torsdag den 7. juni 2012

Humørsvingninger og kagegafler

Det har ikke noget med hinanden at gøre og så lidt alligevel, for visse humørsvingninger kræver kage og chokolade, så derfor lidt om begge i dette indlæg ;-)

Dem der er rigtig tæt på mig, ved hvor påvirkelig jeg er af vejret. Så gråvejr er lig med en hvis tristesse, ugidelighed og håbløshed. I denne uge har jeg så oven i købet været megatræt. Derfor har denne uge været en uge af meget få ord og meget få gøremål.
Men her til aften dukkede solen frem og skinnede på mig og jeg tog en beslutning om at nu måtte det være nok for denne gang, så nu må positiviteten godt overtage.

Denne uge har også betydet indkøb af kage og slik, hvergang jeg har været ude og handle. I mandags fik jeg lyst til lagkage, så jeg indkøbte cremepulver med jordbærsmag, og det skulle bare røres op med kold mælk.
Mig der normalt laver kagecreme  fra bunden med æg,mælk og maizena. Puh ha bryder mig faktisk ikke om den syntetiske smag.  Så tirsdag fik vi lagkage og her i huset bliver sådanne kager spist med kagegafler, som man måske lige kan ane i billedet.


Min mormor har altid lagt kagegafler på bordet, når den stod på lækker kage og gør det stadig ;-) Så for nogen år siden da jeg opgav at få kagegafler til mærkedage, købte jeg 12 selv. Så nu er de blevet en naturlig ting her når den står på lagkage eller tærte.
Min svigermor havde hæklede mundservietter på bordet til alle måltider, så den tog jeg også til mig. Nu har jeg en hel skuffe i køkkenet fyldt  med servietter, som jeg fik af hende.

Her er det en vane, men det er skægt at se reaktionen, når der kommer nogen, der skal spise hos os for første gang ;-) Men bare rolig vi er ikke fine på den eller nogen Mrs Hyacint. Så kom bare  ;-)

3 kommentarer:

  1. Jeg har en fobi* overfor hæklede mundservietter, jeg bruger dem aldrig når jeg er ude ...... af frygt for om de nu er helt rene.
    Men kagegaflerne er helt ok, så kagen gled nok ned uden serviet ;-))

    * gad vide hvad den fobi hedder hæklofobi? servietofobi? hæhæ

    SvarSlet
  2. Lækker lagkage, kagegaffel og hæklet mundserviet, - jeg er klar!
    Jeg har ikke selv nogen hæklede servietter, men jeg synes, det er tjekket. De kan jo også bruges til små gæstehåndklæder på toilettet (én til hver). Ret så lækkert, synes jeg.

    SvarSlet
  3. smiler,,, Selvfølgelig bruger man da kagegafler til kage, det gør vi skam også her i huset, men stof servietter det bruger vi kun når der bliver dækket op med hvid damask til jul....

    SvarSlet