tirsdag den 8. september 2015

Bloggertræf hos Violykke

Sidste lørdag i august havde Lykke endnu engang kaldt til samling og selvfølgelig kom vi, der var mange gengangere og som altid et par nye. Det er så hyggeligt at mødes med andre kvinder, der er bidt af en gal strikkepind. Der bliver strikket, snakket og spist, madtærter, kage, frugt og slik, jo vi forstår sandelig at hygge.
Og Lykke tænker i detaljer, se bare denne bordpynt


2 stks var der på bordet, så jeg tænkte straks at det var opstarten på ærmer til en sweater (praktisk som jeg åbenbart er), men nej det var kun til pynt og ville blive hyllet op igen.

Sædvanen tro var der glassten med numre under og gevinster, igen var det lykkedes at skaffe flere sponsorer. Undertegnede kom hjem med 3 opskrifthæfter og en kort rundpind str. 7


Blusen på forsiden af "Bog 2" frister, den er hæklet men mon dog ikke jeg får lavet den i løbet af vinteren.
Vi fik også garnprøver fra Designette, lækkert blødt garn, men de har forputtet sig et eller andet sted i stuen.
Denne gang kom jeg ikke hjem med garn, så der er intet pres for at få lavet noget bestemt, inden vi skal mødes igen en dag.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan da kun ærgre mig over, at det er så langt fra mig. Det ser så hyggeligt ud med blogtræf.

    SvarSlet
  2. Det var rigtig hyggeligt - igen {;o)

    SvarSlet