torsdag den 29. november 2012

Det er ikke nemt at blive gammel

Siden vi kom hjem fra Bornholm, har jeg hængt lidt med tungen ud af munden. Da min mormor blev indlagt om mandagen efter endnu et fald hjemme i sin lejlighed.
Denne gang var det værre end det havde været de andre gange, ryggen er brækket mellem skuldrebladene, så hun er kommet i et tre-punkts korset, med besked om at ligge stille på ryggen de næste 3 måneder. Hvor nemt er det lige ?
De første par dage måtte de også lægge dræn ind, da hendes ene lunge var klappet sammen og der havde samlet sig noget væske. Men den kom sig heldigvis forholdsvis hurtigt.
Men nu er hun totalt dopet af diverse smertestillende midler. Så mad og drikke orker hun simpelthen ikke.
Det er hårdt at stå ved siden af uden at kunne gøre noget. Og min mor får kørt nogen km i bilen i disse dage, da hun jo bor i Vestjylland. Og jo osse gerne vil hjem engang imellem.

Så der sker ikke meget kreativt i nr. 16, som i nok kan regne ud. Tværtimod det hober sig op, for jeg køber jo stadig ind til det ;-)
Tog en smut i Ikea i mandags og jeg kom hjem med lidt stof til gardiner og et par puder. Så det ligger lige og venter på at jeg får syet et par sømme ;-)


2 kommentarer:

  1. stakkels stakkels din gamle mormor , det. gør helt ondt at læse. Min gamle faster er lige. død, hun var ellers så glad da hun kom på plejehjem , ( hun led af. knogleskørhed ligesom min farmor. også gjorde ) desværre skulle personalet. hjælpe hende op , men tog forkertt så hun brækkede ryg og. bækken ,hun kom selvfølgelig på hospitallet. men de. kunne ikke operere hende , hun levede ikke en måned efter,
    trist. for hun var et elskeligt menneske ,, hun blev. 97 år frygteligt synd hun ikke bare. fik lov. til at sove stille ind

    SvarSlet