søndag den 1. juli 2012

Ud og se

I dag drog jeg til Amager, med tog og metro i 1½ time og jeg stod på Vestamager station. Undervejs havde jeg set mange arkitektoniske eksperimenter, nogen spekulerede jeg på hvordan det mon var at bo i, og andre bygninger spekulerede jeg på hvad mon blev brugt til.  En dag finder jeg måske ud af det hvem ved ;-).
Men målet var min ene kusine, der bor helt derude et ejendomsmægler stenkast fra fælleden, skønt område. Vi var 3 kusiner, der mødtes og fik lavet mad- og arbejds-planer til den store familiefest, vi holder hvert år. I år bliver første gang det bliver et fællesprojekt og ikke et en familieprojekt, så vi er spændte på hvordan det bliver modtaget. De andre år har vi holdt det på skift, men vi er nu oppe på 45 personer, så i år har vi lejet et sted. Så det er en helt ny tid for vores familiefest.

Da vi havde planerne på plads, var det tid at drage hjem igen. Så det var Metroen igen og fra Nørreport IC-toget  vestover.
Vel inde i toget blev det sjovt, der sad nogen unge fyre, der skulle til Roskilde Festival. Men på bagagehylden i den ene ende af kupeen sad en SKADE, den var godt nok nervøs, og den begyndte at flakke rundt og flyve op og ned af gangen, den stakkel. Den ene af fyrene og jeg blev enige om at den var vi nødt til at få fanget, så vi prøvede at trænge den op i et hjørne, det gik ikke så godt. Men da vi nåede Hovedbanen og folk myldrede ind, med diverse hvin fra samme folk, fik jeg fat i den på trappen ved den uåbnede dør, og fik den sendt ud på Hovedbanen. Nu må vi så bare håbe at den fandt tilbage til Østerport.

Se det var jo ikke lige det man havde regnet med at opleve med DSB, men det bragte da smilet frem.  Senere på turen kom vi så til at grine igen, da de meldte at næste station var Hedehusene, for så kort efter at sige "Nej det bliver så Trekroner, da vi lige glemte at stoppe i Hedehusene, men toget tilbage kører om et kvarter", så søndag er ikke en kedelig dag at tage ud og se med DSB.

Desværre havde jeg ikke kameraet med, vidste jo ikke at jeg skulle opleve så meget, der burde kunne dokumenteres, da jeg tog hjemmefra i formiddags.

Håber alle har haft en god weekend ;-D

2 kommentarer:

  1. Ja, man kan opleve meget, når man ikke lige venter det:)

    Uh, jeg ville ikke have brudt mig om at møde en skade.

    SvarSlet
  2. Jeg har ofte været ude for det samme, "Vi beklager at logoføreren overså stationen, men det er muligt at skifte i Borup". Det er vidst godt der er skinner, når de sådan sidder og sover bag rettet.. :)

    SvarSlet