Den sidste uge i marts stod den på ferie, eller rettere mormor kvalitetstid. Jeg havde lovet Amalie at være oppe ved dem i den uge hvor hun havde termin. Vi fik rigtig hygget og gjort Njords værelse klar til at blive malet, noget sort tapet på en væg skulle fjernes, nyt tapet sættes op og så skulle væggen males. Det sidste nåede jeg ikke at være med til før jeg tog hjem igen. Jeg var nødt til at tage hjem fredag den 1. april, da jeg skulle på pigetur om lørdagen.
Selvfølgelig begyndte veerne om fredagen, da vi gik rundt i byggemarkedet, hvor der blev købt maling til værelset inden jeg blev kørt til toget.
Så omkring kl 21 fredag aften kom Fenja til verden, hun ville simpelthen ikke ud så længe mormor var på besøg. Heldigvis var der nogen farforældre der tog over fredag aften, så drengene ikke skulle være alene eller forældrene blive stressede.
Jeg havde fået syet 3 par bukser str.. 62 så de var klar, men når man bare er 50 cm, så varer det lidt før de kan passe.
Weekenden efter tog jeg op til dem, og så nød jeg alle tre børnebørn maks. Fenja som lillesøster hedder virker til at være ret så nem. Meget observerende, når hun altså ikke sover.
Og så fik jeg set Njords lyserøde væg, som han er meget glad for, hans farmor havde malet mens de ventede på at de nybagte forældre kom hjem igen.
Tillykke med Fenja. Hun bliver pænt klædt på, viser billederne.
SvarSletTusind tak. Det bliver hun, hun skal da ikke arve fra sine brødre
Slet