På cykel igen efter næsten 2 år

 Mon ikke foråret nydes hos de fleste nu.  Det gør jeg i hvert tilfælde.

Jeg har fået lyst til at cykle lidt, selv om jeg foretrækker at gå, men der skal være en grund til at cykle, jeg cykler ikke bare for fornøjelsens skyld. Så der er gået et par år siden sidst, cyklen blev toptunet sidste år hos cykelsmeden og i år kom turen så til min cykeltrailer, så nu kan jeg køre ud og handle stort ind.

Men tilbage til det jeg ville skrive om i dette indlæg.

Sidste lørdag havde jeg fået overtalt Sofie til at køre med mig ud efter the i Mosehuset i Dyndet, det ligger i nærheden af Borup på Sjælland.  Under coronaen har jeg bestilt min the online, men det giver ikke den samme oplevelse, som et besøg på stedet gør og nu var mine the-dåser ved at være tomme, så vi måtte afsted.

Dette skæve hus er proppet med hyggelige ting og sager,  under taget er der fyldt med julehygge hele året, i underetagen er der porcelæn, krydderier, the, kaffe og gode sager.  Bare duften når man træder ind af døren er så skøn. Vi elsker at komme der.

Vi kørte hjemmefra kl 11:30 og det tog os godt og vel 1 time at køre derud, og bagdelen kunne mærkes.

Vi cyklede hen til Malerklemmen, der ligger tæt ved, vi skulle lige igennem et lille sommerhus område, så var vi der lige op af jernbanen mlm Borup og Ringsted, man kan tydeligt se det fra toget. Her kan man hele året få æbleskiver og frokost, før corona havde de i weekenden frokost buffet, men det har de afskaffet nu.

Vi fik en lille frokostplatte, med sild, æg med kaviar, fiskefilet og ost, osten blev udskiftet med en frikadelle, da jeg ved bestilling sagde at det skulle være uden ost. Det var fin service og efter vores cykeltur var  vi osse godt sultne, så det var dejligt.

Jeg var spændt på hvordan mine ben ville klare det, da der er omkring 13 km derud og selvfølgelig det samme hjem igen.

Sofie havde købt cykeltasker, så de blev fyldt op med the og kaffe, Sofie blev fristet af de meget velduftende dessertkaffer, og købte to små poser med hjem, så hun kunne prøve det. Vi er ikke de store kaffedrikkere, ja jeg drikker slet ikke kaffe, men det dufter godt når man dufter til de der hele bønner.

Så ventede turen hjem igen, og den var godt nok hård, ja jeg må nok indrømme at bagdelen, virkelig var en bagdel.  Men Sofie fik hevet mig til Ringsted, og jeg måtte gå mange gange på turen.

Hjemme igen var selv den bløde sofa, slem at sætte sig i, hold da op jeg var øm. Dagen efter havde jeg det som om jeg havde lavet virkelig mange balleøvelser.

Men samtidig var det skønt at det lykkedes og vi hyggede os virkelig meget.

Underlige januar, så gik den ikke længere

Lige om lidt er januar gået, det har været og er en mærkelig måned.   

Jeg kom godt ind i 2022 uden de store fald ballader, bare mig og min kat, jeg lavede lidt god mad, med appelsin mousse til dessert og bagte kransekage til midnat, men der var meget, så spiste af det hele aftenen. Hen mod midnat drønede nogen store kanonslag af tæt på min blog, så jeg kunne mærke vinduerne blafre, da jeg stod og kiggede ud.

Det blev hurtigt hverdag igen og min tid har gået med arbejde og alt det kedelige i weekenderne. Sofie og jeg har gået en enkelt tur i år og Amalie og hendes lille familie har været her en weekend, så der har skam været tid til lidt hygge også.

Coronaen er kommet tættere på, daginstitutionerne er blevet ramt og for 1½ uge siden blev det så Sofies tur og i torsdags fik jeg feber, men en kviktest fredag var negativ og der var først tid til pcr i går mandag, og ja som i måske har gættet så var den positiv. Så nu sidder jeg her , jeg hoster og har en smule ondt i halsen. Det værste er at jeg ikke kan koncentrere mig så længe af gangen. Så nu skal jeg have en snak med mit arbejde senere på ugen, for måske at få mulighed for at arbejde på nedsat tid, jeg har jo arbejdsstation herhjemme.

Her i januar har jeg hæklet lidt og syet lidt, men jeg kan ikke blive færdig, det er som om koncentrationen forsvinder når jeg prøver at forstå hvad det er jeg skal som det næste i projekterne. Det er så frustrerende.

Jeg læser stadig Harry Potter, jeg mangler 2 bøger nu,  men det er hyggeligt at læse dem igen, nu hvor det er 20 år siden den første udkom og altså 20 år siden jeg læste den.

Solen skinner i dag, ikke fra en skyfri himmel, men alligevel.

Pas på jer selv derude

45 år er gået siden min konfirmation

Den 10. oktober 1976 blev jeg konfirmeret, det er altså lige præcis 45 år siden i dag, hvor er de år dog blevet af, puh ha.

Ja med de orange gardiner, kan det vist ikke skjules at vi er tilbage i 70'erne.  Kjolen var den eneste der var at få i min størrelse, jeg var ret tynd, så der var ikke noget at vælge imellem. Det er da heldigvis blevet nemmere at være tynd i dag, mine døtre havde et større udvalg at vælge mellem, da de blev konfirmeret.

Jeg fik en transistorradio med kassettebåndafspiller i, det var virkelig stort.  I dag har jeg stadig en pilekurv, et messingskrin, smykkerne og min elskede jægertaske i kernelæder tilbage fra den dag. 

Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, festen blev holdt ugen efter i et forsamlingshus, min mormor havde bagt mandelrand til isen og i stedet for suppe fik vi faktisk tarteletter.

Det er aldrig blevet mig det der koncept med tre retter, sange, taler og musik og dans. Så det har kun været  den ene gang i mit liv jeg har været hovedperson til sådan en fest, og det er aldrig blevet praktiseret i mit voksenliv.

Mit liv lige her og nu

En lille status på mit liv lige her og nu

I morgen starter jeg på job, det er ikke uden sommerfugle i maven. Det er mit første job, siden 2016 hvor jeg havde ½ års projektansættelse, efter den 1. uddannelse jeg tog efter min skilsmisse. Jeg havde jo været hjemmegående de sidste 16 år af mit ægteskab, så der måtte genopfriskning af uddannelse til dengang. Det lykkedes så ikke efterfølgende at lande et job, så derfor byggede jeg ovenpå og jeg blev færdig her i juni måned og har fået job som jeg så starter på i morgen.

Jeg har kæmpet mig gennem de sidste 8 år, med uddannelse, arbejdsløshed og mere uddannelse. Så når jeg har fundet min plads i det nye arbejdsliv, så skal jeg til at nyde at være til igen, med fritid og hygge. Det skal nok blive godt.

Jeg både glæder mig og frygter det lidt. Men det er vist helt normalt. I går hentede jeg arbejds- pc og telefon, dem skal jeg lige lære at kende, inden jeg tager på opstarts workshop i morgen.

Så nu skal jeg begynde mit rigtige voksenliv, mens mine jævnaldrene begynder at tænke på og planlægge deres otium. 

Livet er godt og det næste stykke tid vil jeg nok være meget træt om aftenen, med alle de nye indtryk og opgaver jeg vil blive mødt med. Men jeg har fri, når jeg lander herhjemme igen og det glæder jeg mig også til.

14 dages mormorliv, en slags ferie

Jeg har holdt lidt ferie, med at hjælpe lidt til oppe hos yngste og hendes familie. Institutionerne havde simpelthen total lukket i Odsherred kommune i 14 dage og yngste havde ikke fri fra arbejde og hendes mand måtte pga. vaccinen ikke tage sin gigtmedicin i de 14 dage. ( Senere fik han så at vide af sin reumatolog, at det kunne han godt have gjort. Der er ikke megen kommunikation mlm speciallæger og sundhedsstyrelsen 😏. Så i denne uge hvor de får andet stik behøver han ikke springe sin medicin over)

Men alle disse sammentræf gav mig mulighed for (foruden at give dem alle et pusterum) at nyde deres dejlige have. Jeg fik duftet til disse skønne roser, nydt de forskellige versioner af Hortensiaer, klippet i de to vindrueplanter og spist en masse kirsebær.

I den sidste uge fik jeg også hivet dette ukrudt op, gaffelgrenet Vortemælk. Det var jo fint nok, men jeg glemte at vaske mine hænder. Det viste sig nemlig at den hvide saft er giftig, og den fik jeg selvfølgelig gnedet ind i mit ene øje. Og det skal jeg da lige hilse at sige gør ondt, det både svier og brænder.

Så jeg måtte en tur på skadestuen, hvor jeg hurtigt kom til og sat over en vask og så blev mit øje koblet til en liter pose med saltvand. Altså den blev hængt i et dropstativ og forbundet til en linse, der blev sat ind i mit øje og der sad jeg så i en times tid.

Bagefter undersøgte de om der var nogen ridser på mit øje, det var der heldigvis ikke. Og efter at sygeplejersken havde været i kontakt med både gift-linien og en øjenlæge blev jeg sendt hjem med en tube salve, der skulle i øjet 4 gange i løbet af dagen i 7 dage. Puh ha sikke en omgang. Nu er der så gået 9 dage og mit øje har det godt, jeg har købt nogen øjendråber, da den voldsomme omgang har gjort mit øje tørt, men jeg regner med at når øjet har fået ro et par dage mere, så er det så godt som nyt igen.

Sidste torsdag havde jeg drengene for mig selv, det var vældig hyggeligt og mens Freyr sov til middag (det holdt hårdt) og Njord sad og slappede af med tegnefilm på tv, fik jeg lavet pandekager, som vi kunne hygge med da Freyr kom op.

I mellemtiden havde deres far været en tur på Fyn og hente deres nye familiemedlem, den 8 uger gamle Finske Lapphund Murkko, (et navn jeg har virkelig svært ved at huske)

En stille og rolig lille fyr, der hurtigt fandt ud af at der var køligt og ro på pladen bagved pilleovnen. 

Deres 3 katte blev væk et stykke tid, jeg har så set en lille film, hvor de to af dem satte hvalpen på plads med et dask. Den ældste kat har stadig ikke helt accepteret hunden, men kommer ind af bagdøren og får sin mad og så er han væk igen.

Sådan havde jeg 14 dage, dog med weekend herhjemme, hvor jeg både kunne hygge og være den strenge (dumme) mormor. For selvfølgelig skal der prøves grænser osse overfor mig, det er jo helt naturligt.

Så gik der tid med det og kulørte kyllinger

Så blev specialet afleveret, og der har været opstart på afgangsprojektet. Der er lige nogen detaljer, der skal på plads, så vores projekt kan godkendes og vi kan få et go fra lærerne. Jeg er træt af at være studerende døgnet rundt, der er ikke tid til at slappe af, hvilket jeg kan se på min manglende lyst til at sidde med et håndarbejde om aftenen, jeg er simpelthen brugt. Jeg kan se enden 2 ½ måned mere og så skulle jeg gerne stå med et bevis på, at jeg er Kort- og Landmålingstekniker.

Så er jeg noget så klar til at vise min værdi på arbejdsmarkedet, jeg vil så gerne arbejde med oplysning til borgerne ved brug af kort og planlægning af opgaver også ved at bruge kort.

Men fra i morgen vil jeg altså prøve at glemme alt om opgaver, holde fri og hygge med mine børn og børnebørn.

For nu er det påske og det betyder hygge og pyntning af hjemmet, næsten på samme niveau som julen.

Jeg pyntede op til påske i starten af måneden, det nye i år er en glasvase fyldt med kyllinger i en masse fine farver, det er lige hvad jeg trænger til nu, kulør masser af kulør og så må solen også meget gerne komme frem.

Jeg ved ikke hvorfor men hvert år kommer der nyt til på pynte delen, nøjagtig som der gør op til jul. Jeg elsker den varme, det giver i mit hjem når der pyntes op. 

Det er så meget at mine piger griner når jeg siger jeg godt kunne tænke mig et af de der tiny home, som man kan se på rundt omkring på nettet. For det hænger virkelig ikke sammen med mit nips niveau 😆

Nytårs tilbageblik

 Godt Nytår til alle der læser med her.

Så er det tid til en lille status over det forgangne år. Det var et meget anderledes år, med en masse tid hjemme, få kontakter og et anstrøg af ensomhed.

Skolen blev klaret over Teams, både undervisning, gruppearbejde og eksamen foregik på den måde, forårssemestret var hårdt på den måde, da det var en ny verden for alle og vi ikke var indstillet på den måde. Det var noget andet, da vi skulle tilbage på 3. semester efter sommerferien, hvor vi var indstillet på at det var fremgangsmåden, endda på en måde så vi egentlig syntes det var træls, når vi fik besked på at dukke op in real Life.  Det vil da være bedre at mødes på skolen så vi kunne sparre med hinanden på tværs af grupperne, men selv det har vi fundet ud af via teams og messenger.

Lige rundt om hjørnet venter endnu en eksamen her i januar og derefter sidste semester med specialeskrivning. Og her mangler jeg stadig at finde et emne.

Da landet blev lukket ned i marts, var der en masse, der blev anderledes for alle. I min familie blev mit yngste barnebarn  døbt ved en enkel ceremoni, hvor det kun var den lille familie, der var i kirken. Ingen fest blev det til i denne omgang. Flere fester, der var inviteret til i april og maj måned blev aflyst og udsat og er alle blevet afholdt i september i stedet for.

Al den tid jeg har fået foræret, ved ikke at skulle transportere mig ind til skolen i København, burde jo så have været omsat til kreativitet. Men der skete lige det modsatte, tristhed tog over og det samme gjorde tid på computeren med ligegyldige spil, måske for at modvirke negative tanker. Det har så resulteret i tørre albuer og ondt i ryggen, begge dele noget jeg kunne undvære.

Efteråret bragte en masse godt nyt i familien, begge mine døtre fik fast arbejde og det bragte forandringer med for begge på boligfronten.  Ældste med kæreste fik  lejlighed i et nyere byggeri, end det de boede i, der var fra 40érne, nu tager det mig så 20 min at gå ud til dem, de har fået en lille have, som de glæder sig til at bruge til sommer.  Yngste med mand og børn købte hus, dog længere væk fra mig (1 time længere transporttid), men de fik mere og bedre plads til at være familie på, de kan komme ud og lege og der er ikke langt til skov og strand, så det bliver rigtig godt til sommer.

Jeg fik sluttet året af med at få strikket en del småting, det er ret så dejligt at få lidt gang i strikkepindende igen. Og jeg kan se på min bogliste, at dette var året hvor jeg fik læst ret så meget,  37 bøger blev det til, tror faktisk at det er det højeste antal, siden jeg begyndte at dokumentere det her på bloggen.

Samtidig må jeg nok erkende at det osse var året, hvor jeg ikke fik skrevet særlig meget her på bloggen, 52 indlæg blev det til, kun et år tidligere fik jeg skrevet mindre,  nemlig 51 indlæg. Det er 4. år hvor jeg ikke har fået skrevet mere end i 50'erne af indlæg. Men der skal jo være noget at skrive om. Om det bliver til mere i år tør jeg ikke love. Men jeg har sat mig for, at jeg skal være meget bedre til, at kommentere på de blogge jeg læser og at det vil smitte af med kommentarer her.

Men nu er det tid til at tage julepynten ned, jeg synes ikke det er sjovt, for jeg elsker den ekstra hygge, det giver i stuen, men det skal jo gøres.

Så rigtig godt nytår herfra.

En af 2020's dejlige aftenhimler 

Det var den eksamen

Der er sommerferie fra skolen nu,  efter 3 måneder med undervisning og gruppearbejde over Teams. Det har fungeret, men ikke været optimalt.

Sådan så mit spisebord ud de sidste 14 dage op til eksamenen, der skulle laves opgave færdig sammen med gruppen og der skulle forberedes til individuel eksamen.
En eksamen der skulle foregå via teams, noget helt nyt for alle undervisere, censor og os elever. Så i stedet for at det skulle foregå over 2 dage, kom det til at være over 3 dage.

Vores gruppe fik tid onsdag morgen. Nogen ville sige, at det da var rart med de ekstra dage til forberedelse, og ja det var det da, men det var osse ekstra dage til at blive nervøs i.

Vi skulle først fremlægge vores semester projekter i fællesskab, og derefter eksamineres hver for sig. Der var sat et kvarter af til hvert af disse, så fra start til slut tog det lidt mere end en time før man fik sin karakter.

Det gik godt vi bestod.  Tror vi som klasse havde et gennemsnit meget tæt på 4.

Da jeg havde lagt på og fik trukket vejret, fik jeg hurtigt ryddet alle tegn på skole væk fra min stue. Hold da op det var skønt.

Det er sommerferie nu. Der skal dog lige findes en praktikplads , da 3. semester starter med en 10 ugers praktik.

Men hva det er sommer og jeg vil altså nyde det dejlige vejr.

Underlige maj

Det har været en underlig måned, jeg synes, jeg har befundet mig inde i en glasklokke. Jeg har fulgt undervisning på teams, men jeg synes ikke, at jeg har fattet en brik.

I går vågnede jeg så og følte mig helt frisk og klar i hovedet. Klar på at få lavet en masse skolearbejde, og nu haster det virkelig, der er eksamen om lidt under 14 dage, og der skal gøres klar til at vi som gruppe kan præsentere en fed power point på 15 min. Og bagefter skal vi hver især kunne præsentere og svare på spørgsmål i 15 min, og så skulle man jo helst bestå.

Så nu hvor jeg faktisk har misset en måned, så har jeg mega meget der skal gennemgås, inden jeg føler mig klar. Så glem alt om pinse og grundlovsdag, der skal arbejdes.

Men jeg har kunnet hygge mig lidt med,  at der har været mere end en blomst på min Klematis i år.

Jeg fik en potte med jordbærplanter i og her kommer jeg til høste en håndfuld bær, uhm det blir godt.

Men ellers er der ikke sket det store på altanen, heller ikke der har jeg haft nogen energi til at ordne potter.

Maj måned har været betegnet af forstuvet fod og mega træthed. Manglende koncentration og opfattelse.
Det kan kun gå fremad nu, om 14 dage er det sommerferie og tid til at finde mig selv igen. Så vender energien forhåbentlig tilbage.

Dum start på Maj måned

Maj måned begyndte ikke så godt for mig, da jeg skulle over og handle om aftenen den 1. maj, så gav min fod sig under mig og jeg røg lige ned af de sidste 2 trin inden afsatsen. Mens jeg fald hørte jeg et lille smæld inde i min ankel, så jeg nåede lige at tænke "gu ve om jeg kan støtte på den".
Det kunne jeg heldigvis, så jeg vendte om og gik op til mig selv igen. Og så måtte Sofie komme hjem og handle for mig, så jeg kunne få aftensmad.
3 timer efter tog jeg mig sammen og ringede til skades-klinikken, efter pres fra min familie godt nok. Den sygeplejerske jeg talte med, mente at det var en forstuvning, og at hvis jeg kunne holde det ud, så skulle jeg vente og tage til egen læge om mandagen, og så tage noget smertestillende.

Tænk sig, jeg havde slet ikke tænkt på, at tage noget smertestillende, trods det at jeg faktisk havde rigtig meget ondt.

Jeg var så lige en tur rundt min egen læge mandag, og han trykkede og skubbede og alt muligt, men kom osse frem til at jeg havde en kraftig forstuvet fod, der bare skulle tage den tid det gør, før den er fin igen. Foden op og hvile til den.
Men jeg slap da egentlig heldigt, jeg kunne nøjes med at bruge mormors stok en dag, tænk hvis det der smæld havde været noget helt andet og foden skulle have været i gips, puh ha det vil jeg slet ikke tænke på.

Men den er er rigtig flot i farverne og det blå bevæger sig pænt rundt omkring foden, i dag er det nået til tæerne.

Hævelsen er heldigvis ved at være væk, men når jeg glemmer at det ikke er smart at sidde med foden nedad, når jeg skal passe skolen, ja så hævner det sig om aftenen.
Men det blir bedre og bedre, men jeg må vente med de lange gåture og have hjælp til indkøb lidt endnu.

Når man bliver overrasket

Som jeg antydede i går, fik jeg en dejlig overraskelse i Påsken.
Jeg havde ikke set den lille familie siden den 7. marts og det havde været hårdt trods det at vi havde facetimet en del gange.
En af påskedagene hvor jeg lå og læste i min seng i stedet for at stå op, troede jeg at det rablede for mig, da jeg pludselig syntes at jeg hørte Njords stemme. Lige efter det ringede min telefon, det  var min datter, der bad mig komme ud på altanen og der stod de så og ville have mig med ud og gå en tur.  Det var så dejligt 💖
Vi gik en tur, fik snakket og jeg fik krammet Njord. Det havde vi alle brug for.
Da vi nåede hjem igen fik jeg et påskeæg, som Njord havde malet. (De har været meget kreative under den her lockdown)

Den weekend der lige har været, har jeg så haft Njord hos mig til overnatning, så vi er lige så stille begyndt at finde ud af at ses igen. Stadig med gåture med mor, far og Freyr, men kontakten til den lille 5 måneders er helt fin, han betragter mig meget indgående, men vil gerne smile til mig, så det skal nok gå godt med ham også.
Denne weekend har vi haft slæbt moster med ned og se på togene og busserne, det er et stort hit.
Og nede ved åen fangede jeg en lille grøn frø, det var osse et hit, selv om den fik skylden for at min taske gik i stykker kort efter at frøen var hoppet hen på den. Njord var overbevist om at det var frøen, der havde ødelagt den.

Vi finder ud af at leve med den nye verdensorden uden kram. 
Men man skal også vænne sig til at man ikke kan være så impulsiv.  Man skal f.eks. have pladsbillet til toget, så man er nødt til at vide, hvornår man vil afsted og hvornår man vil hjem igen, og det er bare ikke lige mig med det planlægning. Så foreløbig er de kommet til mig.

Så kom der lige et tal mere på

Marts er min fødselsdagsmåned, i år ovenikøbet på en lørdag, så jeg havde inviteret familien på varm kakao med boller og lagkage. Der var dog lidt mandefald, så jeg havde rigeligt. Men pigerne blev og hyggede med film om aftenen, (efter at Njord var blevet puttet i weekendsengen), så lige pludselig var det slut med lagkagen alligevel.
Jeg fik flere bluser i gave og det er dejligt for jeg trængte til udskiftning i bunken.  Der var både med korte og lange ærmer, og med og uden Mickey Mouse.  Jeg har nemlig noget med ham Mickey 😉

Sofie havde købt denne figur til mig

og Amalie havde købt en T-shirt til mig hvor på der står :  Behind every succesful woman is herself

Nogen vil så måske spørge, "Trine fik du ikke noget garn ?" og dertil kan jeg nu svare jo da, sidste weekend var min mors kusine forbi en smut, og hun havde disse 4 fed garn med til mig.

Der er syet lidt mellem kurser og lektier

Jeg er rimelig stresset i øjeblikket, da jeg fik overbevist jobcentret om at jeg da sagtens kunne klare både at deltage på et tegnekursus og i et coaching forløb på samme tid, det er jo kun engang om ugen begge dele. Havde bare ikke lige taget højde for at hjemmeopgaverne tog mere end en dag, til begge oveni. Men det er kun i september, så bagefter er det vel tid til at jeg holder lidt ferie, har jo endnu ikke holdt sommerferie.

Der sker ikke så meget på håndarbejdsfronten, da jeg har svært ved at koble fra, når jeg lander i sofaen om aftenen.
Men jeg har syet, Njord skal starte i Vuggestue i morgen, så der skulle lidt flere bukser til, så der kan ligges fra derhenne.
Jeg havde været afsted på egen hånd og købe stof, og det ses tydeligt af valg af motiv. Som Amalie sagde "ja Njord man kan godt se, at din mormor holder af Mickey Mouse".

Som noget helt nyt, prøvede jeg at sy et par bluser osse, og da faldt egentlig helt tilforladeligt ud.

 Nåh ja helt nyt var det ikke, for jeg havde også syet lidt da min egne var små, dengang var jeg dog ikke helt så tilfreds. Men det sort-hvide mickey stof var noget jeg havde gemt fra dengang, hvor det var Amalie, der havde fået en bluse i det, dengang dog med orange rib.

Det kan så sættes sammen til de her to sæt. Eller kombineres som de nu selv har lyst til.

Nu er symaskinen sat væk, til den næste størrelse skal tages i brug.

Lidt om at få struktur på ugen og noget blødt til bagdelen.

Det med at være arbejdsløs er hårdt arbejde, jeg har tænkt jobsøgning konstant, faktisk hele døgnet og hele ugen.
Jeg har nu været igang med et mini coach-forløb et par uger, hvor jeg får hjælp til at sætte min uge i struktur, så jeg ikke tænker jobsøgning 24-7, men også holder fri. Jeg kan mærke at det giver bedre ansøgninger og så må det jo også øge muligheden får at jobbet kommer.
Men det er svært at planlægge forud, fredag skal jeg nemlig sætte mig og planlægge næste uge, og jeg ved nu at jeg er nødt til at skrive den plan ned, for at den ikke glider ud i fortabelsen. (det sker nemlig alt for nemt for mig)😏
Og pludselig har jeg weekenden fri til at være kreativ eller at være social, ligesom da man var i arbejde, for da var der jo struktur på dagene.
Nu skal jeg bare passe på ikke at falde tilbage og huske på at det er ok at holde fri.

Det giver mig nemlig overskud at have tid til at være kreativ og lidt praktisk.

Sidste weekend fik jeg syet en hynde til gyngestolen, så nu er den helt behagelig at sidde i.
Fandt skumgummihynde i Stof 2000 og stof i skuffen.

Nu skal jeg så finde ud af at det også giver luft til at være kreativ, at holde orden på bordene i lejligheden. 😁

Nyt hår, fra kort mod langt eller tilbage til start 90*erne

Ja ja nu prøver jeg det igen, tilbage i 80'erne prøvede jeg ved hjælp af den dengang så typiske permanent. Det var ikke kønt, så det blev hurtigt klippet af og jeg blev helt korthåret igen.

Det meste af mit liv har jeg været korthåret, det var nemt og jeg har altid hadet at blive redt.
Men nu synes min frisør at der skal prøves noget nyt, så vi arbejder på at længderne bliver ens og jeg får lyse striber i mit kedelige leverpostejsfarvede hår.

Så efter dagens frisørtid ser det sådan her ud, der er stadig lang vej ned til skuldrene, så om det nogensinde når derned, det er lige spørgsmålet.
Jeg har så lige siddet og kigget fotos igennem (fra den gang man fik dem fremkaldt på papir) og kunne se, at den frisure jeg havde, da Sofie blev døbt, er meget lig den jeg har nu. 😁 Så det er tilbage til 90'erne, men det ses jo osse tydeligt på det tøj, der findes i butikkerne, som osse har tydelig spor af 90'erne.
Mon ikke vi er mange, der er enige om at moden dengang ikke var særlig vellykket, mine døtre kan i hvertilfælde ikke forstå hvordan, jeg kunne klæde dem så hæsligt på, da de var små.
Nu er jeg spændt på, om jeg er mere standhaftig nu i mine 50'ere end i mine slut 20'ere og om det vil lykkes at lade det gro mindst ned til skuldrene.
Det vil det næste års tid vise, måske er det et nytårs fortsæt.

Når håndarbejde giver ømme led

Det er en meget trist situation, når man får strikket så meget at man får ondt. Denne gang var det "kun" mit håndled, der ikke syntes om at blive drejet uden at gøre ondt. Og det bare fordi jeg syntes at jeg manglede en hue. Garnet jeg havde liggende (arvet fra min mormor) krævede pinde nummer 5, lynhurtig strik, ja ja men når det så blev til 2 huer og et par sokker på pinde 4½ , strikket på en og samme weekend, ja så blev mine håndled måske lige overbelastet lidt.

Men det var godt jeg fik strikket de huer, for så kom foråret og der er derfor ikke brug for at få varme ører med en hue, den første lange tid.

Det er ikke nemt at fotografere, de ting som er nødt til at vises på model, for at det virkelig kommer til sin rette, når nu begge piger er flyttet hjemmefra. Jeg glemmer det selvfølgelig når de er besøg for så skal der jo hygges.
Så det her er hvad det kan blive til i denne omgang

Sokkerne er afleveret til veninden, der havde leveret garnet, så nu kan hun holde varmen om fødderne.

Mit håndled har det igen godt, så nu bliver der strikket på pinde 3, hvilket er meget bedre for leddene.
Ellers må hæklenålen frem, jeg kan da ikke bare side der foran tv-skærmen uden at have et håndarbejde i hænderne, uh ha nej det går virkelig ikke, så melder rastløsheden sig straks.

C-vitaminer mod forkølelse

Begge mine piger og den ene svigersøn er i øjeblikket hærget af sygdom, ondt i hals og megen hosten, men jeg er foreløbig sluppet.
Jeg har taget ekstra c-vitaminer hele vinteren sammen med en multivitamin. Der udover har jeg fra årets start, presset saft af 3 appelsiner og drukket hver dag. Det tror jeg indtil videre har hjulpet mig.

Men det er et råd jeg engang har fået af min tante, ekstra C-vitaminer holder dig fra forkølelser. Så det prøver jeg at huske.
Nu må vi så se om det holder, med de hostende døtre jeg har og som jeg jo er sammen med trods sygdom.

Hvordan surt vejr kan indvirke på energien, men mest om familiehygge

Når hverdagen sniger sig ind på en og novembers mørke og grå vejr trænger sig på humøret, så bliver der ikke til mange kreative tanker og udførelser her i lejligheden.
Når det så er sagt, så vil jeg lige sige, at det går mig virkelig på. Kan det virkelig være rigtigt at ens overskud sådan bare forsvinder ? Aftenerne forsvinder på sofaen foran fjernsynet med strømpestrikning (det kører jo på automatpiloten), weekenderne forsvinder med rengøring og tøjvask. Hvordan får jeg fundet overskud til andet end det kedelige ?

Vi er nu halvvejs inde i november måned, min mor er blevet 70 år og vi var til fødselsdag i det jyske, med stor brunch på Hotel Arnbjerg og dejlig aftensmad hjemme. Undervejs på den dag smuttede vi lige omkring en fotograf og fik taget et billede til min mors væg. Hun har nu fået billedet og hun sendte mig et foto af det på mms. Hun var meget glad for det.

Men her er det, undskyld til mine døtre, niecer og nevøer hvis i synes det er tarveligt at sætte det på min blog, men jeg synes faktisk at vi er ret gode alle sammen, så stort knus til jer allesammen.
Så her er min bror og jeg med alle vores unger mellem os.

Sidste weekend kom Amalie og Rasmus her og spiste og hvad var mere nærliggende end at holde Mortens aften der, så der blev stegt andebryster og varmet æbleskiver senere på aftenen. Så vi fik hygget i lørdags.
Nu er det så weekend igen, tøjvasken er klaret og der ligger 2 dage nu hvor de eneste planer har noget at gøre med støvklud og støvsuger, så måske der bliver tid til at være kreativ.

Når livet slår en kolbøtte

Sommeren er brugt til fordybelse og tanker om, hvad der vil være bedst for mig sådan som livet tegner sig for mig nu.
Havde troet jeg kunne blive boende i nr. 16, havde lejet det af Thomas. Men sommeren har været følelsesmæssigt for tungt, for her går jeg rundt, (som jeg altid har gjort) i alt det vi har skabt sammen. Jeg måtte erkende at det var for hårdt og at det sled for meget på mig.
Men min have kan jeg undvære den ?  Som månederne er gået har jeg dog måttet erkende, at haven ikke kan opveje mit humør og helbred.

Så skal jeg blive glad igen, må jeg væk herfra.
 
Nu har jeg så fået en lejlighed, hurra for at have beholdt sit medlemskab af et boligselskab, for den er til at betale uden at menuen behøver stå på havregrød .

Pigerne og jeg flytter ind her i den weekend, der kommer nu her. Så her i nr. 16 roder det ad h... til, og jeg synes ikke det er spor sjovt. Men jeg ved det er det, der skal til.

Overskuddet til at skrive her har ikke været stort de sidste måneder, men når vi er kommet på plads, satser jeg på at der kommer gang i bloggen og strikkepindene igen.

Alt har logisk nok ligget stille, mens mit indre har været i kaos.
Men nu tror jeg, at jeg kan skimte lyset igen.

Åh nej det er efterår !!

Indrømmet naturen har de flotteste farver lige nu, det er skønt.  Men når solen forsvinder og det varer længe før det bliver lyst om morgenen. Vejret står på regn og lave temperaturer. Ja så går jeg i dvale, dynen vil helst helt ind over mit hoved og humøret daler.
Jeg elsker at tænde stearinlys og hygge med et vattæppe og en god bog.  Jo jo det er fint nok, men energien svinder ind og jeg må virkelig trække mig op ved hårrødderne.
Depressionen banker på, så lige nu er det vigtigt at jeg husker mine piller, om sommeren går det bedre selvom de tit glemmes.
Dagen i dag er gået med Ipad'en , hvor jeg har siddet mange timer , alt for mange, og spillet Mahjong, så nu svier min albue. Så Ipad er forbudt i morgen ;-)
Sådan en formiddag gør virkelig ikke noget godt for én, heldigvis lysner det op af dagen.

Jeg endte med at få bagt lidt småt til i aften og nu er alt godt igen, jeg kan ikke se at det er gråvejr, og her er virkelig hyggeligt med alle lysene tændt.

Så nu mangler jeg bare at lave en kande te, tænde for fjernsynet og gribe strikketøjet.
God aften til jer.
I morgen er det forhåbentlig mig der bestemmer og ikke min psyke.