe opskriften. 

Nu har jeg så fået hæklet og ikke mindst monteret det lille ophæng.  Klar til forhåbentlig at blive hængt på Fenja's vogn.




Og ja det ligner mere en spurv end en due, men det er i hvert fald en fugl med en olivenkvist i munden. 



lørdag den 30. april 2022

På cykel igen efter næsten 2 år

 Mon ikke foråret nydes hos de fleste nu.  Det gør jeg i hvert tilfælde.

Jeg har fået lyst til at cykle lidt, selv om jeg foretrækker at gå, men der skal være en grund til at cykle, jeg cykler ikke bare for fornøjelsens skyld. Så der er gået et par år siden sidst, cyklen blev toptunet sidste år hos cykelsmeden og i år kom turen så til min cykeltrailer, så nu kan jeg køre ud og handle stort ind.

Men tilbage til det jeg ville skrive om i dette indlæg.

Sidste lørdag havde jeg fået overtalt Sofie til at køre med mig ud efter the i Mosehuset i Dyndet, det ligger i nærheden af Borup på Sjælland.  Under coronaen har jeg bestilt min the online, men det giver ikke den samme oplevelse, som et besøg på stedet gør og nu var mine the-dåser ved at være tomme, så vi måtte afsted.

Dette skæve hus er proppet med hyggelige ting og sager,  under taget er der fyldt med julehygge hele året, i underetagen er der porcelæn, krydderier, the, kaffe og gode sager.  Bare duften når man træder ind af døren er så skøn. Vi elsker at komme der.


Vi kørte hjemmefra kl 11:30 og det tog os godt og vel 1 time at køre derud, og bagdelen kunne mærkes.

Vi cyklede hen til Malerklemmen, der ligger tæt ved, vi skulle lige igennem et lille sommerhus område, så var vi der lige op af jernbanen mlm Borup og Ringsted, man kan tydeligt se det fra toget. Her kan man hele året få æbleskiver og frokost, før corona havde de i weekenden frokost buffet, men det har de afskaffet nu.

Vi fik en lille frokostplatte, med sild, æg med kaviar, fiskefilet og ost, osten blev udskiftet med en frikadelle, da jeg ved bestilling sagde at det skulle være uden ost. Det var fin service og efter vores cykeltur var  vi osse godt sultne, så det var dejligt.

Jeg var spændt på hvordan mine ben ville klare det, da der er omkring 13 km derud og selvfølgelig det samme hjem igen.



Sofie havde købt cykeltasker, så de blev fyldt op med the og kaffe, Sofie blev fristet af de meget velduftende dessertkaffer, og købte to små poser med hjem, så hun kunne prøve det. Vi er ikke de store kaffedrikkere, ja jeg drikker slet ikke kaffe, men det dufter godt når man dufter til de der hele bønner.

Så ventede turen hjem igen, og den var godt nok hård, ja jeg må nok indrømme at bagdelen, virkelig var en bagdel.  Men Sofie fik hevet mig til Ringsted, og jeg måtte gå mange gange på turen.
Hjemme igen var selv den bløde sofa, slem at sætte sig i, hold da op jeg var øm. Dagen efter havde jeg det som om jeg havde lavet virkelig mange balleøvelser.
Men samtidig var det skønt at det lykkedes og vi hyggede os virkelig meget.

mandag den 29. marts 2021

Så gik der tid med det og kulørte kyllinger

Så blev specialet afleveret, og der har været opstart på afgangsprojektet. Der er lige nogen detaljer, der skal på plads, så vores projekt kan godkendes og vi kan få et go fra lærerne. Jeg er træt af at være studerende døgnet rundt, der er ikke tid til at slappe af, hvilket jeg kan se på min manglende lyst til at sidde med et håndarbejde om aftenen, jeg er simpelthen brugt. Jeg kan se enden 2 ½ måned mere og så skulle jeg gerne stå med et bevis på, at jeg er Kort- og Landmålingstekniker.

Så er jeg noget så klar til at vise min værdi på arbejdsmarkedet, jeg vil så gerne arbejde med oplysning til borgerne ved brug af kort og planlægning af opgaver også ved at bruge kort.

Men fra i morgen vil jeg altså prøve at glemme alt om opgaver, holde fri og hygge med mine børn og børnebørn.

For nu er det påske og det betyder hygge og pyntning af hjemmet, næsten på samme niveau som julen.

Jeg pyntede op til påske i starten af måneden, det nye i år er en glasvase fyldt med kyllinger i en masse fine farver, det er lige hvad jeg trænger til nu, kulør masser af kulør og så må solen også meget gerne komme frem.



Jeg ved ikke hvorfor men hvert år kommer der nyt til på pynte delen, nøjagtig som der gør op til jul. Jeg elsker den varme, det giver i mit hjem når der pyntes op. 

Det er så meget at mine piger griner når jeg siger jeg godt kunne tænke mig et af de der tiny home, som man kan se på rundt omkring på nettet. For det hænger virkelig ikke sammen med mit nips niveau 😆


lørdag den 11. april 2020

Når man har gemt til katten

Jeg har også brugt lidt tid på at se på alle de ekstra vindsler med tyndt garn, der var med når man købte strømpegarn i 80'erne. Det var vist oprindeligt meningen at de skulle bruges til at forstærke hælene, på de strikkede strømper. Men det gjorde jeg jo ikke, så derfor har jeg en masse af dem. 
De kan bruges til meget, lige nu overvejer jeg at bruge nogen af dem til at brodere et betræk til en gammel fodskammel, som jeg har stående.  
De kan også bruges som følgetråd til højlandsulden, men det ligger lidt tungt med at bruge det, da jeg bliver så snottet,  når jeg sidder med det garn. Så det bliver nok droppet, det er ikke besværet værd.



Som katten så viste mig kan det også bruges til at ligge på. 😉


torsdag den 9. maj 2019

Når antallet nager én

Da jeg havde kigget lidt på bunken af nye servietter, fandt jeg det helt forkert at der kun var en lyseblå, så jeg blev nødt til at købe et ekstra nøgle garn i den farve også.
Så nu har jeg 3 styk servietter af hver farve, i alt 18 servietter, klar til at blive vasket og lagt på plads i skuffen.


De 3 farver jeg har måttet supplere op med nyindkøbte garnnøgler, har ikke samme indfarvning, men da de jo ikke skal være tæt på hinanden, når de er i brug, betyder det ikke noget.


søndag den 11. november 2018

Dukkevask

Mens der stadig var lidt sommer tilbage, fik jeg pigernes gemte legetøj, udefra kælderen i nr. 16. Men hold da op hvor det stank af fugtig kælder og skimmelsvamp. Jeg blev straks ret så snottet, men samtidig taknemmelig for at jeg ikke lever med det i det daglige. Jeg er simpelthen flyttet fra de af mine allergier, der vedrører luftveje og slimhinder, det er jo skønt.

Nå men det var det legetøj, jeg har nu fået vasket det meste. Det der var af blødt plastik/gummi, har stadig lugten, så overvejer hvad næste skridt skal være, udsmidning eller rodalon 😏. Sidst nævnte er jo noget giftigt stads og vil det mon være muligt at skylle det helt ud af dukkerne, så børnebørn ikke bliver syge, hvis de nu skulle finde på at sutte på dukkerne (hvilket man jo ikke kan være sikker på).
Men pyt, det tager jeg senere.

Alle barbiedukkerne røg på hovedet ned i en spand med grundrens og skvulpet godt igennem og lagt til tørre på altanen.





Senere gik turen ned i vaskekælderen, hvor jeg fyldte en maskine med bamser. (der blev også smidt mange ud), behøver jeg sige, at jeg fik mange kommentarer med på vejen af de ældre mennesker, der var nede og vaske samtidig med mig 😃


En omgang på uldprogram og derefter lidt over en time i tørretumbleren, og jeg havde de reneste og blødeste bamser igen.

Det der stadig lugter af  fugtig kælder er nu sat ned i min tørre kælder. Så må jeg se om lugten forsvinder af sig selv i løbet af vinteren, ellers må vi se til den tid hvad der skal ske med det.

fredag den 19. oktober 2018

En hæklet tøseting

Amalie har haft fødselsdag i denne uge og jeg havde hæklet lidt til hende. Lidt totalt piget og fjollet.

Engang for længe siden kunne hun godt tænke sig en flamingo figur på sit værelse, men vi kunne ikke finde nogen, undtagen som vindues dekoration i en butik og den kunne man selvfølgelig ikke købe, så det blev aldrig til noget. Men nu er de alle vegne, ja jeg har endda karklude med flamingoer på.
Så nu fandt jeg en hæklet sag på Pinterest, opskriften blev hentet og jeg satte i gang. Igen en hæklet sag med en masse detaljer, der skulle syes på 😅




En genert flamingo, der vender hovedet om på ryggen og lukker øjnene så vi ikke kan se hende. Amalie blev glad og syntes vist osse at jeg var lidt tosset,så alt var som det skulle være der.

Mønstret på Flamingoen Flo er fra Bubbles and Bongo (shop på Etsy) og skrevet af  LittleAquaGirl. (@littleaquagirl på IG)

søndag den 2. august 2015

Hvordan man drukner en bog

Nu har jeg været tilbage på pinden i 2 uger, det betyder også længere transporttid og mere tid til at læse. Sidste weekend havde jeg købt et par bøger i Føtex for 100 kr. Selvom jeg burde støtte den boghandel hvor min datter arbejder. Men heldigvis lod jeg pengepungen bestemme denne gang.
Mandag puttede jeg bogen i rygsækken, sammen med min drikkedunk fyldt med vand. Men jeg havde ikke lukket den ordentlig, det opdagede jeg om eftermiddagen, da jeg stod med en drivvåd bog.
Det var ikke "Vi de druknede" af Carsten Jensen, det ville ellers have været meget symbolsk, men "Hvor blev du af Bernadette" af Maria Semple.
Så den blev lagt til tørre i vinduet nede på arbejde og så måtte jeg ellers læse i en våd bog på vejen hjem. Her hjemme gik jeg så igang med føntørreren, solskin og radiator, men hele ugen har jeg læst i den våde bog.

Den er stadig ikke helt tør, men nu er den læst færdig ;-)


Som det ses på billedet er ryggen ikke bred nok mere, så meget har papiret ændret struktur af al det vand.
Men til den pris, synes jeg det er tilladt at smide bogen ud. Men det er super ærgerligt, for det er en god bog

mandag den 17. november 2014

Lidt chokolade er godt, meget chokolade er ekstra godt eller er det ?

Her i huset har vi, Sofie og jeg, en helt klar ynglings Ritter Sport. Den har ikke været til at få længe så jeg havde næsten glemt variationen. Indtil Sofie sidste år havde den med hjem fra en tur på RitterSport museet i Berlin, det var så der hun gjorde bekendtskab med den.
I lørdags blev vi lækkersultne og da vi var i Netto skulle vi da lige se hvad der var af tilbud på slik-bordet, og hvad var der så lige der på hylden ! jaaa Rittersport med rom rosiner og nødder. Glade var vi og der røg 4 i kurven.

Men hvad gør man nu, når man ikke ved hvornår de igen kommer på hylderne her i Danmark,  ja vi besøgte lige butikken i dag igen og ned i kurven røg de resterende.


Så nu kan vi klare os lidt og spare på julekonfekten i stedet. For at i ikke skal sidde og tælle så var der 15, puh ha den ene blev spist på vejen hjem. Det er altså godt, men måske vi skulle købe os en badevægt inden det tager helt overhånd med det der chokolade.

tirsdag den 25. februar 2014

Isbjørne underholdning eller kunst

I zoo havde de smidt et par grantræer ned i bassinet til Isbjørnene, sikkert som underholdning for selv samme dyr. Vi så dem godt nok ikke, altså Isbjørnene, så de (træerne) lå der bare.
Vi så træerne nedefra, da vi gik gennem den arktiske cirkel og så så de således ud. Det vil jeg nok vælge at kalde en u-tilstræbt kunst-installation.
 


Længere inde i tunnelen, har man lavet en udgave af Nordlyset på væggen, hvilket giver nogen rigtig flotte mønstre. Men mon det kan stå mål med virkeligheden, jeg kan have min tvivl.




Så vores tur i zoo, gav også kreative input, der intet havde med dyr at gøre. Men det må godt nok have set mærkeligt ud, da vi stod der ved siden af hinanden og tog billeder af grantræer, der flød i vandet. Helt uden at der var en Isbjørn i sigte, for dem så vi jo som sagt overhovedet ikke.

lørdag den 18. januar 2014

Mickey Mouse sniger sig ind i mit køkken

Bare et lille fjollet indlæg om hvad man osse kan komme hjem med når man tager på udsalg.
Vi tog ud for at se om der var noget smart på udsalg, men vintertøj på udsalg, ja det er altså bare ikke lige mig, alt for kedelige farver. Men der var et par pink farvede sko med fiks hæl (forårs nyhed) men de kom heller ikke med hjem, mine tæer kunne ikke lide at blive klemt så meget sammen.

Nå men vi endte i Ringsted Outlet, ikke at der plejer at være noget der. Men vi manglede en

brødrister, det gør vi så ikke mere.
Vi manglede også en lille pande, den på 28 cm er lige rigeligt stor når der kun skal laves mad til 2 eller 1. Men her havde de så alt rigeligt at vælge i mellem, så jeg forelskede mig i denne her lille en hvor der stod Disney på. Og her er det så lige Mickey Mouse kommer ind, for han dukker op på siden og i bunden



 Den måtte simpelthen med hjem, 24 cm og til under 100 kr. den gør mig glad ;-)

torsdag den 25. oktober 2012

Jeg har en idé, meeen det er vist ikke helt ligetil



Først på året reddede jeg denne gyngehest, fra at ende sine dage på container-pladsen. Thomas's faster havde den bag i sin bil, en dag hun kom på besøg her. Og haps så stod den i vores garage ;-)
For jeg havde fået en god idé 


Det var i hvertfald hvad jeg bildte mig ind på daværende tidspunkt. Jeg købte også stof hjem til den, dengang. Men så blev det også ved det.
Men nu skal det være, så lige nu ser den således ud, stående på vores spisebord. ;)


Men nu kommer så problemet, for pelsen kan ikke komme mere af, end i lige kan se her. Og det jeg har fået af, kan jeg altså ikke bruge som mønster, da det er nogen være lappeløsninger, der er blevet brugt på legetøjs-fabrikken.
Så nu er jeg gået igang med at konstruere et mønster og her er jeg godt nok ude på tynd is. Der bliver streget op på mønster-papir og klippet ud af gammelt stof  (det slidte betræk fra sofaen). Der bliver klippet til, riet og prøvet igen og igen.
Men det er lige før, den er på plads, og jeg kan gå i gang med det rigtige stof.
Så i weekenden har jeg et håb om, at den stakkels hest er blevet klædt på igen.
Men der er ingen tvivl om, at jeg får trænet i brugen af fingerbøl, for der er godt nok meget, der skal syes i hånden.

tirsdag den 23. oktober 2012

Om en uge er det Halloween

Er det mon en tradition, som bliver dansk ?

Jeg tror godt nok det kommer til at vare mange år, før det bliver en tradition på niveau med de andre traditioner vi har i Danmark.

Et enkelt år havde vi gjort en del ud af det her i nr. 16 og det var kun fordi pigerne havde inviteret til fest, med udklædning og det hele. Så der havde vi spindelvæv og edderkopper alle vegne indenfor, og spøgelser i træer og buske ude i haven. Afskårede hænder lå og flød i indkørslen. Selvfølgelig var der osse græskar-hoveder udenfor.
Maden var en kødsovs med maddiker (ris), afhuggede fingre, grønne drikke med orme i  og edderkopper.
Jo fantasien havde været i sving, den aften.

Nu til dags nøjes vi med et udskåret græskar, som jeg endelig har fået klart


Men uhyggeligt, det blev det altså ikke, tværtimod  ;-)

Hvordan har i det med Halloween ?

søndag den 1. juli 2012

Ud og se

I dag drog jeg til Amager, med tog og metro i 1½ time og jeg stod på Vestamager station. Undervejs havde jeg set mange arkitektoniske eksperimenter, nogen spekulerede jeg på hvordan det mon var at bo i, og andre bygninger spekulerede jeg på hvad mon blev brugt til.  En dag finder jeg måske ud af det hvem ved ;-).
Men målet var min ene kusine, der bor helt derude et ejendomsmægler stenkast fra fælleden, skønt område. Vi var 3 kusiner, der mødtes og fik lavet mad- og arbejds-planer til den store familiefest, vi holder hvert år. I år bliver første gang det bliver et fællesprojekt og ikke et en familieprojekt, så vi er spændte på hvordan det bliver modtaget. De andre år har vi holdt det på skift, men vi er nu oppe på 45 personer, så i år har vi lejet et sted. Så det er en helt ny tid for vores familiefest.

Da vi havde planerne på plads, var det tid at drage hjem igen. Så det var Metroen igen og fra Nørreport IC-toget  vestover.
Vel inde i toget blev det sjovt, der sad nogen unge fyre, der skulle til Roskilde Festival. Men på bagagehylden i den ene ende af kupeen sad en SKADE, den var godt nok nervøs, og den begyndte at flakke rundt og flyve op og ned af gangen, den stakkel. Den ene af fyrene og jeg blev enige om at den var vi nødt til at få fanget, så vi prøvede at trænge den op i et hjørne, det gik ikke så godt. Men da vi nåede Hovedbanen og folk myldrede ind, med diverse hvin fra samme folk, fik jeg fat i den på trappen ved den uåbnede dør, og fik den sendt ud på Hovedbanen. Nu må vi så bare håbe at den fandt tilbage til Østerport.

Se det var jo ikke lige det man havde regnet med at opleve med DSB, men det bragte da smilet frem.  Senere på turen kom vi så til at grine igen, da de meldte at næste station var Hedehusene, for så kort efter at sige "Nej det bliver så Trekroner, da vi lige glemte at stoppe i Hedehusene, men toget tilbage kører om et kvarter", så søndag er ikke en kedelig dag at tage ud og se med DSB.

Desværre havde jeg ikke kameraet med, vidste jo ikke at jeg skulle opleve så meget, der burde kunne dokumenteres, da jeg tog hjemmefra i formiddags.

Håber alle har haft en god weekend ;-D

onsdag den 7. marts 2012

Påske

Ja jeg ved godt der er en måned til, men alligevel.  I går købte jeg pynteæg i Tiger-butikken og hængte dem op på grenene. Ikke i stuen men i vores forhave, manden så intet da han kom hjem, pigerne så det med det samme da de kom hjem. Og de kom ind af døren med et kæmpe HVORFOR ???  Det er altså ikke påske endnu mor.



Så kunne jeg jo have sagt," Fordi jeg havde lyst" ;-)  Men nej jeg havde forberedt mig på deres spørgsmål, altså lidt.  Der er en måned til påske, og det er vel egentlig en lige så vigtig højtid som julen, hvis ikke vigtigere, Jesus blev trods alt korsfæstet i påsken og det endda for vores skyld.  Så hvorfor ikke også pynte op flere uger før påske med æg, kyllinger og hvad ved jeg. Ligesom vi til jul pynter op hele december.

Men de købte den ikke, familien, den fine forklaring. Og ja jeg gjorde det jo osse bare for sjov. Jeg havde nok heller ikke fået kommentarer hvis jeg havde taget grene ind i stuen og hængt æggene der. Jeg tror det ikke nej.

Men her for lidt siden, havde jeg så lige den lille oplevelse, at der stod en lille flok børn med pædagog og kiggede, pegede og fik en vældig snak om de fine æg. Så glæde har de vakt for børn og barnlige sjæle.

tirsdag den 3. januar 2012

København tur - retur

Mandag var jeg en smut i København, havde lige et hul i en tand og det måtte jo hellere laves.  Av det gjorde ondt i pengepungen.
Amalie havde aftalt ose-tur til København med en veninde, og da søndagen var brugt til oprydning etc. på hendes værelse og hun derfor havde fået trang til en mindre værelses makeover, havde vi aftalt at mødes og slå en smut indenom RetroVilla  ;-).
Så det gjorde vi, og hold da op, der var meget at vælge imellem, ikke den nemmeste opgave, Amalie kom på der, men vi endte med et par stykker tapet.


Hvordan det bliver brugt får i et se en anden gang.

Nå men så tog de to piger videre ud i byen, og jeg gik lige en tur i Tutein og Koch, efter lidt forskellige kreative småting. Blandt andet måtte jeg i år eje en lille Moleskine kalender i rød, nu skal jeg så bare huske at få skrevet i den. Kræver så lige at man også har noget at skrive med i sin taske.  Ja så røg der også lidt masking-tape og noget neonfarvet muresnor i kurven. Det ser jo lidt sjovt ud det der bliver fremstillet rundt omkring. ;-)


Herefter jeg gik mod hovedbanen og toget hjem.  Puh ha hvor de frister, de der pølsevogne på Rådhuspladsen, den der duft af hotdogs , uhmmm  ;D, men havde ikke tid i mandags toget skulle nåes.

På vejen hjem funderede jeg lidt over byens forandringer, specielt alle de lukkede steder.  For 30 år siden når vi var i København for at gå i biffen og få noget at spise, kunne vi godt lide at spise på Copenhagen Corner (der lå i underetagen på Industrienshus på Rådhuspladsen) eller på Aporta på Kgs. Nytorv.
Begge steder er i dag lukket, og det samtidig med at vi vel egentlig idag mere har alderen til disse restaurenter end vi havde dengang.

Kameraet var blevet hjemme i nr. 16, så har ingen billeder af diverse byggepladser i det centrale København.

lørdag den 19. november 2011

Nyt julepynt

Lidt nyt kommer der til hvert år. Men det er vel bare sådan det er, det værste ved det er at der kommer flere og flere kasser til som skal have plads på hylden i kælderen. Hurrah for en rummelig kælder siger jeg bare ;-)

I år er det nye:  8 kugler købt i Søstrene Grene i torsdags


De skal udstyres med klar fiskeline og hænges i vinduet, sammen med alle de andre.

Før hen var det flettede stjerner og røde karton hjerter, der hang i vinduerne i december måned, men tror jeg er blevet mere bling bling agtig med alderen.
Måske det er kommet snigende sammen med lyskæderne ??? det tror jeg faktisk, det er   ;-D

Hold da lige op, sidder lige her og kommer i tanke om at der skal findes på advents "krans", der er jo kun en uge tilbage inden den skal tændes. Gosh  tænke tænke.  Ingen gran her ! så klør øjne og næse bare.

onsdag den 19. oktober 2011

Halloween i Tivoli

Dagen i dag bød på tur til København, sammen med mine piger. Faderen stødte så til efter fyraften.
Og da mørket kom tog vi i Tivoli, for at se hvad der kunne bydes på af Halloween ideer


Og ja der var mange græskarmands tableauer, det var så fint. Vi fik Glühwein og varm kakao og det var rigtig godt for det var altså koldt og vådt at gå rundt derinde her til aften.


Græskar-konkurrencens vinder :  et stk. græskar  288,2  kg



Butik med julepynt, se lige et kulørt skue af glaskugler, dekorativt men jeg købte ingen ;-).
Det må virkelig vente til julemarkedet.


torsdag den 29. september 2011

Kranse materiale indsamling påbegyndt

Så er der samlet materiale til et par kranse, under et enkelt bøgetræ, i parken ved vores bibliotek.


Indtil det bliver tid til det, kan de pænt stå og pynte i kurven på terrassen

søndag den 31. juli 2011

Tissepauser



Er det kun mig der har det sådan ?
Når vi kører lange stræk, som vi gør når vi skal fra Varde området og til Mors, så skal vi altså tisse et par gange og så må vi ind på en eller anden tankstation.
Og så er det altså at jeg synes, jeg er nødt til at købe noget osse. I år blev det til disse 3 blade og selvfølgelig lidt søde sager.


Så er det bare jeg tænker er det bare mig eller har i andre det osse sådan ?