Så er dåbskjolen pakket ned a la museumsgenstand

Dåbskjolen har hængt og ventet på, at nogen ville sy Njords navn og dåbsdato på den. Det er ikke det nemmeste at give sig i lag med, når jeg nu ikke lige fik et kursus i de sting, svigermor havde brugt til de andre navne, inden hun desværre gik bort.
Så jeg kastede mig bare ud i det, og så googlede jeg bagefter 😏, ikke det smarteste indrømmet. Så det blev en skøn blanding af stikkesting, kædesting og kontursting. Inden næste barn kommer til, skal jeg øve kontursting, da jeg nu kan se, at det er dem svigermor har brugt.

Skørtet er af foer stof, så det er både glat og uden brodervenlige tråde. Så hvis nogen har et godt råd til, hvordan man syer pænest her på, må de gerne fortælle mig det.

Men nu står han der på skørtet, over sin mor.

Kjolen har i mange år været opbevaret i en plastikpose, men da vi jo gerne skulle have den i familien i rigtig mange år endnu. Kom jeg på at den skulle opbevares på en anden måde fra nu af, mere ligesom man opbevarer tekstiler på museer.

Så jeg har indkøbt syrefrit silkepapir, til at pakke den ind i, både mellem lagene og rundt om. Men skulle den så i en plastikpose igen eller som jeg har læst nogen steder i et hvidt pudebetræk ?

Der hvor jeg købte det syrefrie silkepapir, spurgte jeg om der måske fandtes æsker i syrefrit pap. Og sørme om der ikke var en fin lysegul æske.

Så nu er den pakket ned, på fuld forsvarlig vis, så kan den vel blive over hundrede år gammel og bruges til mange generationer.