Viser opslag med etiketten Held. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Held. Vis alle opslag

torsdag den 7. maj 2020

Dum start på Maj måned

Maj måned begyndte ikke så godt for mig, da jeg skulle over og handle om aftenen den 1. maj, så gav min fod sig under mig og jeg røg lige ned af de sidste 2 trin inden afsatsen. Mens jeg fald hørte jeg et lille smæld inde i min ankel, så jeg nåede lige at tænke "gu ve om jeg kan støtte på den".
Det kunne jeg heldigvis, så jeg vendte om og gik op til mig selv igen. Og så måtte Sofie komme hjem og handle for mig, så jeg kunne få aftensmad.
3 timer efter tog jeg mig sammen og ringede til skades-klinikken, efter pres fra min familie godt nok. Den sygeplejerske jeg talte med, mente at det var en forstuvning, og at hvis jeg kunne holde det ud, så skulle jeg vente og tage til egen læge om mandagen, og så tage noget smertestillende.

Tænk sig, jeg havde slet ikke tænkt på, at tage noget smertestillende, trods det at jeg faktisk havde rigtig meget ondt.

Jeg var så lige en tur rundt min egen læge mandag, og han trykkede og skubbede og alt muligt, men kom osse frem til at jeg havde en kraftig forstuvet fod, der bare skulle tage den tid det gør, før den er fin igen. Foden op og hvile til den.
Men jeg slap da egentlig heldigt, jeg kunne nøjes med at bruge mormors stok en dag, tænk hvis det der smæld havde været noget helt andet og foden skulle have været i gips, puh ha det vil jeg slet ikke tænke på.

Men den er er rigtig flot i farverne og det blå bevæger sig pænt rundt omkring foden, i dag er det nået til tæerne.



Hævelsen er heldigvis ved at være væk, men når jeg glemmer at det ikke er smart at sidde med foden nedad, når jeg skal passe skolen, ja så hævner det sig om aftenen.
Men det blir bedre og bedre, men jeg må vente med de lange gåture og have hjælp til indkøb lidt endnu.

lørdag den 28. november 2015

Lykkens lille pamjulefis

Det var hvad min mor kaldte mig forleden, da jeg skrev og fortalte, at jeg endnu engang havde vundet i en konkurrence i Femina.
Da jeg kom hjem i onsdags, lå der en seddel fra posten om, at der skulle hentes en pakke. Så jeg måtte op på cyklen og afsted.
Jeg havde vundet en parfume. Tænk en rigtig eau de parfume, det har jeg aldrig haft råd til at købe.

Men 75 ml dyre dråber er nu i min besiddelse, så nu er jeg spændt på om, min duft overfølsomhed er forsvundet sammen med de andre overfølsomheds ting, som er forsvundet eller mindsket betydeligt efter at jeg er flyttet i lejlighed.

Bare indpakningen er luksuriøst, æske med guldtryk, foret pose og en flaske med det fineste guldtryk.
Duften er lidt tung og gennemtrængende, måske bare fordi jeg ikke er vant til dufte.
Fakta : Lancome, L'autre Ôud , eau de parfume.