Teatertur til København

Den 2. april var jeg på tur til København med Sofie,  der mødtes vi med endnu en Sofie og hendes mor, som jeg har gået i gymnasie med.  Vi har holdt forbindelsen nogen gange med meget lange mellemrum, men det er hyggeligt når vi ses. Vores døtre, er lige gamle og fandt på et tidligt tidspunkt ud af at de harmonerede fint sammen og at de havde så teatret eller musicals interessen tilfælles.

Denne gang havde vi så fundet på at lave en tur, vi kaldte 2 gange Sofie og mor på tur.  Vi havde nemlig alle lyst til at se Kinky Boots på Det ny Teater, med Silas Holst i hovedrollen som dragqueenen Lola. Alle skuespillerne var gode, der blev danset og sunget til den store guldmedalje, og vi var fulde af beundring over alle de mænd der kunne danse rundt i 10 cm høje hæle, en højde hvor jeg da i hvert fald højst kunne gå 5 skridt.

Det var en fantastisk oplevelse som vi kan leve højt på længe, hele sidste nummer stod alle op og vi var endda nogen der ikke kunne lade være med at danse lidt med til musikken.  Musikken var af Cindy Lauper som mange af os, der var unge i slut 70'erne og start 80'erne sikkert huske ganske godt.

Det var en forestilling der både frembragte smil, grin og tårer. Der var da et par gange hvor tårerne trillede ned af mine kinder, det er jeg da ikke bange for at indrømme.

Forestillingen kan anbefales, men man skal være hurtig da sidste dag er den 1. maj.

Vi havde set eftermiddagsforestillingen, så vi skulle spise bagefter. Vi havde dog været lidt sent ude med at bestille bord, så det blev til en fin, men kold gåtur rundt om søerne, inden det var tid til at gå til Fiolstræde og restauranten.

En tur til byen og se musical

Forrige lørdag var Sofie og jeg i Det Ny Teater og se Oliver. En musical over Charles Dickens fortælling om den forældreløse Oliver Twist.

Det var en dejlig musical, med Preben Kristensen i rollen som Fagin og nogen fantastiske børn. Drengen der spillede Oliver havde en fantastisk sangstemme. Og som sædvanlig sad vi med tåre i øjnene når de gjorde det ekstra godt.

Alle spillede fantastisk og scenografien var enkel og god, alle skilte for butikker var med tekster og navne fra forskellige af Charles Dickens historier, så det virkede meget autentisk.

Udover Preben var det kun Ann-Mari Max-Hansen, hvis navn sagde mig noget. For selvfølgelig var de fleste uddannet fra musical-skolerne både i Danmark og udlandet.

Jeg fik lige taget et foto af "fortæppet" inden telefonen blev slukket. Stolene blev hejst op da stykket startede og skuespillerne skulle kunne være på scenen.

Det var første gang jeg var ude til noget siden landet blev lukket ned i foråret. Det var meningen at vi skulle have set Dance of the Vampires i foråret, men det blev jo aflyst og vi fik ombyttet vores billetter til denne forestilling.

Vi skulle have mundbind på når vi bevægede os rundt på teatret, og der var 2 ledige pladser på hver side af os, det sidste var faktisk meget dejligt. Der var i det hele taget gjort meget ud af at man skulle føle sig sikker. Det kunne dog være lidt trangt hvis man skulle på toilettet og man skulle kante sig forbi hinanden på vej ud og ind der.

Vi havde taget en eftermiddagsforestilling, så passede det nemlig med at man kom ud igen til spisetid, så vi fandt et sted at indtage noget lækkert mad inden vi tog toget hjemad igen. 

Jeg holder meget af at have disse oplevelser med Sofie og glæder mig meget til næste gang hvornår det så end bliver. Men forhåbentlig skal vi i Ulvedalen og se Hobbitten til sommer alle sammen.

Slotskoncert i Ledreborg Slotspark

I går var det lørdag igen, og igen tid til at være kulturelle. Sofie havde købt billetter i god tid til DR's Slotskoncert på Ledreborg. Det betød at vi kunne komme ind allerede kl. 10:30 (koncerten startede kl 15), så vi drog fra Ringsted med toget 20 over 9, og var på plads foran indgangen klokken lidt over 10.
Vi placerede os på et tæppe på græsset lige foran scenen, så vi havde det bedst mulige udsyn. Da vi jo havde mange timer, der skulle slås ihjel inden koncerten, havde vi medbragt boller og te til vi kom derind (ingen af os er super gode til at spise lige når vi er stået op) og pastasalat til frokost og lidt kage til senere. Andre, der sad omkring os, havde bøger og diverse spil med, så det var ret hyggeligt, måske vi skal huske det næste år.
Men som timerne gik, trak skyerne sig også sammen, vi havde regnjakker med, men vi valgte heldigvis at købe nogen regnslag på pladsen, så vi kunne sørge for at osse vores ben forblev tørre. For regnen kom ikke voldsomt men rigeligt til at vi blev våde.

Selve koncerten startede kl. 15 og første halvdel var en hyldest til Leonard Bernstein, der ville være fyldt 100 år i år, hvor man havde lavet en koncertversion af West Side Story. 

 Her var Silas Holst som den ene bandeleder Griff, hvor han både sang og dansede. Og da vi nu sad som vi gjorde, var det herligt at se hans små børns glæde over at se deres far optræde.

Som Tony, så og ikke mindst hørte man Diluckshan Jeyaratnam, han synger fantastisk.

Som hans elskede Maria, havde de hentet den engelske musicalartist Lauren Chia, som også sang helt fantastisk.

Szhirley  gav den som Anita, her i America

Som fortælleren, der fik det hele til at hænge sammen, og som konferencier under hele koncerten, oplevede vi Pelle Emil Hebsgaard.

Som det måske kunne ses på enkelte af billederne regnede det en del, så i pausen købte vi lige et par regnslag ekstra, som vi satte os på, så vi kunne holde os tørre, på vores bagdel, efterhånden som tæppet bliver mere og mere vådt.

Anden del af showet startede med at Pelle stod oppe på trappen ved slottet og sang "On Broadway", i duet med Stig Rossen, der stod på scenen. Mens Pelle samtidig var ved at falde i fuldkommen svime over selv samme Stig Rossen.
Så han løb ned af trappen og langs hække til han endelig kom op på scenen, hvor han efterlignede alt hvad Rossen gjorde.

Om Pelle havde lånt Score Kaj's outfit (en af Peter Myginds roller fra 90'erne) vides ikke.

Nu fulgte der flere numre fra Broadway musicals, først et nummer fra Jekyll og Hyde med Stig Rossen

Her et foto af Louise Fribo, med et nummer fra en musical, der hedder Candide, som jeg aldrig har hørt om.

Pelle Hebsgaard sang "Friend Like me" fra Aladdin, hvor han narrede Stig Rossen til at sidde på det flyvende tæppe.

En af de sidste sange var fra The Sound of Music, hvor Louise Fribo sang "Climb Every Mountain", og hold da op hvor hun kan komme højt op i tonerne. Hendes operauddannelse fornægter sig ikke.

Ind imellem disse numre var der også sange fra  The Book of Mormon, Wicked, Moulin Rouge, Prince of Egypt, Skønheden og Uhyret og Annie Get Your Gun.

Der var også et par numre, der ikke stod i det udleverede program, blandt andet var der et nummer  med Diluckshan, som stammede fra en film fra hans families hjemland.

Men det hele bliver sendt på DR1 senere på året, og der vil vi helt klart sidde foran skærmen og opleve det hele igen, denne gang i tørvejr.

Men intet slår at se det live, med alle de skønhedsfejl, der vil være klippet ud når det sendes i TV.

Men for jer, der ikke var der,  se det og nyd den gode musik når det sendes på skærmen.

Da vi stod på stationen og ventede på at blive transporteret hjemad, kom tordenvejret og skybruddet, hvor heldig har man lov at være, at det først kom da koncerten var slut. 

Sommerteater i Ulvedalen

I onsdags var vi alle i Ulvedalen i Dyrehaven for at se Røde Orm, stykket havde jo fået rigtig god omtale sidste år, hvor det blev opført ved Moesgaard museum, så vi glædede os alle. Desværre var Amalie nødt til at blive hjemme med Njord, som er i en periode hvor mor ikke kan undværes meget mere end en time, så der var ikke andet for.
Vi mødtes derinde, foruden os, var det Amalies svigerfamilie, så vi havde en halv række meget højt oppe, hvor vi kunne overskue hele området, der blev benyttet til optræden, både når hæren vandrede og når togtet drog afsted.

Jeg kendte absolut intet til Røde Orm på forhånd, så det var ren underholdning for mig, da jeg ingen referencer havde. Det vil sige den engelske konge Ethelred mener jeg også er med i Netflix-serien The Last Kingdom, som jeg har siddet og set for et stykke tid siden. Men det er jo også fiktion bygget over enkelte historiske personer.
Men tilbage til i onsdags 😉

 I Harald Blåtands Hal

Vikingerne er sejlet til England og månen var næsten fuld

I England brændes der landsbyer ned på turen til London, så kongen samler sin hær til at bekæmpe dem

Der var mange effekter med røg i forskellige farver, f.eks. var der blå røg og blå paraplyer til at symbolere havet når de "sejlede". Og orange og grå røg til at vise ned brændingen af landsbyerne på plyndrings togtet  gennem landet.
Man kunne udover ved personerne også se hvor vi var, ved at når de var i Danmark, så var der to ravne på taget og når de var i England så var korset der.
Til sidst i stykket hvor de slog sig sammen, og vikingerne lod sig døbe, dansede ravnene omkring korset. Det var meget stemningsfuldt at sidde der i skumringen og lade sig føre væk i tid

Sweatre og tæpper blev først nødvendige at tage på og om os, da vi nåede pausen, og solen var gået ned.