tirsdag den 3. januar 2012

København tur - retur

Mandag var jeg en smut i København, havde lige et hul i en tand og det måtte jo hellere laves.  Av det gjorde ondt i pengepungen.
Amalie havde aftalt ose-tur til København med en veninde, og da søndagen var brugt til oprydning etc. på hendes værelse og hun derfor havde fået trang til en mindre værelses makeover, havde vi aftalt at mødes og slå en smut indenom RetroVilla  ;-).
Så det gjorde vi, og hold da op, der var meget at vælge imellem, ikke den nemmeste opgave, Amalie kom på der, men vi endte med et par stykker tapet.


Hvordan det bliver brugt får i et se en anden gang.

Nå men så tog de to piger videre ud i byen, og jeg gik lige en tur i Tutein og Koch, efter lidt forskellige kreative småting. Blandt andet måtte jeg i år eje en lille Moleskine kalender i rød, nu skal jeg så bare huske at få skrevet i den. Kræver så lige at man også har noget at skrive med i sin taske.  Ja så røg der også lidt masking-tape og noget neonfarvet muresnor i kurven. Det ser jo lidt sjovt ud det der bliver fremstillet rundt omkring. ;-)


Herefter jeg gik mod hovedbanen og toget hjem.  Puh ha hvor de frister, de der pølsevogne på Rådhuspladsen, den der duft af hotdogs , uhmmm  ;D, men havde ikke tid i mandags toget skulle nåes.

På vejen hjem funderede jeg lidt over byens forandringer, specielt alle de lukkede steder.  For 30 år siden når vi var i København for at gå i biffen og få noget at spise, kunne vi godt lide at spise på Copenhagen Corner (der lå i underetagen på Industrienshus på Rådhuspladsen) eller på Aporta på Kgs. Nytorv.
Begge steder er i dag lukket, og det samtidig med at vi vel egentlig idag mere har alderen til disse restaurenter end vi havde dengang.

Kameraet var blevet hjemme i nr. 16, så har ingen billeder af diverse byggepladser i det centrale København.

2 kommentarer:

  1. ja indre KBh er næsten undergravet nu ,det blir godt når de endelig bliver færdige, mon ikke de skulle slutte engang til august, mener jeg hørte på tv den anden dag, men det er måske først i 2013 (smiler ) ,,,

    SvarSlet
  2. RetroVilla.. der har jeg aldrig været ... må kikke ind næste gang jeg kommer til staden ..Sikke mange flotte og sjove tapeter butikken har .. det må da næsten være uoverskueligt ;o)

    SvarSlet