Det kunne jeg heldigvis, så jeg vendte om og gik op til mig selv igen. Og så måtte Sofie komme hjem og handle for mig, så jeg kunne få aftensmad.
3 timer efter tog jeg mig sammen og ringede til skades-klinikken, efter pres fra min familie godt nok. Den sygeplejerske jeg talte med, mente at det var en forstuvning, og at hvis jeg kunne holde det ud, så skulle jeg vente og tage til egen læge om mandagen, og så tage noget smertestillende.
Tænk sig, jeg havde slet ikke tænkt på, at tage noget smertestillende, trods det at jeg faktisk havde rigtig meget ondt.
Jeg var så lige en tur rundt min egen læge mandag, og han trykkede og skubbede og alt muligt, men kom osse frem til at jeg havde en kraftig forstuvet fod, der bare skulle tage den tid det gør, før den er fin igen. Foden op og hvile til den.
Men jeg slap da egentlig heldigt, jeg kunne nøjes med at bruge mormors stok en dag, tænk hvis det der smæld havde været noget helt andet og foden skulle have været i gips, puh ha det vil jeg slet ikke tænke på.
Men den er er rigtig flot i farverne og det blå bevæger sig pænt rundt omkring foden, i dag er det nået til tæerne.
Hævelsen er heldigvis ved at være væk, men når jeg glemmer at det ikke er smart at sidde med foden nedad, når jeg skal passe skolen, ja så hævner det sig om aftenen.
Men det blir bedre og bedre, men jeg må vente med de lange gåture og have hjælp til indkøb lidt endnu.
