Da vi gik rundt inde i zoo i lørdags blev vi enige om at vi lige så godt kunne tage ind og i biografen og se en af de film vi har aftalt at se her i efteråret, nemlig Mamma Mia 2. Så vi tog bussen ind til Rådhuspladsen og gik i Palads.
Filmen skuffede bestemt ikke, jeg synes den er bedre end etteren og visse steder ja der sad vi og lod tårerne trille lige så stille ned af kinderne.
Så hvis I elskede ABBA's musik, hvad jeg bestemt gør, så se den. Men jeg var åbenbart ikke hardcore fan, dengang i 70'erne, for der var to numre jeg overhovedet ikke kendte.
Efter filmen tog vi toget hjem, det lykkedes mig nemlig ikke at overtale Sofie til at tage i Tivoli og høre BurhanG, men vi var nok osse mætte af oplevelser på dette tidspunkt kl. var 21:30 og vi havde været afsted siden kl.13.
Vi nåede dog lige ind i midten af Axel Towers på Scala Pladsen, der er et torv med bænke og Fyrretræer i mellem tårnene, man skal bare lige op af en trappe.
Og ligger man nakken tilbage er der udsigt til himlen, samtidig med at man ser bygningernes fine facade.
Og så vender man sig og kigger mod Tivoli og hotellerne ved Hovedbanen.
Nu hvor jeg ser billedet her, minder det mig lidt om Athen og udsigten til Akropolis, temperaturen i lørdags var osse ret græsk.
I dag er der så premiere på BookClub, med blandt andet Jane Fonda og Diane Keaton, den har vi osse aftalt at se. Så håber vi bare at Njord kan undvære sin mor, så hun osse kan komme med.
En herlig tur I har haft der. The Book Club er i Strikkebio, - men det er vist en dag, hvor jeg ikke kan, desværre. Jeg går nemlig kun i biografen, hvis jeg kan strikke samtidig.
SvarSletDet lyder også som et godt koncept, men jeg tror nu nok, mine skuldre har godt af at få en pause ind imellem.
Slet