lørdag den 13. februar 2021

Weekend med dejlig udsigt

Sidste weekend var jeg nordpå i Odsherred kommune. En weekend med masser af hygge med børnebørnene og deres forældre. Vi fik bygget togbane og samlet Lego, sunget og læst masser af bøger. Det er så hyggeligt at sidde der på gulvet og ham på 15 måneder så kommer med en bog i hånden og bakker ind for at sætte sig på ens skød. Ham på 3 år elsker osse at få læst bøger og vi kan hurtigt få samlet en pæn bunke bøger omkring os.

Om lørdagen var vi ude at få luft og vi kørte ud til Vejrhøj, hvor vi gik gennem skoven op af bakken til toppen. Og ja der er koldt på toppen, det blæste godt og der var jo frost grader, så vi begav os hurtigt ned af bakken igen til læet i skoven.



Vi fik nogen snakke undervejs, når vi så huller i jorden eller som på billedet her til venstre i et træ, hvem mon boede i de huller, hvis der altså overhovedet boede nogen. ?  Skoven er en naturskov, så der var masser af væltede træer og afbrækkede grene (stammer), det er en maget spændende natur. Så vil helt klart glæde mig til at komme derud til sommer igen.

Der var masser af steder undervejs mod toppen hvor der var en fantastisk udsigt ud over Sejerøbugten.
Vandet så meget indbydende ud, men jeg er ikke vinterbader og tror også der ville være koldt at gå tur nede på stranden.


Tænk at bo der ude i ingenting, men med en smuk udsigt.




Her oppe på toppen kunne man se helt til Kalundborg og skorstenene, fik Njord til at sige at han kunne se Roskilde og ja med de to skorstene der stod tæt på hinanden. Kunne det godt ligne udsigten over Roskilde når man stod oppe på legepladsen ved Skt. Jørgensbjerg Kirke.


Man kan da næsten se hvor koldt der er, på dette billede. Men klar himmel og frost, heldigvis kan man ikke mærke blæsten gennem et foto.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar