Viser opslag med etiketten Bloggertræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bloggertræf. Vis alle opslag

søndag den 15. oktober 2017

Strikke komsammen på en lørdag

Sidste lørdag i september var jeg til blogger/insta-træf hos Lykke, som altid hyggeligt sammen med glade med strikkere/hæklere. Som altid havde Lykke og Karina været effektive og tålmodige, og havde skaffet mange sponsorer, så alle fik 4 gaver med hjem. Og 4 grunde til at komme op og strække benene i løbet af eftermiddagen.
Der var lavet skøn chilisuppe til os da vi kom, den suppe bliver jeg altså aldrig træt af, bliver altså snart nødt til at bede om opskriften. Alle havde vi et eller andet med til at for søde dagen med, så der manglede bestemt intet.  Humøret var fantastisk, snakken og pindende gik som smurt, og der blev rigtig grundhygget.

Jeg kom hjem med grønt for øjnene, 2 små potter med fredsliljer fra domicilblomster



Glimmerstrømper og et godt rummelig indkøbsnet fra önling. Strømperne røg videre til min den yngste, da hun har mindre fødder end mig og det var en str. 37/38, det blev hun sørme glad for.



Og katten syntes nettet var dejlig blødt at ligge på, så han sneg sig hurtigt med på billedet og lod som om jeg da overhovedet ikke kunne se ham. 😉


Garn fik jeg også en masse af, jeg var så heldig at vinde 600 gr. Supersoft fra Garnpusher
200 gr. af hver af farverne plum, cranberry og vintage heather. Jeg kunne godt tænke mig at strikke en bredstribet cardigan af dem. For det er lige mine farver, yngste mener så også det er hendes farver, men tror nu det snart må være tur til at jeg strikker lidt til mig selv.



Til sidst fik jeg et stort nøgle (150 gr.) kauni garn, det er et hårdt uldgarn efter min mening, men nu hørte jeg at det kunne bruges til at filte, så måske er det det, jeg skal kaste mig ud i. Det har en dejlig lang løbelængde pr. 100 gr.
For den grå farve er jo dejlig anvendelig, så der skal nok findes brug for det, ingen tvivl om det.



Godt træt i hovedet da jeg kom hjem, smed jeg mig på sofaen og fortsatte på mit strikketøj.

søndag den 12. marts 2017

Håndarbejdkomsammen på første lørdag i marts

Sidste lørdag var jeg til det halvårlige Blogger/Instagram træf hos Violykke, denne gang var vi rekord mange deltagere, hele 15 kvinder var samlet omkring bordet, som var forlænget i dagens anledning.

Der blev spist pølser og ost, drukket kaffe/te, og så spist lidt mere, da nogen havde medbragt lækker kage.
Alt i mens, der også blev tid til strik, hækling og denne gang også broderi, blev der snakket og grint meget rundt om bordet.

Som de andre gange var det igen lykkedes for Lykke at skaffe sponsorer, ikke som i starten, men hvis vi skal være helt ærlige, så glemte vi faktisk alt om at trække lodder når snakken gik, så det var godt det samme.

Men jeg kom da hjem med lidt i tasken. Nemlig disse to ting:

Glimmer strømper fra önling, der er en kombineret tøj og garn butik


og hæklekit fra Krea de Luxe, så der nu er mulighed for at hækle 6 ikke fedende flødeboller.


Tak til sponsorerne og stort tak til Lykke for at arrangere og de øvrige for hyggeligt selskab.

søndag den 6. marts 2016

Blogger-komsammen

I går var det tid til forårets komsammen hos Lykke, vi var en flok glade strikkere der mødtes, snakkede, spiste og strikkede/hæklede.
Endnu engang var der lagt et utroligt arbejde i at skaffe sponsorer, og det halve af stuen var jo nærmest fyldt med garn og sager
Lænestolen var fyldt med Kauni garn og sofabordet fyldt med gaver fra forskellige butikker (jeg fik ikke fat i navnene på dem alle). Der var sat et lille mærke med et nummer på alle, og på bordet, vi var bænket omkring, var der placeret små glassten, med tilsvarende numre, som vi trak over 4 gange.


Lykke havde forberedt champignonsuppe med kødboller i, til os da vi kom. Hun kan noget med supper, de er altid gode.
Resten af eftermiddagen, var der nok at tage for sig af, da vi alle havde bidraget med både spiseligt og læskende. Kaffe og te med kager, frugt og chokolader, så det gjaldt bare om at beherske sig, hvis man ikke ville ende med mavepine.


Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og vi havde alle gang i pindende hele tiden. Jeg måtte i gang med sokke strikning, for der skal jeg hverken tælle eller tænke i mens. Det er nødvendigt ellers kan man jo ikke følge med i alle samtalerne i mens.
Men måske tænker de snart at jeg ikke kan strikke andet, for det har været mit valg hver gang, ak ja ;-).

Jeg kom hjem med 3 ngl. kauni, 2 rustfarvede og 1 stærk pink.a 150 gr. 1 enkelt ngl Merino Fine a 50 gr. fra Englegarn.


6 ngl. bomuldsgarn og en sjov strikkebog fra Hobbii.  Sjovt nok har mine piger drillet mig med, at jeg burde have den bog. Det har jeg så nu, men det er vist bare en for sjov bog, for det er mere sjældent end kønt,den lille mand og alt hans tøj.
Tak for endnu en hyggelig eftermiddag, jeres selskab var som altid forrygende.

tirsdag den 8. september 2015

Bloggertræf hos Violykke

Sidste lørdag i august havde Lykke endnu engang kaldt til samling og selvfølgelig kom vi, der var mange gengangere og som altid et par nye. Det er så hyggeligt at mødes med andre kvinder, der er bidt af en gal strikkepind. Der bliver strikket, snakket og spist, madtærter, kage, frugt og slik, jo vi forstår sandelig at hygge.
Og Lykke tænker i detaljer, se bare denne bordpynt


2 stks var der på bordet, så jeg tænkte straks at det var opstarten på ærmer til en sweater (praktisk som jeg åbenbart er), men nej det var kun til pynt og ville blive hyllet op igen.

Sædvanen tro var der glassten med numre under og gevinster, igen var det lykkedes at skaffe flere sponsorer. Undertegnede kom hjem med 3 opskrifthæfter og en kort rundpind str. 7


Blusen på forsiden af "Bog 2" frister, den er hæklet men mon dog ikke jeg får lavet den i løbet af vinteren.
Vi fik også garnprøver fra Designette, lækkert blødt garn, men de har forputtet sig et eller andet sted i stuen.
Denne gang kom jeg ikke hjem med garn, så der er intet pres for at få lavet noget bestemt, inden vi skal mødes igen en dag.

søndag den 8. marts 2015

Blogger strikke komsammen

Lørdag den 28. var jeg til komsammen hos Lykke, ja der er allerede gået en uge.
Vi var en skøn flok kvinder og der var et kæmpe traktement, da vi kom fik vi en dejlig chilisuppe (som jeg fik opskriften til og har serveret for mine gæster i går). Siden fik vi te og kaffe, som var sponseret af Kaffekrukken, en skøn butik, der ligger på Køge Torv.
Her til var der kager, chokolader og frugt, som var medbragt af flere af de andre gæster, dejligt ;-)

På vores stole var der goodie bags, med magneter i keramik fra Hanne A Keramik i Korsør, Opskrift hæfter fra Drops og garn.





I løbet af dagen var der trækning af gaver, givet fra flere forskellige sponsorer, som Lykke og Merete havde fået skaffet. (Et fantastisk arbejde de havde lagt, for at vi alle kunne blive MEGET forkælede). Som det ses her kom jeg hjem med 13 ngl Lima garn i samme indfarvning (nogen af dem var i goodiebaggen, de andre fik jeg på et lod) , alle sponseret af miinga.

 En af Lykkes tidligere arbejds kollegaer havde lavet diverse syede ting, vi fik alle et lille tandstikke hylster til tasken, og jeg trak et lod hvor jeg fik denne lille taske med 3 lommer til strikke grejet og en lille nålepude. Så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at have styr på pinde og wirer.



Gavekortet her fik jeg også på et lod, så nu må jeg på indkøb. For jeg har jo ikke særlig meget garn, host host
 Jyske Bank havde osse været inde over, med en taskeparaply, en nøglering, elastisk bogbind og en isskraber til bilen. Men der var ingen konto med en million, så jeg kunne købe bilen. Det må jo så blive en anden gang.


Endnu et lod blev det til (ja der var mange sponsor-gaver) denne gang var det et Ib Laursen tørklæde fra Domicil-blomster, der ligger i Rødovre.

Vi havde en meget hyggelig eftermiddag og jeg fik hjælp til et problem, jeg var stødt på da jeg ville begynde på et sjal. Det var faktisk ganske simpelt, men jeg havde simpelthen stirret mig blind på, hvordan pokker man tog ud med en drejet ret. Oh jo selv om man er erfaren strikker kan klappen godt gå ned.

tirsdag den 23. september 2014

Blogger-møde forrige weekend

Forrige søndag var jeg sammen med nogen skønne kvinder til strikke/snakke komsammen hos Lykke. Endnu engang var der gjort en masse ud af det, jeg undrer mig over hvor fra energien kommer, måske jeg en dag kan lurer hende af.


Der var dækket flot op og der blev serveret kyllinge/karry-suppe og uhm den var god. Da vi havde spist blev strikketøjet hivet frem og snakken fik frit løb om strikdesignere, garn og hvad der ellers lige lå os på sinde, når nu vi havde bloggeriet og håndarbejdet til fælles.
Der havde været gang i taster og telefon for at finde sponsorer til gaver, som vi trak numre til som lå på bordet (de små glassten) og så var det jo spændende hvad man fik.
Jeg fik en roman, en strikkebog "Nordiske masker 2" og to nøgler Kauni. De to strikke hæfter lå i en pose som vi alle fik. I Kauni hæftet er der et sjal som jeg kraftigt overvejer at lave.



ca. 250 gr garn i et meget fint forløb, ligger nu og venter på en god ide.
Tak for en hyggelig eftermiddag, som gik meget hurtigt. Vi var meget overraskede over at se hvad klokken var da vi brød op. Tiden var ilet uden at vi havde opdaget det.

tirsdag den 4. marts 2014

Lørdagens bloggertræf

I lørdags var jeg sammen med 10 skønne kvinder til blogger træf hos Lykke. Som havde gjort et kæmpe stykke arbejde for at vi rigtig kunne hygge, tror næsten hun havde stået i køkkenet i flere dage, lækre boller, tunmousse, laks og ja kager ;-) diskedes der op med.
Der havde også været godt gang i at finde sponsorer, der var goodie bags på stolene, da vi kom og heri var der bl.a. garnposer, te, sæber og en paraply.
Sofabordet var fyldt op med garnpakker, håndcremer etc. som blev udloddet med små glassten påklistret et nummer i bunden. Vi fik lov til henover eftermiddagen at trække 4 sten hver, som vi så kunne matche med pakker fra bordet.


Der var garn fra bl.a. Kauni, Marianne Østergaard, Garnpusher, Isstrik og By Kaae


Der var paraply fra Jyske Bank, te fra Kaffekrukken i Køge og småting fra en blomsterbutik i Rødovre. Ringen fik jeg på et af mine lodder, mon ikke det er en af Lykkes kreationer.
Ja og på et andet lod fik jeg en Ravnsborg håndcreme, den er rigtig god og der skal ikke meget til for at få bløde hænder.
Tak for en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor snakken gik og pindene glødede.

lørdag den 17. december 2011

3. søndag i advent

Ja det var i sidste weekend, men tiden flyver altså her, ligesom jeg kan se at den gør for så mange andre i denne tid.
Men altså sidste søndag havde jeg besøg af 3 hyggelige kvinder, 3 bloggere , som jeg skriver med (eller hvad man nu kalder det ;-)) Anne, Susanne og Lise.
Jeg havde inviteret dem til Strik og drik, og sammen med æbleskiver, gløgg og te, gik snakken helt klart mere end pindene. Hold da helt op, hvor det var hyggeligt.
Selvom jeg ikke havde helt styr på mit køkken, den eftermiddag. Blev æbleskiverne varme og teen (fra Sorø museum, Anne) fik trukket de minutter den skulle.
Den grå filtnisse fra Susanne ser tv med os og julestjernen fra Lise står og lyser op på bordet. Så hyggen fortsætter.
Håber vi ses i det nye år.

For det er ikke sidste gang, jeg inviterer til bloggertræf,  det er helt sikkert.

Måske flere bloggere har lyst til at være med, det er ihvertfald dejligt at mødes i det virkelige liv.