Job og uddannelses-situationen her i nr. 8

I starten af juli måned var jeg til jobsamtale til en elevplads, men derefter var det ferietid, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed i en måneds-tid. Der gik dog halvanden måned før jeg havde dem i telefonen, med meldingen om at de gerne ville have mig som elev. 

I mellem tiden var jeg startet på 1. hovedforløb på uddannelsen i starten af august, de ville dog gerne have at jeg havde begge mine praktik-perioder hos dem. Det var helt fint med mig, da jeg ikke syntes at jeg havde fået noget ud af min skolepraktik.

Men så var det så bare at det skulle godkendes at jeg forlængede mit uddannelsesforløb med 20 uger (de uger, som 1. hovedforløb varer), heldigvis blev det godkendt af det regionale uddannelses-udvalg.

Så her 1. september startede jeg som elev i Anlægs-afdelingen hos Køge Kommune og det er bare så dejligt. Nu foretager jeg mig endelig noget, jeg virkelig får noget ud af og som gør gavn.

Det er på alle områder så meget bedre end skolepraktikken, hvor jeg bare følte at det var tidsfordriv eller ren og skær opbevaring.

Sofie er startet op på Pædagog-studiet, men det har ikke været helt ligetil. Hun har været i gang med uddannelsen tidligere, men måtte stoppe for 3 år siden, da hun gik ned med en stress-relateret depression. Hun fik så dengang endelig taget en ordblinde-test, der viste at hun havde seriøs brug for hjælpemidler hvis hun skulle være i stand til at læse og forstå studiets lærebøger.

Det sidste år har hun så arbejdet i en vuggestue og følte sig nu klar til at starte helt forfra igen.

Men så kom beskeden, "du har fået obligatorisk merit, for det hele. Så du skal starte på 3. praktik-periode med det samme". Det betyder at hun kun skal i den sidste praktik, der skal munde ud i at hun skal aflevere sin bachelor derefter. 

Bang sagde det så, hun røg ned igen, men vi fik lige hevet hende hurtigt op igen. Nu er der sendt klage afsted, med dokumentation på ordblindhed og behov for hjælpemidler. Og en klar forklaring på hvorfor hun stoppede dengang og hvorfor der er gået så lang tid før hun går i gang igen.

Alt det her bare fordi regeringen har lavet nye regler for optag på videreuddannelserne, ingen må gentage forløb, som de har bestået. Uden hensyn til de enkelte personer, der kommer i klemme.

Vi har haft kontakt til BUPL, der kalder det tvangs merit.

Jeg håber optagelses udvalget på skolen giver hende en ny chance, for hun er bare god til at se hvad de små børn har behov for og være tilstede blandt dem.

Vi er enige om at hun tager ind og følger undervisningen på 1. semester, til vi har en afgørelse. Hendes lærer og hold kammerater støtter hende også og håber at hun får lov at blive der. 

Vi har begge behov for at der sker noget positivt i vores liv nu. Mit liv er godt på vej, så nu krydser vi fingre for at Sofie får sit ønske om at starte forfra på uddannelsen også går i opfyldelse. Så vi alle kan trække vejret frit igen.